Bjarne Nielsen

Mærsk jagter it-talenter fra London til Bangalore: »Hvis vi ikke tiltrækker de rigtige folk, kan vi ikke konkurrere.«

Mon ikke der skal stå billige it talenter.

Ja, mon ikke det har en betydning.

Jeg er nok ikke den eneste, som har oplevet en ledelse, som på samme tid taler om ikke at ville være lønførende, og samtidig insisterer på at individuelle lønreguleringer er et glimrende værktøj til at tiltrække og fastholde nye medarbejdere.

Jeg husker også hvordan især et firma var præget af 11 måneder med jubeloptimistisk ledelse - der var ikke grænser for, hvor godt det gik - fulgt af en måned, hvor selv den kedeligste bedemandsforretning ville ligne en succesfuld musikfestival i sammenligning. Så vidste vi at det igen snart var tid for den årlige lønsamtale - og ja, det blev oftest ved snakken.

Jeg husker også tydeligt en direktør stå og tale varmt om et nyt outsourcingprojekt, hvor han gjorde meget ud af at understrege, at det ikke handlede om billige lønninger, men om i det hele taget at kunne få de rette kompetancer og talenter til den nødvendige vækst - og derefter, ikke så længe efter, stod og orienterede om, at man nu havde fundet et andet sted at outsource fordi at udviklingen i lønningerne i det første land havde gjort, at de ikke længere var konkurrencedygtige.

Så selvfølgelig handler det om pris, og selvfølgelig ved ledelsen i succesfulde markedsdrevne virksomheder en ting eller to om udbud og efterspørgsel - jeg er bare ikke længere sikker på, at det kan være hele forklaringen.

PS: Og lad mig ønske Maersk al mulig held - jeg er sikker på, at det er en interessant arbejdsplads, som vil kunne give nye medarbejdere de udfordringer, som de har fortjent. Jeg har nemlig egentlig ikke den store mening om Maersk, men jeg blev provokoret af, at den gamle traver om generelle rekruteringsproblemer i IT-branchen igen blev hevet af stald.

10. december 2021 kl. 00:00
Mærsk jagter it-talenter fra London til Bangalore: »Hvis vi ikke tiltrækker de rigtige folk, kan vi ikke konkurrere.«

Jeg må indrømme, at jeg har det svært med at få fortællingen om, at der mangler IT-kompetencer i stor-slem grad til at passe med at jeg kender til mange, som har måttet skrive mange ansøgninger over lang tid, og som jeg ikke på nogen måde kan få mig til at opfatte som inkompetente, ofte tværtimod.

Og jeg hører også om hundredevis af ansøgere til samne stilling, og mange firmaer, som ikke engang gider besvære sig med at svare på ansøgninger.

Der er noget, som ikke stemmer. Er talentmassen virkelig så lille, og render der horder af inkompetente IT-profiler rundt, som spammer firmaerne med absurde ansøgninger, som end ikke fortjener svar? Eller er der nogen som har urealistiske forventninger?

Forventer firmaerne en ledig arbejdskraftsreserve stor nok til at kunne absorbere enhver konjunktursvingning, mens man fra samfundsside forventer alle i arbejde til alle tider? Eller er det fordi at alle forventer at de kan bemande med de samme 10% toptalenter (hvad jo er lige så urealistisk, som at vi alle kan blive gift med landsholdsspillere og fotomodeller)?

Eller er der HR afdelingerne, som ikke forstår at genkende reelle kompetencer, og derfor istedet grovsorterer på irrelevante formelle kompetenser?

Der er noget, som ikke passer.

9. december 2021 kl. 18:01
Skat vil have mere machine learning til borger-kontrol: Forsker frygter glidebane

(og laver lange indlæg)

Det er set før i debatten (host!)

