Niels Larsen

Millioner af danskere bruger stadig kun e-Boks trods udbuds-nederlag til Netcompany

Jeg bliver desværre nødt til at bruge MitID på min netbank - vil se om der er en bank, der accepterer NemID også i fremtiden - Der har været så mange eksempler på, at man nedgradere sikkerheden for at det ikke skulle være besværligt - Jeg fristes til at sige, at vi nok ikke skal køre en konkurrence på den slags, men i stedet lade en statslig myndighed drive det, med egne ansatte (ikke konsulenter, men rigtige ansatte der står til ansvar for deres programmering, og ikke nogen der vil gøre det "let for brugeren {og dermed for hackeren}).

14. juni kl. 20:40
Microsoft i Schrems II-debat: Kan ikke garantere, at danskeres data bliver i EU

Løsningen er ligetil - forbyd brugen af Microsoft produkter, indtil de garanterer at Danske data bliver i Danmark - tilsvarende må tyske data gerne blive i Tyskland, så CO2 udledningen for opbevaring af tyske data ikke konteres på danskerne.

Libre Office er et godt alternativ, kræver lidt tilvending, men 95 % af dem der bruger MS Office kan sagtens klare sig med Libre Office, uden at savne funktionalitet.

12. oktober 2021 kl. 20:12
Forsker advarer: It-sikkerhedskrav til virksomheder udfordrer det frie marked

Det udfordrer ikke det frie marked, det udfordrer teknologigiganterne, der har et monopol i dag. Jeg glæder mig til vi får en underskov af små virksomheder der servicerer mindre enheder.

Det lader ikke til at man har lært noget af manglen på værnemidler, da Corona epedimien startede - det er farligt at lægge alle æg i en kurv.

Lad os få kritiske systemer delt op i mindre enheder, fra forskellige leverandører, så de har forskellige sårbarheder overfor hackere. Hvor sjovt vil det være, hvis alle landets sygehuse bliver lagt ned af et enkelt angreb, eksempelvis. Hackere er kun succesfulde, fordi systemerne er så store og komplekse, at ingen kan overskue den samlede sikkerhed.

Det vil være surt show for de store multinationale selskaber, men det vil være positivt nyt for os som danskere - de penge vi betaler for IT sikkerhed kan blive i Danmark i stedet for at sive i skattely.

20. september 2021 kl. 17:58
Google i strid modvind: Sådan fungerer FLoC-alternativet til cookie-sporing

Ingen, gentager ingen, har ret til at karakterisere mig med henblik på at vise mig målrettede annoncer. Kun politiet har den ret, hvis de har en dommerkendelse. Private virksomheder skal undlade at snage i mit privatliv. De har ikke ret til at vide, om jeg kiggede ind af viduet til bageren, da jeg gik hen til skobutikken for at købe et par sko. De har heller ikke ret til at vide, at jeg undervejs stødte ind i en gammel skolekammerat, og vi udvekslede minder om vores ungdom. De har heller ikke ret til at vide, at da der ikke var nogen trafik, så smuttede jeg over fodgængerovergangen, selvom der var rødt lys.

Hvis ikke Google kan få sin forretningsmodel til at hænge sammen uden at snage i folks privatliv, så skal de seriøst til at ændre deres forretningsmodel. Dette er i øvrigt skrevet via Firefox, og Google har ikke været min søgemaskine i flere år (DuckDuckGo giver ligeså gode resultater, hvis man kører slideren "Danmark" til højre, så danske resultater prioriteres). Desværre kigger Google og Youtube ofte med, hvis man eksempelvis går på "politi.dk" - det gjorde de sidst, da jeg opgav at indgive en anmeldelse på min telefon, da man skulle sige ja til at Youtube kunne se, hvilke videoer man så på "politi.dk" - og man ser jo ofte en video, selvom man ikke aktivt klikker på start.

26. april 2021 kl. 20:20
Privatliv er noget vi betaler for

Hvis man får sin browser til at afvise alle cookies, så vil man finde ud af, at de fleste offentlige hjemmesider ikke virker.

For nogle uger siden kiggede jeg på politi.dk. Uden accept af, at YouTube kan registrere hvilke videoer du har kigget på inde på politiets hjemmeside, så virker siden ikke ordentligt - jeg kunne ikke anmelde en sag til politiet.

