Thomas Knudsen

Jan: journalistens epostadresse står i link i by-line. Hvis du sender den slags kommentarer, relativt høfligt formuleret, til journalisten, er min erfaring at fejlene bliver rettet hurtigt. Hvis du vil gøre verden og version 2 til et bedre sted, så gør dig selv (og os andre læsere) den tjeneste at kommunikere ad de kanaler hvor signalet kommer klarest igennem, frem for at gå på selvpromoverende strandhugst efter upvotes, ved at prædike for de allerede omvendte.

Det kan du gøre med LAStoolsværktøjet lasmerge (lastools.org), men det er ikke nødvendigvis en fordel: Det er i de fleste tilfælde hurtigere at zoome ind i de tilede data

Til MS Windows er Fugroviewer en gratis (men ikke åben kildekode) mulighed: http://fugroviewer.com. Jeg har ikke prøvet at indlæse en fuld 10 km blok i Fugroviewer, men adskillige kvadratkilometer kan den godt klare ad gangen.

Som en af de der til daglig arbejder med højdedata i Geodatastyrelsen er jeg naturligvis stolt over mit og mine kollegers arbejde, og ikke mindre stolt over Poul-Hennings pæne ord om resultatet.

Men husk på at Geodatastyrelsen ikke arbejder i et vakuum her: Danmarks Højdemodel (som de nye højdedata er første del af) er en del af Grunddataprogrammet. Grunddataprogrammet blev til for to år siden i et samarbejde mellem Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Det indebar ikke blot at grunddata blev givet fri, men også at der blev truffet aftaler om finansiering af deres vedligeholdelse.

Finansministeriet og Kommunernes Landsforening har i fællesskab udgivet en grundig men lettilgængelig, publikation om Grunddataprogrammet: “Gode Grunddata til alle, en kilde til vækst og effektivisering”. Hent den hos Digitaliseringsstyrelsen: http://www.digst.dk/Loesninger-og-infrastruktur/Grunddata - læs den og bliv glad: Grunddataprogrammet er en fantastisk god idé.

Og Grunddataprogrammet er altså en af grundene til at Danmarks Højdemodel (DHM) nu ajourføres med et nyt landsdækkende datasæt.

Opsamling af rådata til ajourføringen har været i udbud i 2013. Udbuddet blev vundet af et konsortium ledet af AeroData Nederland. Specifikation, kvalitetskontrol og oparbejdning af rådata til endelig form sker internt i Geodatastyrelsen.

Med det på plads, hermed også et par mere generelle kommentarer til Poul-Hennings og et par af debattørernes indlæg.

Først og fremmest lidt om datadækning og tilgængelighed: De data der er frigivet nu dækker ca. en tredjedel af landet. Det tager tid at laserscanne hele landet med så stor datatæthed som i den ny DHM (ca. 4 punkter / m2): Der skal flyves lavere og flyvelinjerne skal ligge tættere end for den eksisterende 2007-version af DHM, hvor datatætheden kun var ca. 0.5 punkt / m2.

Resten af landet dækkes nu og i løbet af 2015. Flyvesæsonerne er relativt korte: For at man kan få et retvisende billede af terrænet må der ikke ligge sne, og der må heller ikke være blade på træerne. Derfor går flyvesæsonerne fra sneen smelter indtil løvspring (forårsflyvesæsonen), og fra løvfald indtil snefald (efterårsflyvesæsonen).

Med de korte flyvesæsoner, og fordi man kun kan laserscanne i vejr uden lavtliggende skyer, er det nødvendigt at flyve både dag og nat når vejret (skydækket) er til det.

Farveinformationen i laserdataene kommer fra interpolation i et samtidigt optaget digitalt farvebillede. Men ved flyvning om natten er det ikke muligt at optage billeder samtidig med laserscanningen. Derfor vil data optaget i mørke mangle den farveinformation som Poul-Henning udnytter så overbevisende i illustrationen til blogindlægget.

De steder hvor farveinformationen mangler kan man dog ofte få et rimeligt overbevisende gråtonebillede ved i stedet at plotte laserreflektionsintensiteten, som er den parameter der gemmer sig bag i’et i Poul-Hennings LAStools-besværgelse “-parse xyzciRGB”.

