Jens Kjellerup

Hvor Open-"saucy" er du?

Godt I er kommet så langt, at i overvejer om jeres forretningsmodel er tjent med en closed source tilgang.

Set fra kundevinklen er leverandørens tilgang til kode og løsningsejerskab blevet en parameter der har vægt ved anskaffelser.

Vi har den tilgang at vi som betalende kunde ønsker at have ejerskab til løsningen - enten i form af at løsningen er open source eller at vi ejer ip-rettighederne til det udviklede.

I praksis betyder det at leverandører der alene arbejder med closed source stiller sig selv dårligt, når vi som kunde skal vælge mellem flere leverandører.

Et resultat af denne tilgang for (offentlige) kunder er OS2 fællesskabet. I OS2 samarbejder 60 kommuner og 40 leverandører om at udvikle løsninger hvor al kode er open source - se www.os2.eu.

Kode der udvikles, finansieres af kommunerne og ip-rettighederne ejes af OS2 fællesskabet. Koden frigives under en MPLv2 licens der giver leverandørerne (og andre) mulighed for at bygge kommercielle løsninger på baggrund af OS2 kode evt. kombineret med deres egen kode.

Den stigende modenhed hos kunderne fordrer en stigende vilje til at tage ansvar for ejerskabet, for arkitekturen og for udviklingsprocesser. Leverandører der forstår at agere i dette marked har en fordel.

15. november 2017 kl. 21:42
Google vil ikke lappe alvorlig Androidsårbarhed før til sommer

På iOS popper spørgsmål op om man vil give app'en adgang når den forsøger. Det giver bedre forståelse end at forhåndsgodkende alt det man ikke forstår.

Disse funktioner er også til stede på forskellige varianter af Android. Jeg har haft muligheden for at blive spurgt om, en given app må få adgang til en given funktion eller bestemte typer af data hver gang app'en forsøger at tilgå funktion eller data. Så kan jeg svare "tillad" eller "nægt" og markere om indstillingen skal huskes. Funktionen har for mig været tilstede i CyanogenOS og i LineageOS

10. maj 2017 kl. 21:19
München går tilbage til Microsoft efter fejlslagent forsøg med Linux

Jeg vil ikke kommentere diverse konspirationsteorier men her alene give mit bud på hvilke alterntiver der kunne være til MSExchange.

FOSS - der er Zarafa, Zimbra, Horde og openXchange. Alle har både understøttelse af diverse FOSS dekstop klienter men også en borwser baseret klient. Ligeledes er der support for IOS og Android. Support for WindowsPhone kender jeg ikke men det er vel næppe kerne issue't her. De fleste (hvis ikke alle) har også support for OpenLDAP og AD (og NDS) som user directory og til authentificering. Zarafa user interface er en tro kopi af MSOutlook klienten for de som er afhængige:)

NonFOSS er der både Groupwise og Notes. Begge har (igen) mobil support for native Linux og windows desktop samt IOS og Android support både gennem native klient (Notes) eller gennem understøtte af mobilplatformens native mail/kalender/kontaktbogs funktionalitet (Notes og Groupwise). Begge understøtter at anvende AD, OpenLDAP og NDS som user directory og til autentificering.

Der er således rigeligt med alternativer der kan dække behovene for mail/kalender/kontakter funktionalitet. Dette også uden at skulle ud i manuelt opsætning af ical/caldav og eller andre protokoller.

19. august 2014 kl. 20:44
Borgere må fortsat trækkes med Java trods lancering af ny Javascript-NemID

Mon Digitaliseringsstyrelsen har tænkt på at fx chromebook brugere slet ikke har mulighed for benytte java. Vi venter derfor fortsat på at få adgang til javascript nemid. Mon V2 kunne presse for en dato for hvornår javascript nemid bliver tilgængeligt for alle platforme?

4. august 2014 kl. 20:32
Tror du på julemanden .. og din backup?

Jeg benytter OpenMediaVault (OMV) NAS distro med OwnCloud. Owncloud sikrer at filer synkroniseres fra den enkelte bruger/pc/mobil ind på det primære OMV NAS. Jeg har bygget et backup OMV NAS af en gammel tynd klient pc og et par 3½" diske. En gang om måneden bliver dette Backup NAS hentet hjem og startet op på lokalnettet. Det vil via rsync pull'e alle data fra det primære NAS. Næste morgen lukker jeg Backup NAS og bringer det off site. Jeg har et par gange måtte restore pga datafejl eller "data fjumseri". Det er lykkedes at genskabe data fra Backup NAS i alle tilfældene. Kombinationen af OVM og Owncloud kan anbefales.

