Apropros den her http://www.version2.dk/artikel/tdc-vi-har-dummet-os-med-open-source-licens-140230
Så skulle det sjette bud nok være ...glem alt om penge til licenser i stedet for ...glem alt om licenser.
Nu er der jo formentligt også en del af de opgaver KMD får hvor det er et eksisterende system, ønsker fra kunden m.v. som gør at det bliver .NET.
Det er jo ikke givet at KMD bare altid selv kan bestemme.
Det svarer lidt til at du kommer ned til værkstedet med din Toyota for at få lavet service, og så siger værkstedet at de desværre p.t. har stor mangel på mekanikere med kendskab til Toyota men de kan gøre det at de sælger dig en ny VW i stedet. Det er ikke alle kunder der lige hopper på den, og det samme gør sig nok gældende inden for IT-systemer.
Udemærket indlæg og god analogi til leje af bil kontra køb, jeg synes dog jeg mangler en helt central ting som man normalt altid ser i en sådan sammenligning af leje kontra køb af bil, og det er de konkrete tal (difference i omkostninger) for givne scenarier.
Jeg nævner ikke dette fordi at jeg forventede at finde et kort blogindlæg om dette emne, som leverede komplette gennemarbejdede analyser af forskellige scenarier, for det er det alt for omfattende til når alt skal medregnes. Men på den anden side så starter du ud med "Mange tror fejlagtigt, at det er billigere..." og det udsagn lyder så klippefast med hensyn til hvad der er rigtigt og forkert, at det næsten må være bakket op af nogle tal?
Man poster vel sin stemme i boksen til ens valgsted?
Mener du i stemmeboksen på valgdagen? De fleste brevstemmer jo netop fordi at de ikke kan møde op på valgstedet på valgdagen.
Eller mener du postet til valgstedets postkasse? En fuldstændig anonym stemme som så tælles med? Ahh vel, det kan jeg da godt se lidt sikkerhedsproblemer i.
Jeg tror altså ikke det er fordi at man ikke har tænkt sig om at man har det nuværende system med en kuvert med stemmen i som puttes i en ydre kuvert med følgesedlen som så fremsendes til kommunen. Kommunen åbner så den ydre kuvert og regitrere at personen jf. følgesedlen har stemt og sikrer sig så at den indre kuvert med stemmen kommer frem til valgstedet. Stemmen er altså hemmeligholdt, men kun så længe at der ikke er nogen som "cracker" begge kuverter under transporten hvorfra stemmen er afgivet og til kommunen.
Man fortæller kommunen at personer A har stemt, og sender således alle stemmerne fra ens område. Med andre ord, man sender informationen om at person P har stemt og sender hans stemme S separat.
Og når de så fremsender stemmerne separat helt uden angivelse af hvem der har angivet den, hvordan kommer den så frem til den rigtige valgkreds?
Brevstemmer er ikke stemt per brev.
Men når nu man har afgivet sin stemme et eller andet sted, eksempelvis på en dansk ambassade, på et skib, på en boreplatform, i en militærlejr et eller andet sted i udlandet m.v. hvordan tror du så den stemme kommer fra den pågældende lokation og frem til din kommune hvor det skal registreres at du har afgivet din stemme før at stemmen afleveres på valgstedet?
husk lige på at brevstemmerne er hemmelige
Følgeseddel fjernes så vidt jeg ved først når brevstemmen er nået helt frem til valgstedet og det er registreret at vælgeren har afgivet sin stemme. Der var jo faktisk ifølge medierne en af de nævnte brevstemmer som var blevet åbnet og man kunne læse navn og adresse samt hvem der skulle stemmes på.
Nej det kan de netop ikke, det er hele pointen med hemmelige valg. Hvis din arbejdsgiver/kone/slemme storebror siger at du SKAL stemme på de konservative kan du gå hen i stemmeboksen og stemme på enhedslisten og bagefter sige at du skam har stemt på de konservative.
Nu valgte du tilfældigvis Mærsk som eksempel, og det fik mig til at tænke over at det for et par år siden var fremme at Mærsk (ikke i Danmark så vidt jeg husker) benyttede løgnedetektor i test af ansatte.