Så til spørgsmålet om “hvor kommer de tekniske kompetencer i Geodatastyrelsen fra?”. Min gisning er at “de har altid været der, og man har sørget for at vedligeholde dem løbende”. Jeg vil ikke kaste mig ud i en lang historisk redegørelse, men blot (som indicium) nævne at Geodatastyrelsen er en af arvtagerne til Geodætisk Institut - som omkring 1960 var den oprindelige økonomiske og tekniske samarbejdspartner for Regnecentralen i deres arbejde med at bygge Danmarks første fuldtransistoriserede datamat, GIER (GI i GIER står for Geodætisk Institut). På gangen ud for min chefs kontor hænger, til daglig påmindelse om denne historiske sammenhæng, en glasmontre med et par hundrede bytes af core-lageret fra en GIER-maskine.

Omend dette faktum, selv med god vilje, højst kan klassificeres som “anekdotisk evidens” for min gisning om kompetencernes persistens, så er anekdoten ikke helt ved siden af. Heller ikke selv om den ikke har ret meget med Danmarks Højdemodel at gøre...

Den om biometri som autentikation dukker op igen og igen. Henne på (af alle steder!) Microsoft Technet http://technet.microsoft.com/en-us/library/cc512578.aspx gav Steve Riley i 2006 den let tilgængelige version af beretningen om hvorfor det (stadig) er en dårlig idé. Den helt korte udgave:

... it reflects a serious misunderstanding of computer science when manufacturers make claims that biometrics can simplify security. Smartcard manufacturers understand this: it’s never enough just to insert your card into the reader (thus presenting something you have); you also must supply a PIN (something you know) to unlock the card. A stolen card (a public thing) is useless without the PIN (the accompanying secret)... My general rule for biometrics is this: biometrics (something you are) will be effective only when we remember to combine them with a second factor.

Tak for overblikket over hvilke ydelser Microsoft kan levere. Er der en særlig grund til at du kun har nævnt ydelser fra Microsoft?

Morten, hvis du har fulgt Peters blog bør det ikke være nyt for dig at hans spidskompetence som blogger er skamløs promovering af dagens tekst fra det Redmondske evangelium. Intet nyt her... bortset fra at Peter i denne omgang eksplicit nævner at

Det skal bemærkes, at jeg til daglig arbejder i en virksomhed, der primært arbejder med Microsofts produkter, og derfor er "farvet" af mine egne erfaringer.

beder læserne bære over med, at jeg ikke beskriver alle leverandørers cloud services. Der er dog så tilpas mange Microsoftbrugere i DK, at jeg godt synes det kan forsvares at komme med en oversigt.

Men hvis Peters hidtidige bloghistorik havde emmet af andet end reklamegas, så havde det ikke været nødvendigt for ham at komme med dårlige undskyldninger for at lukke gas ud endnu engang. Og så tror jeg faktisk at vi var en del der ville have følt os betydeligt bedre underrettede i denne omgang - hvor man (eller i hvert fald jeg) bare irriteres over endnu en omgang salgsgas.

Så Morten: jeg tror ikke vi skal vente andre kvaliteter i Peters blogindlæg end de reklametekster han hidtil har underpræsteret med. Men vi har da lov at håbe på at han tager sig sammen og leverer noget mere blogegnet, med kant, personlig og faglig tyngde.

Redaktionen har vel bedt Peter om at blogge fordi den mener han har noget interessant at bidrage med. Indtil videre synes jeg nærmest det ser ud som om de tager fejl. Microsofts produkter sælger ret anseligt - der MÅ da være noget mere interessant at sige om dem end ord der lyder som en reklametale for usund morgenmad.

Jeg kan huske at have set nogle interessante datamatgenererede værker af William Soya udstillet i Københavns Kommunes udstillingsbygning "Nikolaj Kirke" engang for længe siden.

En googlesøgning efter William Soya giver et par relevante referencer, bl.a.

http://www.information.dk/person/william-soyahttp://www.nikolajkunsthal.dk/da/publikationer/william-soyahttp://www.youtube.com/watch?v=Mud8amjes4shttp://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Kunstnere,_danske/William_Soya

Så er vi mere enige end jeg opfattede det.

Men jeg havde svært ved at opfatte din kommentar: "Nej, hvorfor dog bruge en ISO-standard, når vi nu har én, der løser problemet til fortræffelighed. (sarkasme kan forekomme i ovenstående)", som andet end en sarakastisk antydning af at ISO8601 netop IKKE løser problemet.

