Jesper Dahl Nyerup

Købte Google.com fra Google for 80 kroner - i 60 sekunder

Hos One.com kan vi stadig huske dengang google.dk lige pludselig pegede på vores webserver nr. 143. Den klarede presset, og svarede »This domain is hosted by One.com« til nogle millioner requests, før vi opdagede problemet, og satte et redirect op til google.com.

http://www.version2.dk/artikel/fejl-paa-fejl-al-dansk-google-trafik-havnede-hos-onecom-17174

2. oktober 2015 kl. 08:33
lug.dk - linux eller læger?

LUG'erne er – af alle de gode årsager, som du skriver – under afvikling. De af os der har tilknytning til en eller flere af dem kan godt finde hjem til dem, og har ikke brug for en "brancheportal".

MSF er i mine øjne noget nær den ideelle organisation at støtte i tider som denne, og hvis nogens første indskydelse, for at finde hjem til dem, er at opsøge lug.dk, så har de større glæde af hittene end vi har.

7. september 2015 kl. 23:41
Jeg pønser på at lave en konference om udvikler-værktøjer på Linux/BSD

Det lyder brandhyggeligt. Vi (One.com) vil gerne lægge hus til, hvis vi kan finde en dag der lige passer. Vi bor knap 10 minutters gang fra København H, vi har plads til det meste, og så har vi en nydelig udsigt.

Sig i øvrigt lige til, hvis jeg kan hjælpe med noget af det praktiske.

Og så kan jeg heldigvis glæde forsamlingen med, at den-dér $EDITOR-diskussion er dundrende overflødig, thi jeg har fuldendt min konvertering fra Emacs-evangelist til Vim-aficionado. Og det har jeg naturligvis kun gjort, fordi Vim åbenlyst er overlegen.

12. januar 2015 kl. 10:35
Digitaliseringsstyrelsen: Næste version af NemID kan skille banker og det offentlige

Jeg er ikke enig i den vinkel artiklen anlægger til spørgsmålet. Det virker på mig som om status quo lovprises af bekvemmelighedshensyn, og at segmentering af sign-on-løsninger fremstilles som en falliterklæring. Det synes jeg er forkert.

Jeg kan, groft forsimplet, forestille mig tre udfaldsscenarier:

1. NemID fortsætter i sin nuværende formNets har en fremragende pengeko i NemID, og vil lægge sig i selen for at beholde den, også efter udbuddet i 2017. De krav udbuddet opstiller vil blive inkorporeret i den eksisterende løsning, som Nets også udbyder til bankerne. Alt fortsætter sin vante gænge i alle praktiske hensyn.

2. Et nyt produkt implementeresNets og bankerne kan ikke forlige sig med et eller flere af kravene i det nye udbud, og undlader at lade den eksisterende løsning tilpasse. Udbuddet vil formentlig blive besvaret af KMD, CSC, IBM, og måske Nets med et nyt, seperat produkt. Bankerne til herefter måske stå med valget mellem at drifte NemID for egen regning, segmentere sign-on-produkterne, som markedet var før NemID, eller – hvis muligheden byder sig – simpelthen blive kunder af det nye produkt.

3. Et nyt produkt implementeres af statenDigitaliseringsstyrelsen tager tyren ved hornene, etablerer en udviklingsafdeling, og implementerer produktet selv. Produktet vil blive nøjagtig lige så udskældt som NemID var og er, nærmest uanset form og kvalitet, men vil formentlig vise sig at blive billigere. Bankerne vil måske også få valget mellem NemID, egne løsninger eller at blive kunder af dette produkt.

Mit gæt er at scenarierne her er sorteret fra mest til mindst sandsynligt. Men jeg vil ubetinget foretrække nummer 3. Det vil sikre, at staten selv ejer kodebasen, at infrastrukturen ikke nødvendigvis kommer på fremmede hænder, og frem for alt at mit statsborgerskab ikke tvinger mig til at acceptere et privat firmas forretningsbetingelser.

24. oktober 2014 kl. 10:07
NemID2: Idestorm

Hvad kan du bruge din NemID2 til, som NemID1 ikke kan bruges til ?

Det er et sjovt spørgsmål. Men hvorfor spørger du?

13. august 2014 kl. 10:27
Nu dropper Danske Bank NemID med Java: 'Supporten har redet os som en mare'

Banken har selv obfuskeret Javascript-koden, oven i obfuskeringen fra Nets.

Med lidt held er det så dobbelt ROT13.

Edit: Jeg burde vist have bemærket, at nogen var kommet mig i forkøbet.

7. august 2014 kl. 09:54
Bill Gates tilbage til Microsoft

A) Mand B) Over C) USAner D) Ikke ansat E) Over

Scott Forstall

29. august 2013 kl. 15:19
Her er det offentliges nye storage-leverandører

At EMC, HDS og HP har vundet udbudte rammeaftaler på »diskbaseret storage« er både en konceptuelt rimelig vag udmelding, og formentlig også en ikke ret interessant nyhed.

Jeg synes det ville være meget mere spændende at vide hvilke potentielle leverandører der deltog i udbuddende, men ikke opnåede aftaler med Moderniseringsstyrelsen, og om muligt hvorfor.

Er det noget Version2 kan grave frem?

2. januar 2012 kl. 10:29
Hovedstadens hospitaler skal gemme 1 petabyte røntgenbilleder

Det siger min matematik mig kan håndteres i 6-7 racks med 3 tb diske. (12 diske pr server, 3u, med en replication faktor på 3.