Så den mest sikre løsning er at man drikker sig så hamrende vissen inden man stemmer at man faktisk ikke efterfølgende kan huske hvem man stemte på. :-)
Jeg håber at v2 enten vil korrigere min opfattelse, eller på anden måde gøre rede for, hvorfor vi skulle føle at denne "forening" (sidste generalforsamling: 2008) skulle have speciel kompetence til at udtale sig om MS' prispolitik.
Uanset deres størrelse så er det jo ikke ligefrem nogen statshemmelighed at Microsoft solgte Windows XP til netbook producenter til billige penge for at sikre sig at andre OS'er ikke pludselig var løbet med hele netbook markedet.
Jeg har tidligere set priser så lave som $15 nævnt i artikler omkring dette emne. Så baseret på det lyder det bestemt ikke usandsynligt når en stor producent som Lenovo siger at de har givet $21 (kr. 115).
Klid siger jo bare at de tror på Lenovo, og jeg ser heller ikke nogen grund til at gøre andet. Hvorfor skulle Lenovo lyve om hvorvidt at de har givet $21 eller $25 for en licens?
Hehe, er jeg den eneste der ser den udtalelse som en indrømmelse af at denne retur-ordning i praksis er en joke?
Åbenbart ikke, men hvorfor forstår jeg ikke.
Det Lenovo siger med den udtalelse er jo blot at grunden til at Mads nu kan få refunderet sin licens som er købt sammen med en netbook i December 2009 er at han rettidigt (få dage efter at han købte netbooken i December 2009) gjorde dem opmærksom på at han ikke skulle bruge licensen.
Så var Mads først kommet nu, mere end et år efter at have købt netbook'en og påstået at han aldrig havde benyttet den medfølgende windows licens og derfor ville have pengene tilbage så var sagen en anden.
Og det synes jeg jo sådan set er helt fair. Ellers vil der jo komme et rend af folk som vil forsøge at se om de ikke lige kan snyde Lenovo til at få lidt penge tilbage for en gammel licens, med påstand om at de aldrig har brugt den.
Man kan diskutere alt muligt andet omkring muligheden for refundering af licenser, men lige præcis det at køber i forbindelse med købet bør gøre opmærksom at licensen ikke skal benyttes og ikke først kan komme rendende flere år efter og påstå at licensen ikke er benyttet, synes jeg faktisk er et meget rimeligt krav.
Lovforslaget handler om persistente cookies.
Carsten det tror jeg sådan set også er hensigten, men jeg kan bare ikke se at man kan konkludere dette på baggrund af teksten i bekendtgørelsen?
Hvis man nu skulle være meget skeptisk, lovliggør §4.2 nu også brug af session/login cookies?
Man jo vælge at benytte en identifikationsparameter som sendes med i forespørgsler i stedet for sessions cookie. Altså kan man vel ikke teknisk redegøre for at man på ingen måde kan undgå session/login cookie, hvis bare man altså ofrer penge på at skrive sin løsning om.
Ikke at det overhovedet vil give nogen mening, for man sporer jo ikke mere med den session/login cookie end man gør ved at have en identifikationsparameter som manuelt medsendes i alle forespørgsler.
Af ren og skær undren kunne jeg godt tænke mig at høre hvordan at folk generelt uddeler plusser og minusser her på sitet.
Uddeler I ud fra om I mener at det der står beskrevet i indlægget er korrekt eller uddeler I "the youtube way" med angivelse af om I kan lide det I ser, uafhængigt af om det I ser er korrekt?
Jeg har selv altid brugt plusser og minusser herinde til at angive om jeg mener det der står skrevet er korrekt, uanset om jeg så kan lide at det er korrekt eller ukorrekt. Men jeg kan næsten ikke tro andet end at der er mange som bruger tommelfingrene som "kan lide/kan ikke lide" og ikke "korrekt/ikke korrekt", eller er det helt forkert?
Til dette indlæg kan man bruge knapperne til at angive Tommelfinger ned: Jeg forstår ikke spørgsmålet Tommelfinger op: Jeg forstår spørgsmålet men ønsker ikke at svare
Forestil dig det modsatte scenario, nemlig at man havde valgt at skrotte AL software fra Microsoft, og derefter havde lavet en ramme-aftale med OSL.
