Jan Heisterberg

Kvalificerede ansøgere afvises trods desperat mangel på it-folk: »Det er ­tudetosset«

Det er svært at skrive et svar til #1 under overholdelse af debat-reglerne.

Jeg stemmer ikke på et parti, som går ind for statstyring.

Jeg synes det er fint, at uddannelsesmulighederne spredes ud over hele landet - hvilket har taget mange år at gennemføre - hvis det så iøvrigt kan gøre med økonomisk fornuft (hvilket, efter de første tal, ikke er tilfældet).

Men efterspurgte uddannelser fra arbejdsgiverne er ikke velegnede til et politisk korstog med tvang. Når ITU uden videre kan rumme 200 flere studerende -- hvad er så ikke at kunne lide ? - med mindre der er tale om et ideologisk / politisk korstog !

De kommende studerende kan jo have gode grunde til at foretrække Køenhavn .....

  • en gammel bestebor, som de hjælper, en sambo med arbejde / studieplads i København, et fornuftigt fritidsjob som ikke kan flyttes .....
2. december kl. 14:55
Digitalisering bidrager til effektiviseringen af fjernvarmen (DataTech)

Det er jo forfærdeligt, at dette ikke er sket for 50 år siden. Der er intet særligt, nyskabende, udover det ikke er gjort.

2. december kl. 13:32
Ny it-ordfører: »Privatiseringen af ressourcer som KMD førte til en blodtransfusion af it-kompetencer fra vores fællesskab« (DigiTech)

Så længe ministerier, styrelser og andre har autonom mulighed for selvstændigt at fortsætte et nødlidende projekt, og alle omkring - eg. Statens IT-råd - KUN er "venlige" rådgivere uden magt, så bliver det ikke bedre.

Decentralisering og autonomi er godt, hvis det fungerer. Når det påvises, at det IKKE fungerer, så vil "mere af det samme" aldrig løse problemet. Så skal der indsættes en ny, uafhængig, projektledelse og styrehruppe til at føre projektet videre.

Det er vel ikke så svært at forstå ? Alt andet er 68-generationens pluralisme og alle-kan-bestemme syndrom.

1. december kl. 11:27
Regioner går sammen: Vil købe nyt journalsystem til over 100 millioner kroner (DigiTech)

Der er nu i artiklen indsat den plan, som Region Syd ønsker at vise. Det er i enhver henseende en plan med ekstremt høj risiko.

Projekter, som strækker sig over mere end to år fra ide til første udruldning, er dømt til fiasko - fordi det skyder efter et bevægeligt mål. DERFOR burde planen have karakter af agil udvikling, successiv udvikling, så dele sættes i hurtig produktion OG erfaringerne medtages til næstedelfase / udruldning.

Det strider så mod hævdvundne offentlige, jura-prægede, tankegange, hvor der indhentes tilbud, skrives kontrakt og 5 år senere lukkes projektet som en fiasko - ELLER det krænges ned over brugerne, koste hvad det vil. Se bare Sundhedsplatformen.

Som MINIMUM bør planen ændres. Herunder mine kommentarer og forslag, hvis det ikke kan være anderledes.

Herunder er den offentliggjorte tidsplan; fremhævet et mine kommentarer. (undskyld den klodsede opstilling, men andet er ikke muligt i denne primitive editor.).

Den overordnede tidsplan for udbuddet (2021-2027):

