Torben Frandsen

Helsingør Kommune i kovending: Google er ikke uundværlig i folkeskolen

Alle dem der syntes at alt er uretfærdigt og Helsingør kommune er tåbelige etc etc - når jeres børn kommer hjem fra skole og siger IT'et virkede ikke rigtigt idag, da det var det der dansk-udviklede/driftede-program vi kun selv bruger, ja - så lærte vi ikke noget. Urimeligt - det gjorde dem der brugte Google...

Jeg synes at der trods alt er voldsom forskel på de krav man bør stille til et system som man som offentlig institution tvinger sine borgere til at anvende, i forhold til hvad jeg nu for egen risiko har valgt at anvende hjemme.

Jeg holder det simpelt. For det første har jeg ingen børn. Jeg har dog en kone som stiller nogle krav ind i mellem :-)

Men jeg har en halvgammel stationær pc der kører Windows 10 så opdateret som M$ nu tillader. Jeg bruger Thunderbird til min mail, og Libre Office som kontorpakke. Når Libre Office ikke rækker, bruger jeg min arbejds-bærbar som har Office 365. Som browser bruger jeg Brave, og når den undertiden ikke vil rendere siderne ordentligt supplerer jeg med Chrome.

Konen har en gammel macbook med Office 365 som vi kunne købe billigt gennem mit arbejde.

Vores wifi er Netgear Orbi, og det holder sig selv opdateret.

2. februar kl. 23:56
Helsingør Kommune i kovending: Google er ikke uundværlig i folkeskolen

Det kunne være interessant at få belyst, hvad det er i Folkeskoleloven der tilsiger at man skal have Googles løsning (eller noget tilsvarende).

Jeg vil ikke være fortaler for at man skal gå tilbage til slidte klassesæt og blækregning, men det må da være muligt at gennemføre en undervisning uden at enhver handling skal it-understøttes. Det virker lidt fantasiforladt.

Og i forhold til at gøre eleverne gode til at bruge regneark, tekstbehandling og samarbejdsværktøjer, så er der flere generationer der er aktive på arbejdsmarkedet i dag som ingen problemer har, selvom regnearket knapt nok var opfundet da vi var i skolealderen.

2. februar kl. 20:44
Netcompany vinder valgsystemet efter DXC-fyring

Mon ikke repræsentativt demokrati trods alt er det bedste.

Men det har så ikke rigtigt noget med valgsystemet at gøre ?

12. december 2021 kl. 01:53
Største design-ændring i Androids historie: Version 12 er lige på trapperne

Så er det muligt at holde sig opdateret - også som android bruger. Major versionsopgraderinger er "lidt besværlige" ifht. IOS - vil jeg medgive :)

Men det er jo et grundlæggende problem, at der produceres så mange OS-versioner som - hånden på hjertet - kun giver marginale forbedringer af brugeroplevelsen, og alligevel forårsager at en stor del af forbrugerne føler sig nødsaget til at skifte telefoner, tablets og laptops ud længe før de er mekanisk udtjente.

Det er ikke helt ulig modeindustrien, som også lever af at skabe hyppigt skiftende trends, som genererer et voldsomt overforbrug som hverken gør folk lykkeligere eller verden renere.

9. september 2021 kl. 22:26
DF vil have mere AI i det offentlige: »Der er kæmpe potentiale for forbedringer«

Det er altid fascinerende når politikerne finder en løsning, som leder efter et problem...

4. februar 2021 kl. 23:48
Windows 10-opdatering får printerporte til at forsvinde

Det er bare ét eksempel på, at Apple har været flere år foran Microsoft.... USB-stik, jackstik - you name it.

10. juni 2020 kl. 22:57
Region Sjælland: »Sundhedsplatformen vil fungere mere stabilt under en storkonflikt«

Det har du helt sikkert ret i. Men det er jo ikke sådan med Sundhedsplatformen, at der sidder en masse udviklere der bare opdaterer systemet med ny kode. Den slags er der trods alt procedurer for. ?

10. marts 2018 kl. 23:19
Region Sjælland: »Sundhedsplatformen vil fungere mere stabilt under en storkonflikt«

Et lidt pudsigt ræsonnement. Der har godt nok været problemer med integrationerne for nylig, men ellers kører det da vist meget stabilt.

Har journalisten mon fået hele historien med??

9. marts 2018 kl. 23:49
Svenske bedemænd vil udvikle chatbots som simulerer afdøde

Man kunne jo også installere et live kiste-cam, hvis man er gal nok.

26. februar 2018 kl. 22:33
Efter to år og 4.000 mandetimer: Rigspolitiet opgiver forsinket web-portal til millioner

Hej Torben Frandsen. Jo, jeg benytter mig også af mellemnavnet Lage, men det har Lars Løkke stjålet for nogle år siden ifm. en ændring af navneloven.

Så jeg hedder såmænd Torben Frandsen.

