Rune Larsen

Manglen på kvindelige it-folk starter i folkeskolen

Harvard hostede en god debat om emnet: https://www.youtube.com/watch?v=9bTKRkmwtGY

Læg mærke til at man kan spore kønsforskelle i interesse mellem ting og personer før børn er en uge gammel. Skal vi sætte ind før det tidspunkt? (Steven Pinkers slide nummer 48 har referencerne, og kan findes gennem video beskrivelsen).

Hvorfor skal målet være 50%, og gælder det alle uddannelser?

27. maj kl. 10:30
Så nåede #MeToo til Danmark

Der er indsneget sig en fejl i mine tidligere kommentarer.

Jeg skrev "fyldt med skrækkelige mænd" hvor der (efter genlæsning) skulle have stået "fyldt med ubehagelige mænd". Jeg kunne have svoret på jeg havde kopieret direkte, og jeg ved ikke hvordan fejlen kom ind, men ret skal være ret.

30. september 2020 kl. 12:43
Så nåede #MeToo til Danmark

"Så er det billede der tegnes af et problematisk miljø slet ikke noget langt de fleste kan genkende."

Men det er netop ikke korrekt - i hvert fald ikke i en forstand, der er relevant. Det er for det meste de samme virkemidler, man skal have i spil, hvis det er 1 promille, der opfører sig problematisk, som hvis 10 procent gør. De, der gør det ubevidst skal hjælpes til at forstå skaden og undgå den; og de, der gør det bevidst skal skræmmes til at lade vær.

Hvis en ud af tusinde (for at tage den lavere ende af din range) har en problematisk opførsel, så finder jeg det f.eks. forkert at sig at DIKU er "fyldt med skrækkelige mænd". Hvis man kan påvise at det er tilfældet, så er jeg med på at blive forarget, men hvis man skal tage så hård retorik i brug og derved risikere at skræmme kvinder væk samt nedgøre mænd fra DIKU. Så ser jeg gerne at det underbygges med mere end at mænd er overræpresenterede.

"Nej, det er kollektiv skyld og absolut urimeligt"

Ingen taler om skyld, og problemet er heller ikke individuelt men strukturelt, og ingen kan længere gemme sig bag uvidenhed, når så mange kvinder melder om grænseoverkridende oplevelser.

Jeg er ret sikker på at folk generelt opfatter at skyld bliver kastet rundt, og at branchen tillægges den kollektivt.

Mit spørgsmål er, hvor mange kvinder præcist? Mit problem med prosas undersøgelser er at den er kompatibel med alt for mange scenarier. Der er 200 kvinder og 226 mænd der har svaret at de er blevet udsat for krænkende adfærd i løbet af deres karriere. (deltager gange procentsatser) Hvis en karriere varer 35 år og sådanne kommentarer typisk kommer tidligt i karrieren (hvilket tallene for uddannelse tyder på). Så er det ned til 6 hændelser i alt per år for kvinder og 7-8 per år for mænd. Selv tror jeg tallene er markant højere, specielt når de inkluderer alt ned til kommentarer "om at de ikke er fagligt dygtige". (Den hyppiste grund til kvinder svarede ja efter hvad jeg kunne google med prosas hjemmeside i 503 problemer.)

Du kan ikke forlange, at folk står frem før rammerne er tilpas betryggende - og det er jo lige det, som det her handler om, og som den her tråd er en skræmmende eksempel på. Det handler ikke om den enkelte person (jo, måske ledere), men om strukturer. Om overskredne grænser bliver håndteret bør netop ikke stå og falde på, om man tilfældigvis har den rette chef. Strukturelle problemer kræver strukturelle løsninger.

Hvad ingen ved kan ingen gøre noget ved. Prosa, som minimum, er yderst villige til at lægge øre til klager, og jeg er ikke sikker på de kan gøre det mere tydeligt. Google sexchikane og Prosa for dokumentation. Igen hvis vi ikke har noget konkret er der meget lidt vi kan gøre.

"Det jeg ser folk opponere mod er det billede der tegnes af branchen, og den måde den sværtes til på."

Skal vi virkelig have den? #NotAllNerds! PHK er endda meget eksplicit om det i sit indlæg. "For mange steder". Ikke alle. Ikke de fleste, men "for mange". Og når så mange kvinder har dårlige oplevelser, er der ingen anden konklusion. Det er for mange.

Ja, et sted skriver han "ikke de fleste", men det er også langt det mest rimelige udsagn du har valgt. Det skorter ikke på mere generaliserende påstande. Se f.eks. "fyldt med skrækkelige mænd".

