Ida Jacobsen

Hjemmeudviklet NemID-klient får syngende nej: Trues med ‘nødvendige juridiske tiltag’

Som enhver anden virksomhed er Nets forpligtet til at pleje sine interesser, og som det pointeres af flere i denne debat, er det det de gør i deres svar. De kridter banen op for deres økonomiske interesser og rasler med deres våben i kraft deres rolle som primær ejer af Nemid. Jeg ville forvente den samme reaktion fra enhver anden almen forretning.

Men dette her handler om softwareudvikling til alle danskere, til os allesammen. Nemid svarer jo efterhånden til samme powertrip som kirkebogen havde før i tiden (og tildels stadig har) - vi skal allesammen en tur igennem den. Og derfor er det himmelråbende ærgerligt at man ikke, i disse oplyste tider, har det intellektuelle overskud til, som virksomhed, at se hvornår nogen rækker en et guldæg - selvom det måske er af alternative veje. Som softwarehus burde man både have selvkritik nok til at erkende at der altid vil være en derude der kan og vil gøre det bedre rent udviklingsmæssigt, og at dynamikken på nettet gør at der er nogen der vil prøve at hacke det man har lavet. Nets burde være pokkers glad og taknemmelig for at der findes ærlige folk der faktisk mener det godt når de hænger ens pinlige kode til tørre for offentligheden.

Det er håbløst naivt at man vil digitalisere Danmark og stadig bibeholde en topstyret tilgang til selve softwareudviklingen. Ja, softwareudvikling er lig med kontrakter og store budgetter, og der vil ufravigeligt være en masse interesser der skal beskyttes, garantier der skal dækkes og sikkerhed der skal overholdes. Men hvor ville det være rart med lidt flere visioner og åbenhed, når vi allesammen er påvirkede af produktet, og især når der er folk der kan gøre det bedre.

14. marts 2014 kl. 12:23
Efterretningstjenester bandlyser Lenovo-pc'er: De rene spionmaskiner

Som flittig læser af Version2 og Ingeniøren diskuterer jeg ofte jeres artikler med min (engelske) kæreste, der er hardwarenørden i forholdet. Han er Lenovo fan og er blevet lidt oprørt over denne artikel, fordi han mener den antager lidt for meget, uden at kradse i lakken. Jeg tillader mig at bringe vores samtale som kommentar, og opfordrer folk til komme med yderligere kommentarer

[13:37:35] DCM: I am saying they are using this to target Lenovo because they are outselling any other computer company in America now, yes. [13:38:25] DCM: The story came out of the American Financial Review for one thing :P [13:38:39] IJ: Where did you read about the facts of the AMT? [13:38:54] IJ: I'd like to put your comments on the article [13:39:08] DCM: http://forums.lenovo.com/t5/Security-Malware/Intel-AMT-backdoor-enabled-by-default/td-p/824749[13:39:57] IJ: So Intel AMT is in any computer other than dell and hp? [13:40:54] DCM: I'm making some assumptions that this is what the Financial Review article is talking about as they don't actually cite any evidence at all other than one guy at a university said they are bad mmmk [13:41:09] IJ: hehe [13:41:34] DCM: And yes they are bad if the spy doesn't know how to turn off something at bios level :P

[…]

[13:43:03] DCM: He links back to the article on the financial review website [13:43:15] DCM: the only evidence they provide is "The ban was introduced in the mid-2000s after intensive laboratory testing of its equipment allegedly documented “back-door” hardware and “firmware” vulnerabilities in Lenovo chips." [13:43:42] IJ: are you going to comment? [13:44:28] DCM: Then lots of things about agencies stating they are banned, which is fine, they probably are but not because Lenovo is evil, they used a intel AMT enabled like lots of companies did but with an option to switch it off at bios level [13:44:43] DCM: the ban must've come in because they don't credit their workers with the sense to turn it off :P

[…]

[13:49:04] DCM: http://www.afr.com/p/technology/spy_agencies_ban_lenovo_pcs_on_security_HVgcKTHp4bIA4ulCPqC7SL?utm_source=Sinocism+Newsletter&utm_campaign=95f63e2a38-Sinocism07_29_13&utm_medium=email&utm_term=0_171f237867-95f63e2a38-24570993[13:49:30] DCM: if you read down they talk very little about the actual problem with lenovo then talk about the possibilities as if it was what Lenovo were doing

30. juli 2013 kl. 14:03
Hurra for BYOD! - But show me the money

"Men der ligger også en grum sandhed gemt i min rebelske adfærd, nemlig at min private hardware passer mig langt bedre, end den hardware jeg får udleveret."

Tak, det er såre sandt. Den dag jeg får noget ordentligt hardware udleveret, der rent faktisk matcher mine arbejdsmæssige behov, er endnu ikke kommet.

