Carsten Bøgh Poulsen

Mandagsgnavpotten vil omkalfatre det danske sprog

Ord sniger sig ind, hvis de kan anvendes til at imponere, især modparten. Måske har omkalfaltre været anvendt i en kontekst, hvor ordets korrekte eller nøjagtige betydning har være ligegyldig. Modparten i diskussionen, hvor ordet blev anvendt, har måske ikke kendt ordet, men ville ikke stå tilbage som ukyndig og har taget ordet op i replikken. Sådan: Vi har nu en ny betydning af et ellers veldefineret ord. Men ordet kan også komme ud af det blå for derefter at blive anerkendt som en værdifuld betegnelse. Sykregen er/har været anvendt som kvalitetsbetegenelse på rødvin og som filosofisk drejningsmåler i diskussioner, men det ændrer ikke ved, at ordets oprindelse er negerkys stavet bagfra. Altså et ord (sykregen) uden nogen som helst værdi andet end hvad modtageren - ikke afsenderen - har lagt i det. Så det har måske været væsentligt, at forstavelsen (om, som i at lave om, ændre) har indikeret handling uden at hovedordet egentlig har den rigtige mening.

13. oktober 2020 kl. 11:45
Ny dansk forskning: 3 ud af 10 studerende og ansatte falder for phishingangreb

Nordea har lært det (jeg bliver ikke betalt for dette :-) ), der er ingen links i deres mails og de gør desuden opmærksom på det i hver eneste mail/SMS!! I begyndelsen syntes jeg, at det var besværligt, men når jeg alligevel skal bruge deres app, er det INTET problem, snarere en relativ tryghed.

5. oktober 2020 kl. 11:01
Måske skulle vi også droppe ordet computer..

Gad vide, hvor mange, der forbinder 'eskimo' med kolonialisme i dag?? Med det argument, hvis man havde kaldt dem inuitter fra starten, så ville man forbinde inuitter med kolonialisme??

5. august 2020 kl. 11:28
Måske skulle vi også droppe ordet computer..

Diskussionen er vedholdende fordi ord og holdning sammenblandes. Ord har i sig selv ikke nogen holdning, men mennesker tillægger ord holdninger, hvilket er en komplet misforståelse. Fordi man ændrer ordet (betegnelsen) for et menneske, en gruppe eller et folk, ændrer det så afgjort ikke holdningen til den selvsamme person, gruppe eller folk. Fordi man kalder en mørkhudet for neger, farvet, eller dunkel eller mørk eller hvad man efterhånden har fundet på af betegnelser, så er holdningen til denne gruppe stadig den samme, fordi historierne bag ikke ændrer sig med ordet eller betegnelsen. Hvis en gruppe har været slaver eller for den sags skyld computere og man forbinder slaver med en befolkning med hudfarve mørkere end skandinaver, så ændrer historien sig ikke. Mørkhudede har uanset om vi kalder dem for negere, (fejl)farvede, tanned, eller grønne en historie, som er anderledes end alle andres, på samme måde, som skandinaver måske har været frådende vikinger eller slavehandlere, hvilket i mine øjne heller ikke er umiddelbart attråværdigt. Vikingerne holdt også slaver, men der er stadig noget heroisk omkring vikinger, ikke? Og mange nulevende hvide skandinaver har sikkert aner, som har været slaver?

Men folk ønsker at forandre sig. Nogen til det værre og nogen til det bedre. Dommerne sætter klistermærker på den nye tilstand og pludselig er det godt eller skidt - nogen gange knyttet til hudfarven eller bostedet .... hvem er i øvrigt dommere på dette?

Kom nu ind til benet: Vi har alle en historie. På godt og ondt. Men jeg behandler andre, som de behandler mig. Hvis de vil det godt, er de i mine øje gode mennesker. Og så er det for mig fuldstændig ligegyldigt, hviklen betegnelse de har på mig eller jeg har på dem. Det praktiske ligger i identifikation/identitet, som ligger i status (hudfarve) og historie (slave/slavehandler). Men når betegnelser går hen og afspejler holdning, er vi på et forkert spor, for det forandrer ingenting at kalde nogen noget andet. Gammel vin på nye flasker smager kun bedre, fordi den er blevet dekanteret og bærmen er hældt fra. Den menneskelige bærme er de negative holdninger, som vi har til hinanden. Skift HOLDNINGERNE ud ikke ordene og vi vil alle få det bedre.