12. maj 2014 kl. 21:28
Haves: Skod ADSL linje. Ønskes: Virtuel server

Ronnie har dog ret i at mange overser udgifterne til strøm ved at køre en hjemmeserver. Hvis du har en computer der konstant brænder 100 watt, så bliver det til 876 kWh på et år eller cirka 1800 kroner.

Man kan jo vælge at bruge KVM eller lignende på den nas der alligevel skal stå derhjemme. Jeg bruger OpenMediaVault på en lille AMD E350 som nas http://forums.openmediavault.org/viewtopic.php?f=8&t=2680 - den trækker godt 40w i snit. Den slukker hver nat kl 02:00 og starter igen næste morgen.

Min mailserver og ownCloud, som begge skal køre 24/7, har jeg nu på et Cubieboard med en ssd disk på. De trækker tilsammen mellem 1,7 og 2,4 w på primærsiden. Jeg tror det bliver svært at finde hosting til de priser.

Jeg hører så også til de heldige der fik fiber hos DONG inden TDC købte DONGs fibernet så forbindelsen ud af huset er absolut fri for problemer.

27. september 2013 kl. 08:50
eValg: Alternative Ideer

Jeg var i 1990'erne involveret i et projekt hvor vi aflæste madbestillingssedler ved at scanne dem i en industriscanner. Scanneren kunne læse de ca 10.000 bestillingssedler på under en halv time. Bestillingsedlerne bestod af en række standardposter der kunne afkrydses.

Aflæsningen foregik ved at hver seddel blev fotograferet i scanneren og efterfølgende blev der lavet billedgenkendelse efter hvor på sedlerne der var sat kryds. Billeder af bestillingssedler uden valide krydser blev sendt til manuelt eftersyn - ikke sedlen men billedet.

En stemmeseddel er meget lig disse madbestillingssedler - bortset fra at på stemmesedlen må der kun være et meget begrænset antal krydser.

Jeg har tidligere tænkt at dette kunne bruges til 'elektronisk' optælling af stemmer ved valg. Når valget var slut blev stemmesedlerne kørt gennem scanneren på hvert valgsted eller i hver valgkreds. Billeder af stemmesedler med fejl blev sendt til manuelt gennemsyn. Alle andre stemmesedler tælles op elektronisk. Hvis der er tvivl om optællingsresultatet kan alle stemmesedlerne lægges i scanneren igen.

Jeg vil gætte på at når scanneren har spyttet det samme optællingsresultat ud tre gange i træk er tvivlen på validiteten af optællingen forstummet.

Fordelen ved metoden er at de positive værdier ved vores valgsystem (gennemskuelighed, deltagelse etc.) bevares, samtidigt med at vi forsimpler indsatsen med optællingen.

Hvis en sådan optællingsløsning kommer på plads, mangler vi at se på processen før og efter. 'Før' forstået som valglisterne, valgkortet mv. helt frem til borgeren modtagelse af en blank stemmeseddel i hånden. 'Efter' forstået som en aflevering af valgresultatet på et velstruktureret og moderne digitalt service interface.

17. december 2012 kl. 14:54
Søges: Børnevenlig smartphone

"Jeg synes at det er svært at komme med godt bud på billig smartphone til et barn der i forvejen fx bruger iPad. Overvej en anden gave:-) Måske noget uden batterier eller ledninger."

Min oplevelse er, at det er fuldstændigt ligegyldigt hvad ungerne er vant til at benytte. Her i huset bruger de mormors iPad, vores Tab'er, mormors iPhone og vores forskellige Android telefoner i flæng. At jeg skiftede deres HTC'er fra Froyo med standard Sense interface til ICS uden Sense omtalte de ikke med et ord.

Børn er i modsætning til de fleste voksne eksperter i kompetenceoverførsel. De sidder af samme grund ikke så fast i om brugerinterface't ser ud på den ene eller den anden måde. Hvis de i morgen fik en Wp8 mellem fingrene ville det tage dem få minutter at nå frem til det de gerne ville bruge den til.

-...og hvorfor virker citer knappen lige pludseligt ikke mere?!?

