Jakob Borbye

Det du efterspørger skal nok hverken findes på et teknisk gymnasium (HTX) eller på en erhvervsuddannelse (EUD). Det skal findes på EUX.

EUX er den mulighed som de unge i dag har for at kombinere en erhvervsfaglig uddannelse med en studentereksamen, og hele EUX-uddannnelsens raison d'être er at den kombinerer gymnasieskolens almendannelse og studiekompetencer med erhvervsskolernes specifikke erhvervsnære faglighed og praktik.

Der findes f.eks. en EUX-uddannelse i Data og kommunikation (Datatekniker). EUX indeholder i lighed med EUD-uddannelsen erhvervsfaglige kurser (incl. certificeringer) og praktikforløb (bullet 9). "Gymnasiedelen" adresserer opfylder meget præcist dine bullets 6-8.

I hvor høj grad dine bullets 1-5 er opfyldt i datateknikeruddannelsen ved jeg ikke helt nok om. Det kommer nok også an på om man specialiserer sig i programmering, infrastruktur, teleinstallationsteknik eller telesystemteknik. Suppleret med faget teknologi (minder meget om faget Teknologi på HTX), som netop handler om problemorienteret projektarbejde, så vil jeg da mene at vi nærmer os noget der ligner det du efterspørger. Og svarer erhvervskompetencerne ikke helt til det du efterlyser, så er det vel et spørgsmål om kursusudbuddet på den del af uddannelsen. Måske skal der oprettes en ny erhvervsuddannelse? Der er i forvejen 31 erhvervsuddannelser der udbydes som EUX-uddannelser.

Enig med Jørgen E. Larsen. Artiklen maler fanden på væggen, men kilden til historien er jo også et sikkerhedsfirma, som har en direkte interesse i fokus på sikkerhedsprodukter, og måske knapt så meget fokus på en realistisk risikovurdering. Der findes gode argumenter både for og imod at åbne sit wifi-netværk. Se f.eks. hvorfor Bruce Schneier har ladet sit eget trådløse netværk være åbent:http://www.schneier.com/blog/archives/2008/01/my_open_wireles.htmlCiteret herfra: "To me, it's basic politeness. Providing internet access to guests is kind of like providing heat and electricity, or a hot cup of tea." og "... if someone did commit a crime using my network the police might visit, but what better defense is there than the fact that I have an open wireless network? If I enabled wireless security on my network and someone hacked it, I would have a far harder time proving my innocence."

Tracking bliver primært brugt til at målrette reklame. Det handler jo ikke om at de vil misbruge dine personligt informationer - det er der andre der tager sig af

Så hvis jeg havde skrevet "organiseret kriminalitet", så havde vi været enige?

Det interessante spørgsmål er vel om ulovlig fildeling påviseligt hænger sammen med andre former for organiseret kriminalitet.

Et mere fundamentalt problem er at det er muligt at misbruge systemet helt uden at bedrive dokumentfalsk eller gemme sig på toilettet.

Fra rejsekortets hjemmesides FAQ: "Hvad sker der, hvis jeg glemmer at checke ud? Hvis du glemmer at checke ud, beholder vi det forudbetalte beløb – uanset hvor langt du har rejst. Forudbetalingen vil så som udgangspunkt være det, du kommer til at betale for din rejse. Ved manglende check ud vil den pågældende rejse desuden ikke tælle med i udregningen af dit rabattrin. Undlader du at checke ud tre gange inden for 12 måneder, kan Rejsekort A/S spærre dit rejsekort efter to skriftlige advarsler. I så fald vil du blive opført i vores advarselsregister, hvorefter du de næste 12 måneder hverken kan købe et rejsekort personligt eller et rejsekort flex."

En misbruger kan benytte det anonyme rejsekort, checke ind ved rejsens start, men ved rejsens afslutning "glemme" at checke ud. Den samlede pris for rejsen bliver da den prisen for længste rejsestrækning der kan dokumenteres* + gebyr for glemt check-ud. Da misbrugeren ikke checker ud kan endepunktet for rejsen ikke dokumenteres, i stedet vil det sidste check-in punkt blive brugt som endepunkt, altså hvor der sidst blev skiftet transportmiddel eller en kontrollør checkede kortet. Hvis misbrugeren f.eks. rejser mellem København og Århus, og kontrolløren checker rejsekortet ved Odense, så betaler misbrugeren kun for strækningen København-Odense + gebyr.