Selvfølgelig er det for mange. En er for mange. Men hvor mange det er dikterer hvordan det er rimeligt at tale om det, og hvorledes vi bedst kommer det til livs. Specielt så er det vigtigt hvis man overvejer at stå frem med en oplevelse man har haft. Måske ville det være lettere hvis man var af den opfattelse at langt de fleste stod på spring for at hjælpe, end hvis man troede man var omgivet af skrækkelige mænd? Det er i hvert fald ikke uden omkostninger for sexchikaneofre at bruge de retorik hvis den ikke er retvisende.

"I det omfang der ikke er noget problem er der intet vi kan gøre for at bevise at vi har det rette billede"

Du kan ikke i seriøst mene, at der ikke er et problem, når så mange kvinder melder om grænseoverskridende oplevelser. Det er et kæmpe problem.

Der er minimum 200 kvinder og 226 mænd der i løbet af hele deres karriere er blevet udsat for problematisk adfærd mindst en gang. Dette er problematisk adfærd, ned til (og mest typisk efter hvad jeg kan se) folk der sætter spørgsmålstegn ved kompetenceneveauet.

Dette beviser ikke at der ikke er noget problem. Problemet er at det beviser meget lidt i det hele taget. Jeg så gerne at undersøgelsen blev gjort ordentligt. F.eks. begivenheder indenfor det sidste år, og opdelt efter sted og type af problem således at voldtægt ikke kommer under samme kategori som at nogen sætter tvivl ved faglige kompetencer (i de offentlige tal jeg kunne finde). Gerne med et deltagelses incitament så svarprocenten kommer over de 10-20% ish den var for kvinder og mænd henholdsvis.

I modsat tilfælde er der heller ikke noget vi kan gøre der batter "medmindre man kommer frem med konkrete og dokumenterede anklager"

og

"Det er en markant problem i branchen"

Selvfølgelig er der det. Lyt til dem, der har de dårlige oplevelser, og sæt rammer, der forebygger situationerne og gør det nemmere for dem at sige fra i fremtiden.

Jeg skal huske at lytte efter mig selv (og andre). Check. Præcis hvordan jeg gør det nemmere for dem at sige fra det ved jeg ikke. Det der hjalp mig var at en kollega (og kæresten) tog mig alvorligt da jeg snakkede om det, men jeg ved virkelig ikke hvad de skulle have gjort hvis jeg ikke sagde noget.

29. september 2020 kl. 23:45
Så nåede #MeToo til Danmark

Det handler om at skabe tryghed.

Jeg er godt klar over at det er intentionen, men et indlæg som dette vil ikke hæve trygheden i sig selv. Forestil dig at en ung kvinde er på vej ind i branchen. Vil PHKs indlæg gøre dig mere eller mindre tryg?

Hvis dette skal gøre trygheden større, så beror det på følgende antagelser:

1. Det er en markant problem i branchen,
2. Dette indlæg vil nedbringe problemet.

Det er en af de ting jeg tror folk stiller sig tvivlende overfor, men overbevis os endelig om det modsatte! Hvis der kan redegøres for at der er konkrete problemer så er vi alle med på at løse dem.

29. september 2020 kl. 17:51
Så nåede #MeToo til Danmark

Det eneste relevante er, at så utroligt mange kvinder har ubehagelige oplevelser i deres færden i branchen. Fuldt stop.

Her antager du selve den præmisse der diskuteres af dem der opponerer mod PHKs udlægning. Hvis du ser på stemmerne i tråden, og kommentarerne generelt. Så er det billede der tegnes af et problematisk miljø slet ikke noget langt de fleste kan genkende. Hvis det er korrekt, så er det et uhyre vigtigt budskab at få frem, da man ellers risikerer at skræmme den gruppe væk man ellers søger at beskytte. Hvis det ikke er korrekt, så skal problemet frem i lyset med konkrete eksempler således vi kan agere på det.

Om det blot er én vammel stodder, der huserer branchen, ville vi have et fælles ansvar for at sætte en stopper for det, så branchen bliver et trygt sted at være - også for kvinder.

Nej, det er kollektiv skyld og absolut urimeligt. Hvis en klam person er et problem, så er det den klamme personens skyld op til det tidspunkt hvor vi andre får mulighed for at blive opmærksomme på det. Hvis jeg på noget tidspunkt bliver opmærksom på at noget sådant foregår. SÅ kan jeg handle, og så VIL jeg handle, og før det er det ikke mit ansvar.