Til det formål er der lavet årlige compliance-undersøgelser, hvor der er foretaget tilfældige stratificerede stikprøver blandt ALLE borgere og ALLE virksomheder som så alle er undersøgt grundigt bl.a. via manuelle kontrolbesøg (for virksomheder). De data er guld værd for os, fordi de netop er tilfældigt udvalgte og dermed har langt mindre bias end hvis vi kun kiggede på sager, som var manuelt udvalgt til kontrol.

Her rammer du efter min mening lige ned i et meget vigtigt punkt: den uafhængige kontrol af modellerne (automatikkerne, hvad-vi-nu-kalder-dem-i-dag?). Det er også en af de pointer, som efter min mening er fremtrædende i de artikler, som jeg linkede til, og noget, som ellers virker til de facto at være fraværende alle andre steder.

Jeg må understrege, at der netop ikke er tale om en egenkontrol (som også er vigtigt nok, bevares, men det er en anden snak), men derimod en kontrol, som er helt afkoblet fra modellerne og deres virkemåde.

Der er selvfølgelig nogle mulige feedback muligheder, som f.eks. at kontrollerne bruger en risikobaseret udvælgelse og enten har samme bias som modellerne, eller igennem sine resultater over tid nudger modellerne i samme retning - eller f.eks. at de, som skal kontrollere ikke tror på, at det nytter på samme måde som ved de modelgenerede kontrolsager, og derfor ikke er besværet værd (og dermed bliver noget, som bare skal overståes hurtigst muligt med mindst mulig indsats uden at det bliver for tydeligt). Jeg er faktisk ret fortrøstningsfuld i forhold det netop det omtalte setup med compliance data, men andre kan nemt gå i disse og lignende fælder.

For det bør, efter min personlige mening, være et helt grundlæggende krav fra samfundets side, at brugen af modeller og deres virkemåde, som udgangspunkt skal kontrolleres af uvildige og kompetente kontrollører (og det er ikke gratis, og kan næppe ske på et budget som f.eks. det, som Datatilsynet i dag spises af med til deres opgaver - men der ligger jo efter sigende guld-på-gaden i brugen af disse modeller, lige til at samle op, og så er det vel kun rimeligt at noget kanaliseres tilbage til sikring af kvalitet og troværdighed - og skulle det imod forventning "ødelægge" business-casen, så husk, at en business-case skal indregne alle nødvendige omkostninger).

Interessant nok, så er netop revisorer klassisk set (i hvertfald i deres angivelige selvopfattelse) netop i rollen som den uafhængige og uvildige kontrollant, som bl.a. løser en samfundsopgave - og derfor kan deres modstand, som refereret i den oprindelige artikel, virke underlig. Dels fordi at de godt og grundigt er ved at spille sig selv af den ellers potentielt ganske vigtige (og lukrative!) bane, men også fordi at det virker som om, at de nok optræder som 3. part, men nok mere taler erhvervslivet end samfundets interesser, og derfor ikke ganske uvildige. Men de jo hovedsageligt også betalt af investorer og andre finansielle interessenter, så de varetager jo nok bare egne og deres kunders interesser.

Lytter man f.eks. til "De hemmelige aktionærer", som er Tynells podcast-serie om Udbytteskat-skandalen, så virker det til, at Skat var tidligt ude med både at italesætte problemstillingen, og også med flere rimeligt konstruktive forslag, men gentagne gange, og over længere tid, helt blev spillet af banen af erhvervsinteresser (og deres betydelige lobbyisme) og af "blå" politik. Ord som "usædvanligt byrdefuldt" og "tab af arbejdspladser" blev flittigt brugt.

Så, hvis vi hverken kan forvente hjælp fra revisorside, eller fra erhvervs- eller politisk side, men tværtimod må påregne en betydelig egeninteresse fra disse i at tale kontrolbehov og -omfang ned, så er det svært at se, hvordan det så skal ske? Og ske, det skal det efter min mening, hvis det i det hele taget skal give mening.

