Therese Hansen

Jeg tror ikke på outsourcing til Indien

Jeg er meget enig Daniel. Det jeg argumenterede imod er netop outsourcing for at spare penge (som stadig er det argument jeg næsten udelukkende hører). Som jeg skriver tidligt i indlægget så kan der være gode grunde til at outsource, men at man tror at man sparer hele bondegården ved at gøre det er helt forfejlet. Jeg er glad for at du fremhævede netop dette synspunkt.

25. august 2011 kl. 00:23
Jeg tror ikke på outsourcing til Indien

Du påpeger at ting er svære at få til at hænge sammen her i DK Flemming, men er det nemt at få til at hænge sammen i Indien - har du praktiske erfaringer med det?

24. august 2011 kl. 22:41
Jeg tror ikke på outsourcing til Indien

Næh, Jesper - jeg er skam glad for den globaliserede verden. Jeg påpeger bare at outsourcing i dag er sådan en "let" løsning for mangagement og sådan fungerer det bare ikke, når man lytter til dem der skal stå for den praktiske udførsel. Hvad er dine erfaringer med outsourcing til Indien Jesper?

24. august 2011 kl. 22:37
Hvad kan aarhusianske iværksættere lære af københavnerne?

Til dem der har spurgt hvorfor jeg selv tog til udlandet, så har det kun lidt at gøre med at fremme mine iværksætterambitioner. Jeg tog til Thailand dels fordi vi har fået thailandske familiemedlemmer og dels fordi det er et billigt, skønt sted at leve - og så kan opsparingen holde lidt længere uden at man behøver at leve på en sten, når man nu gerne vil have tid til at opbygge et produkt. Det var f.eks. ikke det thailandske iværksættermiljø (som jeg ikke er sikker på eksisterer i stor stil) eller mulighed for investeringer der trak os til Asien.

20. august 2011 kl. 12:08
Google+ i navneproblemer

Enig!

Det værste er at Google har responderet på uroen ved at sige at "det var forkert bare at lukke konti... I kan få 4 dage til at lave navnet om"... - altså ingen accept af at deres navnepolitik kunne være forkert.

http://www.scribbal.com/2011/08/google-issues-video-statement-about-name-policy-google-says-fix-it-or-leave/

20. august 2011 kl. 11:56
Hvad kan aarhusianske iværksættere lære af københavnerne?

En af mine venner som i øjeblikket er i Silicon Valley fortæller højt og bredt om de mange networkingsarrangementer, hvor iværksættere udveksler viden og kontakter. Det kan være så simpelt som en kontorreception, en grillaften eller en pitchingkonkurrence - men det kræver et samlet miljø, hvor der er nok mennesker interesseret i den slags networking.

I morges var jeg til Likemind Aarhus arrangement og ud af de 20 tilmeldte dukkede der 6 mennesker op. Det ville godt nok være trist at arrangere den helt vilde pitchingkonkurrence og så der i alt dukkede 6 interesserede op - måske er det et spørgsmål om kritisk masse?

19. august 2011 kl. 13:25
Kvantitetsstuderende

Jeg kunne ikke være mere uenig. Mine 11-taller i Oldtidskundskab og Religion har ikke hjulpet mig en eneste gang i mit datalogistudie. Ungdomsuddannelserne er så brede og basis for de karakterer, der bliver tildelt er så tyndt og ustabilt (især med inkompetente lærere), at det næsten intet siger om ens evne til at studere datalogi. Det kan sige noget om ens evne til at studere helt generelt, ens boglighed og faglige selvtillid, men selv der er universitetet så anderledes end ungdomsuddannelserne at det kun er en svag indikator.

Et højt gennemsnit på en ungdomsuddannelse kan også være en hindring. Jeg var selv så vant til at kunne klare mig godt uden kraftsanstrengelse at universitetet var en brat opvågen, og jeg overvejede at droppe ud. Et godt socialt liv på studiet var det eneste der bremsede mig.

Som tutor for over 100 nye studerende gennem mine studieår har jeg konkluderet at karaktergennemsnit fra ungdomsuddannelsen siger meget meget lidt om dine evner som datalog.