27. august 2012 kl. 11:23
DSB vil ikke udvide internet til flere toglinjer

Udover at være overordentligt utilfreds med DSBs håndtering af kontraktforhandling og ledelse, så er den daglige pendlerrejse fra udkantsdanmark til midtdanmark en joke. Man betaler overpris, man kan ikke benytte sig af de tilbud man normalt har som pendler fordi man befinder sig uden for salgsvogne- og internetzoner, og man må nøjes med dårlige forbindelser. At de så melder ud at de ikke har til hensigt at gøre noget ved den manglende internetforbindelse i randområderne er yderligere et slag i ansigtet. Er det bare blevet almindelig kotume at ignorere servicebehov fra folk der bosætter sig uden 'det rigtige Danmark'? Hvorfor har DSB overhovedet et valg? Burde det ikke være et krav at der et minimum af service efter de i de sidste 20 år har faffet rundt med skattekronerne, og svigtet stort set alle deres kunder på et eller andet tidspunkt?

10. juli 2012 kl. 11:19
En legende fylder 30 år: ZX Spectrum tog verden med storm i 80'erne

Min engelske kæreste har stadig sine gamle spectrums - da vi boede i Cambridge var jeg frivillig på Teknologi museet, og i forbindelse med en udstilling der fokuserede på byens teknologiudvikling og innovation, havde vi en lille afdeling med fokus på spiludvikling. Min kærestes maskiner fungerede stadig fint, og vi fik stillet dem op så besøgende kunne prøve forskellige spil på dem, blandt andet Frogger og så det meget berømte Elite! Det var guld værd at se 'gamle' spiller hensynke i nostalgi over pludselig at kunne genspille Elite. Men sjovest var det at se børn prøve kræfter med det. Bare loadtiden er jo milevidt fra hvad de er vant til og den meget begrænsede brugergrænseflade var noget de fleste fandt bizart - men sjovt!

24. april 2012 kl. 16:32
Kan jeg låne et slips?

Fint forsvar og jeg er sikker på at han er sjov for dem der har behov for hans humor. Hvad jeg ikke forstår er hvordan man som international virksomhed, hvor vigtigheden af ens PR og markedsføring er enorm, vælger at hyre lige netop denne komiker?

Jeg syntes det er så kraftig en udmeldelse, at man simpelthen ikke burde være ansat i PR afdelingen hvis man mener Mads Christensen som moderator på en Dell konference er en god ide. Satire eller ej, man skyder sig selv i foden. Havde jeg siddet der, var jeg skredet, der er nok af armprutter og maskulinitet i IT branchen til dagligt, hvilket man bare må tage med.

Men det er en joke hvis forhandlerne også skal slippe afsted med at tvære leverpostejmaden af 'tag joken eller find et andet arbejde' rundt i fjæset på en, på samme måde som man konstant må finde sig i, når man af en eller anden årsag (køn, religion, etnicitet) er en minoritet på en arbejdsplads.

19. april 2012 kl. 12:48
Vil af med Windows og Google: Rusland bruger mia. på egen søgemaskine og Linux

Selvom jeg er pro linux, alternative søgemaskiner etc, ser jeg dette som en foruroligende styring af data frem for en innovativ tilgang til IT. En russisk statsudviklet browser er noget man skulle betale mig for at bruge, og jeg er ret spændt på hvilket interessant censursystem de mon indlægger i den. Linux OS er måske en smule mindre foruroligende, men det lugter stadig af for meget topstyring og datakontrol/isolering for mig.

Rusland bærer stadig præg af at være et diktatur, deres håndtering af systemkritikere og journalister er direkte uhyggelig, og deres nyeste lov om at deres efterretningstjeneste uhindret kan 'gribe ind' mod hvad de regner som ulovligheder, uanset begrundet mistanke eller anden rettighedsbeskyttelse, er direkte skræmmende.

Mix den lov med en statsudviklet browser, og enhver søgning på antirussiske termer kan let ses som en ulovlighed, der skal gribes ind imod - hvad det så end betyder (gulag?).

Det er for mig at se en farlig cocktail, der mere minder mig om stasimetoder, end om en forfriskende tilgang til IT.

29. juli 2010 kl. 10:26
Open source-database overhaler MySQL med faktor 100

Tak for det

6. juli 2010 kl. 10:47
Open source-database overhaler MySQL med faktor 100

Er der monstro nogle eksterne links til denne interessante nyhed?

5. juli 2010 kl. 16:23
DanID kan ikke se problemet: Link til NemID-demo dur kun i Internet Explorer

Måske skaber det så meget storm, fordi det skaber så utrolig meget bøvl når der ikke bliver taget ordentligt højde for browser forskelle.

