[https://www.ssllabs.com/ssltest/analyze.html?d=borger.dk&hideResults=on]
Det drejer sig om de to lagrede trediepartscookies, som ikke er session coocies, der forsvinder, når man forlader siden.
[https://www.cookiemetrix.com/display-report/sikkerdigital.dk/ae2add77a027080398562f464aed91f3] sikkerdigital.dk overholder ikke EU's cookie regler.
[https://www.ssllabs.com/ssltest/analyze.html?d=sikkerdigital.dk&hideResults=on]
[https://dmarcian.com/domain-checker/?domain=fe-ddis.dk] fe-ddis.d er hosted hos Itadel A/S i Juelsminde.
[https://www.cookiemetrix.com/display-report/fe-ddis.dk/c3f0664c6448aacccd864ff2e1182c50]
Jeg ved ikke, om dette site er kendt vidt og bredt: [https://www.cookiemetrix.com/] Jeg har som illustration indtastet https://www.version2.dkResultatet er forholdsvis godartet: [https://www.cookiemetrix.com/display-report/www.version2.dk/ee837ddda30d4194453c1fcb1080f628]
De offentlige ledere har i Danmark indført en ny trosretning med tvungent medlemskab: Aristoteles' kybernetiske stat baseret den formålsbestemte (teleologiske) årsag. Man har fået den besynderlig idé, at digitalisering baseret på internettet er en automatisk realisering af Aristoteles' teleologiske stat. Man benægter eksistensen af årsag og virkning. Det har været vanskeligt for mig som astronom at indse denne simple kendsgerning. Astronomien tilbageviste Aristoteles' filosofi for 400 år siden. Det er selvfølgelig en katastrofe at basere samfundets styring på en filosofi uden årsag og virkning, bare fordi internettet i USA kaldes "cyberspace". Alle de ministerielle "styrelser" (kybernetik betyder på græsk at styre et skib) frarøves nu penge ved fup og svindel. Man har opdaget, at der er slik på alle hylder.
Problemet er ikke primært antallet af lag og neuroner i DeepLearning. Den menneskelige hjerne er i stand til at få nye idéer om begreber og sammenhænge, som ikke alene eksisterer i form af data. Neurale netværk anvendes derimod til at klassificere geometriske figurer gennem en læringsproces på få klasser af kendte figurer. Problemet opstår, hvis man vil finde helt nye og ukendte klasser af figurer. Problemet kendes fra astronomien, hvor man ønsker at klassificere milliarder af galakser. Det virker i mange tilfælde, men man finder ingen nye og spændende typer. Eller de nye og spændende typer bliver fejlklassificerede. Flere neuroner betyder blot, at man kan klassificere billeder med større opløsning. DeepLearning har intet med intelligens at gøre. At forestille sig, at DL kan opfinde en teori som kvantemekanikken ud fra nogle forvirrende observationsdate forekommer absurd. En intelligent maskine kræver nogle helt andre idéer. Man bør, efter min opfattelse, koncentrere kreaviteten om at forstå livets oprindelse. Så er der jo også lige problemet med at stoppe den globale opvarmning, som vi selv har skabt, og dette kræver ikke fundamentalt nye teorier.
Login er ikke et reelt problem med en kodehusker. Det vigtige for mig er den offentlige debat om filosofien bag digitaliseringen. Personer med en naturvidenskabelig baggrund er opdraget med en filosofi baseret på årsag og virkning. Hele den offentlige debat om den globale opvarmning er så frustrerende. Den er helt blottet for begrebet virkning, på engelsk effect. Man taler hele tiden om en bindende målsætning, men uden angivelse af hvordan. Det er gået op for mig, at ledelsesuddannelsen i Danmark udføres af psykologer, som hylder Aristoteles' teleologiske filosofi (årsager helt bestemt af formålet). Det er selvfølgelig naturligt for en lovgiver at hylde den teleologiske filosofi. Aristoteles kalder filosofien kybernetisk. Udtrykket er maritimt. Det betyder at føre et skib i havn. Jeg må her springe tilbage i filosofihistorien til 1913. Filosoffen Bertrand Russell hævder, at naturlovenes tidssymmetri betyder, at rækkefølgen af årsag og virkning er ubestemt. Han hævder, som formand for det aristoteliske selskab, at dette er forklaringen på Aristoteles' kybernetiske filosofi. Idéen blev senere formaliseret af Norbert Wiener: Cyklisk kausalitet er en teleologisk mekanisme. Wiener skrev mange populære artikler om kybernetik. Begrebet "Cyberspace" opstod i USA som en betegnelse for denne kybernetiske mekanisme. Den kybernetiske mekanisme er i fundamental modstrid med den naturvidenskabelige årsag og virkning, som Aristoteles kalder den effektive årsag. Lad mig nu vende tilbage til Aristoteles' udmærkede lignelse med at føre et skib i havn. Man kan kun føre et skib ind i en havn, hvis skibet er udstyret med en radar. Man bestemmer afstande ved at måle tidsrummet mellem udsendelse og modtagelse af radioimpulser. Det er det rene vrøvl, at man lige så godt kunne modtage den reflekterede impuls før den udsendte impuls. Alle de mange ministerielle "styrelser" er baseret på, at et IT-system på en eller anden mystisk måde kan navigere i mål uden anvendelse af en fysisk navigation baseret på årsag og virkning. Man henviser altid til den mytiske "kunstige intelligens". Sådanne forestillinger vil altid fejle.
