@ Niels P. Sønderskov. Jeg kan forsikre dig for, at jeg ikke skiver blogs her på sitet for at gøre nogen til grin. Det er der ingen der er tjent med. Du kan formentlig sagtens gribe mig i at være uvidende eller at have misforstået noget, men jeg vil opfordre til, at vi debatterer på at sagligt niveau og ikke driller hinanden med at være til grin eller luskede.
I kommissionens arbejder ligger der en (stiltiende) forudsætning om, at man kan øge produktiviteten uden at det ændrer på kvaliteten/effekten. Det kan man også i nogle tilfælde, f.eks. når sygehusene får en nyere MR-scanner, der kan scanne en hel menneskekrop på ½ time, hvor den gamle scanner var en time om det. Men i andre situationer er der en reel problemstilling i, hvorvidt tingene følges ad, og det er den pointe jeg ønsker at få frem. Og selvom kommissionen ganske rigtigt har et makroøkonomisk afsæt i sit arbejde, så vil mange af kommissionens anbefalinger jo skulle udmøntes på lavere (meso- og mikroølkonomisk) niveau, hvor netop denne type problemstillinger opstår.
Jeg er meget enig i, at det burde køre helt automatisk. Det offentlige har alle de fornødne oplysninger til det.
Mange af de lavthængende frugter er høstet, ja. Derfor ser vi netop et fald i antallet af personlige henvendelser. Men de mere komplekse sager har hele tiden været der, de tager i sig selv nu blot endnu længere tid end før som følge af 1) fragmenteringen mellem myndigheder og 2) digitaliseringen. Disse to forhold - og i kombination! - udgør en voldsom udfordring for visse grupper af borgere.
Mht kompetancer så er der ingen tvivl om, at kompetencerne i en kommunal Borgerservice de senere år har ændret sig på nogle områder. Især netop i forhold til de områder, hvor myndighedsansvaret er flyttet ud af kommunen. Borgerservicepersonalet skal/kan på disse områder ikke længere være sagsbehandlere med en dyb faglig indsigt - hvilket kan skuffe forventningerne hos nogle borgere -, men skal stadig forsøge at fastholde en generalistviden om områderne ligesom de også skal have kendskab til de digitale løsninger, der stilles til rådighed af andre myndigheder.
@ Christian. Kunne du ikke prøve den pædagogiske tone og forklare for alle "de lallende amatører", hvor man f.eks. kan gøre brug af kablede, statiske forbindelser i et miljø, hvor alle arbejder med mobile dimser og på skiftede steder? Nu vil jeg ikke betegne mig selv som en lallende amatør, men jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre dit råd alligevel.
Skolen/kommunen ejer alle iPads i vores forsøg. Forældrene skriver under på, at de har ansvaret for elevens iPad og er erstatningsansvarlige ved skade og tyveri. Selve undervisningsmaterialet findes i vid udstrækning på dertil udviklede netsteder, men der er også så småt begyndt at komme apps til undervisningsbrug. Her løb vi imidlertid ind i en række helt lavpraktiske udfordringer omkring køb af apps og deling af apps. IPad-verden er jo ikke tænkt som 'enterprise' men er rettet mod den individuelle consumer. Dette betyder også, at der endnu ikke rigtig er gode værktøjer til at administrere en samling iPads centralt fra. Vi har fået nogle fif til dette direkte fra Apple i US. Jeg vil endelig nævne et stykke software, som vi fandt og som muliggør, at man fra iPads kan tilgå filer og drev i Windows-miljøet. Det fungerer perfekt og anvendes flittigt.
Ja, i den forstand, at serviceleverancen er ret ujævn, når den leveres af 25 forskellige personer hen over en uge. Selv med standardisering af de mest typiske opgaver bliver variationen i servicen stor.
Er fuldstændig på linje med både Anne-Sofie (vi ansætter vel voksne mennesker) og Mads i, at organisationer bør bygge på tillid, dynamik og troen på, at alle vil det bedste. Men der kommer alligevel altid et behov for at balancere tingene op imod noget kontrol, som kan virke fastlåsende, ja. Hvad f.eks. med brugerrettighedsstyringen i forhold til organisationens it-ressourcer. Hvor mange organisationer tør droppe den, give fri adgang til alt og alene bygge på tillid?
Jeg sammenligner nu ikke IT-folk med brolæggere eller folk fra klassiske håndværkerfag, men det fremgår måske heller ikke klart nok af min blog. Jeg sammenligner med fagspecialister, der kan have en universitetsbaggrund eller en baggrund fra andre højere læreanstalter. For det har mange IT-folk jo også. Disse uddannelsesinstitutioner burde være garanter for, at der er nogle teoretiske fundamenter for og tilgange til faget, som igen ville afspejle sig i nogle mere grundlæggende og principielle diskussioner om fagets perspektiver, indhold og metoder - som jeg - som skrevet i bloggen - savner ind imellem.
