Johan Johansen

Derfor kræver MitID, at du scanner dit pas

NemID appen opfordrede mig d.d. til at verificere, men det kom der ikke meget ud af. En 1½ år gammel Moto G8 Power understøtter slet ikke NFC. Endnu et eksempelt på at man vælger et ret ensidigt teknologi spor når man vælger. Tænker at dem der sidder i Digitaliseringsstyrelsen har en iPhone. Det havde jeg, da jeg selv arbejdede i en styrelse :)

19. august 2021 kl. 13:43
15 milliarder legitimationsoplysninger cirkulerer på hackerfora lige nu

Følgende fremgår:

Her fremgår det blandt andet, at bank- og finansdata i gennemsnit bliver solgt for lidt under 91 dollars, svarende til godt 1900 danske kroner.

Tror lige der har sneget sig en fejl ind :)

10. juli 2020 kl. 11:39
Comal: Det danske programmeringssprog, som udfordrede Basic

Det er sjovt at læse jeres minder. Mine starter med BASIC, hvilket min Commodore jo var født med. Hyggede mig med at lave små underlige spil og stiftede bekendskab med begrebet Sprite som jeg indtil da troede betød Fe ! Men så startede jeg på Katedralskolen i Viborg. Der som andre skoler havde et par Piccoliner stående på loftet og nu hed det COMAL. Hvilket jeg tror er en af grundene til at jeg tabte interessen for programmering indtil jeg kom på universitetet, hvor den stod på FORTRAN. Her vil nogen nok undre sig, men FORTRAN har i mange år været elsket blandt kemikere :).

25. november 2019 kl. 13:03
Overvågning: Hvordan får vi vækket befolkningen?

Et andet stort problem i forhold til data indsamling er også validiteten af disse. Der er jo eksempler på personer, der af den ene eller anden grund er registreret som værende afdøde på trods af noget sådan ikke var tilfældet. I pressen har der været en horible historier om de problemer de så efterfølgende har haft med f.eks. at få genåbnet bankkonti mv., da de jo automatisk lukkes når man dør. Dette er et eksempel fra sygehusvæsenet, hvor der allerede i dag registeres meget store mængder data om os. Der er mange eksempler på personer, der i forbindelse med fejlregistreringer i sygehusvæsnet har haft utrolig svært ved at få ændret disse oplysninger efterfølgende. Problemer vil kun blive større efterhånden der registreres mere og mere om os, hvoraf en stor del aldrig kommer til vores kendskab. Her kunne man måske forestille sig, at i en kommune der skal afgøre om en given person skal have samkvensret med sit barn bare indhenter oplysninger om denne bevægelser og det så viser sig, at den lokale beværtning besøges lidt for ofte (det kunne måske være en fejl i teleoplysningerne?). Så er sagen jo klar eller ? ...

23. oktober 2019 kl. 15:18
Overvågning: Hvordan får vi vækket befolkningen?

Hvis man skal finde et land (der ikke er Kina eller Nord Korea) i den vestlige verden, hvor overvågningen virkelig er ved at tage fart, så der det Australien. F.eks. har man lavet en anti krypteringslov https://www.bbc.com/news/world-australia-46463029 og så sent som i sommer slog man hårdt ned på den nationale tv station ABC, da man offentliggjorte oplysninger om mulige australske krigsforbrydelser - regeringen anså disse oplysninger som værende af national interesse og derfor anså man offentliggørelsen som værende ulovlig. Dette fik for nogle få dage siden aviserne i Australien til at udkomme med "sorte streger" på forsiden af aviserne for at vise, at man ikke mener, at pressen reel pressefrihed. https://www.bbc.com/news/world-australia-50119559Med den udvikling vi ser i Danmark, så er vi på vej samme sted hen. Da man lavede en grundlov i Danmark oprettede man med §72 det vi i dagligtale kalder brevhemmeligheden. Den sikrede, den enkelte borger, at andre ikke uden en dommerkendelse kunne få lov til at kigge med i ens breve (der findes undtagelser f.eks. i krig, hvor dette sættes ud af spil). Når vores lovgivere argumenterer for at man stortset må overvåge borgernes gørene og laden, hvis bare det skaber mere "sikkerhed". Jeg tror virkelig ikke, at grundlovens fædre vil kunne forstå deres argumenter, da de så på en ballance mellem samfund og individ, hvor det ikke altid er samfunder der kommer først.

23. oktober 2019 kl. 12:52
60 procent af de danske virksomheder forventer et kontantløst samfund om 10 år

Som det bliver nævnt er kontanter helt klart noget man foretrækker i Tyskland. Sidst debatten var opppe sagde man, at betalingerne hed 80 % kontant og 20% kort i Tyskland og lige omvendt i DK. Skulle man i DK vælge at afskaffe kontanter vil der stadig være mange gode grunde til at folk ligger inde med euro i stedet uden at der nødvendigvis er noget der peger på sort økonomi. Selv bor jeg tæt på den dansk/tyske grænse og mit bud er, at evt. sort økonomi i dette område højst vil skifte valuta (hvis det da ikke allerede er tilfældet). I det hele taget er tyskerne ikke så forhippede på at lave digitale spor som vi danskere åbenbart er helt vilde med. F.eks. er Facebook ikke nært så udbredt i Tyskland som her i Danmark. De har jo også tidlige prøvet at myndighederne ville kigge dem over skulderen og følge med i alt hvad de foretog sig.

