Det værste er for små anpartsselskaber.
De har ingen bagatelgrænse, så et tomt selskab, der kun har en bankkonto med 1 årlig (negativ) rentetilskrivning eller et holdingselskab hvor eneste årlig bevægelse er regulering af værdi af datterselskabet, har nu lovkrav om at bruge et godkendt bogføringsprogram til 1 postering om året.
For en personligt drevet virksomhed forventes ikrafttræden i 2026. Det tomme anpartsselskab får kravet fra 2024.
Nogen der har erfaring med <a href="https://forwardemail.net">https://forwardemail.net</a>?
Jeg har brugt gratis-udgaven i en del år til konti, der kun modtager emails og som det ikke er aktuelt at udsende mails fra. Dvs eneste konfiguration er på GratisDNS. Jeg har ikke erfaring med at udsende mails fra domænerne igennem systemet.
Jeg tror slet ikke der eksisterede en betalings-udgave da jeg snublede over muligheden.
Jeg har ikke grund til at være utilfreds, man man føler sig ikke rigtig tryg ved modellen. Når man videresender til en stor blackbox som Google eller MS, kan de pludselig begynde at droppe mails fra sådan en mellemmand uden nogen som helst spor.
Hvis jeg skulle startede på det i dag ville jeg nok gå efter Cloudflares forward-mulighed for at have flere muskler bag, hvis mails pludselig stopper med at komme frem. Selvom forwaredemail er et initiativ, der fortjener opbakning.
nordicway.dk
Jeg kan ikke se, at de er gratis. Tværtimod står der nederst på siden om flytning af domæne:
Bemærk: Der skal tilknyttes et webhotel, hvis du ønsker at administrere dit domæne. Du kan ikke oprette mail-adresser eller DNS records, hvis du udelukkende køber et domæne.
Mon ikke, man kan tilkøbe en dedikeret IPv4-adresse hos Fibia, hvis man vil
Jeg har en dhcp-tildelt offentlig IPv4-adresse hos Fibia. Det krævede 5 min. telefonopkald til supporten. Derudover betaler jeg ikke ekstra. Samtidig blev fibermodemet sat i bridge-mode. IPv4-adressen ændres (kun) hver gang jeg skifter mac-adresse på routeren.
Jeg skifter alligevel til nogen kvikkere, når monopolet engang bliver brudt.
Forklar mig lige en ting:
Gælder GDPR hvordan jeg behandler andre menneskers persondata, eller gælder den også, hvordan jeg selv behandler mine egne persondata.
Hvis det sidste er tilfældet, synes jeg det er et indgreb i min personlige frihed, som jeg ikke har haft set komme.
Det er snarere en medarbejder i SSI, som ikke har vidst hvad han gjorde. Den arbejdsplads virker til primært at være befolket med læger, som næppe har meget fornemmelse for eller respkt for administration.
Jeg har godt 40 kolleger, som arbejder hjemmefra over OpenVPN via UDP. Vi er i Fibia-land, så rigtig mange må have deres fiber med CGN, selvom jeg ikke har statistik på det. Jeg har selv investeret et telefonopkald i at få routeren sat i bridgemode og få en offentlig IP-adresse, men det har mine kolleger ikke.
Vores VPN'er har været stabile over hele nedlukningen og mange år før det, og eneste tilbud er OpenVPN over UDP.
(Ikke et forsvar for Fibia. Jo hurtigere de giver adgang for udbydere der kan finde ud af IPv6, jo bedre.)
Og hvad med Maren i kæret, hvor mobil dækningen
Maren i kæret har outsourcet ansvaret for alt det tekniske til en søn eller datter ...
Der er betalt tilslutningsafgift til både strøm og vand. Iflg. Cerius og Radius takstblade koster det 18.500 i start-investering. Liseleje Vandværk ser ud til at være over 30.000, hvilket er det normale i vand-verdenen.
Hvis du og dine sommerhus-naboer betaler hele fiber-etableringen upfront, er der nok også basis for et lavt måneds-abonnement.
hvis mit domæne hedder 123.abcd.dk:
I Hostname feltet: _acme-challenge.123.abcd.dk
I Text feltet: PgvCKQKqZaHuy0VUXgW616YmU5cTt6erEN0YNW7227o
I TTL: 10
Hostname-feltet er jo uændret fra gang til gang. Hele Text copy-pastes over i dns-opsætningen ved hver opdatering.
Jeg har ikke erfaring med at certbot timer ud, men for at være sikker på, at DNS er opdateret, lader jeg Putty-terminalen stå åben et par timer efter at den sidste af de 4 nøgler er kopieret over i DNS, inden det sidste enter i scriptet.
@ Christian Schmidt Vi kan nok blive enige om, at alle har brug for en bredbåndsforbindelse, og der virker lidt tilfældigt, om udgiften indgår i regnestykket før skat eller som del af privatforbruget.
Men det er netop en simplificering, at lønningskontoret ikke skal tænke på, hvornår bredbåndsforbindelserne bliver beskattet, fordi betingelsen så let bliver opfyldt. En generel beskatning vil være øget bureakrati.
