Martin T

Danske spiludviklere afviser NFT'er: »En vanvittig måde at bruge vores ressourcer på«

Det er blockchains evindelige problem, blot i ny forklædning. Vi ser det i denne tråd - lad os tage et eksempel: "Der er så man kan handle skins i spil".

Jeg forstår forretningsidéen. Om det er en god idé ved jeg ikke, ligger helt udenfor mit område. Men selve konceptet er enkelt at forstå. Teknisk kompliceret er det heller ikke, og det har kunnet være realiseret i hele internettets levetid, med ganske alm. kedelige "web 1.0" teknologier.

Så hvad er det nye? Hvad giver det ekstra, at det nu foregår som NFT'er på en blockchain, frem for en børs/aukationsside styret af en spiludbyder (eller et firma de samarbejder med som specialiserer sig i den slags)? Er det fordi man ikke stoler på spiludbyderen? I så fald, hvad ændrer det at det er en NFT? Spiludbyderen har jo udviklet spillet, så man er nødt til at stole på at han anvender indholdet af blockchainen til til enhver tid atafgøre hvem der ejer skin'en. Blockchainen i sig selv indeholder jo blot en dum, død, reference. Næh, så virker det mere oplagt med en alm. børs-side, og derved undgå miljøforurende, forsinkende og fordyrende blockchains.

Meeen... så er det måske heller ikke længere så interessant at handle skins, og det er måske årsagen til at det markedet aldrig har udviklet sig i web 1.0 teknologi. Det er mere sexet, når det er pakket ind i magisk blockchain tryllestøv de færreste forstår detaljerne i, og det er forbundet med presseomtale/hype og heraf følgende flukturerende priser.

8. februar kl. 23:07
Ærlig webudvikler: Vi bruger for meget Javascript, og det rammer brugerne

@Malthe: Det tror jeg ikke er tilfældet. Jeg kender ikke systemet det er lavet i. Men når man ser i browser-konsollen under indlæsningen, så sendes over 600 forespørgsler til backenden hvor nogle data i et proprietært binært format hentes ned. Interessant nok ser det ud til de samme ting hentes flere gange, og ofte er svaret (selv detaljerede svar) det samme. Så det kunne nok optimeres lidt :-). Der ser ikke ud til at være tale om de helt rå smittedata men mere den information klienten skal tegne på dashboardet (en logisk repræsentation af graferne). Hvis man drejer bare det mindste på sin mus' scroll-hjul udløser det straks en ny avalanche af HTTP-forespørgsler hvor yderligere af disse resourcer hentes ned (dog ikke så mange som i første omgang). Det er måske for at håndtere at f.eks. zoom kunne have betydning for visning af detaljer i landkortet og lignende (lidt a la Google Earth). Med andre ord virker SSI's løsning faktisk ret orienteret mod server-side, på trods af den her kritiseres for at være JavaScript tung :-)

Næsten altid afhænger den optimale løsning af behovet for skalering. En løsning der skalerer til store datamængder kan være suboptimal (omend fungerende) for små. Lad os sige den samlede mængde information vedr. smitte er lav, f.eks. kan repræsenteres ved CVS-filer på f.eks. 200K, hvilket virker sandsynligt. I så fald kan SSI-løsningen virke mege tung og overkill agtigt. Det mest effektive vil være at hente hele dynen ned på klientsiden og håndtere alt her (på trods af den megen JavaScript-modstand!). Når data er hentet kan al visning herefter foretages offline.

Men jeg gætter på SSI anvender noget software der er lave til at kunne håndtere meget større og komplekse datamængder og skal kunne vise en fungerende dahboard uanset. Måske kan der være tale om en database på mange GB og som måske skal lægges udover landkortet på en kompleks måde, og hvor man først inddrager de mere detaljerede-data (kommuner etc.) når man zoomer ind. Det kan også være, at datamængderne der skal vises er små, men at det er en tung aggregeringsproces at danne dem. I denne situation er det nok smartere at gøre klienten tyndere og lade backenden være den der sorterer og aggregerer i data via effektive strukturer og caching, og finder det frem klienten ska tegne. Selv inden for sådan en løsning kan der jo være gradueringer. F.eks. kunne serveren sende en bitmap tilbage (det ville nok være mere effektivt i SSI's tilfælde) men så kræver hver eneste interaktion på klient-siden at man skal forbi serveren. Før JavaScript blev udbredt var der en del sider der fungerede sådan, og de kunne være ret tunge at arbejde med. En mellemting kan være at serveren sender de processerede data til klienten på et vist abstraksniveau, og at klienten gør den sidste del af arbejdet med at få tegnet primitiverne. Dermed kan der understøttes et vist omfang af zoom etc. før klienten skal bruge mere data. Især elegant hvis det sker på en cache-bar måde, så det hele ikke skal hentes igen når man går tilbage. Jeg synes det virker til det er den løsning SSI's software bruger. Selvom det måske ikke er helt optimalt for små datamængder, er der jo også en stor fordel i at kunne bruge noget standardsoftware man ved skalerer.

