Jakob Skov

Konservative afliver idé om IT-ministerium: »Vi kan jo ikke have ministerier for alt«

men borgerne efterspørger energi, veje og boliger (og nogle få efterspørger af uforklarlige grunde også busser). De efterspørger ikke statslig IT. De efterspørger en nem måde at se deres årsopgørelse, COVID test resultat, etc. Løsningen er IT men IT er ikke målet.

Nu skal vi passe på at vi ikke splitter hår. Folk efterspørger ikke energi: De vil bare helst kunne trykke på gnavere foran skærmen, tænde for pejse-tv, have gang i lysudsendende dioder og så videre.

Forsyningerne er associeret med andre overordnede samfundsspørgsmål: Grøn omstilling, demokratisering/åbehed, sikkerhed (meget bredt) og pris. Det "fælles bedste" som man kunne kalde det.

Samfundsspørgsmål man godt kan omsætte til overordnet IT- og data (Styring af infrastruktur jævnfør el, vand etcetera, større åbenhed om teknikker anvendt i offentlig service samt koordinering af en metodisk gennemgang fra hver afdeling (silo) i hver kommune, region, statsligt organ så de overførbare data er nogenlunde ens fremkommet og anvendt internt før man standardiserer mod eksterne offentlige data-skraldere!).

12. marts 2021 kl. 15:00
Er der ingen grænser for, hvad AI skal have skylden for?

I USA er det Civil Rights Act 1964 (CRA), der sætter rammerne.

Den gør at større virksomheder og offentlige partnere kan straffes for diskrimination. Så sent som 2020 skrev Gorsuch (Trump-valgt dommer) et meget velargumenteret forsvar for at homoseksuelle/trans-personer også er dækket i Bostock. Dissenterne gik imod da de ser det som en opgave for lovgivere at godkende "klasserne" eksplicit. Derfor er mange af de almene argumenter i majoritetens beskrivelse relevante.

At New York laver en lov om AI er derfor potentielt dobbelt-konfekt da den kan være dækket i CRA. Kombineret med resultaterne fra de senere års aggressive push for AI, kunne virksomhederne komme i klemme hvis de ikke etablerede eftersyn af deres AI.

5. februar 2021 kl. 01:31
Fairtrade Data

Jeg undskylder hvis det var for hårdt. Det var ikke for at nedgøre den ellers gode blog.

19. september 2020 kl. 19:00
Fairtrade Data

Man kan stille spørgsmålet om boolean bør være udgangspunktet? Sortering i flere kasser hvor midten er "kommer an på...", "måske" og "ved ikke", kan i nogen grad være en fordel, idet miskarakterisering/lavere datakvalitet i input i så fald må antages at falde i midterste kasser.

KISS: Hvis en person er i tvivl om et billede er i den ene eller anden kategori, er det ikke ideelt som del af første træningsdata, uagtet.

Rom blev ikke bygget på én dag. Hvorfor skulle en AI kunne det hele fra dag 1? Generelt er det bedre at have en relativt lille type 1/2 fejl ved et beskedent datasæt og bygge ovenpå, end idriftsætte et ringere produkt og håbe at det bliver bedre over iterationerne. Som du selv nævner kræver det rigtig mange iterationer at kalibrere.

18. september 2020 kl. 12:07
GDPR forhindrer læger i at kontakte 3.000 ubehandlede hepatitis C-patienter

Hvorfor satser han så ikke på en løsning, der f.eks. indebærer, at Sundhedsdatastyrelsen eller Sundhedsstyrelsen selv kontakter enten patienten eller praktiserende læge? Hvad er grunden til, at forskerne skal rodes ind i det?

Det er rent gætteri, men umiddelbart har forskerne henvendt sig hvorfor man gennem forskerne kan sige at man reagerer.

Kampagner i hvilke medier? Det landskab er efterhånden for fragmenteret! Derudover har det en hvis effekt, men hvis det er 2000 af de 3000 specifikke personer der reagerer på henvendelsen og 30000 der bliver bekymrede om det nu også er det de har, er det noget af en belastning.