3. december 2012 kl. 20:26
Søges: Børnevenlig smartphone

Telefonen skal fungere out-of-the-box for en pige på 8 år.

Det gør den skam også. Forestiller du dig at jeg sætter børnene til at installere og konfigurere deres telefoner. Hvis det er hvad du gør med en iPhone4 til den 8 årige ender du nok her:http://politiken.dk/tjek/penge/jura/ECE1826913/ulf-blev-laenset-for-10000-kroner-da-hans-datter-spillede-paa-mobilen/

Jeg mener sagen drejer sig om at levere et attraktivt (forstå billigt men samtidigt ikke for oldschool) tilbud til de nye smartphone brugere 8 - 12 årige. Det skulle samtidigt dække børnenes behov for funktionalitet og forældrenes behov for kontrol over økonomi og forbrug. Sidste parameter var at mindske det økonomisk tab hvis (eller rettere når) den blev tab, glemt, ødelagt...

Hvis løsningen for dig er en iPhone4 så ok med mig.

Mine børn (fra 8 år og opad) får tingene til at fungere out-of-the-box med den leverance jeg tidligere har beskrevet - gammel HTC desire med en nyere android på og virtuel hukommelse.

Mit tidsforbrug i den sammenhæng modsvarer nogenlunde den tid jeg ville bruge på at finde og bestille en iPhone4 over nettet og konfigurering af samme.

Samtidigt lærer børnene - gennem de voksnes eksempel - at man godt kan tage ejerskab til den teknologi der omgiver en, så man ikke bare står tilbage som en fortabt forbruger/offer når man løber imod den mur af begrænsninger leverandørerne bygger op omkring deres produkter.

3. december 2012 kl. 16:05
Søges: Børnevenlig smartphone

Jeg har givet børnene 8 + 10 år hver en brugt HTC desire. I begge tilfælde var den kasseret pga ødelagt digitizer efter fald. Installation af ny digitizer tog 20 minutter mens jeg ventede og kostede 350 kr pr. telefon. De har også fået et gummietui omkring telefonen.

Jeg har installeret begge telefoner med Evervolv android 4.0.4 ICShttp://ics.sandvold.as/2012/09/beta-01821-1709.htmlRooting blev foretaget med http://www.revolytionary.ioNyt ICS incl root'ing tog ca. 15 min pr. telefon.

Da Desire'n "kun" har 512 Mb ram har jeg laver en 'virtuel hukommelse' (int2ext4) på 1024 Mb. Nu har hver telefon så 1.5Gb ram. Hvis man benytter class 4 eller bedre SD kort til virtuel hukommelse virker det fint. På trods af utallige installationer af spil mv. har ingen af dem kunnet fylde hukommelsen op. Det er kun første gang den startes op og SD kortet prep'es at man mærker at der anvendes virtuel hukommelse - første opstart kan tage op til 5 minutter. Under normal brug mærkes det ikke på hastigheden.

Disse gamle Desire kører klippestabilt. Vi booter dem en gang hver søndag så vi er sikre på at få ryddet op i hukommelsen. Mellem søndagene kører det bare som det skal med alle funktioner og spil.

Alt i alt giver denne en telefon med rimelig processor, god skærm og acceptabel mængde hukommelse. Samtidigt er prisen så lav at det ikke medfører nogle katastrofer hvis en af dem bliver mistet eller går i stykker.

De har fået hver et abonnement med 3Gb data og 3 timer taletid pr. måned. fri sms og mms. Det koster os 99 k. pr. abonnement. De er ikke i nærheden af det forbrug så måske vi skal kigge på en anden type abonnement.

Indtil videre er der gået 6 måneder uden andre uheld end at drengen på 10 en enkelt gang har glemt sin i klubben. Da der er installeret Prey på den, var den til at skaffe tilveje igen.

Alt i alt en styk pris på 350 kr for en rimelig god up-to-date telefon med 1,5Gb hukommelse og en god skærm.

3. december 2012 kl. 11:17
Oprop! Lav en FOSS eValgsløsning

Jeg har tidligere leget med sådanne tanker og er gerne med.

Hvad angår UUID er der faktisk en sådan i den endnu ikke vedtagne OIO PersonPart standard. Denne er implementeret i FOSS projektet CPRbroker.

Det er inderigsministariet der står for alle valgdata: de ligger også inde med alle rådata til en landsdækkende installation af CPRbroker kunne dette meget passende være et sted at starte med identifikations/anonymitetsdelen.