Denne fremgangsmåde er helt risikofri for misbrugeren, da han under hele rejsen har gyldigt rejsehjemmel i form af et indchecket rejsekort. Misbrugeren kan altid vente til afstigning til at afgøre om det kan betale sig at snyde eller ej. Da kortet er anonymt kan der ikke fremsendes en skriftlig advarsel, og hvis kortet alligevel lukkes, køber misbrugeren bare et nyt. Som systemet er designet kan denne type misbrug hverken forhindres eller eftervises.

*=Misbrugeren kan stadig gemme sig for kontrolløren på toilettet for at undgå at få tilføjet et via-punkt på sin rejse. Det eneste han risikerer ved at blive opdaget er at få tilføjet via-punktet alligevel.

det kan hurtigt løbe op med teleselskabernes ektravagante roaming-takster for datatrafik.

Om 20 år bliver Google State-provider, som det jo stod omtalt i Metro Express d. 31. oktober 2031 (sic):http://metro-media.dk/user_content/2011/Tillg/future_daily_2011.pdf (side 6). Det er tankevækkende hvor plausibel denne fiktive nyhed egentlig er.

Jeg synes det er meget sigende for hele NemID spørgsmålet, at formodentlig relativt veloplyste folk her på version2 stadig diskuterer noget så fundamentalt som hvordan systemet egentlig virker (hvor genereres den private nøgle, har DanID en kopi, etc.). Det er da en falliterklæring af rang for DanIDs kommunikation. Hvis der nu f.eks. var en klar og præcis forklaring af disse ting på www.nemID.nu, så ville alle disse spekulationer være overflødige.

Jeg brugerhttp://www.dirvish.org/der ligner stort set alt det du beskriver til forveksling, en wrapper for rsync der bruger hard-links til incremental-backup osv. Der er også indbygget en expire-mekanisme.

• og så findes den i ubuntu-repositoriet.

... at en virksomhed, der er så stor, kan miste deres "market/compatitive edge" på blot et par år er decideret skræmmende."

eller betryggende, alt efter hvilket perspektiv man anlægger.

Med den logik har jeg også 'accepteret' multimedielicensen, Microsoft-skatten og priserne på offentlig transport.

Hvis afgørelsen falder til Lenovos fordel, og danner præcedens, kan udfaldet få retslige og ikke mindst administrative udfordrende konsekvenser... eks: stereoanlæg tvangsbundlede med Lady Gaga-cd'er, bogreoler forfyldt med Morten Korch-romaner, Køleskabe forfyldt med jakabov.

Man kan altid lave en anstrengt analogi der passer til ens eget kram.

Det virker jo nærmest som en indædt kamp for dig at skrive noget negativt om Redmond-folkene. Hvorfor ser man dig aldrig skrive noget negativt om hobby-/entusiastsoftwaren - FreeBSD?

http://www.version2.dk/artikel/13915-unix-idioterne

Ifølge PHKs replik i sagen, lader det ud til at Lenovos hidtidige strategi har været at undgå at tage stilling til substansen i anklagen og ved at inddrage en lang række aspekter af meget varierende relevans.

De får nok imidlertid svært ved at fortsætte på den måde, da det lader til at dommeren, Søren Holm Seerup, har en god "cut the crap"-attitude og begrænset tålmodighed:

" Som da forsvarer Lars Kjeldsen gennemgår en række bilag i sagen og eksemplificerer, hvordan revision kan foregå. Seerup: "Hvilken relevans har det?" Kjeldsen starter på en længere forklaring om vigtigheden af det, han er i gang med. Seerup: "Så kan jeg måske spørge på en anden måde: Hvorfor er det relevant i vores sag?" "

Citat fra http://borsen.dk/nyheder/it/artikel/1/159202/en_historisk_svindelsag_-_med_smil_og_klukken.html

