Jo, de var såmænd søde. Husker en eksamen på DTU midt i halvfemserne, da den ældre dame med stakken af eksamensopgaver på engelsk, ved starten af eksamen udbryder på klassisk Karen Blixen'sk "ER DER NOGLE UDENLANDSKE STUDERENDE TILSTEDE?" <med udbredt facepalming blandt de studerende til følge>
Jeg kan anbefale at se dokumentarfilmen "Democracy", der beretter om hvordan direktivet blev til. Herunder får man et glimt af, hvor mange ressourcer store private virksomheder bruger på lobbyvirksomhed i EU.
Man kan vælge at se det som et unyttigt bureaukratisk tiltag, men baggrunden er jo faktisk sikring af borgerrettigheder.
Det bliver spændende at se hvor meget Intel får ud af deres opkøb af Altera, og i hvor høj grad man kan anvende et FPGA fabric i en "general purpose" processor, herunder samspillet med software og compilere.
Valgforbund er ellers en (i min optik) oplagt løsning (billig at implementere, let at administrere og noget vi kender i forvejen fra kommunal- og EP-valg) på den problemstilling du fremstiller her.
En måske mere gennemskuelig ændring kunne være at sænke spærregrænsen til 1/179, og samtidig være en glimrende kur mod politikerlede. Et mere uregérligt Folketing, ja, men med mere interaktivitet som vi er blevet vant til nu, hvor alle kan galpe op på de sociale medier.
I sig selv er det ikke problematisk at lave en high gain antenne. Problemet er dog, at de ofte så er retningsbestemte :-)
Kodi på Raspberry PI 2 virker til gengæld knap så solidt. De danske TV plugins hakker betydeligt.
Min løsning var at bruge Webbrowseren på LG TVet, der kører WebOS 2.0. Det fungerer overraskende godt, meget få udfald og er ganske brugervenligt. Og så behøver man ikke fyre en app op på sin smartphone for at skifte kanal, som ved Kodi.
Faktisk er WebOS 2.0 så overraskende helstøbt, at det hele (uPNP, DLNA, TV i webbrowseren, Miracast, Netflix app, etc...) "Just works!" (ahrøm, host). Altså alt, pånær Flash-content...
At kalde det supernørdet hænger nok mere sammen med hans energi og måden han præsenterede det på.
Ja, det er nok min alder der gør at jeg er pikeret over mennesker, fascineret af teknik absolut hver gang skal have nørdstemplet af andre faggrupper.
Vi bliver nødt til at opfinde lignende smædeudtryk for teknikignoranter. Forslag?
Har svært ved at se det skulle være en negativ ting, at der er plads til at være supernørdet.
Det afhænger vist af definitionen af nørd/nørde/nørdet. Der var engang, hvor en nørd var et skældsord for en bebumset teenager uden sociale evner, der lever sit liv foran sin C64, og ikke nu hvor det at nørde dækker over bare at kunne betjene en iPhone (nørd!) og bruge brevfletningsfunktionen i MS Word (supernørd!).
I denne kontekst opfatter jeg brugen af ordet (super)nørdet som en salgspersons fællesbetegnelse for alt, der bare er en lille smule teknisk. Og som ...ahem... nørd (kunstpause), får det min management speak/BS-detektor aktiveret, der slår ud i form af krummede tæer.
»Det slår mig, at Microsoft er en stolt ingeniørvirksomhed. Der er plads til at være supernørdet i en demonstration som den af Windows 10 på scenen i dag, og det er jo fantastisk, at man er så begejstret for sine egne produkter.
En stolt ingeniørvirksomhed, hvor chefen bruger "Windows" og "Supernørdet" i samme sætning? Mon ikke Microsofts udviklingsafdeling synkron-facepalmer når de læser det...
Det indebar, at hver pc enten skulle have to netværkskabler forbundet til pc'en via et t-stykke eller et kabel og en terminator (ikke så sejt som det lyder). Det havde min overbo ikke helt styr på, så han kunne finde på at forsvinde en hel weekend, hvor han havde skilt sit netværksstik ad, og vi stod med to stumper netværk, der var lige så ubrugelige som to stumper af en regnorm.
Ha, ha, minderne vælder helt op i én. På POP kollegiet var der eksempler, hvor fyren for enden af gangen glemte at sætte termineringen på, inden han dampede af på sommerferie... Da et mikrobølge-radiolink senere blev sat op, for at forbinde os til DTUs net blev de tidligere driftsudfordringer godt nok sat i perspektiv med utallige genstarter af udstyr, m.m.