Jeg gentager lige på en lidt anden måde: Uden at aflevere information til YouTube, som politiet ikke kan få adgang til, uden at de står med en dommerkendelse i hånden, så kan jeg ikke anmelde en sag til politiet.

Det bør være et elementært krav, at alle offentlige hjemmesider skal kunne fungere uden cookies.

Man får en syg forklaring om, at visse tekniske cookies er nødvendige - det er så ikke rigtigt, jeg kommer mange steder på nettet, der fungerer upåklageligt uden de såkaldte tekniske cookies, også sider, der kræver log-in. Det er blot et spørgsmål om, at visse leverandører benytter gratis løsninger fra Google og de andre vindueskiggerfirmaer.

Prøv i øvrigt en gang at kigge på Jyllands-Postens hjemmeside, og kig på, hvilke cookies de betragter som teknisk nødvendige..... Eksempelvis er der en cookie, der sættes for at kæde din telefon, din PC, dit smart watch, dit TV, dit.... sammen - cookie leverandøren mener de har et juridisk legitimt krav på at sætte den cookie. Derfor kan man ikke læse Jyllands-Posten, hvis man ikke accepterer cookies. Fred være med Jyllands-Posten, jeg kan godt undvære dem, så må de undvære at tjene penge på at vise mig "ikke målrettede" reklamer. Men jeg har en grundlovssikret ret til at få information fra det offentlige, og ret til at kunne kommunikere med det offentlige.

12. april 2021 kl. 19:49
Mark Zuckerberg efter privacy-fejde med Apple: »Vi bliver nødt til at gøre skade«

Apple samler ve også data ind. Alle er syltet ind i dette spionnetværk. Hvis du går på www.politi.dk, så oplever du, at du ikke kan bruge siden uden at acceptere cookies. Hvis du kigger på, hvem der hindrer dig i at bruge politi.dk, så er det cookies fra Youtube der skal accepteres for at du kan lave en elektronisk anmeldelse af en hændelse.

Der bør udstedes forbud mod at offentlige hjemmesider og hjemmesider der drives for det offentlige kan kræve cookies. Det er for nemt at få "gratis" software med indbygget vindueskigger funktion.

8. marts 2021 kl. 16:36
Google lover at stoppe individuel bruger-tracking på nettet

Jeg købte et dybt teknisk produkt på nettet - derefter blev jeg spammet med direkte reklamer for det produkt (som kun havde een leverandør) - jeg kan kun sige, det var spild af marketingskroner, jeg havde jo købt det pågældende produkt.

Jeg købte en julegave til min kone på nettet, fordi jeg hader at shoppe i butikker. Straks blev jeg spammet med reklamer for noget jeg allerede havde købt, spildte marketingskroner. Hvad værre var, de havde forbundet husstandens devices, så konen fik de samme reklamer. Det år måtte jeg så købe to julegaver til min kone.

Siden den sidste oplevelse har jeg ikke brugt Google som søgemaskine, og jeg har en strikt policy på mine devices, at cookies ikke accepteres. Der er virksomheder der ikke kan sælge noget til mig, da deres ret dårlige webudviklere ikke lader folk ind på deres webshop uden man accepterer cookies - men pyt, der er mange derude der sælger alverdens ting, og kniber det rigtig meget, så kan jeg gå i en fysisk butik, de har ikke en privatdetektiv til at følge mig gennem byen og faldbyde information om, om jeg kiggede ind ad vinduet ved bageren eller guldsmeden. Måske det er løsningen - boycotte webhandel.

4. marts 2021 kl. 20:40
Forfatter til Europa: Drop nogle af jeres privacy-krav for at bevare økonomisk suverænitet

Hvorfor skulle jeg dog stille mig selv til rådighed for systematisk vindueskiggeri? Vi skal i stedet have lovfæstet, at der ved siden af "accept" knappen skal være en "decline" knab. Det er endda meget besværligt at slå tracking cookies fra på visse websites. Nogle fungerer endda ikke.

Jeg ved godt, at økonomien i mange virksomheder (verdens rigeste måske) afhænger af reklamer. Jeg accepterer også reklamer, men jeg accepterer ikke målrettede reklamer.

Jeg har slået cookies fra, kører med max sikkerhedspakke på min PC. Det var synd for Danske Bank, der gerne ville have, at jeg svarede på et spørgeskema efter en omlægning af kreditforeningslån. Men de omdirigerede mig lige til et site der krævede cookies = ingen svar fra mig til bankens vurdering af min bankrådgivers performance.