Antaget at man designer lidt defensivt, og udlægger sæt af 8 3TB-diske i RAID6 (6+2), når man til sæt nummer 57 (456 diske) før man har passeret en PB.

Hitachi Data Systems' diskhylder er ganske rigtig 3U høje, men rummer 15 diske hver. Dermed kan man med 31 diskhylder opfylde storagebehovet og have brugt 93U, eller cirka 2,2 42U-rackskabe i processen. Dertil kommer en controllerenhed, som i sådan et setup typisk vil fylde 4U.

I praksis vil man formentlig sørge for både lidt symmetri og albuerum i installationen, men selv herefter vil der stadig være fornuftige mængder ledig plads tilbage i rack nummer 3.

11. november 2011 kl. 07:45
Virksomheder virtualiserer kun 39 procent af datacentret

Virtualisering giver mening til applikationer af lav intensitet, eller med dynamisk arbejdsbyrde, som komplimenterer andre systemer.

»En server« er ikke en normalenhed, som dygtige folk lægger 30 af på et stykke hardware, mindre dygtige lægger 6 af, og dumme folk slet ikke virtualiserer.

En server, fysisk eller virtuel, bør afbalanceres bedst muligt mellem ressourcebehov og ressourceforbrug, og denne overvejelse skal i reglen funderes på serverapplikationens natur, i forhold til brugsmønster, -byrde og arkitektur.

25. juli 2011 kl. 09:08
Flydende datacenter køler 500 serverracks med havvand

Selv om et skib ligger i havn, så kan der til tider godt være bølger og vind der får skibet til at vippe og rulle og det får straks mine alarmklokker til at ringe hvad angår levetid på mekaniske storage systemer.

Jeg ville umiddelbart gætte på, at frekvensen af rystelser fra bølgegang vil være så lav (<1 Hz), at det ikke vil være et problem i praksis.

Til gengæld er det nok vanskeligt at gøre sådan en installation lige så katastroferesistent som datacentre på (i, under) land.

10. august 2010 kl. 08:53
Software-patent får øksen i USA

Når jeg - med mine relativt utrænede øjne - læser hele afgørelsen, som den er angivet på siden i den anden ende af »PARTY«-linket, får jeg det indtryk, at det patent der søges optaget, er på software som generelt, konceptuelt begreb.

Uden at lægge for kloge ord i munden på det USAnske retssystem, må det da trods alt være en smule utopisk at tro, at sådan et patent kunne opnås af nogen fysisk eller juridisk person, uden i øvrigt at drage paralleller til hjemlige himmelstrøg.

Holder mit indtryk stik, og vil denne afgørelse i givet fald overhovedet kunne danne præcedens for andre sager, for optagede patenter med en ordlyd som beskriver marginalt mere specifik funktionalitet, uanset hvor abstrakt teknologi den software der implementerer dem i øvrigt er?

15. juli 2010 kl. 07:26
Potientiale for elongerede kønskirtler

Men hvis jeg fortalte min kone om det, ville hun antageligt stille samme ansigt op, som jeg præsterer, når jeg er med hende ud og se på sko.

9. marts 2010 kl. 10:57
En historie om kopibeskyttelse

Tillader ophavsretsloven, at vi får digtet gengivet? Eller er det en hemmelighed, Len tager med sig i graven?

9. september 2009 kl. 09:02
Programmer i bogform

Får vi lov at se det »lille program der spytter postscript ud«?

Jesper

12. november 2008 kl. 16:47
Sir, step away from that keyboard!

Som den heldige kartoffel jeg er, beskæftiger jeg mig for tiden med at skrive min afsluttende hovedopgave på mit studie.

Det er fantastisk at føle frihed til, at skrive en fuldstændig implementation, teste og fejlrette på den i nogen tid, og så smide den væk og starte forfra på en ny.

Det er fantastisk at kunne frakoble sig opgaven, og begrave sig i teori og artikler om datastrukturer i et par dage, når man opdager at dén man benytter, ikke er optimal til formålet.

Forstå mig ret - det bliver, forhåbentlig, også fantastisk at ramme arbejdsmarkedet og tjene lidt mere til livet på det man laver, men jeg er spændt på hvor meget det kommer til at gå ud over grundigheden og fordybelsen.

Jesper

16. oktober 2008 kl. 14:59
Hvilke operativsystemer bruger du? Og hvorfor?

Jeg kører Debian Testing på min laptop, og Debian Stable på mine servere.

Debian er for mig den gyldne mellemvej - jeg har mulighed for at tilpasse mine systemer præcis som jeg vil have dem, og distributionen har et så stort og kvalitetsbevidst bagland, at det ikke behøver at være en fuldtidstjans at være systemadministrator.

Debian Stable giver mig gennemtestede pakker som får mine servere til at køre hurtigt, stabilt og pålideligt.

Debian Testing tilbyder lidt nyere programversioner, som gør mig i stand til at bruge min laptop fornuftigt i mit daglige arbejde.

14. maj 2008 kl. 09:12
Software-projektstyring med Trac

Jeg har ved et par enkelte lejligheder brugt Planner til projektstyring. Det har en lidt pudsig brugerflade, og der er lidt vel mange aspekter man er nødt til at holde øje med manuelt, men det er rimelig fleksibelt og det har en fin Gantt-del.

24. februar 2008 kl. 20:17