Jeg synes at vi skal lave en forening for alle dem vi kan finde, der hedder Torben Frandsen :-D

26. februar 2018 kl. 15:25
Efter to år og 4.000 mandetimer: Rigspolitiet opgiver forsinket web-portal til millioner

Måske handler det mere om beslutningsprocesser og ledelsesansvar.

Som ingeniør og projektleder sidder jeg også med DJØF-lignende opgaver.

Jeg tager gerne ansvar for den rådgivning som jeg giver min ledelse, men jeg vil safsusemig ikke tage ansvar for de beslutninger der træffes, medmindre de er i tråd med den rådgivning jeg har givet.

2. januar 2018 kl. 14:39
Hospitalsbygger sparer penge: »Jeg tog røven på it-afdelingen«

Claes Brylle Hallqvist har skrevet et længere indlæg på Region H´s intranet i dag om, hvordan det i virkeligheden hænger sammen. Han er IKKE blevet interviewet af Version2, og artiklen er nok blevet vinklet lidt for meget. Altså så meget at det der står i artiklen faktisk ikke er rigtigt.

Nu stoler jeg personligt mere på en vicedirektør på Bispebjerg Hospital end jeg stoler på en EB-wannabe journalist fra Version2, så det ville klæde Version2 at forklare hvordan det i virkeligheden hænger sammen, og eventuelt korrigere...

6. oktober 2017 kl. 17:38
Advokat om piratjagt: Hvis folk kan dokumentere deres uskyld, må vi tage stilling

Vi savner sådan set ikke retspraksis for afpresningssager mellem privatpersoner. Til gengæld savner vi retspraksis for advokater, som tilsyneladende risikofrit forsøger at presse penge af privatpersoner med simple trusler. Når de selv indrømmer at de ingen beviser har, må det være ligetil at få stoppet sådan en fremgangsmåde.

1. juni 2017 kl. 21:05
Professor: Patienter og personale taget som gidsler med Sundhedsplatformen

Rigtigt, men registreringen er bare ikke tilgængelig for de læger og sygeplejersker der skal se patienten efterfølgende, før at diktatet er skrevet ind.

Det er dét der menes med tidstro registrering. Oplysningerne er tilgængelige for resten af hospitalet med det samme.

At der så efter min mening skal kigges på processen, så lægen ikke skal sidde og bruge skærmtid, er en helt anden snak. Det behøver efter min mening ikke at være lægen der skriver i journalen, og i praksis vil en lille forsinkelse på 15-20 minutter måske også være ligegyldig. Der går jo tid med at flytte patienten alligevel.

8. maj 2017 kl. 13:35
Professor: Patienter og personale taget som gidsler med Sundhedsplatformen

Sjovt som alle de hengemte professorer i sundhedsøkonomi kommer ud fra det tågede kvistværelse når der står en sulten Version2-journalist som skal opfylde sin skrivekvote inden deadline.

Hvis sundhedsøkonomer overhovedet skulle have deres eksistensberettigelse, skulle de komme på banen og søge et job, hvor de kan beregne business cases I STARTEN af projekterne, i stedet for at sidde og kloge sig bagefter.

Indtil videre er den faglige kritik fra klinikere mest kommet fra afdelinger som kræver en ekstra indsats og tilpasning af systemet, og så fra nogle praktiserende læger som alligevel ikke arbejder i Sundhedsplanformen.

Hvorfor ikke også prøve at få nogle positive historier? Det kunne være de tusindvis af sygeplejersker der hver dag sparer både halve og hele timer på grund af Sundhedsplatformen. Det kunne også være at der er et par læger der rent faktisk er glade for alle de sparede logins og den tidstro registrering som rent faktisk kan give patienten en bedre og mere sikker behandling.

Men det er måske for meget forlangt af it-verdenens svar på Ekstrabladet?

29. april 2017 kl. 21:44
Regeringen positiv over for CBS-forslag om helt at droppe offentlig it-udvikling

Nu bliver alt offentlig It jo sådan set udviklet hos private virksomheder. At dekoble kravspecificering og brugerinddragelse tror jeg ikke at vi får bedre løsninger af.

Bedre løsninger får vi ved at dele opgaverne op i mindre bidder, og i kravspecificeringen skal vi måske være bedre til at specificere behov fremfor at diktere konkrete løsninger.

Der bliver iøvrigt i forvejen indkøbt standardsystemer i stor stil hvis der er behov for dem og de findes.

Der er en del spørgsmål der presser sig på, når man læser artiklen:

Hvad hvis varen ikke findes på hylderne hos nogen It-virksomhed? Jeg forestiller mig ikke at der er nogen der lige har et fælles skatteinddrivelsessystem liggende som SKAT bare kunne have købt.

Forestiller man sig, at It-udviklerne begynder at producere til lager i håb om at deres løsning på et eller andet tidspunkt vil blive efterspurgt, eller er tanken at vi bare bestiller en løsning uden at stille særlige krav til den?

Forestiller man sig, at It-udviklerne ved bedre hvad de offentlige institutioner har brug for, end de selv gør?