Det ville være skønt om man kunne gøre sig uafhængig af valgstedet - i det mindste indenfor samme valgkreds - hvis valgliste præsentationen fra et 'fremmed' valgsted bliver for vanskelig.

20. november 2012 kl. 21:32
Mikrocomputeren Raspberry Pi til under 200 kroner sat til salg - og er udsolgt

Jeg har min RPi fra anden bølge - en rev1 udgave. Jeg har prøvet den til lidt af hvert. Som mediecenter frontend fungerer den med OpenELEC fint op mod min myth server. Dog er brugerinterface't lidt langsomt men hvad kan man forvente til 350 kr. Jeg har også anvendt raspbian. Her virker den mere kvik men der ydnyttes også alle elementer af den optimalt - kan anbefales. Hvis der kommer en myth compileret til raspbian har men den fuldendte frontend.

Hvsi den skal bruges som frontend kan det betale sig at købe de ekstra codecs til mpeg2 og vc-1:http://www.raspberrypi.com/mpeg-2-license-key/

Jeg skal igang med at lege lidt med den mindste og se om vi kan "udnytte" hendes nysgerrighed til at være lidt kreative sammen på den.

27. september 2012 kl. 20:52
Bankfilialer bruger 23 år gammel Wordperfect 5.1

Historien er at Microsoft ikke offentliggjorde alle Windows API'erne. Det medførte at de første udgaver af Wordperfect for Windows kørte meget langsomt og ofte havde umotiverede nedbrud. I mens brugte MSOffice de ikke offentliggjorte API'er og fungerede fint under Windows. Problemerne med mange umotiverede nedbrud og langsom afvikling ramte både WP for Windows 5.2, 6.0 og 6.1.

Monopolistens unfair metode bar frugt - kunderne flygtede forståeligt over i MSOffice og Word.

Wordperfect stod tilbage med et velfungerende DOS produkt og et dårligt fungerende Windows produkt samt en topmoderne (HTML lignende) offentliggjort dokument specifikkation.

Sammenlignet med .WPD formatet ligner specifikkationen af .doc formatet noget der er kastet ind med en kulskovl af 20 ikke kommunikerende personer

Havde MS ikke misbrugt deres monopolviden om API'et og havde offentliggjort hele Windows API'et havde vi ikke haft de millioner at dokumenter defineret i et ustruktureret og dengang lukket format .doc. Sandsynligvis ville hele dokumentformat diskussionen have været overflødig.

10. maj 2012 kl. 13:47
Dit cpr-nummer koster kassen

En række kommuner samt den hedengangne IT- og telestyrelse har af samme grunde som Ole nævner arbejdet på projektet CPR-broker og standarden PersonPart.

CPR-broker er en tværgående it-arkitekturkomponent der efter den midlertidige OIO standard - PersonPart - kan levere entydige informationer om CPR og identitet til løsninger i en it-infrastruktur. CPR-broker'en har moduler til at trække omkostningseffektivt på de eksisterende CPR-tjenester. som DPR, CPR online, EOM etc.

CPR-broker kildekoden med tilhørende dokumentation er tilgængeligt på http://digitaliser.dk/group/569545

Vi arbejder pt. at skabe et tværkommunalt ejerskabs- og governanceforum for CPR-broker'en.

26. februar 2012 kl. 21:47
Digital video med Linux: Hvilken HW bruger du?

Hver tuner i HDHomerun kan sættes op seperat, så den ene kører DVB-T og den anden kører DVB-C. Også kan man vælg bare bruge en spilter til at føre dem ind i HDHomerun. Men om kanalerne konflikter ved jeg ikke.

Ja den nye HDHR3-EU kan tage begge typer af signaler men den har kun ét antenne stik - Det er derfor ikke muligt at føre signal både fra DVB-T og DVB-C ind i den på samme tid.

Har selv haft den nyeste HDHR3-EU i januar måned og jeg opgave at få den sat op til DVB-C med Stofa, på Mythbuntu, opensuse, mythdora.Da det kræver at man selv laver en konfigurations fil hvor alle program oplysninger ligger i.