@Jesper: du har nu i flere omgange spyttet efter ISO8601 i Version2-debatten. I første omgang ifbm. dokumentformatdebatter, hvor jeg mest havde indtryk af at sarkasmen skulle på banen for at forsvare en halvdårlig implementering i et af dine favoritdokumentformater, så den gang undlod jeg at kommentere.

Nu fremturer du imidlertid igen sarkastisk over standarden, så måske din afsky stikker dybere?

Jeg mener nu ikke der er nogen grund til at afsky ISO8601-standarden i den grad du lægger op til. Den er faktisk såre fornuftig og ikke mere kompliceret end at den ret korte Wikipediaside om emnet giver et meget fint overblik.

For en menneskelig bruger er det fx ganske nyttigt at ISO8601 får leksikografisk orden til at falde sammen med numerisk orden (tænk fx på sortering efter vilkårlig søjle i et databaseudtræk som inkluderer både dato og tekstfelter).

Men, som Poul-Henning kommenterer, så lider standarden også under det kulturbetingede fænomen at man var nødt til at producere et format der endnu ikke var i brug nogen steder.

Det har så på den anden side den fordel at man kan SE når der er tale om en ISOformateret dato.

Og så benytter ISO8601 den meget fornuftige konvention at den mest betydende enhed kommer først: 2013-02-12, i modsætning til den skandinaviske konvention 12/2-2013, hvor informationen kommer i omvendt rækkefølge, og den USAnske, 2/12/13, hvor rækkefølgen er helt ude af trit med graden af betydning.

Det er da rigtigt, som Poul Henning kommenterer, at MJD er betragteligt nemmere at regne på, men for en menneskelig bruger er MJD nu endnu mere ulæseligt end ISOformatet, som retteligt ikke er så fa’ens vanskeligt at forstå: Hvis man bare bruger det ind i mellem så er der ikke store problemer med at aflæse hvilken årstid vi befinder os i ved et hastigt kastet blik.

MJD, derimod, kræver en noget mere veludviklet sans for hovedregning, hvis man vil vide bare nogenlunde hvilken årstid man befinder sig på.

Selv i perioder hvor jeg har beskæftiget mig intenst og dagligt med jordobservationssatellitdata, som typisk er tidsfæstet i MJD, har jeg måttet bede computeren om hjælp når jeg skal bruge årstiden for et givent tidsstempel (et cirka-år kan man hurtigt sjusse sig til ved at dividere med 400, lægge 10% til og så lægge udgangsåret 1858 til resultatet - men det er ikke noget som ligger klar på rygmarven i perioder hvor jeg ikke er involveret i satellitbårne jordobservationsdata).

Så selv om ISO arbejdsgruppen måtte anvende et “kulturneutralt” format, så er det på mange måder yderst anvendeligt for mennesker i deres dagligdag.

Faktisk tror jeg de fleste mennesker, med brug af en smule kontekstuelt overblik, er i stand til at aflæse at 2013-02-12 refererer til dagen i dag, hvis de finder det skrevet et sted hvor de normalt ville forvente at finde en dato.

Jeg er knapt så sikker på at det samme vil være tilfældet hvis der det samme sted står MJD-værdien 56335.

Det er oplagt at MJD er kolossalt meget nemmere at regne på, når det handler om at måle tidsrum op - men datamater er glimrende både til at regne, og til at regne om fra dit til dat.

Og en omregningsrutine er der under alle omstændigheder brug for, når slutresultatet skal præsenteres for en menneskelig bruger. At have et internationalt, kulturneutralt format til at definere en laveste fællesnævner for den slags omregninger ER altså ikke verdens mest idiotiske ide.

Right ... så når definitionen ikke lige passer ind i dit kram kan du bare vælge en anden og så fremhæve den som autoritet?

Den artikel i "Den Store Danske" Palle refererer til benytter heller ikke engelske fagudtryk, men derimod ordene "punkter" og "kanter" - en sprogbrug jeg godt kan forestille mig skyldes at artiklen har været en tur gennem encyklopædiens helt egen begrebstrolltjeneste (for nu at følge Marks sprogbrug).

Knuder og kanter er de almindeligt brugte danske begreber i grafteori. Muligvis benytter Bjarne Toft (der skrev artiklen på DSD) punkter for knuder, muligvis er der tale om en redaktionel tilretning, muligvis simpelthen et forsøg på at udelade fagudtryk i en tekst rettet til den almene læser.