5. december 2021 kl. 12:45
Efter massiv hype: Kun seks procent af danske virksomheder bruger blockchain

Haha det er vist snarere omvendt givet al den hype. Det eneste jeg er overrasket over i.f.t. blockchain er at der ikke er kommet flere løsninger der bruger det til et eller andet tvivlsomt formål, blot for at få marketing credit. Man kan jo proppe en blockchain ind i alt. At selv dette ikke er sket siger måske lidt om hvor (lidt) brugbart det er.

29. november 2021 kl. 19:16
Da frk. Klokken var fuld

PHK, af nysgerrighed, tænker du der har været tale om en practical joke eller "Easter egg" fra teleselskabets side? Eller bare en fejl der fik det til at lyde sådan?

29. november 2021 kl. 19:11
It-folkene foretrækker (stadig) Microsoft: »Vi har fokus på, at den enkelte ejer sit job«

Dette lab som var baseret på tvivlsomme og nu tilbagetrukne resultater?

https://www.theregister.com/2021/03/09/quantum_paper_withdrawn/

https://www.google.com/amp/s/www.wired.com/story/microsoft-win-quantum-computing-error/amp

https://retractionwatch.com/2021/03/08/authors-retract-nature-majorana-paper-apologize-for-insufficient-scientific-rigour/

Kunne Version2 måske undersøge mere om dette center? Herunder om det er baseret på offentlige midler? Samt hvad centeret laver nu, idet deres eksistens dengang (jf artikler fra 2014) var at bygge en kvantecomputer baseret på de tilbagetrukne majorana partikler.

26. november 2021 kl. 18:49
Efter massiv hype: Kun seks procent af danske virksomheder bruger blockchain

Det er langt højere end jeg havde ventet. Var ikke blevet overrasket over et nul. Det at det fremgår at 30% af virksomhederne sagde de anvendte det i 2019, kunne tyde på tallet er ikke retvisende for reel anvendelse af blockchain.

Kort sagt frygter jeg de 6% - skønt det fremhæves som værende "kun" - er et massivt overestimat i.f.t. blockchains reelle anvendelsesmuligheder

Mine bud på hvad de 6 procent dækker over:

  1. Proof-of-concept / Hackatons
  2. Virksomheder der har svaret forkert (f.eks. fordi de ikke ved hvad et dækker over, eller svareren er i en vildfarelse vedr. at firmaet bruger blockchain, måske har det stået i en jobannonce, som f.eks. var meget udbredt for store virksomheder som Lego etc.)
  3. Virksomheder der arbejder med børser/cryptocurrencies (f.eks. Coinify)
  4. Virksomheder der har betalt løsesummer i cryptocurrencies. Herunder virksomheder relateret hertil (rådgivere til hackede virksomheder)
  5. Concordium
  6. Søfartsstyrelsen (?)

Om ovenstående skal tælles med kan diskuteres og afhænger jo af hvad tallet skal afspejle. Det bør de ikke, hvis det skal afspejle hvorvidt blockchain er brugbart til andet end crypto-currencies, som jo er det utrolig mange charlatan'er har påstået gennem mange år, uden skyggen af dokumentation af nærmere begrundelse. Jeg sammenligner disse mennesker som væverne i kejserens nye klæder, og det er skammeligt at hverken medierne eller universiteterne har været det mindste kritiske. Årsagen til : #2 + #3 + #4 giver sig selv, og #1 kan dårligt regnes som "bruger". Mht #5 er det et firma der selv leverer blockchains og er dermed ikke en anvendelse i sig selv.

I ovenstående så kunne #6 potentielt være relevant at regne med, men dog har det været fremme netop det projekt er særdeles kriseramt og ikke i produktion. Jeg har også selv hørt en fra Søfartsstyrelsen på en konference sige "Ja vi siddder jo også selv nogle gange og taler om hvorvidt det giver mening", og det var flere år siden. Så vil kræve yderligere kvalificering.

Men hvis der er skribenter herinde der kender til reelle anvendelser af blockchains i danske firmaer, så kom hid :-)

Firmaer der arbejder med NFT bør vel strengt taget regnes med i anvendere - selvom det er ikke en anvendelse jeg ser den store fidus ved. Lars Seier har netop annonceret et NFT handelsfirma, så hvis de er blevet spurgt vil jeg mene de kunne tælle med.