5. august 2020 kl. 11:16
TDC suger folks selvvalgte wifi-kodeord ud af routere og gemmer dem i klartekst

Jeg har sat min egen router op og formået at få TDC til at acceptere denne, så jeg er fri for at bruge strøm til en ubrugelig router. Samtidig har jeg opnået en løsning, som har en langt større anvendelighed....og så skifter jeg snar til en anden udbyder med langt større båndbredde til samme pris :-)

10. juni 2016 kl. 11:29
Vandfaldsmodellen hænger fast selvom alle taler om agil udvikling

Desværre vil vandfaldsmodellen (VM) ofte bevirke, at krav specificeres ud fra opdragsgiverens kendte viden. Derved afskærer han sig i høj grad fra at lade udviklerne tilføre ny viden til projektet og eventuelt opnå en bedre løsning end den, som VM kravspecifikationen lægger op til. Det er en L-løsning.

8. juni 2016 kl. 13:46
Vandfaldsmodellen hænger fast selvom alle taler om agil udvikling

Jeg tror, at vandfaldsmodellen finder anvendelse når opdragsgiveren ikke kender værdien af produktet, men skal kunne forsvare investeringen før opgaven startes. Der laves en simpel forretningsmodel, som skal godkendes af en djøf'er (undskyld stereotypen :-)) og hvis regnestykket ikke hænger sammen, forkastes projektet. Anderledes ser det ud, hvis projektet er en betingelse for en anden del af en forretning. Her vil der stadig blive set på økonomien, men her er udgangspunktet, at den centrale forretning ikke kan gennemføres uden at underprojetet leverer funktionalitet, som i øvrigt undertiden ikke kendes når hovedprojektet startes. Her vil omstillignsfilosofien spille ind og næsten automatisk sørge for, at projektet gennemføres agilt forstået som: vi ved ikke fra starten hvordan dette skal fungere, men vi bliver nødt til at gå i gang. Udfordringen for at gennemføre alle projekter agilt bliver derved, at hovedprojektet skal blive klar over, at deres mission ikke kan føres ud i levet uden underprojektet og derved fjerne forretningsfokus fra underprojektet. Djøf'eren skal ud af ligningen som projektstarter. Ikke at djøf'eren skal miste sin betydning, men fokus skal fjernes fra at retfærdiggøre prpjektøkonomien fra starten, men overlade definitionen af kravene til projektgruppen under gennemførelsen i stedet for at forsøge at vide alt fra starten - banal viden, men sandt.

8. juni 2016 kl. 13:41
Applikationsudvikling rykker ud af it-afdelingen og bliver hvermandseje

Jeg tror, at det har noget med skalering at gøre: Ofte har en lille gruppe i et projekt eller en lille administrerende gruppe et behov for at kunne øge produktionen, men er forhindret af IT afdelingen, som ikke har ressourcer og viden til at lave en meget smal, men særdeles anvendelig app til gruppen. Her vil denne slags metoder og værktøjer komme til sin ret. Men problemet med at tage en smal app og skalere den til firmaet eller videre mislykkes ofte netop på grund af jeres argumenter. Så til de små produktionsforbedringer er det i høj grad anvendeligt.

23. februar 2016 kl. 11:12
Forsker om kryptoforbud mod terror: »Det svarer til at ville forbyde simpel anvendelse af regning eller matematik«

Det må man sikkert gerne, fordi det er en offentlig kendt metode og kode. Hvis du sender i morse, kan jeg uden videre aflæse din meddelelse. Hvis altså ikke meddelelsen er krypteret. Hvis du følger din egen ide, må man ikke engang lagre tekst digitalt, hverken i ASCII eller EBCDIC, for her er blyantskrevne tegn omdannet til kode.

17. november 2015 kl. 11:39
Forsker om kryptoforbud mod terror: »Det svarer til at ville forbyde simpel anvendelse af regning eller matematik«

Jeg tror nu, at med 'privat' menes 'ikke-officiel'. Firmaer er almindeligvis private. Det betyder, at kun statsmagten, det offentlige eller en anden anerkendt myndighed må benytte kryptering.

17. november 2015 kl. 11:33
Når en selvkørende bil skal vælge mellem at ramme et barn eller to pensionister: Hvad er programmørens ansvar?