Og, hånden på hjertet, tror du, at I ville have fået disse data, som jo er deres vægt værd i guld for jer, hvis ikke det lige var fordi, at man alligevel havde brug for compliance-funktionen, og de derfor kommer en "gratis" appelsin i turbanen? Hvis I med andre ord selv skulle finde budget til det? Det tror jeg ikke. Og det er IMHO umådeligt trist på det helt princippielle plan.

Og den er rigtig god til at opdage det, hvis der pludselig opstår et nyt mønster i snyderiet.

Af nysgerrighed, i hvor høj grad er jeres modeller medvirkende til at føde viden tilbage til resten af systemet, og i sidste ende lovgivere? Kunne jeres arbejde have taget sager af samme karakter som f.eks. Udbytteskat-skandalen i opløbet? Jeg ved godt, at den egentlige skandale i Udbytteskat-skandalen tilsyneladende var, at der ikke blev lyttet, men at kikkerten systematisk blev sat for det blinde øje ... men første forudsætning for at gøre noget, er jo at problemerne i det hele taget bliver opdaget og italesat i rette sammenhæng.

Der er modellen meget værdifuld og har sparet skatteyderne for MANGE penge.

Her vil jeg så, helt for egen regning, klappe i hænderne. Det virker til, at der er en helt fløj i politik, som er så sure over at betale skat, at de er villige til at sabotere systemet, når de nu ikke kan få det afskaffet på regelret vis. Men jo flere der betaler den skat, som det er bestemt, jo mindre hårdt behøver man at læne sig op af helt simple folk, som på gennemskuelig vis betaler enhver sit, uden af fifle eller manipulere. Keep up the good work!

8. december 2021 kl. 22:41
Den nye lognings-lov er stadig noget ulovligt juks

Har du læst denne artikel ?

Det har vist meget lidt med "telefon" og rigtigt meget med "smart" i smartphone at gøre. Man har købt positioneringsdata fra en databroker, og det er "apps", som er sladrehanken, og ikke mobilnettet.

Eller som det står i artiklen:

I NRKs datamateriale finnes det millioner av punkter fra apper.

Jeg antager at "apper" er norsk for "apps" (de kan noget med ord deroppe: f.eks. bobil, nettbrett og hybelkanin)

7. december 2021 kl. 22:38
Skat vil have mere machine learning til borger-kontrol: Forsker frygter glidebane

Vi har i øvrigt et stort fokus på at forklare de enkelte scoringer - bl.a. fordi resultaterne skal benyttes af sagsbehandlere, som ikke kan bruge en black-box risk-score til noget.

Nu kan jeg af gode grunde kun tale for mig selv, men hvis jeg skulle liste de ting op, som bekymrer mig mest, så er det:

  • ugennemskuelighed
  • en deraf afledt overdreven tiltro til resultaterne
  • en deraf afledt mangel på mulighed for at tale til sund fornuft eller påtale selv åbenlyse fejl

... og hvis man holder fokus på at altid kunne forklare (og ikke kun bortforklare eller efterrationalisere) og dobbeltchecke, som det lader til at I gør, så er man kommet rigtigt langt.

Her er en længere artikel, som også peger på, at en stigende erkendelse af behovet for at løbende kunne kontrollere og revidere automatiserede løsninger (besluttende eller beslutningsstøttende algoritmer og metoder, ML og AI, kært barn mange navne), og hvordan uafhængighed er et væsentligt element i at opbygge den nødvendige tillid: https://arstechnica.com/tech-policy/2021/12/the-movement-to-hold-ai-accountable-gains-more-steam/

Timnit Gebru har en "opinion" (kronik?) i The Guardian, som også peger på behovet for uafhængighed, og som bl.a. påpeger det problematiske i at kritisk forskning kan have svært ved at finde funding, fordi at funding i høj grad kommer fra dem, som kan komme under kritik: https://www.theguardian.com/commentisfree/2021/dec/06/google-silicon-valley-ai-timnit-gebru - hvis navnet forekommer bekendt, så er det måske fordi, at hun er den forsker i bl.a. algoritmisk bias, som forlod/blev fyret fra Google efter angiveligt at være kommet under pres for at trække en artikel tilbage: https://en.wikipedia.org/wiki/Timnit_Gebru

Spørg endelig, hvis man godt vil vide hvad vi render og laver. Meget lidt er hemmeligt, og mange af tingene er vi sådan set ganske stolte af.

