Jan Heisterberg

Leder: Statens it-projekter løber fuldstændig løbsk

Statens it-råd omtales gentagne gange i artiklen, men næsten ikke i debatten.

Det er relevant at sætte sig ind i de regler, de muligheder, Statens it-råd har. Alle mulige gode, relevante, forslag nytter ikke, når det gældende regelsæt er helt urimeligt snævert og begrænsende.

Jeg har udvekslet synspunkter med dem engang. Svaret var nedslående. De er reelt magtesløse - de er et review / revisionsorgan.

To eksempler:

  1. Når deres rapport har sat et grimt trafiklys, så er det helt op til ministerium / styrelse, om og hvad de konkluderer og iværksætter. Altså ræven vogter egne gæs. Der sker ikke noget.

  2. Ved granskning af det historiske forløb, dvs. flere af disse statusrapporter, så ses det KLART! at nødlidende projekter (trafiklys) eller projekter med ny baseline STORT SET ALDRIG kommer (vedvarende) i grønt. Måske een gang, men så falder de tilbage. Så skulle man tro det kunne ændre ved styring og ledelse ? Nej, ræven spiser egne gæs. Ingen skærpet styring.

Så ja, som PHK skriver, så kan en havarikommission måske hjælpe, men hvorfor ikke skyde "ræven" og give Statens it-råd (eller noget lignende) reel magt til at overtage styringen af de åbenlyse syge projekter OG indsætte ny ledelse (eller måske lukke projekterne).

Dr er selvfølgelig, som andre påpeget, fundamentale fejl, men det er OGSÅ en fundamental fejl at beholde "ræven i hønsegården" - ny ledelse er een handlemulighed, lukning er en anden.

Projektkvalitetschef, emeritus

  • jeg har prøbet det hele, næsten.
3. juni kl. 12:29
It-råd: Her er fire fokuspunkter for sundhedsvæsenets risikable projekter (DigiTech)

Det er længe siden jeg har læst et indlæg om emnet med så mange almindeligheder. Ligner en afskrift fra et introduktionskursus i projektledelse.

Hvis det er det bedste hun kan komme frem med, så må det gå galt - igen.

16. maj kl. 17:55
Folketingsmedlem vil gøre ordning med dosispakket medicin fra apoteket permanent. (CareTech)

dosismedicin er indlysende god og praktisk. lang den meste medicin gives over længere perioder uden ændringer.

Dosispakning udelukker jo ikke, at enkelte nye eller midlertidige mediciner dispenseres ved siden af UDEN ændring af dosispakningen.

Gebyret betales på samme måde som medicinen og dækkes af eksisterende ordninger.

Docering af medicin er jo IKKE et beskæftigelsesprojekt for kommunale medarbejdere m.fl. Det er jo sygt at se en sygeplejerske klippe blisterpakninger i småstykker. Direkte tidsspilde.

9. maj kl. 18:55
Energisektoren forbereder sig på cyber-orkan: »Der bliver skudt med spredehagl«

Jeg forstår godt problemstillingen, men jeg forstår ikke manglen på løsning.

Jeg får ud fra, at cyberangreb kommer fra internettet ? Hvis det er tilfældet, hvorfor afkobles / isoleres ikke alle driftssystemerne ? Hvad er det, som nødvendiggør denne sammenkobling ? Det er sikkert bekvemt, at kunne tilgå driftssystemerne "hjemmefra" for dele af driftspersonalet; det er sikkert bekvemt at kunne se drifts- og forbrugsdata og andet via internettet, ,men det koster så i sikkerhed.

HVORFOR sker der, i lyset af risikoen, ikke en vandtæt opdeling ?

Risikoen for at medarbejdere med USB-medier bærer virus ind eksisterer, men også det kan jo løses med forskellige virkemidler, herunder en klat superlim i portene.

Ja, det har en pris, både i penge og "bekvemmelighed", men risikoen er øjensynlig stor, måske meget stor, så hvad venter forsyningsselskaberne på ?

24. april kl. 10:55
Hvad koster strømmen?

Een ting er energiprisen, en anden hvad jeg skal betale.