Hvis du refererer til et systematisk problem, så må det være med hentydning til at nogen personer er opmærksomme på et problem, men undlader at reagere. Hvis det er tilfældet, så igen: Kom med en konkret og underbygget anklage og jeg er sikker på alle herinde vil slutte op om at bekæmpe det.

Det er lige så muligt, 1) at det foregår ude af syne for dig, 2) at dine ansatte/kollegaer ikke er trygge ved at fortælle dig om det, 3) at du ikke genkender det, når du ser det, eller 4) at du ikke griber det hensigtsmæssigt an, når du bliver (gjort) opmærksom på det. 1 kan du ikke gøre meget ved, 4 kan du forberede dig mentalt på, men 2 og 3 kan du arbejde med, selvom du er overbevist om, at det ikke foregår hos dig.

1. Ja det er det jeg prøvet at imødekomme ved at opfordre til at komme ud med konkrete og underbyggede anklager.
2. Jeg kan kun gøre mit bedste her, og jeg har tidligere haft en mandlig kollega betro et sådant problem til mig. (Se min tidligere kommentar, det var angående eksaleringen)
3. Sandt, det er teoretisk muligt at ting i den mildere ende ville kunne gå mig forbi, men slet ikke de ting der generelt diskuteres i denne tråd med mindre det er bag lukkede døre. Hvis det er bag lukkede døre så er vi tilbage til at folk må komme frem med en konkret anklage.
4. Igen muligt, men en ud af en gang er det gået godt, og for alle dem der ikke oplever den type problemer vi diskuterer, så... Hvad vil du have dem til at gøre?

Det er jo for helvede ikke en heksejagt på mænd. Det handler om, at alle ideelt skal kunne færdes uden frygt for at få overskredet sine grænser, men som minimum velvidende, at man støttes og beskyttes, hvis det sker.

Der er ingen her jeg har set udtrykke noget jeg på nogen måde tolker som at de ikke vil bakke op om at bekæmpe konkrete problemer med sexisme etc. Det jeg ser folk opponere mod er det billede der tegnes af branchen, og den måde den sværtes til på.

PHK bruger en diskrepans i kønsrepræsentationen på datalogi uddannelserne til at konkludere at der må være "fyldt med skrækkelige mænd" og drager i øvrigt lignende konklusioner om resten af branchen. Så må det vel være klart at nogen finder det ubehageligt hvis det ikke matcher vores billede af branchen, og det er rimeligt klart at hans bevis ikke rækker til en sådan konklusion. Husdyrvidenskab samt en lang række andre universitetsuddannelser ville ellers antageligvis være "fyldt med skrækkelige kvinder"? Det ser jeg ingen argumentere for.

Langt de fleste genkender heldigvis ikke det billede der tegnes af IT branchen. Der er et spektrum af muligheder på skalaen mellem at vi ikke ser problemerne fordi de ikke er i vores miljøer til at der er markante skjulte problemer i miljøerne.

I det omfang der ikke er noget problem er der intet vi kan gøre for at bevise at vi har det rette billede. I modsat tilfælde er der heller ikke noget vi kan gøre der batter medmindre man kommer frem med konkrete og dokumenterede anklager.

En positiv take-away fra denne diskussion er at stort set alle udtrykker meget klart at de er parate til at agere hvis de blive (gjort) opmærksomme på problemer! Lad os udnytte det! Har du et problem, så lad være med at brænde inde med det. Betro dig til nærmeste leder (evt. et lag over gerningspersonen hvis relevant), ellers fagforeningen og til sidst medierne (hvis du har mod på det).

29. september 2020 kl. 16:57
Så nåede #MeToo til Danmark

Hvad er din forklaring på tallene ?

(Indrømmet, Husdyrvidenskab har en ekstrem fordeling modsat retning, men det må dyrlægerne selv tage sig af.)

Nej lad os tale om husdyrsvidenskab. Hvis datalogis andel af kvinder er beviset for "mandehørmen" hvad er husdyrsvidenskabens fordeling så? Diskrimination? Hvis ikke, hvorfor virker din logik så ikke der? Hvordan med f.eks psykologi, der også har en meget skæv fordeling? Hvad med det flertal af universitetsuddannelser hvor kvinder er i flertal?