Jeg tror, at der er meget at hente på dette område for os alle, hvis vi gør det rigtigt, og jeg vil elske at høre om nogle rigtigt gode eksempler ... for det trænger vi i den grad til efter at eksemplerne på det modsatte virker til bare at stå i kø. Så hold dig endelig ikke tilbage!

7. december 2021 kl. 21:31
Ny Nemlog-In-signering udskudt til 2022: Vigtigt at beholde NemID

Det er slet ikke det det drejer sig om, men at jeg vil have lov til selv (eller selv bestemme hvem jeg vil have til det) at kunne generere mine egne nøgler, eller afledte nøgler.

Uden forudsætning af, at det sker på et certificeret device på en certificeret måde, så er der svjv. intet til hindrer for dette. Vi har jo svjv. fået forpligtelser til at acceptere andres signaturløsninger, hvis bare de opfylder betingelserne. Men hånden på hjertet, så er jeg mere usikker her.

Det er muligt at jeg tabte tråden undervejs, men jeg prøvede at svare på "hvorfor nu mitid, når vi allerede har en velfungerende løsning" (se #7), og der er svaret, som Malthe siger: EU-krav.

Det må du gerne være sur på (og også gerne på den valgte løsning), men det ændrer ikke på, at det er svaret.

Og du må også godt være sur over, at jeg prøver at svare på dit spørgsmål om, hvilken forordning der var tale om, selvom jeg nu bare prøvede at være hjælpsom. Jeg skal nok forsøge at gøre mig mere umage næste gang.

29. november 2021 kl. 17:54
Ny Nemlog-In-signering udskudt til 2022: Vigtigt at beholde NemID

Hvis vi endelig skal tale eiDAS, så taler den også om kvalificeret digital signatur ...

Og hvordan er det lige med MitID, er det stadig sådan at man skal ind gennem Nets' HSM modul for at lave en "digital signering".

Jeg har tidligere været i nærheden folk, som har arbejdet ret tæt med disse standarder, og lidt er smittet af, så selvom jeg ikke selv har læst paragrafferne, men jeg er rimelig sikker på at det - med nogle ret væsentlige forudsætninger - er dækket af eIDAS.

I hele træskolængder er der tale om, at du skal have det hele certificeret, fra hardware og opefter, og en sådan certificering er ikke for tøsedrenge. Der er ikke plads til "hjemmestrik".

Jeg tror faktisk at du kan få lov til at se, hvad der er certificeret (altså, hvilke løfter, som er blevet kontrolleret, men trods alt ikke detajlerne i bevisførelsen).

29. november 2021 kl. 16:20
Ny Nemlog-In-signering udskudt til 2022: Vigtigt at beholde NemID

den forordning

Vel hovedsageligt eIDAS, udmøntet i NSIS.

Selvom vi roser os af at være et IT-foregangsland, så sidder vi ikke ligefrem forrest i den bus. Man kunne faktisk godt få det indtryk, at vi har udskudt det indtil det ikke længere kunne udskydes. Typisk dansk bedreviden og fodslæberi - vi er på godt og ondt en nation af hesteprangere og bedrevidende husmænd.

Alderen på nemid er da også ved at vise sig, så der er også kommet nogle moderniseringer og arkitekturændringer med. Nogle erfaringer har man lært af.

PS: Det betyder ikke, at jeg er næsegrus og ubetinget begejstret for alt i mitid.