Det er der ikke noget galt i: det er en fornuftig måde at formidle et (for nogen) kompliceret stof.

Hvis man ikke kan undgå fagudtryk skal man have en særdeles god grund til at vælge udenlandske versioner, når der (som her) findes en veletableret dansk sprogtradition inden for området. Og den særdeles gode grund findes ikke her. Peters argument:

det engelske låne-ord "node" bedre beskriver hvad der er tale om end det danske "knude" der enten leder tankerne hen på spejdere eller sygdom?

Danmark er et lille sprogområde, men ikke så lille at vi ikke kan have en levende sproglig tradition inden for mange faglige områder.

For mig har spil i almindelighed (og computerspil i særdeleshed) altid været græsseligt kedelige. Sat lidt på spidsen er "spil", for mig, bare de 4 første bogstaver i sætningen "spild af tid".

Jeg mangler tilsyneladende det "konkurrencegen" der skal til (?) for at synes den slags er sjovt.

Derfor plejer min indre reaktion altid at være "nå - nu igen" når Jesper (igen igen) folder sig ud om spil. Jeg plejer m.a.o. at springe den slags artikler over, men lige denne her fangede mig fordi den så ud til at hævde at der er spil der reelt (også for spilelskere) er røvkedelige.

Men de fleste reaktioner ser ud til at være fra folk der kan lide at spille spil. Er der virkelig ikke andre end mig der BÅDE læser Version 2 OG IKKE spiller spil af nogen art?

Og bare lige for en sikkerheds skyld: dette er ikke ment som en provokation, moraliseren, eller forsøg på latterliggørelse af spilelskere - jeg kan se, og har fuld respekt for, at mange har stor glæde af at spille spil.

Jeg har det bare ikke selv, og undrer mig oprigtig talt over hvorvidt jeg er den eneste Version 2-læser der ville have uendelig svært ved at nævne en top 5 af spil jeg i det hele taget gad spille.

Muligvis kan der findes lidt detaljer i "Rapport om forsøg med datalære ved Christianshavns Gymnasium 1980-1981", hvor de to ildsjæle bag (lektorerne Eva Nørreslet og Birthe Olsen) samler op på undervisningsforsøget.

Jeg har ikke selv læst rapporten, men google har støvsuget arkiver og refererer til den henne på http://books.google.dk/books/about/Rapport_om_fors%C3%B8g_med_datal%C3%A6re_ved_Chr.html?id=XcQyHQAACAAJ&redir_esc=y

Forsøget blev i øvrigt efterfulgt af et nyt ca. 1982-84, med datalogi, programmering, og numerisk analyse integreret i matematik og fysikundervisningen på den matematisk-fysiske linje.

Materialet var eksamensstof: vi fik ved studentereksamen maj/juni 1984 en tilpasset eksamensopgave, hvor en af de ordinære opgaver var pillet ud og erstattet af en opgave der kunne løses med (skrivebordskørt) numerisk analyse.

På det tidspunkt var Christianshavns Gymnasiums Alpha-LSI erstattet af en DDE-1 (?): Et 8 bruger system, hvor 8 brugere havde hver sin 48 kB lagerblok, og deltes om en enkelt Intel 8085 8-bitsprocessor.

Her var primærsystemet også en Comalvariant, som blev læst ind fra et fastpladelager på (hele) 5 MB. Det var enormt, så det blev da også splittet op i to logiske dele på hver 2.5 MB - så var det lidt lettere at håndtere backup på 160 kB 5 1/4" disketter. :-)

Christianshavns Gymnasium havde omkring 1980 en Alpha-LSI (leveret af SC-Metric), af samme art som den Povl beskriver: 2 stk 8" diskettedrev, 32 kB ferritkernelager.

Der var tilsluttet 2 teletypes med hulstrimmelskriver/læser, to 80x24 skærmterminaler, en 132-tegns matrixprinter, og en (optisk?) hulkortlæser.

Boot skete (hvis jeg husker korrekt) ved at man på frontpanelet indtastede en "hop til 0100h"-kommando. På adresse 0100h lå åbenbart et lille ROM-program, som indlæste en hulstrimmel fra Teletype 1 (altså helt bogstaveligt en bootstrap). Hulstrimmelen indholdt en lille bootloader, der kunne læse styreprogrammel ind fra diskettedrevene.

Der var flere forskellige systemer at vælge imellem, bl.a. en basicfortolker og den lynhurtige Uppsalabasic (som muligvis var en compiler).