  • Idéfasen: 2021 (Markedsdialog/scope/grov plan)
  • Analysefasen: 2022 (Analyser/kravspecifikation/detailplanlægning af projektet (PID med BC))
  • Anskaffelsesfasen del 1: 2023 (Kravspecifikation/udbudsmateriale)OK, så det tager et halvt år - for et "standardsystem" som omtalt ?
  • Anskaffelsesfasen del 2: 2023/2024 (Udbud/kontraktunderskrivelse **Det er fuldstændigt urimeligt, at denne fase skal tage 1½ år. Det er en selvstændig, STOR, risiko, at der går op mod TO år fra start kravsspec til kontrakt; verdenen ændres under projektet, som derfor bliver et bevægeligt mål.
  • Gennemførelse del 1: 2025 (Udvikling/leverance/test)Risikabelt, igen fordi der nu går op mod TRE ÅR fra kravspec til test. Det kommer aldrig til at ramme skiven !
  • Gennemførsel del 2: 2026 (Pilotdrift og implementering i alle fem regioner af tilpasset standardløsning) **Ja, men så er vi på FJERDE år....... Een af det helt alvorlige fejl ved udruldning af Region Hovedstadens Sundhedsplatform var, at de kritiske erfaringer fra pilotfasens to måneder (maj-juni) IKKE kunne bruges til ændringer OG en ny pilot udrulning - man havde "travlt" af politiske årsager. Hvis man antager levering fra test 1/1/2026, så ville en rimelig plan muligvis være:
  • 1/1 - 1/3: uddannelse
  • 1/2-1/5: pilot-anvendelse (1)
  • 1/5-1/6: konsolidering og rapportskrivning
  • 1/6-1/7: beslutning om nødvendige ændringer -1/7-1/10: indarbejdelse af ændringer, test
  • 1/10-31/12: efteruddannelse og pilot 2
  • 1/1/2027-1/2: rapportskrivning; beslutning om idriftsætning
  • 1/2-1/7: uddannelse og trinvis udrulningMuligvis kan systemet fortsætte i begrænset omfang fra 1/6/2026 HVIS erfaringerne er tilstrækkeligt gode i pilotfasen; MEN det ændrer IKKE det videre beskrevne forløb.
  • Gennemførsel del 3: 2027 (Ekstra leverance og implementering af denne).

Afslutningsvis gør jeg opmærksom på, at jeg som projektkvalitetschef, emeritus, har gennemført talrige kritiske reviews af såvel projektforslag som igangværende projekter. Den foreslåede projektplan var aldrig blevet godkendt.

30. november kl. 12:54
NemID Nedbrud - 2/2

For god ordens skyld: Rådet skiftede i november 2017 navn fra It-projektrådet til Statens It-råd som følge af 'Strategi for it-styring i staten'.

MEN jeg mener det er forkert formuleret: *fyldt med lobbyister fra de leverandører *

Den autonomi, som findes mellem ministerier og styrelser medfører, at der ikke er nogen form for kontrol eller påbud. Rapporter fra Statens It-råd indeholder "observationer og anbefalinger" og der er ingen magt bag ved - så modtagerne kan gøre hvad de vil - typisk ingen ting (for de ved måske ikke bedre ?).

Iøvrigt gælder samme for Rigsrevisionen - der sker kun måske noget. Og næste gang, 5 år senere, så er der ny minister, så .....

Der er noget galt med hele strukturen, herunder ansvar og konsekvens.

29. november kl. 17:37
Regioner går sammen: Vil købe nyt journalsystem til over 100 millioner kroner (DigiTech)

Mon ikke det burde fremgå af artiklen hvornår idriftsætning ønskes ?

Det er væsentligt for at forstå projektets ydre rammer.

De anførte tider virker enormt lange allerede.

28. november kl. 11:21
Forsyningstilsynet giver tilsagn om godkendelse af Energinets metode for producentbetaling (GridTech)

Denne artikel er frit efter Kejserens Nye Klæder - og indeholder ikke andet end indforståede citater.

Ganske vist kan vi ikke alle forstå alle tekniske artikler, men det er da rimeligt at kræve en vis praktisk forklaring af årsag, konsekvens, rationale og resultat/udbytte. Det skal naturligvis funderes i tidens emner og diskussioner.

For eksempel har solcelleproduktion på Lolland, nye havvindmøller ved Bornholm (udover den famøse såkaldte Energiø) og havvind ved Jylland været oppe i medierne. Handler det her om hvem som skal betale for den ekstra, nødvendige, netværkskapacitet for at modtage de ekstra MW/GW ? Eller handler det om det næste tagplacerede solcelleanlæg i landsbyen ?

Se DET ville have været en opgave for en journalist at skrive om - så vi kunne se det stof Kejserens Klæder skal sys af ........

26. november kl. 10:40
NemID Nedbrud - 2/2

Fin påmindelse om konsekvenser under Covid19 - helt i tråd med mit indlæg om ansvar og konsekvens.

Det KAN IKKE være et frit gode at fejle i sit professionelle virke !

24. november kl. 16:24
NemID Nedbrud -1/2

Dette er et teknisk forum, og det dækkes af PHK og suppleres af debat-indlæg.

Der er imidlertid et parallelt spor, som f.eks. version2's journalister passende kan forfølge.

HVORDAN kan det være, at det øjensynlig er fuldstændig frit for virksomheder, samt ansatte i virksomheder, at optræde så ansvarsøst som PHK's blok afslører ?

Ganske vist er vi hverken i Rusland, Kina, Syrien, Iran eller lignende diktaturer, hvor de har grusomme straffe for dem som fejler.