27. november 2021 kl. 09:58
Photoshop er kommet til browseren

...og måske skulle jeg lige tilføje, at selskabet bag Firefox, Mozilla, får langt hovedparten af sine indtægter som royalties fra de søgemaskiner, som foreslås i Firefox ... og lagt hovedparten af disse royalties kommer fra en aftale med Google om at gøre Googles søgemaskine til default valget. Se f.eks. https://www.theregister.com/2020/08/14/mozilla_google_search/

Mozillas aftale med Google løber til ... 2023.

Så det er ikke helt forkert at sige, at det hovedsageligt er Google, som står bag Firefox ... for now, at least.

26. november 2021 kl. 22:40
Photoshop er kommet til browseren

Webassembly er en interessant platform, og det er bestemt bemærkelsesværdigt, at det kan skalere til Photoshop.

ps er det ikke rigtig forstået at edge er en version af chrome da Microsoft har droppet sin egen browser?

Ja og nej. Google frigiver en ret stor del af den platform, som Chrome er bygget på, som open source under navnet Chromium. Den platform har flere andre browsere så også valgt at bygge videre på, herunder nu også i et stykke tid Microsofts Edge, men f.eks. også Brave. Men ikke netop Firefox.

Jeg tror hurtigt at man kan få et gult kort her i debatten, hvis man laver bil-analogier, men jeg vover alligevel det ene øje: det svarer i et eller andet omfang til, når biler som f.eks. VW ID.4 og Skoda Enyaq begge bygger på VW gruppens MEB platform - der er mange grundlæggende valg, som er truffet, men der er også plads til mange meningsfulde og interessante forskelle. Og ligesom MEB platformen ikke er en bil, så er Chromium heller ikke en browser.

På samme måde så har Edge ikke den omdiskuterede FLoC teknologi som Chrome har (faktisk er Chrome nok den eneste Chromium baserede browser, som inkluderer FLoC). Det er vist ikke forkert at sige, at FLoC har været både diskuteret og kritiseret.

Microsoft kan derfor både bygge Edge på Chromium og i vid udstrækning gå sine egne veje - ligesom så mange andre browsere kan.

Så Chromium som sådan er ikke i sig selv problematisk, men det er problematisk, at vi er ved at ende med en monokultur kontrolleret af en enkelt aktøt. For der er stor magt forbundet ved at Google med Chrome/Chromium de facto sætter standarden for browsere, og det ses f.eks. af diskussionen om Manifest V3: det, som noget anonymt kaldes for "Manifest" er definitionen af, hvordan web extensions skal bygges - det kunne f.eks. være uBlock Origin, NoScript eller Privacy Badger. Den nuværende v2 udgave bruges både af Chrome/Chromium og Firefox, hvad gør det meget nemmere at skrive udvidelser til browsere.

Men nu har Google lavet en v3 udgave, som bl.a. gør det meget sværere for browserudvidelser at håndtere brugerens webrequests ... et træk, som på den ene side gør det meget sværere at skrive maligne udvidelser, men på den anden side sandsynligvis gøre det umuligt at have udvidelser som netop uBlock Origin, NoScript eller Privacy Badger.

Og hvis Google som annonceret deprecater Manifest v2 til fordel for Manifest v3 i Chrome/Chromium i 2023, så bliver det meget vanskeligt for Firefox at blive på v2 - det bliver et valg imellem at blive efterladt alene på perronen eller tage med et tog, som kører i en kedelig retning. Et valg, som Firefox nok i praktisk må træffe før den tid, hvis de som laver browserudvidelser stille og rolig begynder og sive over på v3, hvad de nok vil gøre inden skæringsdatoen.

Det er ikke nemt, og er endnu et eksempel på tech-giganternes store magt.

