"Det er selvfølgelig en åbenlys løgn, hvis et system ikke kan genkende dig hvordan skal det så vurdere om du er på en karantæneliste? Der er forskel på at systemet ikke ved hvem du er og at det ikke kan genkende dig."
Jeg tror ret præcist "genkende" er det rette ord. Hvis systemet mener, du ligner en fra deres billeddatabase over karantæneramte, så genkender systemet dig (med falske positive, selvfølgelig). Hvis ikke du ligner en fra databasen, kan systemet ikke genkende dig.
Jeg anerkender fuldt ud glidebanen i ansigtsgodkendelse, men her er ordet genkendelse vel helt på sin plads.
Om væsentlighed: At ministeriet ikke har ændret loven ifht samkørsel og anvendelse af data udover § 10 betyder ikke, at § 10 ikke gælder her. Jeg mener sagtens, at kommunen kan argumentere for væsentlighed på dette område.
Så vidt jeg ved, kræver det ikke godkendelse af en videnskabsetisk kommite - det er kun medicinsk forskning, der har en sådan model. Det er almindeligt datatilsyn plus DPO arbejde, der skal beskytte at reglerne følges.
Om anonymitet: Det er ikke en diskussion, jeg vil gå ind i - forskellen på "formel anonymisering" og "reel personhenførbarhed" er stor, og den debat kommer helt sikkert til at køre mange år frem.
Det er klart, at åbner kommunen den sorte kasse med data, så vil de kunne genkende, at den familie Y med 4 børn, 7 diagnoser og 17 sager, det er nok familien Hansen, selvom cpr numre mv er fjernet. Så det skal de selvsagt ikke gøre - de skal kigge efter mønstre og blive klogere på tidlige indikationer, som de så fremadrettet kan reagere på i andre sager.
Om lovlighed vs etik: Jeg synes det er rigtigt fint, at mange gerne vil diskutere de etiske problemer i det her forum. Privacy er helt uomtvisteligt et af de vigtigste emner overhovedet i disse år, og vi kommer til at snakke om det i mange år endnu, selvom mange tilsyneladende bare stikker hovedet i busken og lader private firmaer tracke sig i hoved og røv.
Men problemet er, at debattører herinde alt for ofte påstår, at noget er ulovligt, fordi det krydser debattørens etiske grænser. Eller at nogen har svært ved at tro, at andre kan have en anden afvejning eller en anden etisk grænse, uden at være korrupt, have en skjult hensigt etc. Ting, debattør A finder uetisk, kan godt være lovligt - og måske også etisk ud fra andre synspunkter.
"Hvis man ikke kobler det på kommunens data, hvad skal man så bruge det til?"
Jeg gætter på, at man gerne vil være skarpere på hvilke tidlige indikationer, der generelt er i børnesagerne, så man kan bruge det fremadrettet. Gør man mere end det, vil det jo kræve et andet hjemmelsgrundlag end § 10.
Jeg går her ud fra, at projektet vil tage udgangspunkt i lovgivningen og hjemmelsgrundlaget, og ikke har til hensigt at skabe en ulovlig big brother model. Men jeg kan jo tage fejl.
Hej Anne-Marie:
Jeg kan kun besvare første af dine bullits.
Nej, det kræver ikke tilladelse fra Datatilsynet. Men det er jo underlagt tilsynets kontrol. Hjemlen er L68 (https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/l68/20171_l68_som_vedtaget.htm):
*§ 10. Oplysninger som nævnt i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, og artikel 10 må behandles, hvis dette alene sker med henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af undersøgelserne. * Jeg ville blive overrasket, hvis ikke Gladsaxe Kommunes jurister har skrevet et notat om, hvad man må og ikke må på dette felt, og at man meget gerne vil holde sig inden for dette grundlag. Dummere er man vel heller ikke (uanset debattørers holdninger herinde).
Jeg gætter på, at de udvikler en model ud fra hjemlen til samkøring ud fra statistiske eller videnskabelige formål. Derfor er der ingen cpr numre i materialet, og materialet må derfor heller ikke bruges af forvaltningen til at lave foranstaltninger på.
Jeg ved godt, at der er mange herinde, der mener det er forkert, forkasteligt og den direkte vej til fortabelse af samkøre data for at blive klogere på verden, men det er nu engang en lovlig aktivitet, også efter GDPR.
Jeg ser et par debattører, der prøver at bringe nye perspektiver ind i en debat. Det er i nogle debattørers øjne så suspekt, at andre har en anden holdning, at det må være fordi der er skjulte interesser. Det er simpelthen over nogens fatteevne, at andre kan have andre erfaringer, perspektiver eller holdninger -- der må stikke noget under. De må være trolls! Intet mindre! Det er simpelthen så langt ude.