Andelen af kvinder på en studieretning er et produkt af kvinders interesser, evner samt forestilliger om hvad valget iøvrigt måtte medføre (herunder din hypotese om at det er drevet af diskrimination/sexisme/mandehørm). Du har på ingen måde været tæt på at løfte bevisbyrden om at sidste faktor driver den målte effekt. Selv har jeg ingen grund til at tro at det er evnerne (dette understøttes også af litteraturen, eg. https://www.nature.com/articles/s41467-018-06292-0). Dette efterlader dog interesser som en mulighed.

Hvis vi antager at den lave andel af kvinder er drevet af diskrimination + sexisme, så kan vi passende bruge det til at lave en forudsigelse: Andelen af kvinder i datalogi er positivt korrelleret med hvor ligestillet det omkringlæggende samfund er.

Hvordan klarer den forudsigelse sig så?https://science.sciencemag.org/content/362/6412/eaas9899Det lader til at korrelationen er direkte modsat den forudsagte. Det lader til at des mere ligestillede samfund bliver, desmere vælger mænd og kvinder kønsstereotypisk givet et frit valg. Det er også veletableret indenfor psykologien at mænd har en tildens til at interessere sig mere for ting, mens kvinder har en tildens til at interessere sig mere for mennesker (tidligste tests man har lavet er på babyer, og selv her ses effekten). Bevares, overlappet mellem kønnene er stort, men hvis skal være ærlige, så lægger datalogi nok ret langt ude af "interesseret i ting" skalaen, og når to normalfordelinger overlapper men er forskudte sker der spændende ting langt ude af akserne.

Jeg mener at det er uomtvisteligt at en (stor) del af diskrepansen er drevet af interesser, der lader til at være delvist biologisk betinget. Det efterlader stadig muligheden for diskrimination, sexisme etc. men hvor meget det skulle betyde er der langt fra gjort rede for. (Brug gerne journaler af samme standard, det første paper kommer med nogle ideer til forklaringer, hvoraf du vil synes om i hvert fald en delmængde) Derfor tilbage til mit tidligere forslag:

Kom i videst muligt omfang frem med konkrete anklager, og er de bare i nærheden af de grelle anklager omtalt i tråden er jeg sikker på alle her vil hjælpe til med at komme det til livs. Vi deler bare ikke dit billede af IT branchen som et sted der er præget af de problemer du antyder i noget der bare minder om det omfang du antyder, og gud ske lov for det!

28. september 2020 kl. 23:28
Så nåede #MeToo til Danmark

Dette var en utilsigtet dobbelt post...

28. september 2020 kl. 13:03
Så nåede #MeToo til Danmark

Har du noget der bare minder om evidens for at kvinder overtræder mænds grænser, på måder og i omfang der er bare lidt sammenlignlige med de historier og beretninger vi hører nu ?

Hvis ikke, er der intet fundament under din stråmand, og så er dine udregninger inderligt ligegyldige.

"så behandles blotteri, hvor det er 100% mænd, i offerrollen, slet ikke i rapporten."

Sker det overhovedet udenfor vittighedstegninger ?
Følte manden sig som "offer" eller blev han krænket over det ?
Klagede han til ledelsen over det ?
Ignorerede ledelsen hans klage ?

Nu kommer jeg lidt sent til debatten, men denne kommentar er måske det mest modbydelige jeg har set i denne kontekst, og hvis det var rettet mod kvinder ville det være det bedste bevis på en problematisk indstilling i miljøet.

For også at byde ind med svarene på de fire spørgsmål:

1. Ja, aldeles upassende opførsel sker udenfor vittighedstegningerne. Jeg havde gennem arbejdet en stalker, der blandt andent: Skrev 30+ sms i timen til privat mobil i lange perioder (uden svar fra mig), nægtede at lade være med at lægge an på mig, lagde "gaver" (te breve etc.) til mig på mit arbejdsbord og i privat postkasse, samt opsøgte mig uopfordret ved min egen bopæl. Alt sammen efter en soleklar afvisning, og efter at jeg havde bedt hende om ikke at kontakte mig på nogen måde.
2. Ja, jeg følte mig voldsomt belastet af det. Jeg er også heldig at min kæreste havde forståelse for situationen.
3. Ja, jeg klagede til ledelsen.
4. I det store hele ja, klagen blev ignoreret. Først da problemerne eskalerede yderligere (mod en anden) blev der indføjet foranstaltninger.

Er det tegn på at vi generelt har et problem med kvinder i branchen? Nej! Det er et bevis på at der eksisterer problematiske kvinder i branchen (jeg benægter heller ikke at der er problematiske mænd). Langt de fleste kvinder (og mænd) jeg har arbejdet med har været fantastiske kollegaer.