26. november 2021 kl. 22:21
Det offentlige er tvunget til at lytte, når borgerne siger nej til AI-bonanza

Stor appetit på automatafgørelser i det offentlige, tilsyneladende uden særlig skelen til transparens, retsikkerhed, egenkontrol eller tilsyn, men som til gengæld behandler alle ens og uden tøven. Altsammen uden at lytte borgerne ønsker, behov eller meninger. De borgere, som de angiveligt er sat i verden for tjene.

Og imens i det private: https://noyb.eu/en/black-box-amazon-algorithm-discriminates-customers - kunder nægtes per automatik kredit, uden forklaring og uden mulighed for få sin sag behandlet. Hvorfor? Jo ...:

Ironically, Amazon justifies this by saying that customer service cannot see the exact reason for the rejection "for data protection reasons".

Vi holder vores bevæggrunde hemmelige for din egen skyld, og ikke fordi at vi ikke selv kan gennemskue dem, mmm, mmm! Og fordi ... forretningshemmeligheder! Eller noget.

Fagre nye verden, indeed. Der lyder som en stor bjørnetjeneste.

25. november 2021 kl. 22:49
Organisationer i desperat opråb om ulovlig logning: »Stop overvågningen af os alle sammen«

Det lugter langt væk af et forsøg på at styre debatten, velvidende at man skal lede længe efter dem, som læser andet end ministeriets opsummering, herunder ikke mindst politikere.

Det internationale klimapanels seneste rapport var der efter sigende tæt på ingen interesse for, hvad der blev sagt i selve rapporten, men et gigantisk hundeslagsmål om at få lov at styre formuleringerne i konklusionen. For ingen læser hele rapporten, hverken politikere, journalister eller meningmand.

Det gælder efter min klare opfattelse også for høringer.

Det skal givetvis også ses som et forsøg på at få komprimeret debatten, så det må være tid til kronikker mv. - og for journalister at gå til kilden og se hvilke høringssvar the usual suspects har afgivet - de plejer ikke at holde dem hemmeligt - gerne startende med underskriverne på ovenstående opfordring til politikerne.

De skal ikke have lov at slippe væk med dette - det er for åbenlyst, grænsende til arrogant.

18. november 2021 kl. 08:13
Algoritme-koks i Sundhedsplatformen: 500 hjertepatienter kan være opereret unødvendigt

men blot en alvorlig softwarefejl

Hvis en læge begår en alvorlig fejl, så må han stå til ansvar. Hvordan stiller man en alvorlig softwarefejl til ansvar?

Og software og anden automatisering kan både være fejlfri og alligevel voldsomt farligt. Det kan afspore sund fornuft, omtanke og almindelig skepsis hos dem, som bliver udsat for den. Det kommer helt an på sammenhængen.

Dels fordi at det kræver meget mod at gå op imod en algoritmisk anbefaling - man skal virkelig have kønskirtler, overskud og pondus for at gøre det, og har man det, så kan man spørge sig selv, om man i det hele taget har brug for algoritmisk støtte. De, som kan få det største udbytte af algoritmisk støtte er også dem, om har de ringeste forudsætninger for at forstå, hvis den er på vildspor ... og de ringeste forudsætninger for at sætte hælene i - nemlig de grønne og uerfarne, dem med mest på spil.

Der er også det aspekt, at folk der er pressede, kan udvikle tunnelsyn og ende med at forlade sig blindt på automatikken, selvom når der er klare signaler for det modsatte. Det behøver ikke engang være en decideret fejl, det kan bare være, at den er kommet udenfor det parameterrum, hvor den giver mening. Folk i vores sundhedsvæsen er vist bredt sig pressede for tiden, så det kan være farlig cocktail.

Et nøgleord her er "automation bias" - lad mig citere lidt fra wikipedia:

Automation bias is the propensity for humans to favor suggestions from automated decision-making systems and to ignore contradictory information made without automation, even if it is correct.