Jeg gætter på der havde lydt et ramaskrig fra store dele af den etablerede IT-branche. Tror du selv at Ciber havde kritiseret aftalen, hvis den var faldet ud på den måde? ;o)
Det er et lidt underligt eksempel. Hvis man har skrottet AL software fra Microsoft, så har man jo heller ikke længere behov for Microsoft konsulenter. Så hvorfor skulle der sidde nogen Microsoft konsulenter og være sure over at der ikke bliver indgået en rammeaftale omkring konsulentydelser på Microsoft platformen? Selv med en rammeaftale på 100 milliarder kroner så ville omsætningen under rammeaftalen jo stadig være kr. 0. når der ikke er et behov.
Der er jo heller ikke noget ramaskrig i dag over at der ikke længere udbydes rammeaftaler omkring vedligehold af ubåde i Danmark!
Den anden er at enhver jo kan regne ud, at hvis der foreligger en ramme-aftale med dertil hørende rabat (selvom den måske ikke er gigantisk), så vil enhver alternativ leverandør være dårligere stillet ved at skulle underbyde sig selv uden at få fordelene med.
Nu leverer jeg selv en del ydelser under en SKI rammeaftale omkring konsulentydelser og der er standardprisen for en konsulent kr. 1500 + moms i timen og der skal køb af en hel del timer til for at der træder nogen form for rabat i kraft.
Det mener jeg jo bestemt ikke er en pris i et leje som stiller nogen som helst form for hindring for at konsulenthuse, som ikke er på denne rammeaftale, kan konkurrere på priserne. Og hvorfor skulle det også være det. Bortset fra at man slipper lidt nemmere omkring kontraktarbejdet, så har konsulenthuse på og uden for rammeaftalen jo principielt de samme udgifter.
Men hvis rammeaftalen løber i to år og forlænges i yderligere to år, så er der formentlig gentegnet de licensaftaler, som f.eks. Politiet kunne spare penge på, for "nu er rammeaftalen for konsulentydelser på Microsoft jo aftalt."
Men der er jo ingen der siger at Politiet skal benytte denne rammeaftale.
Husk på at det her svarer mere til at en indkøbsforening har indgået en aftale der gør at de kan levere hvide gardiner til fastaftalt pris og rabat ved køb af større mængder og hvor alt er forsøgt tilrettelagt så dit køb er så gnidningsfrit som muligt med hensyn til "kontraktindgåelse".
Der er dog stadig andre forhandlere som sælger røde, grønne og blå gardiner og for den sags skyld også hvide gardiner i andre modeller end dem som indkøbsforeningen kan tilbyde.
Du er frit stillet for om du vil købe dine gardiner igennem indkøbsforeningen eller hos andre forhandlere. Nogen vil mene at det er lettest at købe igennem indkøbsforeningen, men der er ingen tvivl om at har du i forvejen en god aftale med en forhandler, som du køber dine gardiner af, så behøver indkøb gennem indkøbsforerningen ikke nødvendigvis at være lettere. Om priserne i indkøbsforeningen er bedre eller dårligere end hos de enkelte forhandlere er helt op til din egen forhandlingsevne. Indkøbsforeningen har desuden på bedst mulig vis prøvet at sikre sig at de forhandlere af hvide gardiner de har valgt, de kan levere i en høj kvalitet. Går du til en forhandler så må du selv foretage denne vurdering, men det er absolut ikke ensbetydende med at du ikke kan finde lige så god og måske også bedre kvalitet hos de enkelte andre forhandlere. Slutteligt så har indkøbsforeningen i forvejen sikret sig fornuftige handelsvilkår, det vil sige det handler om din mulighed for at returnere gardinerne, klage over gardinerne hvis de har defekter m.v. Hos de enkelte forhandlere der skal du selv undersøge og holde styr på handelsvilkårene.
Så kommer det store spørgsmål. Hvis I nu har valgt at I sådan set helst vil have blå møbler næste gang I udskifter, er det så en kæmpe hindring for jer at der kun findes en indkøbsforening som tilbyder hvide gardiner, eller ønsker I de blå møbler og derved gardiner så meget at I så bare går til en forhandler der kan tilbyde dette?