Men til daglig bootede vi op i et system der præsenterede sig som "Multi user Comal" - og så kunne vi ellers sidde i frikvartererne, og efter skoletid og brede os i alle de ca. 24 kB der var til overs når systemet var læst ind. 24 kB - det var m.a.o. 6 kB pr. bruger...

Det var et meget lærerigt "open shop" miljø - og Comals lysende klare præsentation af principperne i struktureret programmering var en vigtig del af processen.

PHK: netop - derfor min kommentar om at man kan diskutere om skudsekunder er umagen værd.

Derimod er det stensikkert umagen værd at holde sig for øje at man bor på overfladen af en dynamisk planet, påvirket af både tektoniske og astronomiske kræfter (jordskælv, kontinentaldrift, tideeffekter etc.)

Tjah Anders, det kan godt være at skudsekunder er en skævhed, men jorden er nu engang skæv.

UTC er defineret på basis af atomure, og er altså (modulo skudsekunder) en tilstræbt lineær tidsskala.

Vi har så skudsekunder ind imellem for at den lineære tidsskala ikke skal komme alt for langt ud af takt med den "faktiske jordiske" tid: vi vil fx nødig have at uret viser 12:00 når solen er ved at gå ned.

Vi har skuddage hvert fjerde år for at kalenderdagen skal blive ved med at passe med årstiden.

Tilsvarende har vi har skudsekunder ind imellem for at UTC-døgnet skal blive ved med at passe sammen med det faktiske soldøgn.

Om det så er umagen værd kan man diskutere. Men det er en smuk påmindelse om at vi bor på en dynamisk planet, hvor referencerammer for både tid og sted løbende må tilpasses for at tidligere målte koordinater skal blive ved med at passe med virkeligheden.

Martin, Linux har ikke et klap med FreeBSD at gøre. To vidt forskellige systemer distribueret under to vidt forskellige licenser.

Hvem snakker du om Martin? PHK har mig bekendt aldrig udtalt sig specielt positivt om Linux (men ofte udtalt sig decideret negativt om den licens Linux distribueres under).

Så med mindre din definition af begrebet "fanatiker" er orthogonal på de fleste andre menneskers, så synes jeg du skal spare dine tsk tsk til du en dag har en mere velunderbygget sag at brokke dig over.

@jesper: fint at du har opdateret artiklen. Kunne du så også få den der har ansvaret for manchetten til at opdatere den?

Tag jer nu sammen Version 2!

I manchetten til artiklen bruger I (for jeg-ved-ikke-hvilken-gang) fejloversættelsen "gratis" hvor "frit" ville være mere på sin plads.

Det væsentlige ved Linux er altså ikke at systemet er gratis - men at det er FRIT.

Hvis Linus Torvalds i 1991 bare havde sendt koden (eller binære blobs) rundt til interesserede, ganske gratis men uden at give dem friheden til at eksperimentere, ændre, og bidrage til funktionaliteten, så var der ikke kommet megen suppe ud af den pølsepind.

Nu valgte han heldigvis at benytte GPLv2 til at give sine brugere specifikke rettigheder til at deltage i arbejdet og festen. Det er DERFOR Linux blev en så stor succes - ikke fordi det ikke kostede noget.

I dagligsproget er det ikke det store problem ikke at skelne mellem "frit" og "gratis" - men i en IT-sammenhæng er det nærmest katastrofalt. Version 2 burde ikke være stedet hvor det var nødvendigt at gøre opmærksom på dette.

Ingen tvivl om at UNI.C's "Forældreintra"-produkt er noget af det mere fladpandede. Men de har altså fået rettet fejlen med lukning af pop-upvinduet under chrome (det gik der bare et par uger med...).

Fejlen opstod i øvrigt efter at de gik væk fra at benytte browserens platformsspecifikke popupfunktionalitet, for at erstatte den med et stykke UNI.Ckode der får popuppen til at se ens ud på alle platforme.

Jeg fatter ikke hvorfor det skulle være nødvendigt, men gætter på at der simpelthen er tale om et af de mere bizarre resultater af "not invented here" syndromet.

Ellers er jeg efterhånden holdt op med at undre mig over noget som helst i "Forældreintra". Det er et produkt som jeg i al væmmelse og disrespekt tillader mig at opfatte som UNI.Cs daglige tortur af sagesløse forældre til folkeskoleelever.