This has become a growing problem for decision making as intensive care units, nuclear power plants, and aircraft cockpits have increasingly integrated computerized system monitors and decision aids to mostly factor out possible human error.

Bemærk at vi ikke engang er begyndt at snakke om softwarefejl, endsige de alvorlige af slagsen. Man er godt nok naiv, hvis man stoler blindt på, at alt bliver bedre med en computer. Jeg vil stadig mene at forsigtigt er på sin plads.

14. november 2021 kl. 21:16
Algoritme-koks i Sundhedsplatformen: 500 hjertepatienter kan være opereret unødvendigt

Udover fejlen, så hæfter jeg mig ved flg. passager i artiklen:

De patienter, der har fået planlagt et fremtidigt indgreb på baggrund af algoritmen er blevet revurderet af hjertekirurgiske overlæger. Ifølge notatet har der dog ikke været grund til at replanlægge eller aflyse nogle af de planlagte operationer.

Hvad med de patienter, som på baggrund af algoritmen ikke har fået planlagt et indgreb? Ved vi at fejlen altid falder ud til den ene side?

Ved vi, hvor tilbøjelige hjertekirurgiske overlæger er til afvige fra algoritmens anbefaling, dvs. hhv. anbefale indgreb hvor algoritmen ikke giver belæg, men nok mere interessant, fravælge indgreb hvor algoritmen anbefaler det? Er det sidste nogensinde sket?

Ved vi, om der er sket en genberegning med en korrekt algoritme, og ved vi, om det har ændret score på en betydende måde?

Ved vi, hvor tilbøjelige hjertekirurgiske overlæger er til i det hele taget af ombestemme sig, hvor en pt. først er indstillet til operation?

Mit indtryk af overlæger er, at de er gode til at træffe hurtige beslutninger, og de generelt ikke efterfølgende har for vane at sætte spørgsmålstegn ved det ... jeg har også hørt en sige, at hvis ikke man var en person både med stor dømmekraft og med stor tillid til egen dømmekraft, så ville man ikke overleve længe som overlæge.

Der er også det aspekt, at det næppe er karrierefremmende at være den, som tog beslutningen om at gå tilbage på allerede planlagt operation, hvor pt. senere viser sig at falde om.

De berørte patienter, der allerede er blevet opererede vil få deres sag gennemgået af en speciallæge, med henblik på at vurdere, om de er blevet fejlbehandlede. Gennemgangen forventes afsluttet inden årets udgang. Der vil blive udfærdiget en samlet rapport med resultaterne.

Ideelt set, så ville det kunne bidrage til maksimal læring ... men sket er sket, og man gør klogt i at lade sovende hunde i fred. Hvem vinder noget ved at der skabes tvivl og måske grund til erstatningssager? Så hvad vinder: ønsket om maksimal læring, eller ønsket om at skabe ro og genskabe "tillid"?

Kort sagt: godt at fejlen blev opdaget, håber at det generelt højner niveauet af omhu og sikkerhed - men der er for meget subjektivitet i de opfølgende undersøgelser til, at jeg vil tillægge dem nogen særlig betydning.

13. november 2021 kl. 09:16
Algoritme-koks i Sundhedsplatformen: 500 hjertepatienter kan være opereret unødvendigt

Kender ikke sagen, men det kunne godt lugte lidt af at implementeringen af den i SP er skudt ved siden af.

Artiklen siger, at der er blevet beregnet en forkert score, så det er ikke euroscore som sådan, der sættes spørgsmålstegn ved:

Fejlen indebærer, at algoritmen har beregnet en forkert risikoscore (euroscore)

... hvilket uddybes yderligere længere nede:

Den fejlbehæftede algoritme er en del af den samlede risikoscore, der kaldes Euroscore.

Det lugter langt væk af problemer med input kvalitet, og dermed også med kvaliteten af output. Det ligner klart en tilståelsessag fra SPs side. Nu må vi bare håbe, at der udtrækkes maksimal læring af hændelsen.