Lightmeam viser alle 3.-parts-cookies sat af alle besøgte hjemmesider. Vi har brug for en App, som kan undersøge en bestemt hjemmeside. Jeg har foreslået idéen for Forbrugerrådets formand Anja Philip: [https://anjaphilip.dk/] Forbrugerrådet Tænk vil diskutere mulighederne for at få udviklet sådan en App. Det er muligt, at den kunne udvikles på Europæisk basis.
Man installerer lightbeam add-on i Firefox: [https://github.com/mozilla/lightbeam-we] Den viser en grafik over ulovligt gemte 3.-parts-cookies: Firefox Lightbeam is a Firefox browser extension that uses interactive visualization to show you the relationships between third parties and the sites you visit. Der er så mange penge i 3.-parts-cookies, at hjemmesider, herunder mange offentlige, fortsætter ulovlighederne. Den bedste strategi er at afsløre aktiviteterne. Mange ansvarlige politikere aner ikke, at det finder sted.
Jeg har fundet en hjemmeside: theconversationfactory.com (hvem hviskede IT-Factory?), som præsenterer "Professor Paul Pangaro on the Cybernetics of Steering Conversations and a Theory of Everything": [https://theconversationfactory.com/podcast/2017/12/16/professor-paul-pangaro-on-the-cybernetics-of-conversations-and-a-theory-of-everything] Jeg har erfaret, at offentlige ledere sendes på kurser baseret på Paul Pangaros teori om alting. Den er kort fortalt baseret på regeringsfilosofier udviklet af Platon og Aristoteles i det antikke grækenland. Denne filosofi anderkender ikke enkelte årsager til en bestemt begivenhed. Det altafgørende er målet eller hensigten med en handling. Man sætter sig et mål, hvorefter man undersøger, om man har nået målet. Man er ikke interesseret i de enkelte årsager. En sådan filosofi passer fint til lovgivere, som vedtager en "bindende" målsætning, hvorefter man overlader det til embedsværket at finde midler til opnåelsen af målsætningen. Jeg er uddannet som astronom. Vi lærer, at Aristoteles' formålsbestemte filosofi for naturen under Månens kugleskal var blevet tilbagevist af Tycho og Kepler i begyndelsen af 1600-tallet. Naturvidenskab er baseret på forestillingen om årsag og virkning. Forestillingen om et formål med en solformørkelse har ingen mening. Det tog mig derfor lang tid at fatte, at det politiske system i Danmark er vendt tilbage til gode gamle Aristoteles. Dette er ikke alt. Den gode Pangaro hævder, at fysik og astronomi også falder ind under Aristoteles' formålsbestemte filosofi. Når vi astronomer tror, at der findes årsag og virkning, er det gammel overtro. En begivenhed A kan lige så godt være årsag til en begivenhed B som B kan være årsag til A. Det tekniske udtryk er, at kausalitet er cyklisk. Dette svarer til, at vi er fanget i en evig gentagelse. Det er selvfølgelig noget frygteligt vrøvl.
Her er et link til det offentliges tilgang til al IT: [https://www.pangaro.com/definition-cybernetics.html] Filosofien bag "Cybernetics" blev grundlagt af Platon og Aristoteles i det antikke grækenland. Filosofien er baseret på målsætninger i modsætning til naturvidenskaben, som er baseret på årsag og virkning. "Cybernetics" benægter altså eksistensen af årsag og virkning. Man hævder, at "cybernetics" er en meget mere generel og omfattende, idet den omfatter hele naturen, herunder naturvidenskaben, men altså uden årsag og virkning. IT-virksomhederne får den utaknemmelige opgave at konstruere et system, som opnår de politiske målsætninger. Dette er jo muligt, da "cybernetiks" omfatter alt, herunder IT. Enhver med lidt indsigt i den fysiske verden kan jo forestille sig, hvordan den sag ender.