Det jeg har et problem med i denne debat er når en "kollektiv narrativ" forsøges anvendt. Alt fra "Mænd er krænker og kvinder er ofre" til det mindre karikerede men stadig lige uproduktive "IT branchen har et enormt problem med sexisme". Hvad opnår man med det? Selv hvis man er overbevist om at det skulle være sandt?

• Unge kvinder der står overfor et karrievalg skræmmes væk.
• Alle mænd i branchen mistænkeliggøres. (Det er nok en af grundene til stemmefordelingen.)
• Kvinder bliver mindre tilbøjelige til at anmelde da "det sker alle steder", upåagtet om det er korrekt eller ej.
• Som det ses af denne debat lader det også til at mænd med en lignende problematik negligeres.

Nej, jeg foreslår at man netop ikke snakker i genereliteter men bliver konkrete.

Hvem gjorde hvad og hvornår?

Først til ledelsen, og hvis de ikke lytter så fagforeningen og som sidste instans medierne. Alt sammen rettidigt, og ikke mange år efter. Tænk på det næste offer!

Jeg er sikker på at alle herinde finder f.eks. Sofie Lindes første historie absolut horribel, og ville bakke hende 100% op. Samtidig er jeg sikker på at hvis ledelsen (evt højere oppe) ikke reagerede, så ville alle herinde ligeledes holde dem ansvarlige. Hvis vi fik statueret er par soleklare eksempler, så er jeg sikker på det også ville have en dæmpende effekt. Som det er nu har hendes historie ingen reelle og bemærkelsesværdige konsekvenser for nogen i ledelsen der.

Der er stort set ingen der offentligt vil forsvare (eller associeres med nogen der forsvarer) de slags ting der fremlægges i første runde af MeToo bølgerne. Kom frem så vi kan få løst de konkrete problemer der måtte være. Nogle gange ved at komme af med en problematisk medarbejder, nogle gange ved at påbyde ordentlig opførsel, nogle gange med at mægle i en konflikt, eller som med min stalker, give hende den hjælp som hun tydeligvis havde brug for.

28. september 2020 kl. 12:59
Twitter vil bortcensurere 'forstyrrende' tweets

Jeg finder det.. bekymrende... at et private firma skal være smagsdommere i en relativt stor del af den offentlige samtale/debat. Selv hvis man er enige i deres nuværende prioriteringer, hvad så med i morgen? Hvem styrer den næste store internet platform?

Som loven er nu, er det klart at de er i deres fulde ret til at gøre det, men som samfund må vi over en kortere årrække finde ud af om vi kan skabe rammer/løsninger der vil virke på lang sigt. Jeg er ikke sikker på at der er nogle lette løsninger.

En anden glidebane jeg finder interessant er lig den Twitter løb ind i da de unverificerede(?) Milo Yiannopoulos. Hvad end man tænkte om ham, så blev Twitters verification pludselig til "Twitter står bag denne person ( i hvert fald mere end Milo)", og Twitter blev pludseligt stillet til ansvar for en lang række ting sagt af brugere med en verified konto.

Om dette initiativ gør at folk presser Twitter over poster nogle brugere mener burde have været frasorteret, det vil tiden vise. Men lur mig om det ikke skulle være tilfældet.

16. maj 2018 kl. 11:20
Forsker: Piger opdrages til at fravælge it-branchen

Jeg synes ærligt talt at du arbejder på grænsen til det uanstændige her. Jeg har fuld respekt for at du er uenig, men du skyder dine modstandere en del i skoen.

Jeg er delvis enig med den kvindelige forsker og stærk uenig med de mange mandlige kommentatorer her på tråden, som er så kloge alle sammen, bare på andre emner.
Kun en IT-kvinde ved godt hvad det drejer sig om. Kun tekniske kvinder, eller rigtig fornuftige mænd, er i stand til at respektere tekniske kvinder.
Både er en mangelvare i det her geografisk område.

Jeg er ikke kvinde og du er ikke mand. Vi har begge kun mulighed for at sammenligne vores oplevelser ved at lytte, og det er jeg klar til. Men at påstå at kun kvinder ved hvad det drejer sig om... Og implicere at folk der er uenige ikke er "rigtig fornuftige mænd".

Jeg har stor respekt for folk som dine forældre. Det er dog ikke det er unikt for ikke vestlige lande, jeg kender selv flere eksempler in DK. Der har desuden været adskillige kampanger for at bringe piger/kvinder ind i IT i vesten generelt samt Danmark specifikt.