Jeg sekunderer Torben. Jeg anser ikke en eller flere programmører som værende i stand til at omsætte samtlige krav til at kunne fremføre en bil eller lignende. Dertil skal der alt for megen anden domæneviden til. Så simpelt som hvor styrer man en motor; jo der er allerede en motorstyring, men den er lavet som et samarbejde mellem programmører, som ved en masse om indlejrede systemer og folk, som ved noget om motorer. Så med mindre man anser programmører som værende særdeles alvidende, så tror jeg at nogen med juridisk og moralsk (oxymoron :-) ) viden skal sætte sig sammen og specificere overfor programmøren, hvordan bilen skal reagere i situationen.

12. juni 2015 kl. 12:49
Offer for rejsekort-spidsfindighed: Kørte 2x3 zoner - betalte for 8

Jeg var uregelmæssig bruger: Tidligere brugte jeg det offentlige transportsystem når det af en eller anden grund var mere optimalt. Jeg synes dengang, at det var besværligt, men dog en fin service til København og retur. Jeg anskaffede derfor et rejsekort, for jeg ville da gerne have den billigste billet og så var jeg fri for at huske at købe billet eller klippekort.

Den misforståelse er jeg for længst kommet mig over. Rejsekortet er sendt retur og jeg bruger aldrig bus, tog eller metro mere. Kun i Paris og London. Jeg nåede faktisk aldrig at bruge kortet. Det er simpelt hen for bøvlet. Diskussionen i denne tråd viser det alt for tydeligt.

14. august 2014 kl. 14:01
Datalog: Hvorfor skal jeg tvinges til elendig selvbetjening på nettet?

Kunne det være en ide, hvis man adskilte frontend fra backend, så andre kan frit tilbyde brugerinterfacet? Serviceudbyderen stiller data til rådighed og modtager og besvarer forespørgsler, men selve brugerinterfacet kan tilbydes af firmaer, som mener at have forstand på dette. Jeg er selvfølgelig sikker på, at nogen vil opponere i sikkerhedens navn, hvilket selvfølgelig skal overholdes, men jeg tror, at det er muligt at lave den slags løsninger.

26. juli 2013 kl. 12:55
Datalog: Hvorfor skal jeg tvinges til elendig selvbetjening på nettet?

Du må ikke tro, at cure4you.dk er bedre -.- Hele konceptet er baseret på, at cure4you kan sælge dig tillægsydelser. Det er ikke engang muligt for brugeren at vælge en anden til kontakten til lægen. Lægen er bundet til cure4you, men er ikke brugeren. Det er den stakkels patient.

26. juli 2013 kl. 12:49
Datalog: Hvorfor skal jeg tvinges til elendig selvbetjening på nettet?

Jeg tror, at problemet er, at de, som idriftsætter selvbetjeninger ikke har gjort sig den ulejlighed at gennemtænke, hvad brugeren skal foretage sig. Med den tidligere betjente løsninger, var der jo en dialog mellem to mennesker, som hurtigt kunne omstille sig til den variant af opgave, som henvendelse faktisk drejede sig om. Nu forsøger man sig med 'one-size-fits-all', som ikke tager de tidligere menneskelige hensyn. Der skal en meget større indsats til fra service-udbyderens side, for at selvbetjeningerne kommer til at fungere ordentligt. Jeg fornemmer, at jo mere der er tale om en offentlig instans eller et faktisk monopol (eks.: NemID) jo dårligere er selvbetjeningssystemet. Skat er nok en af undtagelserne.

26. juli 2013 kl. 11:22
Dansk aktiecomputer skal slå markedet med skjulte mønstre i gamle data

Jeg mener at have læst, at mønsteret for aktiehandel følger de almindelige kaos-teorier. Ifølge kaos teorien er det ikke muligt at forudsige noget som helst på grundlag af historiske mønstre (jfr Historie er historie) undtagen på meget kort sigt. Men i de tilfælde er menneskets intuition lige så god som komplicerede datamodeller. Det er da rigtigt, at der gennem tiden har været nogle kvasistationære situationer, men det har ikke været muligt at forudsige hvornår de starter og slutter eller efterfølgende finde modeller, som kan forklare periodernes eksistens eller udtale sig om genbrug dvs forudsigelighed.