5. august 2011 kl. 12:48
Kvantitetsstuderende

Du har delvist ret. MEN - jeg har også oplevet mange hvor det at begynde på et it-studie og endelig komme på rette hylde, er så livsændrende at tidligere problemer forsvinder... - de oplever, at de endelig interesserer sig for det de lærer og at tidligere generthed forsvinder fordi de nu er blandt ligesindede og føler sig på sikker grund fagligt.

5. august 2011 kl. 10:59
Kvantitetsstuderende

Et karaktergennemsnit kan være et udtryk for mange forskellige ting; Hvor god du er til at gå i skole og lære nye ting, hvor god du er til at fokusere bredt på mange forskellige fag eller endda hvor genert du er i en studiesammenhæng eller hvor nervøs du bliver i eksamenssammenhæng. Ikke nødvendigvis indikatorer på hvordan du vil klare dig på et it-studie.

Jeg har mødt mange forskellige slags it-studerende og mange som har klaret sig fantastisk på trods af et jammerligt gennemsnit i tidligere studier.

Et eksempel er eleven som er så fokuseret på it at intet andet virker interessant - denne elev har typisk gode matematik-karakterer, men lader fag som dansk, historie, fremmedsprog og lignende gå ustuderet med dårlige karakterer. Det er en profil, som er så drevet af interesse at stillet overfor en bred uddannelse får vedkommende sit lys sat under en skæppe (for nu at bruge et godt gammelt dansk udtryk :-)).

Den generte eller nervøse elev bliver også ofte overset og undervurderet på ungdomsstudierne, men sat overfor svære it-opgaver, kan denne måske også brilliere - dårlige karakterer baseret på manglende deltagelse i den daglige undervisning eller en nervøs optræden til eksamen er i hvert fald en utilstrækkelig indikator på om man er god til at løse it-problemer.

Man får hvad man måler - men heldigvis betyder vores ineffektive mål for "en god studerende" intet for it-optaget, da det er muligt at blive optaget med et vilkårligt gennemsnit, hvis man er fleksibel nok med hvor man søger hen :-). Heldigvis!

5. august 2011 kl. 00:53
Kan gamere redde verden?

Man kunne måske forestille sig (som de gør i mange futuristiske film) at de fysiske opgaver blev udført af "robotter", som skal styres som i et spil? Pludselig kunne kinesiske "farmers" i World of Warcraft i stedet sidde og styre robotter som samler landminer op hele dagen og få deres løn derigennem...

26. juli 2011 kl. 16:16
Innovation - 3-4 pointer

Det er interessant, at du bemærkede, der var angreb på "en platform"-modellen. Det er ikke så lang tid siden siden jeg var til et foredrag med en KMD'er som stolt meldte ud at de nu satsede på 3 ting.

  • at køre alt på SAP
  • at outsource til Indien
  • at blive agile og køre Scrum

Jeg må indrømme, at jeg kom til at grine højt i situationen - skal vi bare sige at det måske er "ambitiøst" at ville alle tre på en gang... Jeg kender mange som har problemer med at indføre bare en af de tre, så at vælge at gøre alle tre på en gang må siges at være "modigt" (i mangel af et bedre ord).

15. juni 2011 kl. 22:00
Video: Version2-blogger optræder som ubådskaptajn

Nøj, hvor ser de ud til at have det sjovt på DIKU - jeg gad virkelig godt se sådan en DIKUrevy live engang :-).

11. juni 2011 kl. 23:40
Sådan fik fire danske it-iværksættere succes

Når du nu har lavet tests, så kunne du måske nævne din succesrate og så udfordre dine konkurrenter a la "hvilke andre løsninger som denne kan fremvise denne succesrate? - ikke andre jeg har set" - ikke bashing men udfordring.

Men som Niels også skriver så kommer det an på hvilke kunder du gerne vil fange med dit budskab. Nogle kulturer reagerer godt på bashing, så overvej om det er dem du targeter. Hvis du er ude efter de amerikanske kunder, så er det min erfaring at de skal have ting lidt mere skåret ud i pap end europæiske kunder - de er simpelthen vant til mere direkte kommunikation og så virker "gentle bashing" måske ikke. Hvis du er ude efter danske kunder er det nok en god ide at undgå bashingen fuldstændigt.