Men kan det virkelig fortsat være sådan, at ansvarsløshed ikke har konsekvenser ?

Hvad er det egentlig som får os til at gøre os umage, og undgå egentlig slendrian og uagtsomhed ?

Er det først advarsler, derefter demotion (det modsatte af forfremmelse), er det nedslag i løn og bortfald af bonus, er det opsigelse ?

Det kan vel ikke blive ved ?

23. november kl. 18:59
Statsrevisorer vil have kortlagt alle myndigheders it-sikkerhed efter kritiske afsløringer: »En meget alvorlig sag«

Det er nødvendigt at holde diskussionen fokuseret ved at anvende en stringent definition af "kritisk infrastruktur".

AMK bruget et eksempel: Udbetalig af udbytteskat". Det er efter min opfattelse ikke kritisk, for man kan bare stoppe udbetalingen.

Modsætningsvis er udbetaling af offentlige ydelser, eg. folkepension, semi-kritisk fordi borgerne skal kunne købe mad og betale regninger. OG kun semi-kritisk fordi alternativet kunne være at bede bankerne udbetale på forventet senere kreditering.

Og endelig udsendelse af nye skattekort, som snart sker. Ja men dog: fortsæt med det gamle.

Et godt eksempel på kritisk infrastruktur er vores dankort og mobile-pay. Uden det kan vi ikke købe mad. Så det er virkelig een af livsnerverne i det kontantløse samfund. Der er måske simpelt hen ikke kontanter nok til os alle ?

Så der er eksempler på det ene og det andet.

For mig er kritisk infrastruktur noget som påvirker mange mennesker og som ikke (let og hurtigt) kan erstattes (eller omgås).

Det er let at opregne de mere fysiske ting som strøm, vand, varme, brændstof, radio, tv, transport. Når it-systemer nævnes, så lever de mere skjult - som det famøse system hos DSB, der lammede jernbanerne.

8. november kl. 12:01
It-professor med skarp kritik af nedbrud hos DSB: »Det er simpelthen ikke godt nok«

Ja, ja, løve - godt brølt, men MON IKKE du skulle læse dagens nyheder ? Så kan du sige som et mindre prætentiøst dyr.

Det var ifølge dem DSB's manuelle backup som fejlede. Leverandøren har ikke ansvar for DSB's manuelle backup.

3. november kl. 16:49
Her giver varmepumpe på grundvand både økonomiske, klima-, og miljømæssige fordele (GridTech)

Hvorfor får vi ikke at vide hvor mange MWh varmepumpen så bruger ?

3. november kl. 10:21
Professor i it-sikkerhed om nedbrud hos DSB: »Det er kritisk«

Enig.

Men det er jo ikke bare "de store katastrofer" det drejer sig om - det er jo fra det simple til det enormt komplicerede, alt overskyggende (som du giver eksempler på).

På en lang række punkter er det manglende forståelse og ledelse i de enkelte tilfælde: "hvad gør vi hvis ....". DSB-sagen er godt eksempel på manglende erkendelse af årsagssammenhæng: HVAD skal der til for at tog kan køre ?

OG, med hensyn til dit eksempel "kommunikation med befolkningen" - du mener nok "til". Her det vel forudset, at DR's FM-sendernet benyttes; mig bekendt er det forsynet med nødgeneratorer (eller de kan ret let etableres af netselskaberne). MEN, hvis nogle/mange kabelforbindelser afbrydes, kan man så stille en "campingvogn" (hedder det OB-vogn ?) og lige ved sendemasten og dens senderbygning ? Og i hele landet ?

1. november kl. 11:08
Professor i it-sikkerhed om nedbrud hos DSB: »Det er kritisk«

Den går ikke med idealiserede krav til f.eks. leverandøren - intern eller ekstern

Eneste løsning er redundans eller backup OG en klar opfattelse af, hvad der er "mission critical".

Tydeligvis har DSB fejlet ved ikke at FORSTÅ er den der "rygsæk" bare er kritiskt OG skabe in-depth backup. DET kan IKKE tørres af på en underleverandør - uanset hvor tåbeligt denne måtte have opført sig.

31. oktober kl. 19:51
Ledende dansk valgforsker forlader projekt om e-valg i Grønland

Naturligvis er du berettiget til at have din egen mening.

