Ole Kofod

Utålmodige politikere: Vil have app til rejsekort »hurtigst muligt«

For mig at se ville det ideelle være, at man betalte en rimelig grundpris for distancen i luftlinje, som blev korrigeret for realiseret rejsetid, således at en hurtig rejse bliver dyrere og en langsom rejse billigere. I mange tilfælde har man som rejsende mulighed for at vælge forskellige rejsetilbud (fx lyntog vs. regionaltog) og derved påvirke prisen. Ved forsinkelser får man en billigere rejse og operatøren mindre indtægt.

22. juli 2021 kl. 23:45
Giv mig dit barns data

Inspireret af opmærksomheden på nationale trivselsmålinger og lidt selvstændig tankevirksomhed i forbindelse med kommunens kvalitetsrapport (der er en kvantitetsrapport, og som jeg skulle forholde mig til som skolebestyrelsesmedlem) kom jeg til at tænke over: "Hvordan kan man egentlig vide, hvordan hvilke elevresultater passer sammen med hvilken uddannelsesbaggrund og etnicitet?" Det kan vel kun ske ved at samkøre en elevs CPR-nummer med begge forældres, hvilket jeg hverken er blevet spurgt eller blot orienteret om. Så jeg ringede til undervisningsministeriet, der ikke vidste det, men henviste til deres IT-support, der ikke vidste det, men henviste til STIL (Styrelse for IT og Læring) der ikke vidste det, men henviste til en af deres chefkonsulenter, der kunne fortælle, at bestilte et datatræk for Danmarks Statistik. Dem har jeg så en rimelig høj (og muligvis naiv) tillid til, så på kort sigt blev jeg lidt roligere, men som andre her anfører: når først data ER i systemet kan man godt blive fristet til at bruge dem til noget andet senere.

Jeg overvejer i hvert fald seriøst at lade min børn udfylde papirudgaven, selvom det på kort sigt nok giver dem mindre anonymitet.

21. marts 2018 kl. 11:34
Facebook bygger datacenter på 56.500 kvadratmeter i Odense

Det er da vist en eufemisme for "fyre for fuglene". Hvorfor i al videste verden kobler man ikke datacentret på Odenses fjernvarmenet og nyttiggør kølevarmen? Et andet teknisk site skriver lidt om sligt: https://ing.dk/artikel/mindst-85000-huse-kan-opvarmes-overskydende-varme-industrien-192199

19. januar 2017 kl. 12:04
Danmark har kun ét rejsekort, men ti forskellige billet-apps

En kunde rejser fra et punkt til et andet og bruger en mængde tid på dette. Altså bør man betale for den tilbagelagte afstand, helst i luftlinje (dog korrigeret for passage af givne knudepunkter (broer) ved landsdækkende rejser) og ikke det reelle rejsemønster, næstbedst ved at landet er delt ind i et grid af kvadratiske zoner på fx 3*3 km, så man betaler for antallet af mellemliggende zoner (igen lige linje, ikke zigzag efter rejseruten). Ideelt set skulle man også korrigere for tiden, så det blev dyrere at rejse, jo hurtigere, man når frem og billigere, jo længere tid det tager (ja, her er en mulighed for at snyde, men det må fintænkes). Fordelene er, at kunden selv kan vælge at prioritere tid/pris, ved enten at vælge lyntog/expressbus eller regionaltog/alm. bus og trafikselskaberne/operatørerne får en bragende enkel og effektiv motivation til at koordinere forbindelser, sætte farten op og lave trafikale tiltag, som får bussen hurtigere gennem trafikken, fordi der er penge i l..... Sæt igang.

24. marts 2015 kl. 10:03
Digitale vælgererklæringer kan give tastetravlhed hos Uffe Elbæks Alternativet op til valg

Nu er en af de væsentligste grunde for at digitalisere underskriftindsamlingen risikoen ved af at parti skal have 20-25.000 cpr-numre liggende i en boks eller en skrivebordskuffe. Det har også været det bærende element for Centerpartiet, der fik sat gang i sagen for fire år siden - historien kan læses her http://www.centerpartiet.dk/2013/12/29/centerpartiets-ide-bliver-til-lov/

31. januar 2015 kl. 11:12
Transportordførere: Vanvittigt at straffe rejsekort-passagerer økonomisk ved forsinkelser