Version2's udlægning af sagen pegede i en retning som jeg personligt er meget bekendt med at skulle bokse med når det kommer til browserkompatible løsninger fra store IT koncerner og mediehuse.

Jette Knudsens svar har lært mig at jeg måske skal tage Version2 med et lidt større gran salt en hidtil. Tak for det. Og beroliget mig en smule når det kommer til DanIDs løsning. På trods af at jeg har udelukkende dårlige erfaringer med dem hidtil.

Men måske er det netop fordi man har et broget digitalt liv, at citater som oventstående kan få en til at blive utrolig, utrolig træt og få afløb for det i kommentarer? Det gør i hvert fald mig til et gladere menneske. Samt at læse de utroligt sjove sarkastiske kommentarer, til trods for det var på DanIds bekostning lettere ufortjent.

7. maj 2010 kl. 12:40
DanID kan ikke se problemet: Link til NemID-demo dur kun i Internet Explorer

Det er rigtig meget vigtigere for os at lave en god hjemmeside på nemid.nu. Det er efter vores mening den rigtige prioritering,« siger Jette Knudsen.

Det er rigtig meget vigtigere for mig, at jeg kan bruge jeres påtvungne middelmådige hjemmeside i en ordentlig browser. Forklar mig venligst hvordan jeg som mac eller linuxbruger skal benytte mig af explorer uden at sikkerhedskompromittere mig selv?

Det her har ALTID været et problem for Danid - det er som om de stadig befinder sig i en parallelverden hvor der kun findes en standard.

Jeg tror ikke, at folk tænker ’hovsa, jeg kan ikke se hjemmesiden fra Firefox - så kan de (Danid, red.) nok heller ikke finde ud af at lave en ordentlig digital signatur’

Jo Jette, det er helt præcis hvad jeg tænker og altid har tænkt på baggrund af de løsninger I tilbyder, som jeg trofast har prøvet at få til at fungere i mit ellers velfungerende digitale liv.

Frontend betyder SÅ meget for troværdighed - det burde en kommunikationschef være lidt mere opmærksom på.

Løft jeres opgave med et lidt bedre perspektiv på at I skal levere noget der både skal matche den danske borger OG et internet der skriver anno 2010.

7. maj 2010 kl. 11:46
Nye Lenovo bærbare er lavet af gamle plastikdunke

Miniskridt på vejen til mere bæredygtig IT. Jeg håber der er flere der følger efter, det er et område der er alt for nedprioriteret på verdensplan. Håber maskinerne er værd at købe, måske skal det være min næste laptop?

21. april 2010 kl. 13:18
Do You Speak English?

Jaaah Chrome extensions er godt!

21. april 2010 kl. 12:54
Ny digital signatur kommer bag på 4 ud af 5 danskere

Modsat de fleste syntes jeg faktisk løsningen ikke er helt åndssvag, og har masser af muligheder, selvom den måske umiddelbart virker som et skridt tilbage.

Med det sagt så giver jeg Peter Mogensen ret i at Jette Knudsen måske skal prise sig glad for at danskerne ikke stiller større spørgsmål (jeg ville ønske vi gjorde). Jeg håber virkelig hun er fejlciteret, for det virker på mig som en yderst arrogant samt ignorant udtalelse, når det kommer fra en organisation som denne.

Jeg kan se en meget stor sammenhæng mellem fejlslagne offentlige IT projekter og så det faktum at ganske få IT virksomheder får lov til at sætte sig tungt på enorme ansvarsområder, uden at der er en synderlig kontrol af deres egentlige kvalifikationer på flere planer.

Man stoler for blindt på firmaer baseret på deres størrelse, fremfor en løbende kontrol af hvad de kan levere.

20. april 2010 kl. 13:29
Do You Speak English?

Det er i det hele taget små skønhedsfejl som de sproglige du nævner, der har vendt mig bort fra både FB og Twitter. Ens online tid er efterhånden skarpt delt op, og selvom jeg ville elske at forsætte med det søde FB og Twitter chatteri-liv som jeg har været en del af længe, er der for meget information der skal indexeres på for mange planer, for at komme derhen jeg egentlig gerne vil: opdatere og opdateres om venner og netværk. Ideen går for mig fløjten, når jeg skal bruge for meget tid på at vælge, sortere, skrive regler etc. Det er ressourcekrævende nok at jonglere beskyttelse af ens privatliv og vælge det rette wallinput.

Færre, mere enkle og bedre sociale medier tak.

14. april 2010 kl. 15:43
Video: Storbarmet nørd-babe hjælper med at tage Linux-mødom

Om ikke andet så skaber hun i hvert fald synlighed. Hun må have haft lidt øget traffik på det sidste, med al den debat. Jeg forstår nok bare ikke helt hvorfor man er nødt til at sælge et produkt så meget til folk der allerede er omvendt?