7. juni 2011 kl. 22:34
Sådan fik fire danske it-iværksættere succes

Er det nødvendigt at bruge vinklen konkurrent-bashing? Kan du ikke få din pointe frem ved at fremhæve det I gør og hvordan I gør det uden at sparke andre over skinnebenet?

Som jeg skrev, så virker det fint at bashe andre i forhold til at få opmærksomhed, men efter min mening er det taberagtigt. Det er ganske udbredt i USA og da jeg var i New York kunne jeg ikke se en reklame med konkurrentbashing uden at krumme tæer. Det er i hvert fald ikke en strategi for mig, men det må enhver jo gøre op med sig selv.

7. juni 2011 kl. 18:26
Sådan fik fire danske it-iværksættere succes

Jeg læste rework på et par timer for et par måneder siden. Den er meget let læst og let fordøjelig - og samtidig var jeg enig med Jason og David i de fleste ting.

Jeg brød mig ikke så meget om rådet om, at man skal være kontroversiel og bashe konkurrenten bare fordi man bliver mere populær og synlig af at have markante holdninger - bevares det er korrekt at det virker, men det er bare så taberagtigt ikke at kunne arbejde sig til succes uden at træde nogen andre under fode.

7. juni 2011 kl. 15:54
Selvbetjening dræber mit forhold!

Et af problemerne, som jeg ser det, er tidsånden, hvor prisen er den eneste faktor for mange - og service koster, så firmaerne skærer service fra for at kunne sænke prisen og dermed se bedre ud i prissammenligninger.

Det kan ikke betale sig for virksomhederne at tænke på kundernes tid og det kan ikke betale sig for virksomheder at investere i systemer som kunne gøre det nemmere for forbrugeren i de enkelte tilfælde, hvor kunder har brug for support-funktionen.

16. maj 2011 kl. 16:12
40.000 grunde til at starte firma i Chile

Tusind tak for rettelsen, Christian! Det er jo gode nyheder at man stadig kan nå at ansøge i 2011 og at Chile så stadig kan nå de 300 optagede i år.

Må man spørge, hvorfor du har valgt at bosætte dig i Santiago (når nu det ikke er på grund af Startup Chile...) ?

3. maj 2011 kl. 09:53
40.000 grunde til at starte firma i Chile

Jeg kan godt se din pointe med Danmark, Jesper. På trods af at man sikkert kunne konstruere et koncept, som med 90 % sikkerhed ville være profitabelt eller i det mindste ikke kørte med underskud, så har vi problemet med at "vi" ikke kan lide udlændinge - åbenbart ikke engang dem vi selv har uddannet (jf. Gus-sagen http://supportgus.dk/).

2. maj 2011 kl. 16:21
40.000 grunde til at starte firma i Chile

Jeg skulle nok have uddybet at ikke alle og enhver kan deltage i Startup Chile - man skal godkendes.

"Each participant passed through a series of rigorous evaluations conducted by venture capitalists, active entrepreneurs, and specific industry experts, as well as by the Committee of Entrepreneurship and Innovation that presides over The Chilean Economic Development Agency (Corfo) and it’s innovation branch, InnovaChile." kilde http://nearshoreamericas.com/startup-chile-selects/

I denne runde fik de 329 ansøgninger og godkendte 110.

Det danske bidrag Wedoist har allerede 1000-vis af kunder og er profitabelt.

2. maj 2011 kl. 11:06
Facebook genåbner adgang til Liberal Alliances debat-spil

Det er lidt synd at twitter ikke er mere udbredt i DK for det er vel netop udbredelsen af Facebook, som har fået politikerne til at tage platformen til sig. Som du nævner så ville man sagtens kunne lave en lignende "konkurrence" via twitter + tag og der ville man igen kun donere "egen spalteplads" og ikke spalteplads på eksterne medier.

14. april 2011 kl. 21:42