I min Mythbuntu 10.04 installation startede jeg Synaptic Pakkehåndtering og valgte at installere hdhomerun-config-gui. Jeg brugte hdhomerun-config-gui til at indstille min HDHR3-EU, firmware opdatere osv. Derfra var det at gå ind i mythtvsetup, vælge tuneren - mythtv fandt den selv på netværket - og søge efter kanaler. Alt foregår i gui. Lettere kan det næsten ikke blive. Og jeg anvender Yousee som ellers er berygtet for at anvende nonstandard opsætning og "underlige" kanal frekvenser.

12. februar 2012 kl. 10:10
Digital video med Linux: Hvilken HW bruger du?

Jeg anvender Mythtv (Mythbuntu) 0.24 + fixes med en HDHomerun (HDHR3 EU) Jeg havde tidligere to stk Anysee E30 combo plus tunere men skiftede til HDhomerun pga den bedre og mere direkte understøttelse af Linux.

Det er en stor fordel at du bare kan sætte din HDhomerun fysisk hvor du vil, bare den har en netværksforbindelse - så virker det.

Søgning og tuning af kanaler under MythTV fungerer med HDhomerun helt problemfrit på både Boxer (DVB-T) og Yousee (DVB-C). Noget der ellers kan være en prøvelse med Anysee tunerne.

Eneste ulempe ved HDhomerun i den nye udgave er at der kun er én antenne indgang til begge tunere. Det medfører at din HDhomerun skal køre enten DVB-C eller DVB-T på begge tunere. Hvis du vil have tuner til både DVB-C og til DVB-T samtidigt kræver det således to stk HDhomerun.

Til gengæld får du for ca 1200 kr to tunere ved at købe HDhomerun. Hvis du køber en Anysee E30 Combo plus koster det ca 800 kr for én tuner.

/jens

11. februar 2012 kl. 00:35
Brancher, der hader kunder

Nu ved jeg ikke hvilken musik du lytter til, eller hvilket anlæg du har (højttalere, benytter du en CD/DVD afspiller, eller er det line out fra en DAC på en built-in lydkort). Men med 256 Kbps AAC (iTunes), så er vi nok derhenne hvor du skal have specielle samples for at kunne høre forskel på lossless (FLAC) og 256 Kbps AAC.
Folk er ikke interesserede i forskellen mellem lossless og 256 Kbps AAC eller 320 Kbps MP3.
Det har været forsøgt med Auper Audio CD og DVD Audio at markedsfører super digital lyd, men folk er ikke interesserede.

Sjovt som denne myte om at "folk ikke ikke er interesseret i kvalitet" bæres frem igen og igen. Jeg kender rigtigt mange der er interesseret i kvalitet. De vil allesammen gerne bruge deres surt indtjente midler til at opnå en sublim lyd oplevelse hvis den kan købes.

Jeg anerkender at vi ikke er en konsumgruppe der køber dagens komprimerede og teknisk kønsløse forlænger af FM-P3 hittet. Til gengæld betaler vi gerne overpris for at få en kvalitetsvare der kan give en sublim lydoplevelse hjemme i sofaen.

Jeg er selv en af dem, som har rippet min CD-samling til FLAC med EAC & AccurateRIP. Jeg køber også musik fra HDtracks.com i 192/24 format. Jeg støtter Magnatunes.com som nogle af de tjenester der gider levere kvalitet. Jeg har også selv digitaliseret et par LP'er fordi kvaliteten og dermed nydelsen ved at lytte blev så meget bedre end at købe en remasteret CD.

Køber jeg musik på itunes, lytter jeg til spotify eller yousee play? - sjældent grænsende til aldrig. Kvaliteten er typisk så ringe at oplevelsen i mine ører er tæt på at sammenligne med at gå i supermarkedet og høre på deres muzak. Jeg vil ikke underkende andres behov for daglig muzak-musik nydelse og at de får noget ud af det jeg ikke kan høre/opleve. Jeg kan bare konstatere at jeg får meget begrænset nydelse ud af det. Jeg taler ikke om musiktypen eller udøvelsen, men alene om den kvalitet musikken videreformidles i.

I mine øjne er det mest interessante aspekt omkring rettigheder til musik er, hvordan jeg beviser, at jeg har erhvervet brugsretten til de godt 1600 CD'er jeg i dag har liggende i flac formatet på min NAS? Pt-ligger alle CD'erne på loftet i et par banankasser. Tilsvarende for de DVD'er der er rippet ind på MythTV-serveren. Tilsvarende gemmer jeg pt. alle mails på bekræftelse af køb af musik på nettet.