29. maj 2019 kl. 19:01
Region H-direktør bag Sundhedsplatformen: »Folk må tro, vi er bindegale«

Hvis man har 30 systemer fra forskellige leverandører, som taler sammen igennem et standardiseret interface - så kunne man vel undgå, at alle systemer går ned på een gang, hvis de bliver kompromitteret. I min optik er et væsentligt sikkerhedsproblem i dag, at vi kun laver meget store systemer, som bygger på software fra de samme leverandører. Hver afdeling på et sygehus burde have sit eget domæne, så infektion på et sygehus ikke automatisk lægger det hele ned. Det nytter jo ikke, at sygehuse kun sikrer sig mod fysiske smitsomme sygdomme.

1. september 2017 kl. 18:06
Amerikansk leverandør vil også sælge Sundhedsplatformen til Region Syd

Hvorfor vælge det samme system for hele landet? Hvis der var en klar interface standard mellem systemerne, så kunne de godt udveksle data. I min optik burde der være tre leverandører, max 50% af markedet - så slås de om en lille smule, og der vil være reel konkurrence på pris og kvalitet. Og hvis eet system rammes af virus og hacking - så er det ikke eet stort system, der lægger hele landet ned - tænk Mærsk.

7. juli 2017 kl. 21:42
Amerikansk leverandør vil også sælge Sundhedsplatformen til Region Syd

Det ryster mig, at nogen overhovedet tør fortsætte med at implementere et så fejlbehæftet system. Det er trods alt menneskeliv det drejer sig om. Data forsvinder, man laver regneark for at følge patienterne. I min optik skulle man rykke stikket på systemet, give leverandøren 3 måneder til at fixe skramlet. Hvis ikke det virker efter 3 måneder - pengene tilbage og ny mere kompetent leverandør på banen - og så bør man teste i bund inden man ruller ud.

7. juli 2017 kl. 21:38
Eksperter: TDC's kobber kan umuligt overholde bredbåndskrav

Ja, og så skal fiberselskaberne til at fortælle den reelle hastighed de leverer. Ikke kun den hastighed de kan garantere frem til første switch. Efter første switch slås man med alle de andre om kapaciteten. Og hvem gider have 100 Mbps ind til fiberselskabets servere. Det er hullet ud i det åbne internet der er interessant. Der garanterer de ikke noget!

6. december 2012 kl. 20:26
Her er aftalen om internethastigheder, telebranchen ikke kan blive enig om

Fiberselskaberne kan heller ikke love en hastighed, undtaget internt i deres net. De kan ikke garantere noget som helst efter du møder switchen i deres POP. Efter POPen slås du med alle andre om båndbredden. Fiberselskabet garanterer ikke din hastighed frem til eksempelvis Microsofts servere, hvor du skal hente en opdatering. Det er roulettespil også i fiberselskabernes netværk. Eneste forskel er, at hvis du kobler op mod en server i deres eget net, så får du - måske - den hastighed du lover.

14. oktober 2012 kl. 16:12
Forbrugergruppe sagsøger Microsoft om Windows-refusion

Jeg har ladet en WIN95 overleve af hensyn til noget ældre software. Har selvfølgelig været hele turen igennem frem til at den PC jeg skriver dette på er med Vista. Jeg irriteres dog af at man prioriterer et nyt navn på software højere end at færdiggøre den software der er markedsført. Jeg har som privatperson ikke fået noget som helst ud af udviklingen i operativsystemerne siden man indførte Windows. Det jeg som privatperson har haft brug for kunne sagtens have været videreført på eet af de gamle operativsystemer. Jeg vil fastholde at hovedparten af tiltag i Windows udviklingen ikke har været til fordel for mig som bruger af systemet. Jeg havde langt hellere set, at man havde færdiggjort et operativsystem og elimineret alle sikkerhedshuller. Nu har man jævnligt startet på en frisk med ny kode der indeholder massive sikkerhedsmæssige problemer. Det skaber selvfølgeligt arbejde for McAfee og Norton m.fl. Det er bare ikke nogen fordel for mig som bruger af min PC.

3. februar 2011 kl. 06:51
Forbrugergruppe sagsøger Microsoft om Windows-refusion

Jeg indrømmer gerne, når jeg laver en fejl. Det har jeg ikke gjort i dette tilfælde. Hvis Microsoft lavede software uden fejl, så havde vi sparet mange penge. .com boblen ville så nok heller ikke have været der, verden ville nok have set noget anderledes ud, hvis ikke vi skulle spilde vores tid med at lære nye styresystemer at kende hele tiden.