22. februar 2013 kl. 08:56
Dansk professor advarer mod ensidigt fokus på agil-udvikling

Hvis det er dine erfaringer, så forstår jeg dig godt og er langt han ad vejen enig. Så du står ikke helt alene med dine standpunkter. Jeg tror heller ikke, at det er muligt at analysere sig til en spådom, blot der er oplysninger nok. Det er kaosteorien en indikation for. Min indgangsvinkel til problemet er, at en udvikler skal ikke bekymre sig mere endhøjst nødvendigt om andet end at lave god kode (hvis det er SW - men der gælder det samme for alle udviklere) og lave små notater de rigtige steder om, hvad det er der er lavet. Der skal så være andre, som sørger for, at udvikleren på en sammenhængende måde kan komme af med informationen og blive forsynet med ny relevant information i forhold til det arbejde, som skal udføres. Jeg mener, at Maverick skal have adgang til relevant information på det rigtige tidspunkt og kunne aflevere på samme måde. Det hedder vist LEAN. Processen mellem disse to punkter kan så være agil. Det er fint. Men hvis ikke rollerne i den totale proces er på plads og accepteret af de involverede, så giver det anledning til anarkistiske tendenser og rodet udvikling, som kunden i sidste ende ikke bliver tilfreds med. Kernen i dette er, at resultatet bliver ikke bedre end forventningerne. Hvis der ikke er klare udmeldinger om hvad resultatet af et projekt skal være, vil det være umuligt at finde den rette balance i aktiviteterne.

13. februar 2013 kl. 19:20
Dansk professor advarer mod ensidigt fokus på agil-udvikling

Jeg synes, at det er lidt odiøst at kalde det fanatikere. Det er som om, der er to modstridende parter, som dybest set vil det samme: Den ene er en Maverick, vil have fuld frihed til at gøre som han vil og den anden er blot ude på at samle nyttig information sammen og udnytte en gevinst, som består i at gøre det samme som sidst i stedet for at opfinde den dybe tallerken igen, bare lidt anderledes. Og ikke mindst sørge for at vi husker hvad vi skal lave og har lavet, så kunden i sidste ende bliver tilfreds og vil købe noget mere. Det er trods alt det vi lever af.

13. februar 2013 kl. 17:47
Dansk professor advarer mod ensidigt fokus på agil-udvikling

Min opfattelse er, at balanceproblem oftest skyldes, at der i produktets kravspecifikation (hvis den overhovedet findes) ikke er specificeret projektrelaterede krav. Når der ikke findes krav til projektets gennemførelse, vil der uvægreligt opstå tvivl om hvordan det skal gennemføres og hvilke projektrelaterede egenskaber, som skal fastholdes. Hvis f.eks. der ikke stilles krav til produktets vedligeholdelsesmuligheder efter projektet er afsluttet, vil nogen synes, at der skal være noget, mens andre ikke interesserer sig for efterløbet. Det har betydning i den agile proces, hvor de manglende krav bevirker, at deltagerne koncentrerer sig om det agile og måske glemmer, at der kan være behov for f.eks. sporing. Netop sporingen har betydning i forhold til 'hvad man skal gøre' (jfr artiklen) og registreringen af hvad der er blevet gjort glemmes ofte i den agile iver. Agilt betyder desværre ikke, at anarkiet får lov at råde, men at der er plads til i projektet at reagere hensigtsmæssigt. Dette skal så stemme overens med kravene til projektet selv. Det er ikke muligt at balancere, hvis det ikke er beskrevet hvad der skal balanceres efter.

13. februar 2013 kl. 16:24
Telia skrottede kravspec'en og gik agilt i skyen med nyt CRM på 10 uger

Jeg bliver altid så imponeret, når nogen er i stand til at frembringe et produkt uden på nogen måde at skrive ned, hvad resultatet skal være eller kunne. At udvikle agilt er i mit verdensbillede ikke i modstrid med kravspecifikationer. I agil udvikling kan kravene blot skrives ned samtidig med at de realiseres i en agil udviklingsproces. Som jeg læser artiklen, har fejlen muligvis været, at det blev forventet, at en komplet færdig kravspecifikation forelå FØR udviklingen begyndte; altså en vandfaldsmodel.

Det er altid godt at skrive hovedlinierne i det færdige produkt ned inden udviklingen begynder, for siden at udvikle på kravene i nødvendigt omgang.

(Krav)specifikationer og alige metoder er altså ikke i modstrid med hinanden.

24. september 2010 kl. 12:55