Banankasserne kan så trækkes frem hvis jeg en dag skulle få besøg af nogle rettighedshaver der vil tjekke om jeg har piratkopier. Spørgsmålet er så hvor længe jeg skal gemme dokumentationen i form af fysiske medier på loftet?

1. februar 2012 kl. 11:39
Ubuntu: Not, Linux Mint: HOT

Da min oftest anvendte pc er en 12" er jeg rigtigt glad for Unity. Har dog udvidet Unity med diverse X-Ayatana-Desktop-Shortcuts i .local/share/applications (se fx http://maketecheasier.com/8-really-useful-ubuntu-unity-quicklists/2011/05/07)

På en lille 12" skærm har Unity været en stor forbedring over det gamle gnome2 interface.

Hvad angår andre brugere har mormor, farfar haft både Mint (Helena) og Ubuntu. Af disse er det erfaringen at Ubuntu 11.04 med Gnome 2 fungerer bedre end Mint. Der er lidt for meget "støj" i Mints opbygning af menuer.

Jeg har endnu ikke haft muligheden for at skifte dem til Unity men jeg tror det vil være et godt interface til dem. Her er det nødvendige der dækker deres behov så de ment kan løse deres opgaver. Ingen "støj" fra en masse menuvalg som de alligevel ikke bruger.

Jeg kan forstå mange brugeres oplevelser af at Unity er "anderledes" og jeg kan se at hvis man har en stor skærm giver Unitys kompakte interface mindre mening.

I min 12" hverdag er Unity et fremskridt over Gnome 2. Særligt at der er lavet så mange default keyboard shortcuts. Man kan (næsten) manøvrere hele interfacet uden at bruge mus/trackpoint. Problemet med at åbne nye terminaler løser jeg med tastekombinationen ctrl+alt+t.

Jeg er glad for de mange forsøg på at modernisere/udvikle både KDE, Gnome og Unity. jeg håber de forskellige parter bliver ved med at forsøge at gøre vores anvendelse af computere sjovere/lettere/bedre.

7. december 2011 kl. 09:49
Bekæmp den musikalske fattigdom

Jeg nyder meget at have adgang til al min musik via mit nas i stedet for at skulle have stuen plastret til med CD æsker. Nu sidder jeg i sofaen med min controller og kan nyde at lytte og behøver ikke rejse mig hvis jeg vil høre noget andet.

Forudsætningen for nydelsen er at musikken er rippet med EAC i flac format. Selv 320 kb/sek mp3 kompression forfladiger lyden og decimerer nydelsen.

Jeg har ikke forstået hvorfor musikken skal forringes/komprimeres for at spare diskplads - gigabyte er jo nærmest noget man fodrer svin med nu om dage.

Og ja - når jeg en enkelt gang finder en LP frem er det da et nostalgisk gensyn med tider hvor avanceret cover art havde en stor indflydelse på hvilke målgruppe en udgivelse/et band kunne nå.

Jeg husker fx. stadig den 3 dobbelte live LP med Santana hvor coveret kunne foldes ud i adskillige lag så det til sidst dækkede et mellemstort gulvtæppe. Det var en udgivelse for flipperne med hang til kulørte tæpper på væggen og røgelsespinde.

1. marts 2011 kl. 21:10
DLNA ... er det den vej jeg skal med mit fladskærms-TV?

Jeg bruger Mythtv (mythbuntu 10.10 med mythtv 0.24) til både streaming af live tv og til optagelser.

Frontends består af en lille Acer aspire revo 3600 med HDMI udgang til fjernsynet. Andre frontends er eee901 samt diverse andre bærbare alle med Ubuntu og mythtv 0.24. Alle frontends kan klare alle medietyper som ligger på mythserveren.

Serveren har 2 Anysee tunere som kan klare fire samtidige kanaler. Alle filer lægges på mit qnap nas så serveren har alene en lille ssd bootdisk.

Jeg har på det seneste forsøgt at se optagelser på hhv Samsung Galaxy Tab og på min HTC Desire. Det fungerer fint med UpnPlay så længe jeg holder mig til de formater Android 2.2 understøtter. Videoer står knivskarpt på disse små enheder. Den eneste begrænsning ved Android er manglen på understøttelse af mpeg2.

Det ville være dejligt om der en dag kom en egentlig mythtv frontend til android.

Med Galaxy Tab'en og UpnPlay bliver frontenden nok ikke meget tyndere og lettere.

1. december 2010 kl. 20:57