Forhøjet blodtryk er sikret af kaffen! Resten er jeg ikke intereresseret i!

@Peter Binderup: Jeg tager ikke som sådan stilling til GDPR og dens implementering. Om man tager nødret i brug med det samme og lader spørgsmålet om alternativer ligge afhænger som du nævner af alvoren. At nødret er ultimativt er grunden til fornuften i at være forsigtig. Min pointe er at afklaring af GDPR bør gøres uagtet og jeg har respekt for hvor ultimativt nødret er.

Det vi kan argumentere over i denne sag er hvornår forskerne skal handle i nødret versus efterlyse alternativer (Myndighedsindgreb/lovafklaring). Der er helt sikkert gået mere tid end nødvendigt med papirnusseri, men bagklogskab er 20/20.

10. februar 2020 kl. 16:10
GDPR forhindrer læger i at kontakte 3.000 ubehandlede hepatitis C-patienter

Myndigheder er mestendels inaktive: De skal have en henvendelse eller en god grund i lovgivningen til at agere. Man bruger princippet for netop at undgå for mange situationer hvor den enkelte embedsperson går for langt i forhold til loven. En del af retsgarantierne om man vil.

Derfor kan det være svært for sundhedsmyndigheder som sådan at agere direkte i denne type situation. Yderligere komplicerende ville de skulle agere igennem sygehuse eller alment praktiserende læger.

Nødret er som benådning: Loven/dommen duer ikke! Derfor vil ingen kunne være glade for løsningen uanset hvad, da det decideret er et nedbrud af retsstaten!

Peer Brehm Christensen et al. som overlæger forsvarer faktisk GDPR og spørger efter en uddybning fremfor nødret (Stor ros til lægernes tilgang)! At man desværre ender med nødret alligevel er meget beklageligt. Det er også derfor Anne-Marie og Magnus kan kærreste lidt over emnet: Begge vil gerne sikre at lov følges fremfor alternativet. Så sæt jer sammen over en kop kaffe og se om ikke det varmer lidt! :p

10. februar 2020 kl. 15:08
Minister klar til at lempe »uklare« GDPR-regler

...lempe reglerne når folk ikke overholder dem...

Nej, lempe reglerne fordi de ikke er gennemtænkte.

Er det ikke mere et spørgsmål om klassisk dansk hård implementering og overgangsproblematikker inden samtykkerne bliver tilrettet, engangsdokumentationen skrevet og bedre tilpasset praksis fundet?

Problem søger friske unge løsninginger med mod på livet! Hækkerup er oppe at køre over embedsværkets smølen i Hepatitis C-sagen og behovet for nødret, hvilket er et ret ekstremt middel at blive tvunget til at bruge. Jeg hæfter mig ved at han efterspørger muligheder indenfor EU-lovgivningen, hvilket netop er implementering.

De fleste problemer kan løses gennem dialog og en vilje til at finde løsninger hos begge parter. Kig ie. på KLs 40 benspænd og datatilsynets godkendelse til stort set alle de ting KLs medlemmer troede var ulovligt, med enkelte mindre henstillinger... Der er i høj grad behov for at få dataansvarlige myndighed ud og møde sagsbehandlerne uden de mange mellemled, for de er trods alt de højeste i hierarkiet: Dem der sørger for at love møder borgerne på fornuftig vis!

10. februar 2020 kl. 14:20
Patientdataforening: Big BAD data er gift for kunstig intelligens

Tingene glider lidt af banen.

Ja, patientforeningen har et problem med i meget høj grad at repræsentere kronikere. Ja, kronikere og folk fra gaden kan meget let have forskelligt forhold til data-deling. Forskelle man formentlig også ville kunne finde imellem de enkelte patientforeninger, hvor ie. Kræft (i nogen grad undtaget lungekræft) ville forventes at være mere zealotiske i forhold til hvor frit data må flyde end mindre alvorlige og eller tabu-belagte lidelser. Der ligger et reelt problem i forhold til private virksomheder der af forventet egen vinding går til patientforeningerne og lover lidt for meget, hvortil desperationen for "en kur mod x" let bliver den primære drivkraft fremfor nuværende patienters ve og vel.