Det er jo sjovt, som politikerne farer op som trolde af æsker ved enkeltsager, mens de gladeligt overser fundamentale problemer, hvilket i aktuelle tilfælde nok skyldes, at de sjældent bruger og sjældnere betaler for offentlig transport. Rejsekortet har (mindst) to fundamentale problemer:

  1. TakststrukturERNE. Hvert amt/region har sine zonesystemer og takster. Inden man gik i gang med Rejsekortet burde man have set bort fra det lokale selvstyre og vedtaget et landsdækkende princip for takster. Se nedenfor.
  2. Operatørafregning fremfor brugervenlighed. Hvis brugerne af Rejsekortet er søde og huske at tjekke ind, hver gang de skifter transportmiddel, giver det en stor mængde data, så man milimeterdemokratisk kan fordele afregning til diverse operatører. Men man kan diskutere i hvilken grad det giver mening, da kontrakterne er skruet meget forskelligt sammen (helt banalt findes der på samme tid netto- og bruttokontrakter) i.f.t. incitamentet til at betjene passagerne bedst muligt. I stedet burde Rejsekortet tage hensyn til brugerne, dels ved førnævnte takstforenkling, dels ved at man kun skal tjekke ind ved rejsens begyndelse og ud ved dens slutning.

Takstsystemet bør primært afhænge af afstand i km og vel at mærke i luftlinje (med visse via-punkter såsom Storebælts- og Lillebæltsbroen ved landsdækkende rejser), ikke kørt rejselængde. Sekundært af tiden, men med negativt fortegn, altså hurtigere = dyrere, langsommere = billigere. Dette giver i mange tilfælde passageren en valgmulighed mellem lyntoget/ekspressbussen og regionaltoget/rutebilen. Den helt store fordel er, at det motiverer

  • DSB til at køre lidt hurtigere end de nuværende sløve køreplaner
  • kommuner til at prioritere fremkommeligheden for busserne
  • trafikselskaberne til at koordinere skift mellem bus og tog/andre busser bedre, så vi får mindre ventetid.

I det aktuelle tilfælde ville passagerne have fået turen billigere i.st.f dyrere pga. forsinkelsen, så der er dermed indbygget en kompensation i systemet. Og ja, selvfølgelig er der mulighed for at snyde (hvilket der absolut også er med det nuværende system), men det er nok de færreste, der gider vente 20 minutter ved endestationen for at forsinke sin udtjekning og spare 5 %.

Sæt igang.

14. august 2014 kl. 21:29
Rejsekortets prismodel bør gøres strafbar

Forenkling, ja tak. Personligt har jeg plæderet for et system, der kombinerede afstand og hastighed - det motiverer (for måske første gang i Danmarkshistorien) virkelig trafikselskaberne til at koordinere forbindelserne mellem bus og tog, så ventetiden minimeres samt større byer til at prioritere fremkommeligheden for busser, da det giver mere billetindtægt/mindre støttebehov, jo hurtigere de kommer frem. Alle vinder

15. maj 2014 kl. 23:05
Chef for lukket Bitcoin-børs bryder tavsheden: Arbejder hårdt på en løsning

Det samme kan principielt skrives om Kroner, $, €, £, Yen osv. I praksis modtager de fleste penge med en forventning om, at andre efterfølgende også vil modtage dem med en nogenlunde tilsvarende værdi. Men det system kan jo også bryde sammen.

27. februar 2014 kl. 22:27
Socialdemokrat vil regulere Facebook og have bredbånd til alle

Man kan vel kalde Google for vor tids højskole, hvor vi sidder derhjemme om aftenen og henter viden

Øh, det var da en pudsig definition. For det første er højskoler typisk karakteriseret ved et fysisk nær- og samvær med andre mennesker, ikke et virtuelt. For det andet kan jeg finde meget information vha. Google, men viden - den må jeg tilvejebringe på anden vis. Ved ikke om der er en knivskarp definition på de to begreger og forholdet mellem dem, men jeg hører gerne et bud.

16. september 2013 kl. 12:42
Nu skal alle 5-årige englændere lære at programmere

Jeg gjorde selv mine første erfaringer med BASIC, rodede lidt med Comal80 og maskinkode og endte med at blive rimelig ferm til Pascal, hvorefter jeg "gik i stå" Fordelen ved BASIC er, at det er meget nemt at gå til og man kan få resultater med det samme (måske ret væsentligt for dén generation), ulempen er at man ikke (nødvendigvis) lærer en s... om struktur. Så er ulempen større end fordelen?

