Gert Galster

It-medarbejder i Region H snagede 17.000 gange i patienters journaler

Hvis nogen ubemærket i fire år kan foretage 17.000 uberettigede opslag, så er maskerne i nettet ikke for store - så er der ganske enkelt ikke nogen, der ser det som deres opgave at kaste net ud. Hvem har ansvaret for at foretage kontrol og forhindre denne type misbrug, og hvorfor er det i den grad ikke lykkedes?

21. marts kl. 15:37
Offentlige AI-projekter snubler i GDPR og dårlig datakvalitet

At fremstille problemer med maskinlæring som forårsaget af manglende datakvalitet er blot én måde at fremstille det.

Lang tids praksis demonstrerer, at foreliggende data vidtgående har en kvalitet, så de rationelt kan behandles med human intelligens. Det er det, data er opsamlet til. Det er den kvalitet, man har anset for tilfredsstillende med de givne virkemidler.

At maskinlæring stiller voldsomme krav til data-kvalitet og -volumen er mindst lige så meget en mangel ved den eksisterende maskinlæring, der - fortsat - er human intelligens underlegen.

Vejen fremad må være brolagt ikke blot med bedre datakvalitet, men i høj grad også med bedre maskinlæring - maskinlæring, som formår at godtgøre sig den slags data, som faktisk eksisterer.

29. april 2021 kl. 13:16
Sådan skal AI give resultater i det danske sundhedsvæsen

Journalerne ER læger og sygeplejerskers arbejdsredskab! Lev med det!

Formålet med arbejdsredskabet er at opsamle og dokumentere den klinisk relevante viden, herunder de overvejelser, der ligger til grund for pleje og behandling.

Det er fuldt forståeligt, at andre interessenter kan have et ønske om opsamling af data, der ikke umiddelbart indgår i den kliniske proces, men så er det bare ikke hensigtsmæssigt, at det er læger og sygeplejersker, der pålægges opgaven med at opsamle disse data. Det fremstår som en unødvendig og overflødig arbejdsopgave at opsamle andre interessenters data; det er demoraliserende og tager tid, som kunne være brugt til noget langt bedre.

Og det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at benytte lægers og sygeplejerskers centrale arbejdsredskab til opsamling af den slags data. Uanset hvordan man strukturerer arbejdsredskabet, så fylder data noget, og ikke-relevante data kommer let til at gøre urimeligt indhug i brugernes opmærksomhed. Det gavner ikke produktiviteten, og det risikerer at føre til fejl.

Den bedre løsning er automatiseret dataregistrering, og hvor det ikke er muligt: dataregistrering ved hjælp af dertil dedikeret personale. Ja - det koster, men det gør lægers og sygeplejerskers tid også.

9. januar 2021 kl. 12:10
Efter fejlrettelser: Smittestop har fundet otte coronasmittede på en uge

Betyder det:

a) at otte personer er blevet adviseret om, at de måske har været eksponeret for smitte?

b) at der blandt de (mange? ) personer, som appen har adviseret, er otte, der derfor har ladet sig teste og er fundet COVID19-positive?

Bare for at være heeelt sikker på at terminologien er retvisende...

9. oktober 2020 kl. 10:58
Intelligente ringe skal begrænse Covid-19 i San Francisco

Det er på BT-niveau og ikke, hvad jeg forventer i V2, at omtale ringe som intelligente - og endda ikke blot i overskrift, men også i selve brødteksten.

24. marts 2020 kl. 13:08
Husk gevinstrealiseringen - Sundhedsplatformen

Der er et aspekt ved dette her med at Sundhedsplatformen erstatter ca 30 gamle systemer, som jeg ikke har set behandlet noget steds. Hvis jeg nu gætter på, at der - for at holde de 30 systemer i luften - var beskæftiget 2 systemforvaltere pr system, altså 60 årsværk, så er det nok i den høje ende. Det bør man sammenligne med de ca 300 årsværk, som kræves for at holde Sundhedsplatformen i luften -simpelthen fordi det er et langt mere håndbåret system.

28. juni 2019 kl. 12:36
Husk gevinstrealiseringen - Sundhedsplatformen

Jeg er vild med begrebet 'agt-indsigt', der i modsætning til aktindsigt må formodes at dreje sig om indsigt i intentionerne med Sundhedsplatformen. :)

28. juni 2019 kl. 12:28
‘Arrogant’ sagde overlæge, da chef for Sundhedsplatformen fremlagde resultater

... at det rent frustrations- og ressourcemæssigt havde det været bedre med en længere "pilot" og ...

En detalje (!) ved SP-udviklingen, som dette citat mindede mig om er, at der VAR jo ikke nogen pilot. Man kunne have lavet forsøgsimplementering i Næstved eller på Bornholm eller et andet sted, hvor evt uønskede virkninger kunne være indkapslet og kompenseret. Not so! I sikker overbevisning om, at Egons plan var genial, lavede man Danmarkshistoriens største it-pilot: RegH og RegSj på næsten én gang. Enestående!