Anne-Marie går så ud i det latterlige ved at henvise til, at jeg har været med til at skrive en strategi, der handler om nogen helt andet, lavet en ph.d., der også handler om noget helt andet, og i øvrigt er ansat et andet sted i dag, hvor jeg også laver noget helt andet. Jeg har skrevet fire gange nu, at jeg ikke har noget i klemme - men det fiser ikke ind. Men selv hvis jeg havde noget i klemme, så kunne man diskutere substansen i det?
Jeg har alene prøvet at bibringe det perspektiv - som er min erfaring fra tidligere arbejdspladser - at man på socialområdet drukner i information, siloer og systemer, og det betyder, at man laver for dårligt koordinerede indsatser. Der kan Gladsaxes forsøg måske være et bud på at blive bedre - et bud, jeg hilser velkommen fordi det faktisk handler om at hjælpe mennesker. Det handler ikke om kæmpe datasystemer, hvor mennesker reduceres til tal - det handler om at begynde at arbejde med et datastøttet beslutningsgrundlag, der kan hjælpe overbelastede socialrådgivere med at prioritere deres tid.
Jeg kan sagtens se etiske dilemmaer, men vi når jo ikke frem til dilemmaerne før et kæmpe overvågningsmonster er bygget op i folks hoveder.
Anne-Marie - og andre - anskuer det som en krænkelse af privatlivets fred (og endda uspecificerede menneskerettigheder). Og det kan jeg godt se -- men det sker bare ud fra et grundlag, hvor man læser Gladsaxes tanker som fanden læser biblen. På samme måde som Anne-Marie tilsyneladende kan se noget suspekt i min ph.d.-afhandling. Jeg har - som andre har googlet - arbejdet i kommuner, og jeg kender derfor det oprigtige ønske om at hjælpe bedre og tidligere. Derfor anerkender jeg også tankesættet - også fordi jeg som nævnt allerførst har været med til et projekt, hvor det viste sig at der netop manglede et fælles vidensgrundlag.
Jeg respekterer klart holdningerne, og havde håbet at bidrage til denne debat med perspektiv. Men perspektiv er ikke velkomment her. Så derfor skal jeg ikke spilde jeres tid yderligere.
Det er jeg egentligt helt enig med dig i. Problemet er bare, at man kan blive skudt i skoene, at man har en fortid hos Palantir eller Cambridge Analytica, bare fordi en debattør kan google ens navn.
Jeg bliver simpelthen nødt til at spørge: Har du klikket på links'ne? Og læst, hvad der linkes til?
Særligt min ph.d. afhandling om politiske og økonomiske interesser på socialområdet efter strukturreformen - den kunne altså godt bruge nogle flere læsere. Så giv den endelig fuld gas!
Og Vejles resiliens-strategi om klimatilpasning mv er relevant i denne sammnhæng.
Man kunne forledes til at tro, at du har læst Gladsaxes tanker med samme ildhu som min ph.d. afhandling -- altså, du aner ikke hvad der står, men du har ingen problemer med at gætte på, at det er noget slemt. Og alene denne formodning retfærdiggør din harme.
Hvis det er tilfældet, så er det sådan set OK med mig. Men det er ærgeligt, at man ikke kan have en reel og substantiel debat her.
[] Tak for svar. I så fald må vi jo konstatere, at du har lige så lidt at have dine påstande i, som du mener, at jeg har. [/quote]
Jeg vil nok mene, at jeg har et vist grundlag for at vurdere, om Gladsaxe Kommune reelt prøver at indføre et big data drevet kontrolprojekt ad bagvejen - eller om de reelt ønsker at lave bedre tidlige indsatser.
Jeg har ikke noget at skulle forsvare. Det har jeg også skrevet ovenfor.
Jeg kan godt se, at du har svært ved at skulle diskutere substans fremfor person, men der er ingen "strategi på området" i Vejle Kommune (mig bekendt).
Jeg frygter ikke noget omkring min person. Jeg studser bare over din meget specielle, pågående debattilgang, hvor alle, der er uenige, skydes motiver i skoene med henvisning til (ikke-eksisterende eller ikke-substantierede) debattørers stilling, arbejdsgiver etc.
Jeg er ikke i denne tråd på vegne af min (tidligere) arbejdsgiver, men på egne vegne. Derfor er arbejdsgiver irrelevant, og det er vel i virkeligheden almindelig debatpli at man ikke sidder og googler folk for at bringe det ind i en debat. Man skal kunne være her under eget navn.