Ved at se på elregningen kan man finde alle elementerne. Husk, at prisen for en kWh, er beregnet "baglæns, hvis man har variabel pris OG derfor ikke udtrykker andet end det vægtede gennemsnit. OG husk, at elvarmebrugere har en helt anden pris - dordi de praktisk talt ikke kan tvingen normalforbruget under 4.000 kWh/år OG derfor altid befinder sig i tarif uden elafgift - nærmere kr.1,25 end 2,50/kWh.

Så forbrug x pris/kWh udtrykker time for time prisen.

Eksempel: min varme i bad bruger 3 kWh/ døgn fra elradiator. men jeg kan istedet bruge gulvvarme kl.00-06 med et forbrug på 4 kWh - hvilket giver nærlig samme komfort. Fordi natteprisen per kWh er 2-5-10 MINDRE en dagsprisen, så er det en "god forretning".

Så kig på de reelle forbrugsgenstande (dem med varme) og overvej om de kan flytte forbruget til kl.00-06. DER ligger de egentlige besparelser.

PS: Måske skal badevandet i beholderen IKKE genopvarmes straks, men måske kl.13-15, hvor prisen også er lavere (end kl.06-13). Måske skal der være overvarmt kl.06, så alle kan komme fra huset før kl.08. genopvarmningen (sol disse dage) eller på normal måde fra kl.13 er billigere (minde betydning for gas, olie (!) og fjernvarme som "bare" har laveffelt motorer.

13. marts kl. 11:21
Kodefejl i Sundhedsplatformen: Fem patienter har fået forkert dosis medicin

Kan jeg ikke læse eller er jeg særligt tungnem ?

Det sidste afsnit i artiklen, som citerer Datatilsynet tager ganske vist udgangspunkt i GDPR, men egentlig står det vel: "Der skal laves end-to-end test af ændringer i dette mission critical system.".

Hvis det ikke er indlysende for de ansvarlige, så er det et udtryk for topmålet af inkompetance - eller har jeg misforstået noget her ?

21. februar kl. 11:49
Forsker-profil om undervisning efter pandemien: Den gamle fabrik er sprunget i luften (EduTech)

Det var ikke et indlæg med stort indhold (eller har jeg helt misforstået det ?) eller konstruktive forslag.

For mig er der ingen tvivl om, at undervisning fra aelv ret små klasser og helt op til kandidatniveau kan ændres og forbedres radikalt. Ikke ved at klone klasse- eller forelæsningsformen til et elektronisk medie (som danske skoler i høj grad forsøgte (gab, gab, ....) under elevhjemsendelserne, MEN ved at ændre hele didaktikken til et multimedie / multifacet anvendelse.

Hvor dumt er det, når højt begavde undervisere på x skoler / institutioner år efter år underviser i SAMME stof ? Det kan da, selvfølgeligt gøres bedre og mere fængslende for eleverne og studerende. Hvor dumt er det, når en fraværende elev / studerende mister eengangsindervisning, som kunne følges gennem replay med sandsynligvis højt udbytte (ihvertfald højere end ikke-undervisning).

Og så er der kritikken som altid fremføres mod prøver og tests. Ja, der er uden tvivl mange elendige tests - ikke mindst i USA, hvor afkrydsningstest (multiple choice) dominerer. Her skal man huske, at vi ikke har med en ideel verden at gøre, hvor elever og studerende af egen vilje frivilligt og med omhu tilegner sig stoffet. Nogle af dem behøver den gulerod (eller stok) som en eksamen, prøve eller test udfør. Ja, det er negativ motivation, men der er ikke alternativer - dør stor modenhed er opnået.

Så min konklusion, og jeg har undervisningserfaring, er, at der kan laves en helt ny didaktik til,gavn og glæde for alle implicerede. Det er ikke en kloning til et nyt medie, det er en kreativ nyskabelse af en mere effektiv undervisning.

31. januar kl. 12:42
Cybersikkerhed i krigstid og fredstid (DigiTech)

Meget bureaukratisk, men med fokus på tidsaspektet.

Indlægget tager slet ikke fat om "her og nu" aspektet. Der er virksomheder, som lever i realtid - Maersk er eet eksempel. Luftfartsselskaber er et andet. De kan ikke LEVE MED no service - så hvad gør de når lynet slår ned ? Ja, det står der ikke noget om.