Jeg tror det er sådan at i langt de fleste tilfælde der vil dem som vitterligt ønsker hvide gardiner, også købe hvide gardiner, uanset om der er en indkøbsforerningen der tilbyder dem eller ej. Husk på at mange af dem har jo også købt hvide gardiner sidste år og sidste år igen og året før det, men blot hos de enkelte forhandlere. Omvendt så vil dem der ønsker røde, grønne, blå eller hvide gardiner i andre modeller næsten aldrig vælge bare at tage til takke med hvide gardiner fordi at der nu er en indkøbsforening der tilbyder det.
altså ikke nødvendigvis størrelsen af beløbet
Beløbet er jo for den sags skyld også ret underordnet for det er jo en rammeaftale.
Hvis der ikke er nogle offentlige myndigheder der benytter rammeaftalen så vil omsætningen på den være 0 kr. og det uanset om den forventede omsætning så er sat til 400 til 500 millioner eller 400 til 500 milliarder.
Samtidigt så håber jeg da så sandelig at de fleste IT-chefer i det offentlige de vælger deres IT-understøttelse ud fra andre bevæggrunde end hvor de kan slippe nemmest om udbudsarbejdet, fordi at de kan benytte eksisterende rammeaftaler.
Og jeg har da svært ved at forstille mig en offentlig myndighed som primært har en non-Microsoft platform og som vælger altd at købe Microsoft konsulentydelser blot fordi at det nu engang er hvad der findes en rammeaftale for, eller offentlige myndigheder med primært en Microsoft platform som altid køber non-Microsoft konsulentydelser. Det mest logiske er jo at man køber konsulentydelser i forhold til det faktiske behov og den IT-understøttelse man har valgt som led i en større IT-strategi (læs en strategi som ikke er baseret på at slippe lettest omkring udbudsarbejdet). Men Per Clausen er åbenbart af en anden mening.
Transitional er et superset af strict...</p>
<p>Embrace, Extend,... og vi kender næste trin.
Som del af den første linje kunne man indsætte flere standarder. OOXML transitional er et superset af OOXML strict. HTML transitional er et superset af HTML strict, XHTML transitional er et superset af XHTML strict.
Hvorfor er det at transitional inden for OOXML er fuldstændigt fyyhaaa, mens transitional inden for f.eks. HTML/XHTML er accepteret og benyttes mange steder (inkl. f.eks. Socialdemokraternes og SF' hjemmesider?)
Jeg forstår ikke hvad der standardiseringsteknisk er forskel. Jeg forstår godt at der er et Microsoft "label" på OOXML og derfor går folk mere op i OOXML strict/transitional end i f.eks. HTML/XHTML strict/transitional, men så er det jo ikke som sådan strict/transitional man har noget imod, men blot Microsoft.
Jesper, nu må du holde op med det ævl!
Hvordan vil du implementere lukket kode i et opensource-produkt uden at overtræde copyright?
Hvor kom den lukkede kode ind i billedet?
Apple, Corel, Novell m.v. har da ikke kopieret kode fra MS Office så vidt jeg ved. De har læst en standard og så implementeret den.
I øvrigt var kOffice så vidt jeg husker de første til at implementere ODF som native format tilbage omkring 2000.
Du mener vel XML og ikke ODF?
Som det er blevet nævnt før, blev MS tilbudt at gå med i ODF-samarbejdet, men ville hellere fortsætte de binære formater. Nu hvor resten af verden så har fået øjnene op for XML, er MS' binære formater så blevet sovset ind i XML.
Det lyder som om at brug af XML er noget nyt for Microsoft.
Microsoft havde allerede XML formater til Word + Excel i beta version af Microsoft Office 2003 før at OpenOffice.org XML blev sendt til OASIS. Frigivelse af MS Office 2003 med XML formater var i april 2003, ca. 2 år for at ODF blev godkendt i OASIS.
Det ville eksempelvis undre mig meget, om politiets interne dokumenter ikke er en eler anden form for krypteret txt-format! Men det har jo intet med debatten at gøre.
De sagsdokumenter til straffesager som Politiet overleverer til Domstolsstyrelsen er faktisk docx (ECMA OOXML). Men selvfølgelig behørigt beskyttet.
Der er en længere forklaring bag at det ikke er PDF, for at komme jer i forkøbet som undrer jeg over valget.
Henrik Jensen