Når det er sagt er den øgede brug af VIBIS med til at komme rundt om patientforeningernes lukkede univers og inddrage reelle patienter afgjort positivt! Men det lapper ikke alle de huller man har gravet op igennem 10'erne med det ekstreme pres for at lovliggøre data-delinger. Der er stadig et stykke vej til at give individet den retmæssige indflydelse på data-forhold, så vi kommer lidt mere udenom de potentielt beskidte forhold i PPP og de indbyrdes interesse-konflikter og penge mellem læger/forskere/foreninger/industri der let kommer til at tromle patienter og objektivitet.

Et andet og mere presserende problem er politikeres evige tørst efter data der måler kvalitet og den måde det perverterer lobbyisternes interesse-varetagelse. Hvis man i for høj grad hos patientforeningen mærker at man ikke kan få meget igennem uden data, vil der for interessevaretagende organisationer være en potentiel divergens af holdninger til behov i forhold til individerne der i sidste ende skal repræsenteres!

31. januar 2020 kl. 17:54
Gladsaxe-modellen spøger: Nyt AI-projekt skal forudsige mistrivsel hos børn

Der er forhåbentlig stadig en hvis respekt for forskellen mellem statistiske data og stigende krav til neddeling af hin og forudsigelses-modellering.

Ja, vi skal helst ikke samle data for at samle data og disaggregeringen (muligheden for i højere grad at kigge på under-grupperinger, red.) kræver også begrænsninger i nedadgående retning (som med trivselsmålingerner foreslået, 12 personer minimum, som var den professionelle anbefaling man forkastede!). Desværre er man internationalt ved ie. Dubai-erklæringen ikke moden nok til at forstå at disaggregeringenskrav (punkt 13) + fleksibilitetskrav (punkt 3) gør at statistiske data på enkelt-individ er nær uundgåeligt. Eller sagt på anden vis: Man er parat til i menneskerettighedernes hellige navn at ignorere... Menneskerettigheder (FN: Spreder af ironi til hele kloden!). Det er bare mestendels irrelevant for denne nyhed.

Gladsaxe og flere andre opererer med modeller der ud fra korrelative sammenhænge forsøger at forudsige fremtiden. Det er drømmen om at man kan "Minority Report"'e sig til at kunne forudsige et menneskes fremtidige forhold udfra korrelationer og dermed agere før uhensigtsmæssigheder forekommer (idag til brug for ie. tvangsfjernelse etc.). "Forebyggelse fremfor helbredelse"-religionen, om man vil.

Her er vi ovre i problemet med mønsterbrydere og korrelation ikke lig kausalitet, hvor man bliver stemplet som "potentielle forbrydere" eller anden potentiel tabu uden kausal (forklarende) grund (mønsterbrydere er personer der bryder med statistiske mønstre, tidligere mestendels brugt om personer der ikke gik i forældrenes uddannelsesmæssige fodspor og dermed udgjorde en positiv stempling!). Men værre er den blindhed man indbygger i beslutningsgrundlaget. Denne slags algoritmer er i nogen grad pest eller kolera: Hvis det er hemmelige beslutningsparametre er det problematisk ift. retsstatens grundlæggende principper, men hvis det er synligt vil udførerne af uhensigtsmæssigheder kunne adoptere en adfærd der skjuler dem for algoritmen. I hvilken grad er disse problemer forekommende og kan det anbefales at arbejde videre med det? Det er klokkeklart en forsknings- og udviklings-opgave og ikke nødvendigvis med et specielt godt potentiale versus omkostningerne (etisk, økonomisk, effektivitets-mæssigt etc.). (Og påstande om at disse algoritmer er fantastiske med træfsikkerhed på 70+% er rent salgsgejl. Uden klarlægning og overvejelser af ovenstående model-svagheder ved beslutninger af sagsbehandlere og beslutningernes følger er det fatalt!).

30. januar 2020 kl. 21:36