De selvsamme, der tror på Googles exceptionalisme, ville være de første til at pege fingre og buhe i kor over Apple eller MS, såfremt de havde en lignende bug.
Windows 6.x var da ikke så slemt.
Helt ærligt, inputmetoden med stylus og bitte små tastefelter er da lige til at begå seppuku over. Webbrowseren var mere til pynt end til gavn i forhold til Apples Safari. Kombinér det med en resistiv touchscreen og en skærm man ikke kan læse i sollys (HTC Touch Cruise) Så har man mere lyst til at stikke tæerne i en kødhakker, end nogenside at skulle bruge det igen. Føj. Ustabilt var det også.
iPhone 3GSeren gav mig igen troen på, at smartphones var relevante og ikke et evolutionært fejlskud som f.eks. netbooks.
Interessant. Har du slet ikke haft problemer med applikationer, når du skifter mellem dalvik og art?
Men ja, man skal vælge den platform der passer én:
Apple (holder dig indespærret i deres sandkasse med høje mure omkring) Google (Dataminer røven ud af bukserne på én) Jolla (Få apps og en android kompatibilitet der måske eller måske ikke virker. Og formodentlig ingen Play store, vil jeg tro) MS (Tvivlsomme forrestningsmetoder, IE6 og vederstyggeligheden Windows Mobile 6.x på samvittigheden)
Jeg skal beklage det sene svar, og selvfølgelig påpege at Android da er et ok OS med vældig gode indfald, men Det Eneste Sande Universelle OS Til Alle Use Cases og Helt Uden Fejl(tm), som alle apostlene påstår, er det altså ikke.
Jeg hoppede på vognen med version 4.4.x på en Nexus 5. Tingene fungerede ret godt, og UI'et var dejligt responsivt. Men OTA opdateringen til 5.0 bevirkede en enddog meget stor UI lag og Chrome blev ustabil 1-2 timer efter restart, Wifi begyndte at droppe med jævne intervaller. Åbenbart var det et gensyn med en fejl der tidligere har plaget OSet før 4.4. Version 5.0.1 havde absolut ingen effekt på manglerne, men med 5.1 virker det som om man har fået sin gamle telefon tilbage. Ikke flere random crashes eller lag. De har også fået styr på den underlige lockscreen bug, hvor den har besluttet sig (uden påviselig grund) at låse skærmen umiddelbart efter man låser den op. Meget irriterende, når man lige står og skal bruge den.
Problemet med et OS som Android er naturligvis de mange forskellige targetplatforme for hvilke opdateringer skal udvikles og vedligeholdes. Men at Google behandler sit forrige flagskibsdevice så stedmoderligt kommer bag på mig. Og der gik temmelig lang tid, med masser af frustration, mellem release af 5.0 og 5.1.
Ja , det er jo kæphesten for Android-fansene. Nu har jeg kun selv været med fra version 4.4, men prisen for al denne frihed ser ud til at være helt utroligt mange regressioner ved nye major releases. Version 5.0 var helt katastrofal på en måde jeg aldrig har set i overgangene fra iOS 4 - 5 - 6, ja selv til iOS 7. Heldigvis ser de mest graverende problemer ud til at være løst i 5.1.
Det kræver noget mental fleksibilitet at kunne/ville forstå børn der er født uden et almindeligt socialt instinkt. Og så bliver det først tragisk, når man tænker på at de skal bære det åg resten af livet, stigmatiseret med ingen eller få venner, men stadig have behovet for at være accepteret, næsten stensikker på senere at få en kronisk, behandlingskrævende depression.
Kan man også "opdrage" en blind til at se?
billedet viser den nye diskkapacitet. everything is smooth. Jubii!!
Tillykke, det var godt det virkede! Hvordan ser strømforbruget ud ift. den gamle HD?
Det er fint nok at JP-Politiken selv laver prissætningen på deres egne ydelser. Til gengæld er jeg utilfreds med at de plæderer for at lukke for gratis nyhedsformidling på nettet, så man er tvunget til at bruge deres produkt. http://politiken.dk/debat/profiler/mortendahlin/ECE2564189/skal-dr-have-lov-til-at-stjaele-markedet-for-digitale-nyheder/
Lars Juul