Hvis der ingen regulering er (ved økonomiske incitamenter eller tvang) vil borgerne naturligt vælge den serviceform de finder mest attraktiv. Så snart man begynder at skrue rabat/gebyr-knappen bliver det sværere at finde ud af om man i virkeligheden leverer et godt serviceprodukt eller om brugerne bare affinder sig en dårligere service for at spare penge. Faren ved at blande økonomiske incitamenter ind i brugernes valg er at en dårlig service på overfladen kan komme til at ligne en succes fordi den får mange brugere. Hvis den virkelige årsag til at brugerne foretrækker traditionel service er at online-tilbuddet er svært at finde, inkompatibelt med ens platform, ustabilt, har besværlig brugerflade, ikke dækker behovet, giver dårlig feedback om ens sags status, mere tidskrævende og med langsommere sagsbehandling end det traditionelle tilbud etc., er det jo der man skal sætte ind i stedet for at bestikke sig til flere brugere. Hvis man er sikker på at alle disse ting er på plads, er jeg sådan set åben for at eksperimentere med gebyrer på personlig betjening.

www.whowill.com

Det må være svært at lave en biasfri opinionsundersøgelse, når emnet er hvilket kommunikationsmedie folk kan/vil bruge.

Hvis man udsendte spørgeskemaet pr. brev ville mange fra online-generationen nok ikke gide at svare.

Hvis man ringede rundt og spurgte "Hej det er $analyseinstitut, må vi låne to minutter af din tid", ville man givetvis blive afvist af mange som ville have besvaret undersøgelsen hvis den var i skrevet form.

Hvis man stiller sig nede foran Føtex får man ikke fat i dem der også handler dagligvarer på nettet.

Man bør nok vælge mere end et spørgemedie i dette tilfælde.

Jeg har tidligere prøvet skimme en finanslov fra finansministeriets hjemmeside. Det er jo fint at dataene bliver offentliggjort på hjemmesiden, men de gør ikke ret meget for at præsentere dem overskueligt.

Jeg synes det ville være oplagt med en interaktiv visualisering af finansloven i stil med måden man visualiserer diskforbrug på i programmer som Baobab eller Filelight (http://www.methylblue.com/filelight).

Henrik Hvid Jensen har tidligere her på forummet blogget om mashups og muligheder for at bruge offentlige dataservices på nye måder.

Dette kunne være en idé til et sådant projekt: "Hvordan formidler man vores fælles budget på den bedste måde"?

"De nye 'lig' handler jo ikke, som jeg ser det, om open source contra closed. De handler i langt højere grad om åbne formater contra lukkede proprietær formater.

Om kildekoden er lukket eller åben. Det mener jeg er af mindre betydning."

Enig - at sikre brug af åbne formater er selvfølgelig det absolut vigtigste, og skulle man vælge mellem åbne formater og åben kode, ville jeg også tage formaterne. Der er dog ikke nogen grund til at begrænse sig til formaterne. Åbne formater er forudsætningen for et principielt frit leverandørvalg, men åben kode er også vigtigt for et de facto frit leverandørvalg.

Hvis nu f.eks. politiet får lavet et lukket IT-system til brug for denne eller hin opgave, og de så engang ud i fremtiden vil skifte leverandør, så skal denne leverandør bygge et lignende system op fra bunden. Det viser sig at være for dyrt i forhold, og man slår sig til tåls med den eksisterende leverandør.

Det er dette tab af omstillingsevne og fleksibititet man skal huske at prissætte hver gang man vælger lukket kode. Jeg tillader mig at tvivle stærkt på at lukket kode er den bedste eller billigste løsning på langt sigt. Netop for et "firma" som politiet, som jeg tillader mig at antage ikke nedlægges i nærmeste fremtid, bør det lange sigt være afgørende.

»Deres systemer var mere konsoliderede, end vores er. Vi bærer rundt på nogle lig i lasten i form af gamle systemer som ikke bare lige kan smuttes over på open source,«

• og hver gang det offentlige vælger en ny IT-løsning der ikke er open source lægges der et nyt lig ned i den last. Gad vide hvor mange effektiviseringer og besparelser i andre sektorer der udskydes eller opgives af lignende grunde. Den kildekode skal bare følge med, alt andet er simpelt hen for kortsigtet.