At du er ansat et sted med en alt for flink bogholder og en direktør, som ikke kan tage sig sammen til at slå i bordet og sige, at det pjat må stoppe nu - hvis folkene vil have betalt bredbånd må de acceptere standardvaren fra standard-leverandøren - det kommer ikke os andre ved.
hvad med wifi-calling - bliver det accepteret at de danske mobil-selskaber.
Et vandværk kunne ikke slippe godt afsted med lukke for vandet hos en kunde i 5 dage, så hvorfor kan teleselskabet slippe godt afsted med at lukke for internettet i 5 dage?
Disclaimer: De sidste 20 år har jeg spildt noget af min fritid på vandværks-bestyrelsesarbejde.
En husstand typisk betaler typisk under 150 kr. om måneden til vandværket (+ punktafgifter til staten og måske sammenblanding med udgift til spildevand) og 250-350 kr. om måneden til ISP'en. Alligevel kan man ikke forestille sig vandmændene gå hjem kl. 16, hvis der er forbrugere uden vand. Men der er også mange forskelle:
- Vandværket har forbrugere. ISP'en har kunder.
- Du har kontakt til fagfolkene der sætter en ære i at deres værk kører, og ikke til en underbetalt vikar i et call-center.
- ISP'en er landsdækkende. Hvis de havde dækket din lokale kommune eller by, havde jeres kommunikation også været en anden. (Og ejernes overskud-krav).
- Når vandværket og elselskabet har problemer gælder det næsten altid et område og ikke en enkelt forbruger.
Tjah hvis du har ikke native IPv6, så er første stop nok Tunnelbroker.
Er der nogen mulighed for en ip6-tunnel, der ender i Danmark. Jeg har prøvet Hurricane Electric's tunnel til Stockholm, og deraf søgemaskinernes forslag med Svenske resultater.
"Arbejdernes Landsbank erkender »ikke at have udvist tilstrækkelig omhu og agtpågivenhed« i Ronja Larsens sag, og hun har fået erstattet sit tab."
Overskriften burde være: Koste banken 270.000 og ung lærer hendes nattesøvn.
Jeg bruger Certbots script letsencrypt-auto.sh, men det er på en mailserver med 4 maildomæneruden tilhørende webserver. Derfor kan Lets Encrypt ikke slå identifikationen, kaldet "nonce" ovenfor, op via http.
Ved fornyelse danner scriptet istedet 4 nye nøgler som jeg manuelt skal kopiere over i et txt-felt hos GratisDNS på de 4 domæner og vente på, det er publiceret ud i DNS-systemet, før sidste del af fornyelsen kan ske.
En simplere håndtering kunne bruges.
”Det er nok en god businesscase for finansministeriet, men ikke for samfundet.”
Citat nr 2 er mine ord, og som du også skriver er det taget ud af sammenhæng.
Den aktuelle blog handler om et område, hvor der er scoret store besparelser, men forvaltningen fungerer nu med urimelige og kostbare ventetider.
Hvis der er lavet en business case i eksemplet, har den åbenbart kun indregnet besparelsen på finansloven og ikke tabene for borgerne. Skal vi have respekt for en business case, hvor det offentlige er aktøren, skal den have indvirkningen på os borgere med.
Hvornår hører vi noget om, hvordan overgangen til LPR3 er foregået vest for Storebælt.
Det er ikke noget plus for samfundet at man flueknepper detaljer hele kompasset rundt.
Nu diskuterer vi matriklen i øjeblikket. Matriklen SKAL være rigtig. Matriklen er grundlaget for den private ejendomsret og dermed for hele kreditgivningen i samfundet.
en god historie fra det offentlige, som for mange har været godt skjult – men dem der lever stille, lever også godt.</p>
<p>Eller som i dette tilfælde er anden på en blikstille sø, hvor man bare ikke umiddelbart kan se, at de små ben pisker af sted for at gøre det endnu bedre.</p>
<p>Måske er det Danmarks bedste business case?
Geodatastyrelsen har 5 mdr. ventetid på ændringer i matriklen. Nogen har benyttet digitaliseringen til at spare så meget, at de må have skåret helt ind i benet.
Min nabo solgte sin ejendom i 2 dele - hovedejendommen til en køber og et stykke jord til en anden. Ud over betaling til landinspektøren betyder det mindst 5 måneders ventetid i Geodatastyrelsen, hvor sagen samler støv. Imens står sælgers salgspris bundet på deponeringskonto, og han har ikke penge til at indfri sin gæld, og køber kan ikke få sine nye lån på plads, fordi han ikke kan få skøde på sin del af den ikke-opdelte ejendom.
Det er nok en god businesscase for finansministeriet, men ikke for samfundet.
(Ventetiden forventes snart at stige endnu mere, fordi Geodatastyrelsen også får arbejde med ejerlejligheder, uden at de nødvendlige ressourcer/bevillinger er fulgt med.)
Morten Christensen