Til gengæld udfører den højst 2 modulus beregninger hvor Jespers løsning laver mindst 2 :) Regnekraftmæssigt er det ganske fornuftigt hvis man går op i den slags detaljer.
Cirka nogle gange om måneden kommer der nye banebrydende værktøjer som løser de problemer der er med at udvikle i javascript. Det er fandeme godt man ikke er frontend udvikler - puha. Denne artikel rammer mega godt hvordan jeg har det med JS:https://hackernoon.com/how-it-feels-to-learn-javascript-in-2016-d3a717dd577f
Afhængig af valgt kvalitet "koster" Netflix følgende data i timen (op til): 0.3GB (Low), 0.7GB(Medium), 3GB(High) & 7GB("4K"). Man kan selv vælge indstillingen for sin konto, hvilket er en stor fordel hvis man skal på ferie og helst ikke vil brænde hele budgettet.
Er frygten at disse oplysninger nu er kommet i hænderne på kinesiske interesser? Er det seriøst at man antager at oplysningerne ikke allerede er noget den kinesiske efterretningstjeneste ligger inde med - såfremt de er af interesse? Vi er jo velbekendte med at bl.a. USA overvåger sine europæiske allierede, hvorfor skulle det være anderledes for Kina? Jeg forstår godt at folk bliver oprevede over det, men dette her er jo ingenting set i den sammenhæng - bliv oprevet over de rigtige ting!
Ud fra Jacob's udregning ovenfor så er det jo ikke i nærheden af at være en udfordring af Spotify. De udbetaler næsten 70% af deres revenue til rettighedsholderne.https://www.spotifyartists.com/spotify-explained/
Saboteret sikkerheden? Overfor bruteforcing? Hvis du hentyder til de nye koder på 4 tal så er det helt i skoven at mene det er "usikkert" når du kombinerer begrænsede login-forsøg med 2 faktor pinkoden. Chancen for at gætte den korrekte 4 cifrede kode i 3 forsøg er jo forsvindende lille, og når det så endelig lykkes skal du også lige have personens papkort.
Det er forkert at et tryk i krydset tæller som en accept. Som det fremgår tydeligt af boksen så er opdateringen sat til at installere fordi PC'en er sat op til at installere recommended updates, som W10 er markeret som. Under den forudsætning har du accepteret i dét øjeblik du har valgt at installere anbefalede opdateringer, og hvorvidt du trykker på krydset eller lader formen stå åben har ingen effekt.
Hvilken sikker browser? Lynx..?
Chrome:https://www.cvedetails.com/vulnerability-list/vendor_id-1224/product_id-15031/opec-1/Google-Chrome.htmlFirefox:https://www.cvedetails.com/vulnerability-list/vendor_id-452/product_id-3264/cvssscoremin-7/cvssscoremax-7.99/Mozilla-Firefox.htmlIE:https://www.cvedetails.com/vulnerability-list/vendor_id-26/product_id-9900/Microsoft-Internet-Explorer.html
Alle tre har seriøse sårbarheder som udnyttes af javascript. Der findes ingen sikker browser, der findes kun huller som ikke er opdaget endnu, og håbet er at det er en whitehat som finder den og ikke en blackhat.
Klart klart, men min point var at får du først en person til at afvikle en stump kode lokalt på maskinen, hvad end det er en javascript fil eller en form for eksekverbar fil så er det jo gameover for pågældendes maskine.
Der bliver godt nok skudt med den helt store kanon i kommentarerne. Der er tale om lokaltafviklet javascript, ikke noget der køres fra en browser. Derudover er da tonsvis af brugere som har behov for at åbne filer fra en email, og malwaren vil forventeligt også virke hvis du er nødt til at gemme filen først, og SÅ åbne den. Man kunne uden tvivl lave noget tilsvarende til "de mere sikre styresystemer", når først brugeren kører et stykke vilkårlig kode så er du underlagt afsenderens magt, hvad end det er Linux eller Windows eller noget tredje.
Som jeg forstår det er det Digitaliseringsstyrelsen som lægger navn til. Nets/DanID har som en eller anden form for "marketingsøvelse" tilføjet Datatilsynet. At de ikke vil lægge navn til længere og ikke ville til at starte med ændrer sådan set ikke ved noget - det er Digitaliseringsstyrelsens ansvar. Jeg vil enormt gerne høre hvis der er nogen som har saglige argumenter for hvorfor en pinkode med begrænsede forsøg er usikker kombineret med kravet om at have papkortet i hånden, argumenter som tager udgangspunkt i truslen med at ondsindede mennesker forsøger at hacke din NemID konto. Argumenterne ang. manglende tillid til Nets og myndighederne har langt større problemer end hvorvidt du bruger 4-cifret pin eller password.
5 forsøg til at gætte den rigtige pinkode ud af 10.000 kombinationer (minus de som udelades).. Når du så har gættet den skal du også sidde med papkortet som du selv siger. Begrænsningen på de 5 forsøg beskytter altså imod bruteforcing udefra, og informerer samtidigt brugeren om at nogen har forsøgt at logge ind på deres konto. Jeg mener personligt at fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt så er du ikke væsentligt mere sikker overfor udefra-kommende hackere med et langt password i forhold til en 4 cifret pinkode med dét in mente. Man kan så mene hvad man vil om Nets/Myndighedernes egen mulighed for at bruteforce passwordet, men stoler man ikke på dem så er der ingen grund til at stole på at de ikke kender det komplekse password du har valgt til at begynde med.