Men lige et opklarende spørgsmål eller to:

  1. hvoraf (kilde) udleder du, at der ville være tale om et internet baseret valgsystem?
  2. Hvordan forestiller du dig, at det foregår ?
30. oktober kl. 09:20
Nyt intelligent varmepumpesystem giver kraftig energibesparelse (GridTech)

Denne duplik er faglig og ikke personlig. I mit debatindlæg er jeg kritisk overfor de almindeligheder som journalisten vælger at bringe i artiklen - flere fremstår efter min mening som banaliteter.

Derfor er det relevant at du skrev en fagligt funderet, læsbar og forståelig, præsentationsartikel. Den kan sandsynligvis baseres på en tegning af et hus med en varmepumpe OG de input (målte fysiske værdier og de forudsagte påvirkninger (temperatur, vind, sol), SAMT de beregnede styringsværdier som er output til styring af varmepumpen.

Nu vil alle læsere ikke som jeg have studeret reguleringsteknik på DTU. Mange vil have en naturlig teknisk/økonomisk interesse i energioptimering. Derfor stilles der betydelige krav til god didaktik og teknisk formidling i en sådan artikel. Selve reguleringsalgoritmen, som hviler på den artikel du er modforfatter på, kan sikkert i vidt omfang dorblive en black box.

Udover lænestolslæserne, så kunne artiklen måske inspirerer nogle varmepumpefabrikanter til bedre styringer end jeg har set indtil nu.

29. oktober kl. 11:21
Nyt intelligent varmepumpesystem giver kraftig energibesparelse (GridTech)

Skal vi ikke lige spise brød til ?

Der er INTET særlig genialt i de omtalte teknikker. Det er dog desværre sådan, at selv de nyeste varmepumper (jeg kender kun een retfærdigvis) har meget ringe indbyggede styringsmuligheder. Det er YDERLIGERE sådan, at ældre varmepumper (jeg kender retfærdigvis kun to) er så gammeldags, at de ikke kan opdateres med mere moderne styringsalgoritmer.

Det er dog sandaynligvis sandt, at mere smart logik, kald det bare AI, kan skabe en dynamisk (adaptiv) regulering, som har stort potentiale. Et potentiale som naturligvis bliver større når almindelige forbrugere slipper for at tænke .......

OG bare for at belyse tåbeligheder i gammeldags anlæg. Alle dem jeg kender har udeføler og en setpunkt-kurve som bevirker en passende fremløbstemperatur i forhold til udetemperaturen. Fejlen er bare, at almindelige forbrugere IKKE (let) kan forholde sig til ændringer af kurven OG derfor spilder energi og penge på standard-indstillingen.

At fremhæve, at styringen tænder for varmen så der er varmt kl.7, er under lavmålet for teknisk indsigt.

OG så lige min personlige kæphest: mange af vores moderne, og knap så moderne, tekniske apparater er skabt af fagspecialiser med skyklapper. Biler laves af gode mekanikere, varmepumper af gode smedevirksomheder. Den moderne teknologi med programmerbare styringer, og brug af bedre brugerinterfaces , har trange kår. OG samme gælder for den sags skyld en del forbrugerelektronik, som wr lavet af nørder. Hvor mange knapper har din fjernbetjening til TV ?

27. oktober kl. 15:54
Danmark risikerer at få saboteret alle sine søkabler samtidigt (GridTech)

Denne artikel er relevant i tiden, og burde være skrevet af personer dels med militær indsigt (til lands, til vands og i luften), dels med elforsyningsindsigt samt en kritisk journalistisk indsigt til at sikre god formidlingskvalitet.

Det ville være svært at skrive dækkende uden både at røbe muligheder og sårbarheder, og uden at give en potentiel deltager i den igangværende hybridkrig gode ideer.

Det er tilsvarende, og af de samme grunde, umuligt og uønsket at komme med et sagligt debatindlæg.

Med nogen forstand på artiklens emne vil jeg bare nøjes med at konstatere, at artiklen er meget langt fra at være retvisende og fornuftig. Den bør bare ties ihjel. Det er den citerede kilde som rammer helt forbi skiven.

14. oktober kl. 18:00
Få indsigt i dit elforbrug

se debatindlæg #11, hvis du ikke vil lodde og programmere selv.

fungerer perfekt - sådan et HAN-modul til kr.1000,- cirka.

26. september kl. 15:39
Den automatiske varmecheck viser, hvorfor datakvalitet kommer først

kritikken af varmechecken er af teknisk art. Dette er ikke et forum for diskussion af selve konceptet eller størrelsen af udbetalingerne.

20. september kl. 21:07