Martin René Pedersen

Genopretningsplanen rammer forskningen hårdt

Mit gæt er, at det nok ikke er så farligt for højrefløjen at skære ned på uddannelses området. Befolkningsgrupperne der er inde i det system stemmer mere mod venstre (meget generelt set), så det er ikke mange stemmer, man kan miste der. Skulle man derimod pille ved efterløn eller pension, så rammer det en meget stor befolkningsgruppe, som traditionelt stemmer mere mod højre. Her er der altså meget stor fare for at miste mange stemmer. Så jeg tror desværre, at det handler meget mere om at blive ved magten nu - end om hvordan vi skal klare os i fremtiden. Jeg konkluderede, at regeringen synes, at vi generelt skal leve af et lavere vidensniveu og mere ufaglært arbejde.

28. maj 2010 kl. 11:15
Pimp my Mac...

Man kan i preferences i QuickSilver vælge, at den ikke skal lægge et ikon i hverken app listen, docken eller menu baren i toppen.

Som term bruger jeg iTerm - den har et par ekstra ting som Terminal ikke har - og så kan man lave forskellige profiler og få det hele til at se lækkert ud :-)

Andre programmer jeg bruger er LiteSwitch som er et lille program, der lige pimper cmd+tab app listen - så man bl.a. man minimere og lukke programmer fra den. Very nice.

Uno rydder op i udseendet i OS X - i hvert fald i Tigeren.

Til FTP bruger jeg Transmit - den er fin og har en drop-widget feature til DashBoard.

Laver man lidt php/html/css/xml ting, så kan jeg anbefale Coda - den har projekter og indbygget ftp, som holder styr på, hvad der er opdateret og sådan.

Og sidste lille tool jeg kan anbefale er DashQuit - en lille widget, der - ja - quitter DashBoard. Det kan være ganske nyttigt, hvis man "mangler" ram - for det kan DashBoard og widgets godt lide :-)

26. august 2008 kl. 14:40
41 mio her og 41 mio der...

Der er meget fokus på sikkerhed omkring kreditkort - også fra kortselskaberne (eller bankerne som køber kortselskabernes produkter). Det er naivt at tro, at man slækker på sikkerheden for at spare penge. For at betalingskortsystemerne kan fungere er det en fundamental forudsætning, at der er tillid til systemerne. Det ville der ikke være, hvis vi hver dag hører historier eller oplever venner og familie, der bliver rippet for tusinder af kroner. Faktisk er det sjældent man hører, at forbrugeren mister penge - med mindre banken kan påvise, man har opført sig tåbeligt á la skrive sin pinkode på sit kort eller lignende. Meget høj grad af sikkerhed er altså en forudsætning for, at systemet kan fungere - og både banker og butikker er selvfølgelig interesserede i det, da det er lettere at administrere betalinger med kort end kontanter.

I forhold til brute force metoden, så er det selvfølgelig ikke praktisk umuligt - men så lad os kalde det praktisk bøvlet. Hvis én forretning "gennemfører" f.eks. 100 hævninger samme dag, hvor alle afvises på grund af forkert pinkode - og ingen af dem efterfølgende gennemføres med en rigtig pinkode - så tiltrækker man sig selvfølgelig en vis opmærksomhed fra kortselskaberne - og det kan man nok ikke gøre to dage i træk før nogen reagerer. 41 mio / 100 = mange forretninger... (og måske skal der ikke engang 100 til). Skulle man alligevel gøre det, så skal man næsten have forretningen med på snyderiet for at få pengene ud af det - og normalt afregner kortselskaber med forretninger en, to, tre uger efter en hævning - og allertidligst første efterfølgende bankdag.

PHK - det ville trods alt være interessant at høre din version af indflydelse på sikkerheden. Jeg forestiller mig en situation, hvor min far skal have et Dankort:

Bankrådgiver: "Vil du have 64Kbit eller 128Kbit sikring af dine hævninger ?" Min far: "Øhhh - det ved jeg ikke. Hvad er forskellen ?" Bankrådgiver: "Øhhh - det ved jeg ikke. Men 128Kbit er det sikreste - og det koster det samme." Min far: "Nå - hm - jamen så må jeg nok heller få det."

8. august 2008 kl. 07:29
41 mio her og 41 mio der...

Nu er pinkoden heldigvis ikke det eneste sikkerhedselement, der indgår i betalingskortløsninger. Som phk skriver laves der datamining på forbrugsmønstrene - og det gør man altså også i kortselskaberne for at sikre os forbrugere. Er man rigtig go' kan man på baggrund af forbrugsmønstret spærre kortet efter blot én hævning (også selvom den rigtige pinkode eller måned/år/bagsidekode bliver brugt). Som forbruger kan man iøvrigt gøre indsigelse mod en hævning, hvis det ikke er ens egen - og i langt de fleste tilfælde dækker banken eller kortselskabet tabet, så forbrugeren ikke mister pengene.

6. august 2008 kl. 13:31