Det andet ben?

Nåh ja, der var jo det der med test. Det anbefales godt nok af de fleste i forbindelse med implementering af it, men det var heldigvis ikke nødvendigt med dækkende test af Sundhedsplatformen. Måske fordi Epic er sådan et velgennemarbejdet system. Og slutbrugerne lavede jo da også en god og meget kreativ aftestning... Også enestående.

23. marts 2018 kl. 22:17
‘Arrogant’ sagde overlæge, da chef for Sundhedsplatformen fremlagde resultater

Sundhedsplatformens både tidligere og nuværende ledelse har i denne simple illustration samlet en komprimeret og meget retvisende beskrivelse af Sundhedsplatformens udvikling.

Illustrationen symboliserer tre væsentlige håndtag i enhver proces: ressourcerne, tiden og leverancerne. Pointen er, at de er indbyrdes afhængige på en let forståelig måde - at dreje på ét af håndtagene skal balanceres af de andre. Færre resourcer over samme tid giver færre leverancer. Illustrationen og de underliggende overvejelser er traditionel.

Der er et fjerde håndtag. Det hedder 'kvalitet'.

Hvis man - som i illustrationen - vælger at se bort fra dette fjerde håndtag, så bliver opgaven med at få processen til at køre, pludselig så meget lettere. Så kan man uden at sprænge budgettet nævneværdigt opnå spektakulære leverancer. Til tiden!

Det er så imponerende. Eller noget.

23. marts 2018 kl. 21:59
Pia Gjellerup om offentlig it: Storskalaprojekterne kan nemt gå galt

Så smukt! Så præcist! Så rigtigt! Tak!

10. august 2017 kl. 22:00
Sundhedsplatformen udskrev forkerte doser til patienter

@Henrik: Tak for dit uddybende svar. Indrømmet - det var et meget åbent spørgsmål. :)

Jeg har jo heller ikke hverken svaret eller de vises sten, men må jo starte med en ydmyg erkendelse af, at i teorien er der ikke forskel på teori og praksis, men i praksis er der. ;)

Men jeg tænker at det må være et godt udgangspunkt at gruppere (del)systemer efter deres risikoprofil. Der har været lavet flere undersøgelser af fejlmedicinering, og uagtet at der har været rapporteret meget få reelle ulykker, har netop fejlmedicinering fået stor bevågenhed. Jeg skal ikke udelukke, at målbarheden har noget med det at gøre, men bevågenheden er tydelig. Så hvis man tænker lidt i opinion, vil man nok ofre lidt mere på at sikre, at medicinering fungerer godt.

Dernæst tror jeg, at det er vigtigt, at man har et veldokumenteret og vel forstået system, så man har en mulighed for at sandsynliggøre, hvor ændringer i koden vil give sig udtryk. I den mindre end perfekte verden kan man jo ikke teste alt til bunds, men må forsøge at målrette sine tests. Og det kræver, at man kan rette sigtet ind.

Og så tror jeg det er vigtigt, at have en stram proces for test. Det er hensigtsmæssigt at adskille udvikling og test, fordi formålet for de to aktører meget let bliver modsatrettet.

Det er også vigtigt, at der testes med en spændvidde, der modsvarer virkeligheden. Erfaring siger mig, at sundhedsarbejdere kan være virkeligt imponerende kreativite i deres måde at anvende applikationerne på. Så man kommer ikke langt med positiv-tests og rudimentære afvigelser fra den forventede funktionalitet. Et drømmescenarie er et team af sundhedsarbejdere, som sammen gør alt hvad de kan for at tvinge systemet i knæ i et testmiljø , og hvor effekten systematisk dokumenteres i back-loggen.

Jeg kan godt lide din tilgang med at spille alle tidligere fejludløsende situationer igennem systemet. Det kræver selvfølgelig - udover ressourcer til test - at man har en god samling af fejludløsende situationer og et virkelighedsnært miljø at teste i .

"En stor risiko er i min optik, hvis man har en plug-and-forget tilgang til et komplekst system og dets algoritmer."

Ja, det lyder bestemt ikke rart. :)

14. april 2017 kl. 18:41
Sundhedsplatformen udskrev forkerte doser til patienter

@Anne-Marie Krogsbøll :

Så er det vist slået fast, at du har en professionel interesse i at kalde mig for "troll".

Slet ikke. Jeg har en interesse, som jeg tilsyneladende deler med Henrik, i at føre en faglig debat og undgå vidtløftige konspirationsteorier. Det er en interesse, som du og jeg åbenlyst ikke deler. Dine indlæg taler et tydeligt sprog, som jeg ikke har noget at bidrage til - måske udover at bede om dokumentation for dine påstande:

"Så bliver jeg jo også nødt til at påpege, at du selv angiver at arbejde med "sundhedsinformatik", har firmaet "SundIT", og er speciallæge."