Bestyrrelsesformanden er ham der sætter kursen for firmaet. Direktøren er blot bestyrelsesformandens værktøj. I USA har en bestyrrelsesformand en lidt mere synlig post end i DK

30. januar 2011 kl. 22:17
Forbrugergruppe sagsøger Microsoft om Windows-refusion

OK, så skærer jeg det ud i pap.

For at sikre at jeg ikke kommer i klemme med netbank skal jeg holde min PC opdateret.

Når Bill Gates ophører med at supportere det operativsystem, som jeg har på min netbank PC (Af sikkerhedsmæssige årsager, så har jeg en bærbar PC, der aldrig har lavet andet end netbank) er softwaren ikke stabil, d.v.s. han har ikke på det tidspunkt leveret en software der er uden sikkerhedshuller. Jeg kan således ikke vedblive med at benytte min Netbank PC, og er tvunget til at købe en ny PC til formålet, da den formentlig ikke kan trække det nye operativsystem.

Den gode hr. Gates har således, ved at ophøre med at supportere sit eget produkt, tvunget mig til at investere i et nyt, da jeg ellers ikke kan overholde min kontrakt med min netbank.

Hr Gates sidder så tungt på markedet, at der ikke er så mange andre muligheder. Linux vil jeg ikke bruge til sikkerhedskritiske formål.

Og ja, jeg kender lidt til hvad en PC kan - byggede min første computer i 1980.

30. januar 2011 kl. 19:30
Forbrugergruppe sagsøger Microsoft om Windows-refusion

Hvis Bill Gates passede sit arbejde, og skrev kode der virkede, så skulle jeg ikke ud og købe ny SW+HW. Derfor er det noget svineri han blot kan løbe fra de gamle udgaver af softwaren ved at fjerne supporten. Derfor mener jeg det er Bill Gates skyld, at jeg skal ud og investere i ny HW og SW.

Jeg har en gammel PC stående, den kører fint, og har gjort det i mange år med Windows95. Burde smide den ud, men den tjener et formål, da jeg har noget gammelt SW der ikke kan køre på et nyere operativsystem.

Skifter nok til Linux, da jeg ikke gider at putte flere skillinger i hans lommer. Netbank vil nok, som nu, køre på en separat PC med Microsoft operativsystem, blot så der ikke er så stor risiko for at blive ramt af et af Bill Gates sikkerhedshuller.

30. januar 2011 kl. 18:21
Forbrugergruppe sagsøger Microsoft om Windows-refusion

Læste ikke alt det der stod:-(. Når Bill Gates ikke længere udsender opdateringer til sine styresystemer, så kan der ikke længere være tale om en opdateret PC, hvorfor den ikke kan bruges til netbank og NemID, uden at jeg tager risikoen for indbrud i min netbank. Hvis jeg således vil beholde min netbank, da tvinges jeg til at købe et nyt styresystem og typisk også en ny PC, da styresystemet er så ressourcekrævende, at det nok ikke kan køre på den gamle. Derfor koster Bill Gates mig penge, fordi han ikke skriver software der virker.

30. januar 2011 kl. 18:15
Forbrugergruppe sagsøger Microsoft om Windows-refusion

Læs dine betingelser for NemID. Du skal holde din PC opdateret og med opdateret sikkerhedssoftware. Derfor.

Hvis jeg undlod at opdatere, så ville jeg risikere at åbne min PC for uhensigtsmæssig brug af ukendte forbrydere. Botnet m.v. Derfor.

30. januar 2011 kl. 18:08
Accenture ikke alene: SKAT-chefer tog imod billetter i 30 tilfælde

Det kunne være interessant, hvad de kunne lære i Sydafrika, som de ikke kunne lære på et hotel i Danmark. I disse krisetider bør den slags møder placeres på danske hoteller, dels for at holde omkostningerne ned, dels for at skabe lidt tiltrængt omsætning i den danske hotelbranche. Lavprisudgaven var at man benyttede et af sine egne mødelokaler til gennemførelse af mødet. Sagt på en anden måde: Vi må have oplyst, hvorfor man nødvendigvis måtte rejse til Sydafrika. Noget vigtigt må der have været, for ellers var rejsen ulovlig.

30. januar 2011 kl. 18:04