Et andet eksempel er vores samfund / staten. Hvad hvis DR, TV2, andre hjemmesider og internet lægges ned ? Og dertil radio og tv - sigitalt eller FM. Hvordan hånderes et katastrofe / krise / krigslignende. situation ?

Ja, ja, konsulenter er godt, men hvor var de cases de forsøgte at besvare / imødegå.

Ikke godt nok. Ikke tillidsvækkende for firma-reklamen, som det jo var.

24. januar kl. 19:56
Kovending for fuld skrue

Næst efter en god faglig diskussion, så er udveksling af uvidenhed ikke at foragte. Debatindlæg #15 kommer tættest på den faglige forklaring.

For de mindre sejlkyndige, lige et resume:

Et sejlfartøj, stort eller lille, kan vende i modvind eller i medvind.

I modvind kræver det så megen fart, at der drejes helt rundt så vinden kommer fra den anden side. Ellers driver skibet baglæns (agterover) og manøvren er mislykkedes. Kaldes en stagvending (at gå over stag = vending).

I medvind kræver det blot lidt fart, så dejningen kan gennemføres. Kaldes kovending (historisk, sproglig baggrund må søges i ordbøger).

BEGGE vendinger afhænger af det konkrete fartøj, sejlføring (typer sejl) og vejret. Specielt er sejl med en bom (alle lystfartøjer og mange ældre skibstyper (nævnt i debatindlæg) vil slå voldsomt fra een side til den anden side ved kovending - så voldsomt i stærk vind at rigning kan slås i stykker eller endog vælte masten. Risikoen for personskade er betydelig.

I ekstreme tilfælde kan skibets fart være så ringe, at stagvending ikke kan udføres, og en (risikabel) kovending er eneste mulighed.

Når et sejl på en bom (ved en kovending) skifter kontrolleret eller ukontrolleret fra een side til den anden kaldes det en "bomning" (hvilket i lystfartøjer er ekstremt farligt (båd og besætning) hvis det sker ufrivilligt eller uvarslet (eller med slæk skøde, som er normalt med vind agterind).

Ofte bruges bomning og kovending som synonymer.

24. januar kl. 18:21
Supersygehus slipper for at opgradere elinstallationer for millioner (FacilityTech)

Det havde jo været relevant at oplyse, hvad der her - teknisk set - drejer sig om ? Hvad er det for reler mv. som er indført, og som der nu dispenseres for ?

Artiklen minder om et kendt eventyr om en kejser .......

23. januar kl. 11:22
Statens It hjælper Minkkommissionen i sagen om slettede sms'er

@10 Jan Ferré

Det oprindelige formål med at holde styr på mobile enheder var "asset protection". Udstyret var kostbart, og kunne ofte afskrives i et skatteregnskab.

I nogle virksomheder kan der være et supplerende formål knyttet til fortrolighed, datasikkerhed og lignende. De fleste (alle?) mobile enheder har identifikationsparametre (serienummer, MAC adresse, mobilnummer, SIM-kort nummer).

I en hel stribe af undersøgelser, herunder brug af logning, vil sammenkædning af oplysninger være nødvendig, herunder hvem der har haft udstyret udleveret.

Når Statsministeriet trækker "datasikkerhedskortet", så virker sporbarhed som et indlysende og absolut krav i deres tilfælde. Jeg kan let finde en række andre, ret indlysende, eksempler på fornuften i registrering - men også det modsatte.

7. januar kl. 12:35
Statens It hjælper Minkkommissionen i sagen om slettede sms'er

@7 Christian Nobel

Du er nødt til at spille efter gældende regler og med de brikker som er på spillepladen.

I tidens klare lys ser vi "tilbage" på en offentlig (statslig) forvaltning med et virvar af forskellige regler - mange lavet som lækstopninger, andre (måske) lavet i god tro på et tidligere tidspunkt.

Det er ihvertfald klart, at Staten hviler på en oldgammel regel om journalisering. Denne er så under angreb af nymodens teknologi som e-mail og SMS (og sociale medier). Angrebet imødegås med en regel om journalisering af "væsentlig kommunikation", MEN det hviler på et skøn. Det virker så ikke så tillidsvækkende.