Hej Jakob Jeg kender ikke umiddelbart til en masse litteratur om dette emne. Bortset fra ITIL-materialet. I ITIL v3 bogen 'Service Operations' er servicedesken, dens funktion, bemanding m.m. udførligt beskrevet. Men det er en generisk beskrivelse uden 'kød og blod'.
@Søren. Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er jo i høj grad bygget op omkring mantraet "Digital service er god service", som er en overskrift allerede på side 1 i handlingsplanen. Jeg er meget enig med dig i, at digital service i visse tilfælde er direkte dårlig service, når teknologien ikke er moden eller løsningerne er for komplicerede, og jeg er også meget enig med dig i, at digital service er direkte uhensigtsmæssig service over for bestemte grupper i vores samfund. Det kalder vel så på et bredere perspektiv på (borger)service, hvor det digitale kun er et delelement, og hvor den personlige og telefoniske kontakt fortsat må formodes at skulle have en højt prioriteret plads. Digitaliseringsstrategien bør således underordnes en servicestrategi - og ikke omvendt. Er du enig?
@Klavs. Jeg er helt enig med dig i, at der ideelt set bør være en gulerod for at skabe motivation for at hente en besparelse. Den barske model, som jeg har skitseret, risikerer at skabe en 'sur dagsorden' uden ejerskab i de organisatoriske enheder.
Til dit regnestykke: Hvis kommunerne sparer 3 mia. kroner og afleverer 2 mia. til regeringen, er der så 50% tilbage i "overskud" i kommunerne? Eller er det mon kun 33,3%? :-))
@Klavs. Din idé med "overskudsdeling" er super sympatisk, men det vil jo betyde, at kommunerne skal hente 4 milliarder ......
@Keld. Jeg mener nu ikke, at jeg kun har fokus på valg. Jeg adresserer faktisk de demokratiske beslutningsprocesser generelt. Men du har ret i, at jeg ikke har berørt civilsamfundets mere eller mindre planlagte brug af bl.a. internettet til at udveksle politiske synspunkter og holdninger. Jeg har kun nævnt markedskræfterne og det offentlige (stat og kommuner). Og det er jo fuldkommen rigtigt, at civilsamfundet må tænkes med i denne sammenhæng. Civilsamfundet - det er dig og og mig som privatpersoner, det er vores foreninger og klubber og meget mere. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der bliver debatteret ivrigt rundt om på internettet i alle mulige fora, men er det noget, der i sidste ende har implikationer for de beslutninger, der rent faktisk tages på samfundsniveau i Danmark? Er det ikke 'bare' en elektronisk læserbrevskanal som supplement til de traditionelle debatkanaler? Jeg efterlyser nogle eksempler på, at teknologien bruges aktivt og nyskabende til at spille en rolle i demokratiet. Man kunne måske nævne en organisation som Wikileaks, hvis offentliggørelser af hemmelige dokumenter fra statsmagter godt kan betragtes som en faktor, der befordrer øget åbenhed via internettet og dermed skaber bedre forudsætninger for demokratiske beslutningsprocesser.
@Keld. På ABT-Fondens hjemmeside under 'Resultater' / 'Administration' finder du evalueringsrapporten for projektet i Guldborgsund.
@Per. Der er ikke tale om at nedgøre danske it-chefer. Jeg forsøger at åbne øjnene for, at der muligvis foregår et valg af ledelsesstil, som bl.a. viser sig i titlerne og som måske afspejler en tendens i nutidig (it-)ledelse, som jeg anser for problematisk.
Jeg er helt uenig i, at titler og begreber "bare" er etiketter som er vilkårlige. Navngivning og sprogbrug sender helt bestemte signaler og trækker ikke mindst - som i dette tilfælde - på bestemte traditioner og tænkemåder. Men det er selvfølgelig glædeligt, hvis 'it-officererne' i det daglige trods deres valgte titler ser stort på hierarkier og disciplin ;-)
Mit testscenarie tager udgangspunkt i en organisation, der p.t. kører med knap 2.500 mobilabonnementer, som er administreret og betalt decentralt. Jeg forventer, at medarbejdere og ledere i den kommende tid vil skifte fra "normale" mobiltelefoner til smartphones. Uden at tænke på at skifte abonnementstype. Inden en central stabsenhed som min får skovlen under de forskellige abonnements muligheder (koblet med et ændret forbrugsmønster), kan der være meget ræson i at give en melding ud bredt til organisationen om, at en overflytning af sim-kortet til en smartphone vil drive den lokale mobilregning i vejret, fordi de lykkelige brugere bl.a. vil downloade diverse apps og begynde at generere nye former for datatrafik.
De pågældende medarbejdere gik fra Nokia E-serie mobiler med mail/kalender til iPhones. Abonnementet forblev uændret under testen. Jeg er helt med på, at der findes abonnementer, som er bedre gearet mod dataforbrug (med flatrate m.m.), men det er min pointe, at uden ledsagende retningslinjer for brugen af smartphones vil telefonregningen uanset abonnementstype stige som følge af ændret adfærd/behov.
Ole Bech