Det er vel ved sammensætning af komponenter til en SOA-arkitektur som ved indkøb til den store julemiddag, at der grundlæggende er 3 muligheder:
- Alt er hjemmelavet
- One-stop-shopping
- Udvalgte indkøb hos specialbutikker
Ved den totalt hjemmelavede middag slagter man selv anden fra gadekæret og bygger rødkålen op fra bunden. På samme måde kan man selv bygge og strikke komponenterne sammen i en SOA arkitektur – og opfinde den dybe tallerken undervejs.
One-stop-shopping til middagen er en tur i Bilka og afregning af den overfyldte indkøbsvogn ved kasselinien. Jeg har hørt, at det er meget populært. I forhold til teknologi indkøb ser vi en stadig konsolidering af leverandørerne, så de kan levere alt. Spørgsmålet er, om man høster nogle SOA fordele, hvis man køber hele sortimentet samme sted.
De fleste vil nok nyde en god middag sammensat af udsøgte varer fra de bedste specialbutikker. Det er måske en idé at sammensætte komponenterne til arkitekturen på samme måde.
I mit firma udvikler vi eksempelvis SOA komponenter til noget så eksotisk som forbedring af datakvalitet. På hylderne har vi fejltolerant søgning, intelligent dublettjek, match mod alverden og andre krydderier til den gode og smagfulde løsning.
God jul og velbekomme.
Symbolet på EA gruppen er et puslespil – men burde det være legoklodser.
Et puslespil har kun en løsning.
Med legoklodser kan man også købe en model med kun en løsning – men man kan også bygge en løsning med mange forskellige klodser fra en bunke.
Hvis der er nogen som har erfaring med disse features i MS CRM 4.0 er jeg interesseret i at høre om dette
Afledt af en blog debat her på version2 i ugen - http://www.version2.dk/artikel/9039-er-du-i-gang-med-soa-tag-en-tudekiks - slog det mig endnu engang, hvordan traditionel EA så entydigt bygger på, at man altid tager udgangspunkt i forretningen og derfra modellerer IT-arkitekturen.
Der er jo masser af eksempler på, at en teknologisk udvikling kan give nye forretningsmæssige muligheder ligesom et forretningsproblem, som tidligere ikke kunne løses teknologisk, pludselig en dag kan, uden at nogen har kunnet forudsige det i en plan.
Der er jo selvfølgelig en markedsdynamik i, at virksomheder, som ikke tager den teknologiske udvikling til sig også i forretningsudviklingen forgår, mens at nye virksomheder opstår på baggrund af de nye teknologiske muligheder. Men en rendyrket konsekvens af det er jo så også, at indførelse af traditionel EA er den sikre vej til undergang.
Min tanke var, at der da måtte findes noget som hedder ”Dynamic Enterprise Architecture” – og sørme jo, den bog er skrevet i 2005 – og metoden har fået TLA’en: DyA. Der findes noget her:
http://eng.dya.info/Home/dya/what_is_dya/10_principles.jsp
Selvom metoden er kapret af en konsulentvirksomhed (Sogeti, hvorfra forfatterne kommer), synes jeg at den umiddelbart lyder fornuftig og burde nyde fremme.
Appliance er det engelske ord for et (elektrisk) apparat, fx en håndmixer, et køleskab eller en vaskemaskine. Altså et apparat udviklet til et ganske bestemt formål.
I IT sammenhæng er appliances udbredt som netværksudstyr, men er nu også begyndt at vinde indpas i forbindelse med databehandling, fx ser vi Data Warehouse appliances.
Sådan nogle appliances - jeg nægter i første omgang at oversætte til hårde hvidevarer - er bestykket med hardware og konfigureret med basissoftware samt forretningssoftware optimeret til et bestemt formål.
Kunne man tænke sig andre formål end Data Warehouse. Se artiklen på:
http://www.it-director.com/technology/applications/content.php?cid=9200
Her luftes ideen om en Data Quality Appliance, og her kunne man godt oversætte til vaskemaskine.
Master Data Management er øvelsen med at holde styr på sine stamdata. I offentligt regi er CPR og CVR registrene eksempler på udbredt anvendte stamdata.
Faktisk har mange lande ikke en entydig registrering af sine borgere som vi kender det fra CPR. For eksempel tonser amerikanerne hvert fjerde år, når der er præsidentvalg, rundt i en masse skandaler omkring vælgerregistrering. Hos vore naboer i Tyskland kører de også med en meget decentral borgerregistrering. Svenskerne er dog indrømmet lidt forud for os, de tillader nemlig en mere udbredt brug af personnumre i privat regi og det giver en forbedret afsmitning på datakvaliteten hos private virksomheder
Det kan så godt være at CPR-systemet kører på noget lidt ældre teknologi. Det tyder de tjenester, som stilles til rådighed for offentligheden, i hvert fald på. Så her er måske en "Business Case" for en modernisering – og husk, at gevinsten ikke skal hentes i Velfærdsministeriet, men hos alle dem - offentlige som private - som bruger systemet.
Det danske CVR register er i verdensklasse med hensyn dækning, standardisering, aktualitet og andre faktorer, som udgør den samlede datakvalitet. Mange offentlige myndigheder benytter også CVR som basis for sine relationer med det private erhvervsliv - men det er ikke så gennemført, som i forhold til borgerne. På CVR området er data mere frit tilgængeligt, og det betyder også, at der er en del private udbydere af ofte berigede CVR data med nogle ganske fornuftige tjenester tilknyttet, som også er mere teknologisk opdateret.