Man skal desværre meget længere tilbage end til Eric Arthur Blair, socialisme, kapitalisme og liberalisme. De naturvidenskabelige uddannelser afskaffede uheldigvis det forhadte filosofikum for 50 år siden med begrundelsen, at naturvidenskab ikke har brug for at kende de antikke filosoffers idéer. Når staten i dag holder kurser om den selvregulerende organisations velsignelser, burde det få en alarmklokke til at ringe. Den græske filosof Aristoteles opstillede en model for den selvregulerende stat baseret, ikke på årsag og virkning, men på formål. Han omtalte denne statsmodel som kybernetik (på engelsk cybernetics). Matematikeren Norbert Wiener mente, at han ud fra den newtonske mekaniks tidssymmetri kunne bevise mekanismen bag Aristoteles' kybernetiske statsmodel. Wiener skrev en række populære bøger om "cybernetics" op gennem 1950'erne. Der bredte sig den populære opfattelse i USA, at algoritmer i "cyberspace" var en realisering af Aristoteles' formålsbestemte styring. Aristoteles' formålsbestemte model for samfundets styring er en uimodståelig fristelse for samfundsfag og statskundskab. At der ikke er nogen idé bag den danske digitalisering er helt forkert. Det er naturvidenskaben, som har sovet i timen. På det seneste er man gået et skridt videre. Da det er de naturvidenskabelige teorier, som er årsag til den globale opvarmning, må vi vende tilbage til gode gamle Aristoteles fra tiden før Kopernikus, Galilei, Kepler, Newton, Maxwell, Einstein, Bohr, etc. Den klimaneutrale omstilling består i at omlægge til afbrænding af træflis. Når vi har syndet ved at spise en bøf, skal vi plante et træ.
Den første digitale computer (beregner) var millioner gange hurtigere end en menneskelig beregner, som den afløste. Matematikeren Norbert Wiener skrev i USA en række populære artikler om "cybernetics", som fremsatte den hypotese, at den digitale computers algoritmer ville kunne simulere den menneskelige hjernes mentale processer som bevidsthed, fantasi og evnen til at få nye idéer og anvende dem til at opnå et bestemt mål. Idéen greb den brede defolkning, som fantasien om et "cyber space" med menneskelige egenskaber inde i den digitale computers algoritmer. Der var tilsyneladende kun et lille spring fra at erstatte den menneskelige computer med en digital computer til at erstatte den menneskelige sagsbehandler med en digital sagsbehandler. Den offentlige digitalisering er baseret på disse forestillinger om "cyber space". Wieners "cybernetics"-idéer var imidlertid håbløst naive. Det er helt umuligt inden for en endelig tid at simulere hjernens funktion med en klassisk computer. Tilbage bliver algoritmer, som kan lære at finde og klassificere geometriske figurer i store datamængder, men dette har intet med menneskelig intelligens at gøre. Det engelske ord "intelligence" anvendes også om millitære efterretninger og begandlingen af militære data. At kalde denne type af intelligence for "kunstig" giver ingen mening.
er definitionen på HMAC algoritmen. Al den floromvundne snak om Euklids geometri hentyder tilsyneladende blot til, at alle boolske operatorer kan udtrykkes ved xor. Men artiklen er ganske interessant: [https://link.springer.com/chapter/10.1007/978-3-319-96142-2_26] 5 Conclusion "In this case study we have described the development and operation in practice of a continously checked proof ensuring key properties of the TLS implementation used by many Amazon and AWS services. ... , we developed a proof structure that nearly eliminates the need for developers to understand or modify the proof following modifications to the code." Man vil altså undgå den "typiske fremgangsmåde at afvise ændringen, hvis sikkerheden ikke kan verificeres". Verifikationen sker angiveligt automatisk og kontinuert, så man undgår kostbare afbrydelser.
Kurt Gödel (med kontor ved siden af Einstein) viste, at der findes sætninger, som ikke kan bevises. Alan Turing viste nogle få år senere, at Gödels resultat betyder, at der findes algoritmer, som man ikke kan bevise vil stoppe. Hvordan sikrer Byron Cook sig, at C-programmet S2N ikke falder i Gödels og Turings fælde? Programmets navn står for øvrigt for signal-to-noise. Jeg kender ikke svaret.
CONTACT USinfo@ravendb.net14 Halamish Street, Caesarae 3850139 Israel (IL)
Hvorfor ikke benytte lejligheden til både at se tilbage og frem: [https://www.riscosopen.org/content/] Med hensyn til fysik: Fysikkens grundlæggende matematiske principper kan i virkelighede forklares ganske kortfattet. De grundlæggende matematiske principper bag "gates" blev allerede udviklet af Claude Shannon som student på MIT omkring 1938. Min interesse blev vagt af muligheden for at udvikle reversible gates, som i princippet udvikler meget lidt varme. Slettelse af information (negativ entropi) medfører en entropiforøgelse, som svarer til frigivelse af varme.
Bjarne Thomsen