Med hensyn til den herrementalitet du henviser til må jeg melde pas. Jeg er sikker på at der er folk der ikke kan finde på at opføre sig ordentligt derude, men at vi systematisk undertrykker kvinder stemmer på ingen måde overens med data for samfundet generelt. Kvinder har stemme majoriteten, klarer sig godt på en lang række samfunds parametre (helbred, uddannelse, forbrugsgoder, levetid mv.). I de fleste hjem har de >>50% af indflydelsen, og rigtigt mange brancher er det dem der sætter dagsordenen.

Hvis du virkelig oplever

Det går altid maksimum et år på en arbejdsplads, indtil herrementaliteten starter at vise sig, på en eller anden måde.
Har i mere end 20 år ikke set det første levende modbevis. Desværre.

Så vil jeg anbefale at skifte jobs/anmelde dem, afhængigt af karakteren i "herrementaliteten". Jeg har selv arbejdet med ambitiøse og dygtige kvinder i mange år, der får fuld credit for deres arbejde. Jeg har sågar fået at vide af en der stod i direkte position til at kunne ansætte mig, at han ville foretrække en kvinde grundet ligestillings hensyn. Det lader til at dette også er tilfældet mere bredt. Se f.eks. forskningen der viste 2:1 preference for at hyre kvinder i STEM.

3. juli 2017 kl. 15:52
Forsker: Piger opdrages til at fravælge it-branchen

Men her afspejler det også lige netop, at der i den periode skete et skift i den populære fremstilling af fagene. Vi fik tv-serier med kvindelige advokater og læger, og samtidig var disse fag i fokus for ligestillingskampen (fordi det var fag, der er tæt knyttet til magten i samfundet). Det var ikke tilfældet for datalogi.

Vi HAR tv serier/film der har nørdede kvinder. F.eks. Lisbeth Salander, Toshiko Sato etc. Det ser jeg i lige så høj grad som kvindelige statskundskabere, dyrlæger, psykologer etc. Jeg ser simpelt hen ikke det mønster du fremlægger.

3. juli 2017 kl. 12:26
Forsker: Piger opdrages til at fravælge it-branchen

Det kan helt grundlæggende forklares som, at vi gerne vil passe ind. Hvis du træder ind i DIKU's kantine på din første dag og ikke ser nogen, der ligner dig, så har du svært ved at føle, at du passer ind. Det gælder også, hvis du træder ind i bridgeklubben, milliardærklubben eller strikkeklubben.

Men dette er jo i direkte modstrid med alt hvad der er sket med psykologi, statskundskab, læger, dyrlæger, jura, osv. Alle var kraftigt mandsdomineret, men dette blev vendt om i løbet af meget kort tid. For datalogi er det gået modsat. Hvis du går tilbage til datalogiens fødsel var der flere kvinder, men efterhånden som faget etablerede sig og gik fra kun at være teori eller sekretær arbejde til at være mere teknik, faldt antallet.

Selvfølgelig skal "Gerda" være velkommen hvis hun har lyst.

3. juli 2017 kl. 11:48
Forsker: Piger opdrages til at fravælge it-branchen

Jeg er selv uenig i den linkede artikels konklusioner, men jeg valgte at poste direkte på videnskab.dk.

3. juli 2017 kl. 10:46
Linux-kommandofortolker kommer til Windows 10

Nyheden er større end det umiddelbart synes.

Ja, bash er tilgængelig gennem en "omvendt WINE" model. Dette betyder at linux binaries vil kunne køre under Windows 10. I praksis kan de bare installeres via apt-get. Savner du grep, awk, sed etc? Intet problem...

Jeg foretrækker at udvikle under linux, og at disse værktøjer understøttes mere officielt, (end det f.eks. var tilfældet med cygwin) gør at jeg rent faktisk kan få noget arbejde fra hånden på en Windows maskine.

31. marts 2016 kl. 11:01
Anonyme kvinder er de bedste programmører

Dette er nok den værste artikel jeg længe har set. Er der nogen der faktisk har læst den?

Problem 1: De har helt tydeligt en agenda, der i dette tilfælde er at vise at kvinder bliver diskrimineret imod.

Hypotese 1, "Are women’s pull requests less likely to be accepted?" Hypotese 2, "Do women’s pull request acceptance rates start low and increase over time?" Hypotese 3, "Are women making pull requests that are more needed?" Hypotese 4, "Are women making smaller changes?" Hypotese 5, "Are women’s pull requests more successful when contributing code?" Hypotese 6 "Is a woman’s pull request accepted more often because she appears to be a woman?"