Hvad med non-funktionelle krav i forhold til f.eks. datasikkerhed, patientsikkerhed og krav til infrastruktur og integrationer? Skal vi bare glemme alt om dem?

23. januar 2017 kl. 08:32
Version2’s læsere: Hvor er de kompetente it-folk bag offentlige it-projekter?

Efter min mening står Henrik Sørensen indtil videre for det næstbedste indlæg i denne tråd :o)

Jeg er helt enig i at de nuværende udbudsregler i den grad er en klods om benet i forhold til at købe, udvikle og implementere løsninger i det offentlige. Reglerne er lavet for at sikre konkurrence og de bedste priser, men de virker lige modsat, og har gjort det i mange år.

Der er alt for meget "skriftlighed" og "cover-my-ass", og stort set ingen mulighed for reel dialog før blækket er sat på papiret. Det er et kæmpe problem, både for os som bestiller, og for jer som skal levere.

Det er også den første forhindring som jeg beskriver i mit eget indlæg.

Det er mig, der, sammen med nogle af de andre kompetente mennesker jeg arbejder med, svarer på de 800-1200 krav der er i et almindeligt udbud. Krav som handler om processer, standarder, organisation, certificeringer, cv'er, tidsplaner, governance og alt mulig andet og som kun i begrænset omfang omhandler slutproduktet.

Lige præcist disse oplysninger burde iøvrigt kunne klares gennem en prækvalifikation. Man kunne så ændre lovgivningen, så det er muligt at "løsne slipset" i den videre specifikation af løsningen.

8. juli 2016 kl. 13:32
Version2’s læsere: Hvor er de kompetente it-folk bag offentlige it-projekter?

Det kommer helt an på hvor langsigtet udviklerne tænker. Men der ligger helt sikkert en root cause her blandt flere.

8. juli 2016 kl. 08:25
Version2’s læsere: Hvor er de kompetente it-folk bag offentlige it-projekter?

Jeg er først og fremmest enig i, at for mange store offentlige it-projekter er kørt i grøften, men jeg tvivler på at en "havarikommission" vil hjælpe. De fleste offentlige it-projekter kører nemlig rigtigt godt og kommer i mål, men dem skriver pressen ikke om.

At offentlige it-ledere er dumme, dovne og uduelige køber jeg ikke. Ganske vist ser man tilfælde hvor der bliver truffet fatale beslutninger, men i de store projekter er der så mange involveret, at jeg simpelt hen ikke køber den præmis.

Og tro mig, der er såmænd også private it-projekter der kører i hegnet, men der er ingen virksomheder der ønsker at hænge deres snavsede vasketøj ud til alles skue, så dem hører vi ikke så meget om.

Offentlige it-projekter adskiller sig væsentligt fra private på især følgende områder:

-Nogle projekter bliver igangsat på baggrund af politiske beslutninger, som måske stikker for dybt ned i de konkrete løsninger. Et eksempel på et offentligt (ikke)-it projekt var Storebæltsforbindelsen. Det er ikke geotekniske forhold og ingeniørberegninger der har resulteret i, at der skulle være to broer og en tunnel. Forbindelsen kunne være bygget langt billigere.

-Der er ofte krav om offentlige udbud, og det er ikke altid en optimal arbejdsmetode når løsningerne skal skæres til.

-Offentlige it-projekter er ofte langt større, og løsningerne skal ofte bruges af langt flere brugere, samtidig med at der ofte er langt flere typer af brugere.

-Den politiske indflydelse er ikke uvæsentlig i større projekter, og det betyder ofte at scope ændrer sig over tid.

-Datasikkerhed og andre former for sikkerhed er konge i det offentlige.

Det er nogle vilkår som vi må leve med, og sørge for at styre os igennem, men ikke desto mindre øger de risikoen for at noget går galt undervejs.

For at imødekomme i hvert fald nogle af disse risici, skal vi lade være med at bygge monolitiske totalløsninger som f.eks. EFI, men i stedet bygge systemerne modulært op. Tage en bid af gangen, og i højere grad integrere forskellige systemer frem for at bygge noget helt nyt.

Min egen erfaring er iøvrigt også, at mange problemer faktisk slet ikke er tekniske, men skyldes at der ikke har været nok interaktion mellem udviklere, projektejere/-ledere og slutbrugere i løbet af projektet. En løsning kan være nok så fin, men hvis den ikke opfylder slutbrugernes behov, har lange svartider eller (set fra slutbrugerens synspunkt) ikke er bygget logisk op, så bliver det op ad bakke at få det til at blive til en succes.

Stram - meget stram - leverandørstyring er desværre også nødvendigt. Alt for mange udviklere har alt for travlt med at komme ud af døren når de - efter egen opfattelse - har leveret den løsning som kunden bestilte.

Her må it-branchen gribe i egen barm, og give de offentlige projekter noget fagligt modspil, så vi ikke bare sidder og hakker krav af i en kravspecifikation, men i lige så høj grad sørger for at få en fælles opfattelse af, hvad det egentlig er at kunden vil have.

8. juli 2016 kl. 08:15