23. november 2021 kl. 19:40
Apple M1 hardware: Jeg er imponeret...

PHK, gider du skrive hvilken CPU du har i T480? Ellers er det svært at sammenligne merrits fra de enkelte arkitekturer?

Ja M1 er imponerende især for en "første CPU" (i det segment). Performance-mæssigt er den i top - men dog nok ikke over - high end fra AMD/Intel, så den primære forskel er strømforbruget. Og som andre anfører, så har Apple den fordel at de anvender 5nm (først generation fremstillet på EUV) udviklet af TSMC men hvor Apple har haft en eneret siden det udkom for et års tid siden. Hvor Intel er på 14 nm (som ca. svarer til TSMC's 10 nm) i dette segment men dog meget snart (få dage) på hvad der svarer til TSMC 7nm. Men din T480 lyder som om den kunne være yderligere mindst 1 gen bagud i.f.t. bare disse modeller og har måske ikke engang været topmodellen på det tidspunkt, både hvad angår proces og arkitektur samt antal cores. Der er iøvrigt en stor forskel i strømforbrug på 5nm og 7nm så alene her får Apple en stor fordel der ikke kan tilskrives arkitekturen. Selv her et år efter er der lange udsigter til at AMD får adgang til 5 nm (engang langt inde i 2022).

Så når du lægger din CPU's "væren bagud" ift cores, arkitektur og procesteknologi i.f.t. state-of-the-art passer pengene nok.

Når det er sagt, vil Arm formentlig altid have en fordel på strømforbrug i.f.t. AMD/Intel. AMD/Intel er stuck med gigantiske dekodere grundet ekstremt kompliceret ISA med variable længder. Alene at skrive et program der afgør længden af en given instruktion er en større opgave, når der skal udnerstøttelse for de mange prefixes og sære enkodninger som stadigvæk understøttes i fuldt omfang (8/16/32/64-bit, FPU, MMX, SSE1-4, AVX1/2). Den logik skal omsættes til transistorer og kopieres i overlappende udgaver rigtig mange gange i en gigantisk træstruktur, for at CPU'en skal kunne holde en kadence på 5 eller 6 instruktioner per cyklus.

Mit take vedr. M1 er at det til en vis grad er et udtryk for Moore's lov "sløvhed". Alle giganterne er oppe imod samme fysiske begrænsninger, og anvender også stort set de samme tekniker. Dermed har det været muligt for alle (inkl. Apple) at catche op og til dels overhale, ved at få en nærmest eneret på senete teknologi, 5 nm over 1 år før alle andre. Hvor det i mange år kun var AMD og Intel der var i front med et kæmpe forspring, og hele tiden kunne lægge til når konkurrenterne kom med forbedringer.

2. november 2021 kl. 09:28
På trods af hype og store konsulent-satsninger: Blockchain-revolutionen er udskudt

Jeg er uenig i at fremhæve git som en successhistorie for brug af blockchian. Git er ganske rigtigt baseret på hash-kæder, men det et mere generelt koncept og har været anvendt til mange formål. Men det er ikke nok til at kalde det en "blockchain", eller det som normalt ligger i begrebet når det fremføres som vidunderløsning, f.eks. i de eksempler jeg giver.

Efter gængs opfattelse (og wikipedia definitionen) involverer blockchains peer-2-peer netværk der leverer en distribueret ledger (som evt. leverer højere-ordens funktionalitet såsom smart contracts). Det er i hvert fald den betydning af ordet blockchain jeg har lagt til grund i mit indlæg.

1. november 2021 kl. 16:19
På trods af hype og store konsulent-satsninger: Blockchain-revolutionen er udskudt

Roman Beck påstår at den tidligere hype kun vedrørte kryptovalutaer og ikke blockchain til andre formål, og at der derfor nu er en gylden periode for sidstnævnte. Det er ikke korrekt efter min opfattelse, heller ikke i.f.t. det han nævner med bankerne. Flere banker i danmark havde blockchain-projekter som nu er lukkede fordi de ikke kunne bruges. Hypen omkring blockchain som generel teknologi (udenfor valutaer) bemærkede jeg først i 2014 og peakede efter min opfattelse i 2018, men er ikke død endnu. Se evt. de links jeg delte til eller anvend en hurtig google-søgning. Se også tidslinien for universiteterns oprettelse af "blockchain centre".

Lidt i forlængelse af det undrer Rasmus Mølbjerg's vurdering mig også. Hvad er enableren der skulle give et gennembrud om kun et år?