De summerer det op sådan:

1. Women are more likely to have pull requests accepted than men.
2. Women continue to have high acceptance rates as they gain experience.
3. Women’s pull requests are less likely to serve an immediate project need.
4. Women’s changes are larger.
5. Women’s acceptance rates are higher across programming languages.
6. Women have lower acceptance rates as outsiders when they are identifiable as women.

De har 6 forsøg før de får de svar de søger efter, et modsat svar på hver af de foregående spørgsmål ville sandsynligvis blive tolket som diskrimination. Dette er burde tænde en enorm advarselslampe.

De starter med en række fejlslutninger og anekdoter:

1. "Nabors was surprised that all of her contributions were rejected by the project owners" Ankedote om en udvikler der fik 4/8 requests afvist. 2 af disse fordi andre allerede havde fikset problemet...
2. "Research suggests that, indeed, gender bias pervades open source. The most obvious illustration is the underrepresentation of women in open source;" Så der er en kraftig diskrimination mod mænd alle steder de er underrepræsenteret?
3. "demonstrated that women in computer and math occupations generally earn only about 88% of what men earn" Behøver jeg komme ind på hvor uheldigt det er at bruge ujusterede indkomst ulighed til at indikere diskrimination?

Det er en lang liste af ting der ikke er relevante for det akademiske spørgsmål, men for at styrke den fortælling de går efter. 100% af dem jeg har nævnt her kan jeg ikke beskrive mere positivt end absolut misvisende. Jeg valgte at stoppe efter tre da 0/3 er rigeligt til at jeg ville have afvist deres artikel her.

Deres link af navn til køn er mildest talt tvivlsomt. De checker kun for automatiserede systemer for contributors med over 1000 pull requests.

De ignorerer årsager til at kvinder vælger/ikke vælger at angive deres køn tydeligt. Kunne det tænkes at de mere professionelle ikke bruger kønnede avatarer? Etc.

13. februar 2016 kl. 08:51
FreeBSD, Niemöller og GamerGate

Det er netop denne "falsk balance" der er det største problem.

Ekstremismen er overhovedet ikke balanceret.

På den ene side har du folk der skriver harmdirrende blogindlæg, på den anden folk der laver grove ulovligheder, f.eks falske anklager, bestilling af narko + tip til politiet, SWAT'ing osv.

Derfor er en "de er nok lige gode om det" holdning ikke acceptabel.

Jeg identificerer ikke mig selv med GamerGate, men hvis man skal være mere balanceret her, så er der også dødstrusler den anden vej (Mod TotalBuiscuit, Sargon of Akkad etc.). Folk der bliver smidt ud af expos (Honey Badgers fra Calgary Expo), og efterfølgende får pudset politiet på dem. Kanyler fremsent (Milo Yiannopoulos). Samt en lang række af andre tilfælde.

Derudover så var der flere anti harramsent kampagne fra GamerGatere der ikke ville associeres med idioterne (gamergate harassment patrol), men hvad kan man i praksis opnå?

Spørgsmålet er hvordan vi i et morderne samfund håndterer internetkonflikter mellem parter der er følelsesmæssigt engagerede. Problemet vil altid være at selv en ustabil 13 årig idiot anonymt vil kunne forrette enorm skade, og det i praksis er umuligt at adskille disse fra de parter der ønsker en saglig diskussion.

Det der sker nu er at to grupper kommer i debat. Linjerne trækkes op, og det højlydte mindretal angriber modparten. Det tiltrækker flere med yderligtgående holdninger til begge sider. Derved skabes en selvforstærkende effekt der først stopper når emnet bliver "gammel" hvilket kan tage lang tid hvis folk er tilpas engagerede. F.eks. når job eller hobby synes under angreb.

Hvad værre er, så skabes der perverse incitamenter for alle involverede. Hvem ville have interesse i en trussel som den her beskrevne:

1. GamerGater: Er blevet pissed off, og har ikke indsigt til at indse at denne handling vil skade sagen. (Dumt men yderst plausibelt)
2. Anti-gamergater: Ønsker at stille gamergate bevægelsen i et dårligt lys. (Effektivt, usmageligt og det ville ikke være første internet false flag operation.)
3. Neutral trediepart: Et ønske om at holde liv i kontroversen/trolling. Swatting af online streamere er et beklageligt men kendt fænomen.

Spørgsmålet for mig er: Hvordan får vi denne nye debatform under kontrol?