Hvordan oplever du CPR og CVR og de tjenester, der findes omkring dem.
Ja, det er en god gammel problemstilling. Jeg kan huske at jeg i starten af 80’erne, som statsansat, arbejdede med de forskellige versioner af sandheden om borgere m.v. som fandtes i henholdsvis den statslige og den kommunale sektor.
Set i et globalt perspektiv er Danmark dog heldigere stillet end de fleste andre lande som for eksempel Storbritannien, hvor jeg bor nu. Her er der ingen central personregistrering og derfor mange flere versioner af sandheden.
Skrev i øvrigt for nylig en lille blog post om den slags reference data:
http://liliendahl.com/2012/02/07/the-big-abc-of-reference-data/
En sjov ting er også at teksten lugter langt væk af at være oversat fra højtideligt tysk.
Tak for svaret Hvid. Har blogget på det konkurrerende medie om dette:
Hvid, ved du om der er genbrugt noget fra elektronisk tingslysning i skibe (som startede i 1988) i tinglysning i fast ejendom eller om der blev lavet en samlet analyse af behovet for (nye) services på alle områder?
@Henrik Hvid: Det der har undret mig er, at den danske stat set som en samlet organisation har valgt køre parallelle adskilte forløb på henholdsvis tinglysning i skibe og tinglysning i fast ejendom med hver sin version af den dybe tallerken. Prøvelsen omkring matriklen er forskellig i de to tilfælde men adkomstrettigheder, panterettigheder og andre rettigheder må være samme surdej.
For mig at se består den digitale tinglysning i fast ejendom af 2 store klumper, som der hver for sig allerede eksisterede løsninger på:
• Tinglysning i skibe har været elektronisk i Danmark i 20 år • Digital indberetning i almindelighed har eksisteret på mange områder i mange år
Så Johns bemærkning om at genopfinde den dybe tallerken er helt på sin plads.
Jesper, det er fint nok.
Jeg tror at 9’eren er den mest skelsættende begivenhed med Youtube som eksponent for de andre efterfølgende sociale tjenester.
Fremkomsten af sociale medier er i hvert fald det, som har forandret min personlige færden i IT-branchen mest i det sidste årti.
Ja, det er jo symptomatisk, at der tilsyneladende ikke er sket en sk.. den sidste halvdel af årtiet, som i høj grad har tilhørt de sociale medier.
Juni 2009 kunne være et bud, hvor oprøret efter det iranske præsidentvalg bragte Twitter i fokus, fordi det var her – og ikke på CNN – at nyhederne blev serveret.
Mere om dette her:
Et velfungerende CVR register med en god datakvalitet er i øvrigt også et godt fundament for en god datakvalitet rundt omkring i kunderegistre, leverandørfortegnelser og så videre i mange danske virksomheder.
Den samlede besparelse for samfundet kan derfor godt blive større hvis brugen af CVR registret – enten direkte eller gennem private udbydere af CVR data – bliver mere konsekvent.
Mere om dette her:
http://liliendahl.wordpress.com/2009/11/17/ongoing-data-maintenance
Men hvad med CPR? Det er da vist endnu mere oldnordisk.
Jeg har altid haft det frygteligt svært med at opdele en virksomhed i “forretningen og IT”. IT er og bliver en (stadig større) del af forretningen. Opdelingen er ligeså så dum som at sige, at virksomheden består af ”salg og de andre” eller ”marketing og de jordnære”.
Netop når vi taler om serviceorientering er det oplagt at tænke i en symbiose af mennesker, processer og teknologi, hvor det ikke er et element, der går forud for de andre, men hvor det er samspillet, der gør udslaget.
Det betyder så, at alle traditionelt forretningsorienterede mennesker kommer til at tilegne sig IT-forståelse ligesom traditionelt teknologiorienterede mennesker kommer til at tilegne sig forretningsforståelse.
Kendte ikke YMMV. Slog det op. Betyder nok ”Your Mileage May Vary”, men det kan også være ”You Make Me Vomit” :-)
Sjovt nok skrev jeg netop i går en blog om zen begrebet mu – det at du ikke altid kan besvare et ja/nej spørgsmål med ja eller nej (eller ved ikke):
Der er flere forklaringer derude på, hvad der gik galt (i det omfang, at det er så galt).
Selvom det fuldt ud er muligt at tale SOA uden nødvendigvis at tale IT, er der ingen, der gør det.
”Things” bliver i IT-systemer repræsenteret af data og i en nylig blog af David Linthicum siges det: Lack of Focus on Data Killing SOA
http://www.ebizq.net/blogs/linthicum/2009/07/lack_of_focus_on_data_killing.php
@Henrik Hvid. Ad tinglysning i ejendom, biler, skibe. Det lyder enkelt (og er det måske også) men:
• Formentlig er der stadig forskel på det tekniske miljø hvor tinglysning i fast ejendom nu serviceres og det miljø, hvor tinglysning af skibe har været serviceret (og moderniseret) de sidste 20 år. Er det analyseret? • Stamdata er vel mere end en identifikator (matrikelnummer for fast ejendom, kendingsbogstaver/byggenummer for skibe). En matrikel opfører sig anderledes end et skib (og en bil). Er det analyseret?
Har man i øvrigt genbrugt noget viden m.v. omkring 20 års elektronisk tinglysning i skibe. Det var jo en langt billigere løsning på meget af den samme funktionalitet?
Henrik Liliendahl Sørensen