Det grimme spøgelse, om "bekvemme" sletninger så vi første gang især i sagen om Politiets ordre i forbindelse med Tibet-sagen, hvor blandt andet slettede mails (postkasser) spiller en rolle.

Så skulle man tro, at Justitsministeriet ville tage sagen med arkivering op generelt, men nej - ind under gulvtæppet. Først i efteråret 2021, efter flere lignende sager, laves "Retningslinjer-for-statslige-myndigheders-opbevaring-af-slettede-e-mails". Nærlæsning af dette dokument viser igen mangel på oprigtig vilje. Igen indgår "skøn" i retningslinierne OG, ikke mindst, det er ikke et PÅBUD til hele det statslige område, det er op til hver myndighed (efter intern forhandling) at indføre reglerne.

Sagen om "mink" har vist et tilsvarende behov for at bevare SMS'er. Og igen arbejder Justitsministeriet, og måske laves der i løbet af 2022 retningslinier, som også hviler på et skøn.

Min opfattelse er, at myndighederne kun vil give adgang til så lidt som muligt (der er jo også lavet en indskrænkning i lov om aktindsigt). Derfor er der ikke et incitament til at lave sunde, fornuftige, faste regler for arkivering og journalisering.

Det er så et POLITISK ansvar at meddele den offentlige administration, gennem Justitsministeriet, hvordan DE ønsker reglerne skal være - så forskellige undersøgelser 1-2-3-4-5 år senere kan komme til bunds i sagerne - uden at møde et "desværre, slettet .....".

Det er min opfattelse, at regeringen og deres embedsmænd, spiller med de regler og de brikker som er på spillepladen. Det forhold at det ikke er "godt nok" efter en almindelig vurdering gør det ikke ansvarspådragende. At det så er i strid med også sund fornuft, ja det må vi medtage i vores vurdering ved kommende valg.

P.S.: Glem ikke at grine over titlen nævnt ovenfor: "Retningslinjer-for-statslige-myndigheders-opbevaring-af-slettede-e-mails". Hvordan kan man opbevare en slettet e-mail ? Bare et retorisk spørgsmål.......

7. januar kl. 12:10
Statens It hjælper Minkkommissionen i sagen om slettede sms'er

@2 Peter Stricker

Istedet for at stille demagoiske spørgsmål skulle du måske undersøge reglerne for anskaffelse af mobile enheder i Staten ?

Meget sandsynligt er der indgået indkøbsaftaler, som de forskellige enheder i Staten er forpligtet til at bruge.

Hvis ikke, så udgør det jo en sikkerhedsrisiko, at "ukendte" leverandører leverer mobile enheder til højkritiske brugere - f.eks. i Statsministeriet. Disse kan jo være inficeret med alverdens malware.

7. januar kl. 11:20
Få indsigt i dit elforbrug

Virker hos mig d.d.

3. januar kl. 19:04
Ukrypteret USB-stik med oplysninger på 92.425 borgere forsvundet i Vejle Kommune

Der er tale om manglende omtanke, og det burde være strafbart.

Rent bortset fra en rækkke, indlysende it-tiltag både vedrørende de nævnte offline bærbare PCer OG det bærbare backup medie, så har der ikke været tanke på FYSISK sikkerhed. Som i mange spion- og krigsfilm, så BURDE mediet være fysisk fastgjort til medarbejderen (det er jo ikke en kanonkugle).

Men tænk så lidt videre på de sikkert ganske mange bærbare PCer som har været anvendt. Hvordan har DERES fysiske sikkerhed været siden de forlod rådhuset ? Kunne de ikke også blive væk ? Hvem tæller og scanner dem før transport, efter transport, efter brug på valgstedet, efter aflevering på rådhuset ? Eller er der bare en stiltiende forventning om, at de ikke forsvinder (byttes med en look-alike, som ikke opdages ?)

Måske er dette nymodens tiltag i valghandlingen ude af kontrol ?

PS: Og er PCernes data krypteret ? Er de logon beskyttet ? Er der benyttet time-out for inaktivitet ? Uha, en ormegård .....

8. december 2021 kl. 16:56
Trods krav om skift: Det nye MitID kan ikke bruges til at bestille corona-test

Enhver med minimal erfaring, eller uddannelse, kender flere af de fundamentale fyndord for projekter.