Og at du ikke er ansat i Vejle (nu), i IT-branchen eller i medicobranchen, betyder jo ikke, at du ikke et eller andet sted kan være involveret i planer af relevans for denne debat.
Jeg går ikke ud fra, at du accepterer det, hvis jeg bare siger det... Men, nej, jeg har ingen planer med relevans for denne debat.
@Anne-Marie:
Hvad er det du gerne vil have jeg leverer evidens for, ifht "hvordan verden ser ud"? Helt konkret?
Det er hulens svært at modbevise en konspirationsteori, hvis kravet er at man skal bevise, at noget der ikke findes, ikke findes..
PS: Jeg arbejder ikke i Vejle Kommune længere, og har ikke lavet forskningsprojekter om datasamkørsel. Jeg er heller ikke ansat i hverken IT-branchen eller medico-industrien.
Anne-Marie:
Evidens om, hvordan verden ser ud? Og evidens for, at der ikke er nogen i Gladsaxe Kommune, der indopererer chips i nakken af børn? Er det det du ønsker jeg skal levere til dig?
For det første: Det er altid dejligt med folk, der prøver at intimidere andre ud af en debat ved at spørge om man er den og den, arbejder der og der etc. Det er udtryk for et rigtigt sundt debatklima, og er slet ikke ironisk, debattens emne taget i betragtning.
Jeg har i øvrigt ikke noget i klemme - andet end jeg i mit speciale for 12 år siden brugte registerdata om sammenhæng mellem socioøkonomi og eksamenskarakterer, og der havde Simon Calmar som vejleder.
Denæst: Din lange kommentar viser 100 %, at du ikke har forstået projektet, men alene indsætter dine egne lettere paranoide forestillinger om et rædselsprojekt. Der er ingen chip i nakken. Der er ingen pointgivning. Der er ingen spørgeskemaer, hvor forkerte svar betyder tvangsfjernelse af børn. Verden ser simpelthen ikke ud sådan, som du beskriver.
Der er en kommune, der oplever at de svigter nogle udsatte familier og nogle udsatte børn, fordi de mangler overblik og indsigt - herunder tidligere og bedre koordinerede indsatser. Du efterlyser, at kommunerne reagerer bedre - jamen, her er en kommunes svar på, hvordan det kan gøres.
Anne-Marie skriver:
"Som du selv så glimrende gør opmærksom på, så er den viden ofte i systemet i forvejen, men man følger ofte ikke op på det."
Viden er ikke i systemet, men i systemer, der ikke kan og må tale sammen. En indsats ifht ét barns situation er i dag blind over for, at der også måske er indsatser over for søskende, at far har en psykiatrisk diagnose etc. Der må ikke ske en systematisk vidensudveksling på tværs af systemer og siloer. Og at der derfor laves dårlige, ukoordinerede indsatser for uddsatte familier - trods alle gode intentioner.
Det er det, der er virkeligheden her. Ikke den der paranoide Big Brother Is Watching/Black Mirror/kinesisk pointsystem opfattelse af Gladsaxes forslag, som florerer herinde. Det handler om at samle allerede eksisterende oplysninger og bruge dem til at guide indsatsen. Intet mindre, intet mere. Det Gladsaxe - og mange andre kommuner - vil, er at hjælpe bedre, og gennem tidlige og målrettede indsatser få vendt udviklingen i nogle familier. : https://www.mm.dk/artikel/helhedsindsats-faar-udsatte-familier-tilbage-i-samfundet
Hvordan ved jeg så det? Jo, for det første har jeg læst forslaget (og forstået det). For det andet har jeg selv i et tidligere arbejde bidraget til et projekt, hvor man kortlagde udsatte familier, hvor der var indsatser fra flere kommunale instanser - og hvor det viste sig, at socialrådgivere og socialpædagoger netop savnede det overblik, hvorfor familierne fik ringere tilbud (der til gengæld var dyre). Da det alene var en statistisk øvelse, måtte man så destruere overblikket over familierne bagefter - i stedet for som Gladsaxe at kunne handle på det og hjælpe familierne bedre.
Anne-Marie skriver videre: " Ville Gladsaxemodellen have hjulpet Brønderslevsagen, hvor problemet var kommunernes manglende samarbejde?" J a, det ville modellen faktisk have gjort, for så havde Brønderslev selv fået et bedre overblik, man kunne videregive. Men er det ikke lidt søgt at tage en sag, der handler om noget helt andet, og prøve at slå Gladsaxe i hovedet med den.
Johannes Gregersen