Men jeg bliver meget grebet af denne måde at fange et publikum. Ikke på grund af de seksuelle undertoner, mere det faktum at man er villig til enten at broadcaste sig selv så meget eller at man kan opbygge en karakter så effektivt.

13. april 2010 kl. 14:50
Video: Storbarmet nørd-babe hjælper med at tage Linux-mødom

Selvfølgelig er den søde rødhårede pige ikke en bot. Men hele opbygningen, udtrykket og budskabet virker meget scriptet, og når jeg kalder hende en bot, mener jeg bare at personen er en skuespiller eller model, der sammen med websitet er 'programmeret' til som du også skriver: 'at hun har et produkt at sælge og ikke bare er en uskyldsren Linux-forkæmper.'

Der er mange lignende tendenser, især amerikanske hjemmesider, hvor man ved at give kunden et fortrolighedsindblik eller et kig i den hemmelige dagbog, skaber et troværdighedsforhold der gør, at folk er mere tilbøjelige til at følge feed'et, købe produktet eller skifte mellem OS religioner.

I dette tilfælde er konklusionen på at bryster kan sælge Linux nok desværre sand, da det som du siger, ikke drejer sig om at lære sådan en novice som mig at blive glad for platformen, men i højere grad at omvende ikke-Linux evangelisterne til at være mere åbensindede herfor, ved at røre lidt sex og kode sammen, og servere det i en smart form.

Jeg reagerede bare på at folk syntes lidt vel meget forblændet af pigens mange talenter, der for mig virker meget scriptede. Fred være med hende hvis hun virkelig har dem, så er hun oveni denne velsingelse også bare skruppeløst god til at markedsføre dem. Jeg vil stadig til enhver tid vælge en tutorial der ikke er plastret til med seksuelle innuendoer. Men måske fremmer det indlæringsevnen?

13. april 2010 kl. 14:31
Video: Storbarmet nørd-babe hjælper med at tage Linux-mødom

Min nysgerrighed blev fanget af det faktum, at det var en kvinde der var mest succesfuld i, at udbrede Linux. Jeg er på konstant jagt efter kvindelige rollemodeller indenfor IT verdenen, og er efterhånden vant til det lag af porno/bryster/fornærmelser man skal filtrere fra i jagten på nørdekvinderne.

Da jeg havde læst artiklen, og et par enkelte ophedede debatindlæg, besluttede jeg mig for at tjekke hendes side ud, med den mistanke, at det her var en ’classic case’ af bot/storytelling marketing. Og det har kun styrket min mistanke.

Enten er den kære Nixie et helt vidunderligt unikt menneske der via genetikkens mysterier har ramt fulstændig soleklart ind i et perfekt match mellem løftet om sex og nørdet kodning, og ellers er det her site et superflot eksempel på et meget dygtigt hold, der ved hvordan man skaber den perfekte cocktail for at få mest mulig trafik på siden.

Personligt hælder jeg mest til den sidste. Nixie’s baggrund, historie, interesser, seksuelle orientering og udlægning herom, virker utrolig skolerent komponeret, og er fuldstændig i sync med hvor meget sex der er indlagt på siden. Og hun er langt fra den første i internettets historie om botsider, der via forskellige fortælletekniske tricks, sex og hjerne lokker rigtig mange læsere til.

Det er i virkeligheden beundringsværdigt, hvis det er tilfældet at hun er en bot. En CIA trænet snigskytte kunne ikke ramme mere plet ned i arketypens behov, den mandlige heteroseksuelle nørd, hvis tid på nettet er smukt opdelt mellem sex og tech. Storytelling er meget kraftfuldt redskab når det gælder om at appellere til store målgrupper, og hvis ikke hun er en bot, må hun have nogle helt fantastiske evner inden for dette felt.

Hvis hun er en bot, er sitet et mesterværk på progressiv og innovativ internetmarketing, i kompositionen af beundringsværdige tekniske kompetencer og det evigt latente løfte om sex.

Ikke desto mindre er jeg på et personligt plan træt af det uendelige lag af bryster man skal grave sig igennem hvis man som jeg, bruger det meste af sin vågne tid online. Jeg vil slet ikke begynde at tænke på hvor træt den homoseksuelle mandlige nørd må være af det. Selvom jeg er ret hærdet efterhånden, kammer det dog over en gang imellem og uanset om Nixie er en bot eller ej, vil jeg ikke drømme om at bruge tid på hendes tutorials, eftersom jeg ikke kan tage mennesker eller androider seriøst på et professionelt plan, der sælger sig selv så meget på sex.

13. april 2010 kl. 12:41