Eet af dem hedder: "Hvis det ikke kan stå på forsiden af et formiddagsblad, så er det nok en dårlig ide.".

Hvis denne lille lakmus-prøve var anvendt på NemID til MitID overgangen, herunder afhængige projekter, så var artiklens (dårligt) beskrevne situation ikke opstået. (Glem de journalistiske søforklaringer, som bare er tågesnak).

Af alle de ting som sker i vores samfund, så er covid-19 test og vaccination den absolut største og mest omfangsrige. Berører alle borgere over 5 år. Så at bringe sig i en situation, hvor en løsning - måske - rulles ud 13. december 2021, er en SKANDALE uden sidestykke.

Lignende skandaler, Statens gældsinddrivelse eller Ejendomsvurderingssystemet, handlede jo kun om penge.

Det er jo klart hvad de tænker på, rundt omkring i styrelser og projektgrupper: nemlig ingen ting ! Mod TÅBER kæmper selv GUDER forgæves !

7. december 2021 kl. 11:22
Professor forsvarer milliarddyr udvikling af ejendomsvurderingssystemet

Som det fremgår af artiklen, så var den oprindelige pris kr.96 mio (andet steds har jeg læst kr.89 mio), hvilket var estimeret af Skat.

Hvad der IKKE fremgår af denne artikel er, at i 2017 estimerede deLoitte prisen til kr.450 mio. Det var vist på den baggrund at en anden udviklingsmodel blev besluttet.

MEN det forhold, at prisen fra 2014 til 2017 ændres som anført viser enten 1) et oprindeligt fejlskøn, eller 2) en oprindelig misopfattelse af kompleksiteten. Den videre udvikling op til kr.3.600 mio viser måske yderligere fortsat misopfattelse af kompleksiteten. Ligner det ikke det hirostratisk berømte system til gældsinddrivelse, hvor antallet af gældstypee jo også voksede (faktor 10 ?, husker det ikke).

De virkeligt interesserede bør finde de halvårlige rapporter fra Statens it-råd (og forgængeren) og læse detaljerne fra disse reviews - som er mere omfattende end et antal årlige, røde lys.

PS: Der er flere artikler på ing.dk og version2.dk om forløbet, som,går væsentligt længere tilbage end vist under artiklen (dårlig research).

6. december 2021 kl. 14:41
Professor forsvarer milliarddyr udvikling af ejendomsvurderingssystemet

Bortset fra, at de brugte milliarder kunne være anvendt til andre formål UDEN at ændre det opkrævede beløb. Endnu bedre business case.

6. december 2021 kl. 12:13
Professor forsvarer milliarddyr udvikling af ejendomsvurderingssystemet

Fuldstændigt rigtigt.

Artiklen mangler at fremhæve det politiske krav om et "vurderingssystem".

Politikerne KUNNE have opgivet projektet som "ikke rimeligt realisabelt", men at træde tilbage fra en beslutning er øjensynligt ikke en politisk mulighed - uanset hvad........

Danmark er gennemsyret af løsninger som tilsyneladende skal give millimeter-retfærdighed. I stedet burde der anlægges et synspunkt om indsats og udbytte. At nå 99% er voldsomt meget dyrere end 95% eller 90%.

6. december 2021 kl. 11:16
Prisen for kriseramt skattesystem stiger til 3,6 milliarder kroner

Der er flere attikler på version2.dk om emnet.

Den lidt mere brutale historie er, at alle signalerne har blinket rødt siden 2019, hvor et opdateret estimat fra deLoitte lød på kr.450 millioner.

Allerede der skulle projektet bære stoppet - fordi Skats eget få år gamle estimat var kr.89 millioner.

Statens ot-råd har sat projektet i RØD flere gange på stribe, og der burde projektet OGSÅ være stoppet.

Den politiske prestige-sag har bare været så vigtig at INGEN ville lægge navn og job til at sige STOP.

Og nu er det bare en grim sag, FY FY, og så fortsætter det .......

HVIS man ikke kan sige STOP, så har man ingen plads i en STYREGRUPPE eller som minister.

24. november 2021 kl. 17:30