Det kommer da an på data. Hvis nu 2000 brugere melder ind at "funktionalitet X virker ikke", så er der ikke tale om 2000 fejl. Så er der tale om 1 fejl, opdaget 2000 gange - altså 2000 fejlmeldinger på samme fejl. Jeg mistænker at sådan det i ét eller andet led bliver fejlciteret som 2000 "fejl". Det lød som om at mange af de "fejl"/fejlmeldinger der blev fundet kunne løses af de floorwalkers der var sendt ud i forbindelse med opstarten. Så kan vi yderligere antage at en stor del af disse "fejlmeldinger" måske i virkeligheden skal betragtes som den type af fejl vi alle kender, som hører under "brugeren kunne ikke finde ud af hvilken knap de skulle trykke på". En incident kunne for eksempel være at bruger x ikke kunne finde knappen til at sende en sag videre. Det er ikke en fejl, men mon ikke den er talt med i statistikken? Dem kunne man ligeledes forestille sig der var mange af. Det kan så skyldes manglende undervisning, eller bare klassisk at det tager tid for folk at vende sig til et nyt system, eller en masse andet. Men jeg betvivler på det kraftigste at der var 9000 "fejl".
Here maps kortdata er ikke super skarpe i Danmark, jeg støder jævnligt på problemer i københavnsområdet med veje som er ensrettet og altid har været det og lignende. Det kan godt være at Microsofts nye kort app ikke er perfekt, men den har fået indbygget alternative ruter som Here virkelig mangler. Det lyder rigtigt godt at de vil fokusere på at forbedre deres egen maps app, men den er i forvejen rigtig fin og indbygger både kørsel, offentlig transport og gågang i én og samme applikation hvor du med here maps skulle bruge 3 forskellige.
I forhold til at Universal Apps skulle være et tilbageslag, så ser jeg ikke problemet. Spotify udvikler i forvejen apps til et hav af platforme. Med Universal Apps kunne de samle det væsentligste af kodebasen for alle nye windows platforme i én, og det kunne potentielt spare dem for meget arbejde med at synkronisere opdateringer på tværs af disse. Nu har de imidlertid allerede gjort alt arbejdet, så kan man godt forstå at en universal app ikke er højt prioriteret - det er ikke ensbetydende med tilbagegang.
Kære V2. Som Danmarks største IT medie er det vigtigt I husker på jeres faglighed. Det indebærer i dette tilfælde at kende forskel på Java sproget, og en Java fortolker, i form af dette browser plugin fra Oracle. Vi ved godt at browser pluginnet er hullet som en si. Det skal ikke gå ud over sproget, som nogle mindre teknisk kyndige der læser denne nyhed kunne forledes til at tro. Det er en del af jeres ansvar som medie at løfte niveauet hos jeres læsere så debatten ikke foregår på niveauer såsom "MS er noget skidt", "Føj java kan ikke bruges til noget" osv, men handler om at træde nogle skridt tilbage og debattere på et højere plan. Det ansvar falder dog også på os IT kyndige, træk niveauet lidt op så vi har noget at snakke om ;)
Deres konti bliver ikke blokeret. De får bare ikke lov til at se netflix i andre regioner via VPN, de kan fortsat se indhold i deres egen region, der er ikke som artiklen ellers lægger op til tale om at deres konti bliver blokeret og at de fortsat skal betale selvom de intet kan se.
Det hænger meget fint sammen med at det så er blevet for dyrt at drifte det selv og at de derfor har søgt mod skyen.
Nu er begrebet "egne servere" hos Spotify noget man skal tage med et gran salt. Hidtil har det været sådan at de har brugt deres brugeres lagerplads og båndbredde, da man ved åbning af Spotify har indgået i deres p2p netværk - og så er det klart at cloud providers ikke kan følge med prismæssigt. Det kan godt være de også selv har haft nogle servere liggende, men det har nok været småting i det store regnskab. Dermed ikke sagt at jeg er utilfreds, jeg bruger stadig glædeligt servicen velvidende at en del af min båndbredde går videre til de andre brugere, men det siger noget om hvor glubsk musikbranchen er når Netflix kan få ubegrænsede film og serier til 2+ brugere til at løbe rundt for 79kr per måned på eget udstyr mens det hos Spotify koster 99kr om måneden for 1 bruger hvor man inddrager kundernes udstyr i infrastrukturen.
Online demoen skal man lige være opmærksom på ikke egner sig til egentlig brug da de forskellige ledgers får et unikt ID (fortløbende fra 1 og frem) - man kan altså tilgå andres ledgers blot ved at ændre i URLen. Det er fint som et demo system, men man bør ikke bruge det til noget med rigtig data.
Karsten har misforstået ophavsret. Det handler om gengivelse af beskyttet materiale, ikke om hvem der må læse den.
Morten Hansen