Right! Andre kunne forledes til at tage det som udtryk for, at jeg har en udmærket indsigt i det, jeg skriver om. Jeg forstår, at det set i din optik, blot er en begrundelse for at beskylde mig for uvederhæftighed.

"Du deltager selv i forskning, bl.a. dette, som har medicinalfirmaer og IBM som sponsorer: https://clinicaltrials.gov/ct2/show/results/NCT01752192"

So wrong! Og helt uden sammenhæng både med virkeligheden og med emnerne i denne tråd. Skidtsnak med henblik på at miskreditere manden i stedet for at gå efter bolden. Business as usual. Simple trolling.

Nu gjorde jeg det så alligevel - lod mig provokere og "fed the troll". Det stopper her.

14. april 2017 kl. 18:00
Sundhedsplatformen udskrev forkerte doser til patienter

@Henrik: Fra to af dine indlæg sakser jeg:

HVIS jeg overhovedet skal lægge artiklen til grund for en faglig diskussion, så vil det være om de algoritmer, der fylder mere og mere i alle mulige produkter og som sandsynligvis også her har haft en utilsigtet bivirkning.
...
Som it professionelle ved de fleste af os godt, at det er et godt stykke på den anden side af umuligt, at teste samtlige funktionskombinationer i et system med en kompleksitet som sundhedsplatformen.

Jeg er - sådan i helikopterperspektivet - ikke uenig i disse udsagn, men når vi kommer lidt ned, og næsten får virkelighedens snavs på fingrene, kunne jeg godt tænke mig at spørge dig: Hvor grundigt mener du, at man bør teste algoritmer, som direkte styrer medicingivning på individuelt niveau?

14. april 2017 kl. 10:31
Sundhedsplatformen udskrev forkerte doser til patienter

Hej Henrik, Jeg er helt enig i, at det er vigtigt at se en meddelelse som den aktuelle i perspektiv, og i forhold til tekstens umiddelbare pointe er jeg helt enig i din perspektivering: I forhold til tidligere dokumenteret fejlmedicinering er dette her i småtingsafdelingen, der er tilsyneladende ikke sket nogen reel skade, og man reagerer adækvat på situationen. Der er imidlertid også en anden pointe, med et ganske andet perspektiv. Det fremgår, at "fremover skal der ske en afprøvning af, at systemet fungerer hele vejen fra start til slut - vel at mærke før systemet tages i brug." Man må af formuleringen forstå, at dette ikke tidligere har været tilfældet, hvilket også kan forklare de betydelige og velbeskrevne problemer med indberetning, kodning og kommunikation med diverse eksterne systemer. Hvis det er korrekt, er det ret bekymrende. Mildt sagt.

13. april 2017 kl. 22:11
Sundhedsplatformen udskrev forkerte doser til patienter

Fremover skal der ske en afprøvning af, at systemet fungerer hele vejen fra start til slut - vel at mærke før systemet tages i brug.

Testing is for wimps...

13. april 2017 kl. 00:44
Sundhedsplatformen: Oppetid tæt på 100, ingen patientskader og hurtig fejlretning

Det kræver sådan en helt virkelighedsfjern og teknokratisk indfaldsvinkel at tale om, at et dokumentationssystem er velfungerende, og så udelukkende forholde sig til systemets helt tekniske aspekter. "Der er 100% oppetid og intet datatab" = det er et godt system. Mere afbalancerede vurderinger ville måske forholde sig til, hvordan brugerne synes om at anvende systemet, og i hvilken grad det understøtter deres arbejde.

Et andet - lige så karakteristisk - aspekt af den teknokratiske tankegang er, at problemer skyldes brugernes fejlagtige og forkastlige opførsel. Lægerne laver fejl, personalet kan ikke finde ud af at bruge systemet, de kan ikke kode, etc. Det er et fantastisk statement, når man nu har brugt milliarder på at lave et system, som skal understøtte brugerne i deres arbejde. En mere balanceret tilgang til problemet kunne være, at man har begået et system, som på ringe vis understøtter brugerne i den slags arbejde, som de kender, og som desuden giver dem nye opgaver, som de hverken er bekendt med eller uddannet til.

11. marts 2017 kl. 14:29
Rigshospitalet efter Sundhedsplatformen: Nu ryger lægesekretærer ud stille og roligt

@Christian: Du har jo ret. Metaforen er blot en metafor, og den er ikke perfekt. Som metaforer nu engang er. :) Og der er lighedspunkter og forskelle alle vegne: Hvor artiklen og debatten herover fokuserer på at man erstatter billig arbejdskraft med dyr, gælder det både for SKATs medarbejdere og for RH's lægesekretærer, at de forlader organisationen medbringende en viden, som IT-systemet ikke erstatter. Søren anfører herover, at der på HGH er en problemstilling med LPR-fejl. I betragtning af, at LPR-indberetning vidtgående har været en sekretæropgave, er sammenligningen med SKAT måske mere relevant, end artikel og debat sådan lige lader ane...

8. december 2016 kl. 12:21