13. november 2021 kl. 08:54
Algoritme-koks i Sundhedsplatformen: 500 hjertepatienter kan være opereret unødvendigt

Alt IT involvere databehandling på et eller flere niveauer.

Alle mennesker dør før eller siden, og al mad er fremstillet ved brug af bestråling og atomkraft. Goddag mand, økseskaft.

Det er yderst relevant at spørge ind til, hvorvidt systemet, formelt og/eller de facto, har været besluttende eller beslutningsstøttende, og det taler lige ind i en række aktuelle diskussioner, som f.eks. diskussionen om såkaldt "automation bias".

Det er da også fornuftig, og endda udtryk for rettig omhu, at spørge ind til, om dette er et enestående tilfælde, eller om der er lignende funktionaliteter, og om de på lignende vis kan formå at lede til fejlslutninger.

Og det er lige så lidt udtryk for maskinstormeri at stille spørgsmål til, hvad der gik galt, hvorfor det gik galt, og om noget lignende kan gå galt andre steder, som det er udtryk for flyskræk at have havarikommisioner.

12. november 2021 kl. 18:10
9 ud af 10 danske virksomheder mangler it-medarbejdere

Lige nu er jeg ved at blive blæst omkuld af opfordringer til at søge job, som alle lige præcist har så hårdt brug for mit unikke skillset ... og der er næsten ikke grænser for, hvad der tilbydes ... men hvor var I for 1½ år siden, da jeg havde brug for jer? Det var en ørkenvandring.

Så nu er jeg her for dem, som dengang valgte at tro på mig.

11. november 2021 kl. 19:55
Minister efter hård MitID-kritik: Overgangen kræver tydelig kommunikation

Hvordan mon danskerne kan "opfinde" en entydig ID til logon, som ikke andre har brugt ? - eller som let kan gættes ?

Jeg har hørt, at man i et andet nationalt system selv kunne vælge brugernavn ganske frit, og mange af lederne hos leverandøren var hurtige til at vælge deres fornavne. Det kom de til at fortryde, for nok var andre forhindret i at vælge samme navn, men der var mange, som ikke lige fangede det, og det gav ret mange forgæves loginforsøg, og dermed ret mange låste konti.

Så ikke bare for sikkerheden, men din egen skyld, så lad være med at vælge oplagte brugernavne. Det kan være lige så dumt, som vælge "null" som nummerplade: https://arstechnica.com/cars/2019/08/wiseguy-changes-license-plate-to-null-gets-12k-in-parking-tickets/

Den anden del: "som andre ikke har brugt", tja, jeg spillede en overgang et populært flerbrugerspil, og jeg var - ahem! - late to the game, så alle gode navne var allerede taget. Det var svært ... og frustrerende ... både at finde noget, som ikke var "slå hånden i keyboardet" og som samtidigt ikke allerede var optaget.

Problemet blev ikke mindre over tid, for selvom navne blev forladt, så blev de ikke frigivet til genbrug. Hvilket nok er en grundlæggende god ide, men hvis det kombineres med, at det skal være rimeligt nemt at skifte, så fører det over tid til, at lovlige navne bliver ret underlige.

Medmindre at vi alle bare bruger vores initialer og telefonnummer. Dips på BN-555-2368.

10. november 2021 kl. 20:49
Minister efter hård MitID-kritik: Overgangen kræver tydelig kommunikation

fordi vi ikke har forklaret det godt nok

Generelt skarpt set, men jeg tror nu hverken at Herr Ministeren tænker i 1. person flertal (han er godt nok hurtigt til at spille den bold videre) eller at han er villig til at indrømme fejl - lidt ligesom når briter taler laaangsomt og tyyydeligt, hvis man imod al forventning ikke virker til at tale deres sprog - det er hvertfald ikke deres problem, at resten af verden ikke lige taler engelsk.

10. november 2021 kl. 11:51