Roman Beck nævner at der udenfor landet findes blockchain-successhistorier. Eksempler? Der har været forskningsartikler der har forsøget af følge op på annoncerede blockchainprojekter uden at finde en eneste reel anvendelse udenom kryptovalutaer. Bemærk iøvrigt at selv HVIS der findes anvendelser, er det ikke sikkert det er en fordel. Man kan proppe en blockchain ind i hvad som helst :-)

30. oktober 2021 kl. 14:25
På trods af hype og store konsulent-satsninger: Blockchain-revolutionen er udskudt

Beklager langt indlæg :) Det har jo været ren "Kejserens nye klæder". De der promoverer teknologien bliver desværre aldrig tvunget til at beskrive gennemarbejdede use cases, herunder hvad fordelen ved teknologien skulle være. Man diskuterer blot løsninger og fordele i de mest abstrakte floskler og ofte ændrende sig efter hvad der lige bliver spurgt til (den ene dag kan det handle om transparens, den næste dag er alt krypteret af hensyn til privacy. Den ene dag er noderne private og den anden dag offentlige etc.). Beskrivelser af hvad fordelene skulle være i.f.t. klassiske løsninger er ligeså flyvsk. Løsningerne er som at sømme budding til en væg.

Medierne viderebringer helt ukritisk meget ekstravagante forslag:

  1. Irish-border Brexit (af den britiske regering bl.a.: https://www.reuters.com/article/us-britain-eu-hammond-border/blockchain-may-resolve-irish-border-brexit-problem-hammond-idUSKCN1MB3FM)

  2. Bekæmpelse af opiod-krisen/epidemien (Intel, IBM et al.: https://www.healthcareitnews.com/news/blockchain-being-put-work-ibm-intel-cdc-combat-opioid-epidemic)

  3. Bekæmpe falske reservedele til biler og fly (too many to mention!)

  4. Brug til at reklamer for tasker (L'Oreal Max Mara, https://www.glossy.co/ecommerce/how-lofficiel-is-using-blockchain-technology-to-hook-fashion-and-beauty-advertisers/)

  5. Afskaffe banker, skibsmæglere, forsikringsselskaber indenfor skibsverdenen (Mærsk, https://www.avisen.dk/top-maersk-vil-spare-milliarder-paa-digitalt-kaempep_466623.aspx )

  6. Krigsførelse (Anders Fogh et al., https://cointelegraph.com/news/weaponizing-blockchain-vast-potential-but-projects-are-kept-secret)

etc.

Skræmmende nok antyder nogle af ovenstående eksempler, at selv visse top-chefer er så forblændede at de nærmest glemmer egen kerneforretning, når de tror den kan erstattes af noget så simpelt som en blockchain. Jeg antager f.eks. et skibs-forsikringsselskab eller skibsmægler lavere mere end bare simpel bogføring :)

Al begyndelse er svær, men det burde vel fra start være muligt at beskrive hvad det er man søger at opnå. Bevisbyrden må ligge hos dem der påstår de kan noget smart, idet det i sagens natur er svært for andre at bevise et "negativ". Også i denne artikel ser vi jo en masse undskyldninger for det ikke er blevet til noget. Start den anden vej: Beskriv hvad der skulle være fordelende!

Jeg mener også bl.a. det danske akademiske miljø har svigtet, ved blot at joine hypen (sikkert for at få funding/relevans for erhvervslivet?). Synes det er legitimt nok at grundforske i nørderier vedr. blockchain, også selvom anvendelserne måske ikke er klare. Men ligefrem at oprette flere blockchain forskningscentre i Danmark er lidt voldsomt på dette stadie, og giver området en falsk legitimitet!

Alle der foreslår blockchain til et givent problem bør starte med at skrive et paper. Der skal være en fastlåst trusselsmodel (hvem stoler man på - og ikke - etc.), og en beskriveles af implementation af alle operationer i løsningen (både teknisk implementation og hvordan de lavpraktisk anvendes og udføres af f.eks. slutbrugeren).

Husk detaljer som: Hvem driver noderne (man ser ofte lidt useriøs flip-floppen mellem om det er public/private blockchain, lidt efter hvad de kritiske spørgsmål er)? Hvem er det vi stoler på og ikke? Hvem og hvordan holder nøgler/certifikater (såfremt de findes)? Hvordan får man nøglerne (både sin egne og andres)? Er der myndigheder eller trusted 3rd parties involveret? Er der certifikater? Hvordan håndteres tabte nøgler etc?

Og allervigtigst: Hvad er fordelene i dette beskrevne, fastlåste setup - i.f.t. ikke at bruge blockchain!

Hvis nogen kan pege på en gennemarbejdet beskrivelse så del gerne :)

Dette ville sortere en del i de useriøse forslag. Og hvem ved, måske der ud af skriveriet kan ende med at komme nogle seriøse anvendelsesmulighed :-)

30. oktober 2021 kl. 11:25