4. januar 2016 kl. 14:10
Kvindelige Google-ingeniører får 20 procent lavere løn mænd

Igen har vi en artikel der behandler ligeløn, og som altid vægtes chok faktoren højere end at kommunikere budskabet klart:

20% mere i løn... Selvom det af samme artikel fremgår at meget af dette skyldes forskelligt erfarings niveau. Lønforskellen efter dette er justeret for bliver ikke oplyst.

Referencedata viser ifølge The Washington Post, at kvinder i al almindelighed kun får 78% af indholdet i mændenes lønningspose, når de får løn.

Dette er korrekt, men dette tal er ikke for samme arbejde, men gennemsnits løn over alle fuldtidsansatte. Det er velkendt at mange tekniske eller farlige job der giver en bedre løn, har en overvægt af mænd.

Slutteligt bemærkes at en stor del af lønnen ikke er inkluderet i undersøgelsen, og så er den de facto værdiløs.

Ydermere er der håndplukket i data fra undersøgelsen der vidrebringer det budskab artiklen slår sig op på. F.eks. tjener Intel's software engineers mere i gennemsnit, selvom de har mindre erfaring i gennemsnit.

Hvis man mener at der er et problem med lønforskelle, så fremlæg dette så klart som muligt, med passende kilde henvisninger. At fremstille sagen ved brug af håndplukkede data punkter, uden at justere for fejlkilder men ved er der (eller lade være med at bruge misvisende procentsatser i overskriften) og ved at referere til andre undersøgelse der er lavet på helt andre præmisser... Det er direkte uredeligt.

27. november 2014 kl. 14:49
New York bytter telefonbokse ud med 10.000 opkoblingspunkter til gratis wifi

Men gad vide hvad det gør for et allerede overbelastet frekvensbånd.

Hvis de kører på samme frekvens (channel) alle samme, med en passende roam konfiguration, så kan det potentielt nedsætte antallet af cafe wifi etc. og dermed nedsætte støjmængden. Dette vil også gøre at de kun "støjer" så meget som et enkelt private wifi access point. Hvis de sættes op forkert kan det blive ganske problematisk.

Personligt er jeg mere bekymret over hvis man laver dem ukrypterede (som du har set), eller hvis kryptering bliver bare en lille smule sårbar (som mange wifi er rimeligt kendt for). Dette ville blive en oplagt mål for "man in the middle" angreb. Den gennemsnitlige bruger vil næppe sætte et VPN op, eller huske at der skal bruges https hele vejen gennem en kommunikation med en server.

Alt i alt er jeg spændt på at se på hvordan de vil håndtere opsætningen.

19. november 2014 kl. 14:35
Snævert teknisk fokus på it-uddannelser holder kvinder væk

Når man efter sådan nogle besøg vender hjem til .dk og hører folk sige som mange af indlæggene ovenfor, så virker det som om man er landet blandt en flok tilbagestående hulemænd.

Og det var så derfor jeg startede med at skrive at jeg var for ligestilling... Hvem er det her der er tilbagestående hulemænd? (Se ad hominem) Som jeg læser de fleste indlæg bekymrer vi os om mænds uddannelse samtidig med at vi gerne ser flere kvinder interessere sig for faget.

Du siger ganske rigtigt at der ingen der taler om at reducere antallet af mænd i faget, og det er muligt. Min erfaring er det dog konsekvensen hvis man bare ændrer fokus på uddannelsen i stedet for at lave et parallelt spor.

25. august 2014 kl. 14:34
Snævert teknisk fokus på it-uddannelser holder kvinder væk

Jeg er stor tilhænger af lige muligheder for optagelse, og jeg har også selv erfaret at jo mere "ren" matematisk, datalogisk etc. en uddannelse fremstår, des færre kvinde vælger den. Problemet som jeg ser det, er at man derefter bruger denne information til at justere uddannelser således at der er mindst 40-50% kvinder. Dette efterlader færre og færre mænd der gennemfører en lang videregående uddannelse, og dette finder jeg yderst problematisk. Specielt i de tilfælde hvor det samtidig går ud over muligheden for at tage en "ren" teknisk uddannelse.

Jeg mener at man i stedet for at ændre den eksisterende uddannelse, så vidt som muligt skal arbejde på at der er parallelle uddannelses spor der sigter mod hhv. ren teknisk viden og anvendelses orienterede emner. På den måde undgår man at tabe mænd på gulvet i et misforstået forsøg på at opnå ligestilling.

25. august 2014 kl. 10:22