9. juli 2013 kl. 17:34
Svimlende beregning: Facebook har 180.000 servere

Jeg kan ikke huske at være stødt på det skønne ord "genoldig" siden jeg hørte Shubiduas "Jeg har købt en guitar", men det beskriver garanteret størrelsen på serverne særdeles godt

20. august 2012 kl. 00:16
Vinderen er fundet: En tablet pc hedder tavle-pc på dansk

Jeg er da helt vild med daskomat og staveplade :-)

2. august 2012 kl. 23:45
Fup-besked fra ACTA-minister: Luk for Facebook, Youtube og Google

Håber at SFs pressebureau staver bedre end denne hacker ;-)

9. marts 2012 kl. 21:24
Soldaters udlægning af SAP: Standser Al Produktivitet

..der holdt en F16 udenfor min SuperBrugs i sidste uge. Tror i øvrigt piloten købte en hel pakke for at have til kollegerne.

3. september 2011 kl. 09:28
Kommune om skift til Openoffice: Fra Mercedes til Suzuki Alto

Jeg har undervist et par år på mellemskoleniveau med OpenOffice, og det har fungeret fint. Største problem er forældre, som har vænnet sig til deres ulovlige MSO-kopi og ikke vil lære nyt.

Jeg skal lige forstå, hvor problemet er med præsentationer. Jeg har for nylig brugt video i Impress aldeles uden problemer, så hvad er det PP kan, som Impress ikke kan? Svaret må gerne opdeles i relevante og mindre relevante funktioner ;-)

25. juni 2011 kl. 00:01
Fætter BR's sysadmin: 1000 Linux-maskiner klarer jobbet

Ja, spændende artikel og vinkel. Jeg hæfter mig bl.a. ved, at NCR kasseapparaterne kører DOS. Jeg har også set adskillige skærmbilleder hos forskellige firmaer (GF-forsikring, Stark byggemarked, etc) som umiskendeligt lignede et DOS-program med 25x80 felter i max 16 farver. Lever DOS virkelig i bedste velgående endnu?

15. september 2010 kl. 19:59
Nye softwarealgoritmer får togene til at køre til tiden

Fin indledende artikel, jeg savner nu en uddybende af, HVAD det er algoritmen gør anderledes end tidligere? Jeg har selv arbejdet med kanalerne på Vestfyn og kendskab til strækning og materiel samt lidt håndarbejde/knofedt kan altså også give robuste resultater - problemet er, at flere køreplanlæggere ikke har været ude i virkeligheden og erfare hvordan de forskellige tog kører.

Et problem ved simuleringer er, at de kan indbilde folk ved skriveborde, at ting kan lade sig gøre, som folk fra den virkelige verden godt ved ikke kan lade sig gøre - f.eks at der ikke bliver store problemer ved de niveaufri krydsninger på den nye Kbh-Ringsted. To broer her vil være en af de bedste trafikinvesteringer man overhovedet kan foretage.

20. juli 2010 kl. 23:28
DSB giver gratis internet på de lange togture

Hvis man kigger på DSBs ledelse (en lettere gruopvækkende oplevelse, hvis man drømmer om visioner for den fundamentalt gode ide: jernbane) er det meget enkelt, hvorfor man har brugt den hidtidige model: en stor del af lederne kommer fra TDC! Jeg har ikke præcist styr på hvor mange, det drejer sig om, men det har næppe været de skarpeste knive, der fik håndtrykket fra TDC. Alligevel har de følt en vis loyalitet/veneration for deres gamle arbejdsgiver og skaffet dem denne lukrative aftale.

Nå, jeg glæder mig nu til at kunne bruge det i toget, da jeg endnu ikke selv har investeret i 3G.

7. marts 2010 kl. 22:17
It-nedbrud i Post Danmark: Hvor er julepakkerne?

Det er fordi pakken bliver scannet, når den bliver afleveret, mens dataene først bliver overført når postbudet kommer hjem fra ruten og placeret scanneren i cradlen. Der er nogle få scannere som overfører data i realtid, men det er undtagelsen ved Post Danmark.

24. december 2009 kl. 09:38