22. juli 2019 kl. 14:48
DIKU-professor afviser problemer med dataetikken i algoritme til at opdage købte opgaver

Da jeg gik i gymnasiet var det da ikke ukendt, at når man skrev en større skriftlig opgave, at hvis man havde en onkel, der havde en relevant baggrund fik denne til at læse opgaven i gennem og hjælpe med at "smide" nogle kommaer ud over opgaven. Når man skrev mindre opgaver, så var det lidt mere lemfeldigt med kommarer ! Håber en algoritme kan gennemskue noget sådant. Det har jo aldrig været forbudt at bede andre om hjælp, hvis bare ikke hjælpen var at de skrev ens opgave :)

11. juni 2019 kl. 14:59
Nyborg Kommune udførte hemmelig kontrol af it-sikkerhed: Ville narre skoleleder til at udlevere persondata

Ser egentlig heller ikke det store problem i den slags test. Sidder selv i forsyningsbranchen og tænker nærmest, at det er en nødvendighed at teste os af, da vi har adgang til samfundskritisk infrastruktur og det samme må vel også gælde for alle med adgang til personfølsomme oplysninger ? Men kunne da virkelig godt tænke mig at høre lidt mere om selve resultatet af denne test ?

6. februar 2019 kl. 10:36
Datatilsynet klar med vejledning til virksomheder efter indsigts-bombardement

Hverken Version2 eller datatilsynet nævner navnet på den eller de apps, der omtales.

Nogen der ved, hvad det er for en app ?

19. november 2018 kl. 11:32
Helium-lækage på sygehus fik de ansattes Apple-enheder til at svigte

Om 120 liter (ca. 17 kg) er ekstemt eller ej afhænger nok temmelig meget af om hastigheden på udslippet. Hvis vi nu forudsætter, at det ikke er forsvundet på mindre en ½ time men f.eks. over 2 dage, og helium jo er en let luftart (alle har nok set en ballon stryge til vejrs), så vil der på et givet tidspunkt reelt ikke være ret meget helium tilstede i en given bygning. Denne lille mængde skal så samtidig trænge ind i udstyret for at kunne påvirke det.

2. november 2018 kl. 13:20
Helium-lækage på sygehus fik de ansattes Apple-enheder til at svigte

Der står, at heliumen er fordelt med ventilationssystemet, altså må der forudsættes en ret stor opblanding. Alternativt må man forudsætte, at de berørte område må være relativt lille og kun ganske få enheder vil være påvirket. Der er heller ikke noget, i artiklen, der tyder på, at lækagen er sket pludselig, hvorfor man må forudsætte en meget stor opblanding. Der nævnes i begyndelsen også at enkelte måske er døde. Det vil kun kunne lade sig gøre, hvis enten det påvirkede udstyr var kritisk for disse personers liv eller heliumen har fortrængt ilten i et lokale, men det er der heller ikke noget i artiklen der tyder på, så umiddelbart tror jeg mindre og mindre på konklussionerne i artiklen (efter sigende er vel heller ikke helt god journalistik :) ?) PS heliox er en 21 % ilt og 79 % helium blanding, der benyttes under meget dybe dyk netop fordi helium ikke giver dykkersyge som f.eks. nitrogen gør.

2. november 2018 kl. 06:03
Helium-lækage på sygehus fik de ansattes Apple-enheder til at svigte

Hvis vi forestiller os, at hospitalet er et lille et af slagsen som f.eks. Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. Her er det bebyggede areal lige over 70.000 kvadratmeter hvoraf noget er i flere etager. Hvis bare for at gøre det nemt så siger at vi skal regne med 3 meter i højden. Så bliver indholdet af luft 210.000 m3 luft. Hvis man har et udslip, hvor vi blander 90 m3 helium op i 210.000 m3 luft, så vil der være 0,04 % af luften, der er helium (under den forudsætning at helium ikke stiger til vejrs, men blandes godt op sammen med de andre luftarter. Så et eksperiment med en pose fyldt med helium eller situationer med høje koncentrationer af flydende gasser siger ikke meget om, hvad der må forventes at ske ved så lave koncentrationer. Helium er en ædelgas lige som argon der udgør 0,9 % af atmosfærisk luft. Ædelgasser er meget lidt reaktive for ikke at sige inaktive. Dette indebære bl.a. at deres elektroner er bundet rigtig godt. Hvorimod stoffer som ilt som der jo findes meget af i atmosfæren er slemme til at reagere med alt muligt. Så hvis helium rentfaktisk har en effekt på en iPhone må forklaringen være, at molekylet er meget lille med en Van der Waals radius på 140 pm og neon med en på 188 pm. Så for mig lyder historien om at hydrogen skulle slå en iPhone ud lidt far fetched. Det er dog almindelig kendt, at hydrogen H2 kan være skadelig for metal, da hydrogen kan absorberes i metallerne (har dog aldrig hørt at det skulle være tilfældet med helium). De fleste problemer med disse skader er i produktionen. Dog kan hydrogen opløses i niobium og tantalum (kan de evt. være tilstede i iPhones ?) Men burde sådanne små koncentrationer af helium virkelig kunne have en sådan effekt ? Jeg tvivler, men hvis der er nogen der har et bedre eksempel en en telefon i en pose med rent helium, så vi jeg da gerne overbevises :) (Lidt som at køre en bil i havnen, motoren stopper og man konkluderer, at biller ikke kan tåle f.eks. regnvejr= :)

1. november 2018 kl. 14:39
Regeringsudvalg: Hvad med politiovervågning af private netforbindelser imod digitalt pirateri?

Det er jo ret interessant at Ole Wolf nævner VPN. Det har kineserne jo forstået ! https://www.version2.dk/artikel/medie-kina-vil-blokere-vpn-adgang-1078297 et land, hvor borgerne efterhånden holdes i et digitalt jerngreb.

Hvordan forestiller man sig egentlig at en sådan kontrol skal finde sted ? Går ud fra, at man forestiller sig, at man vil bruge en eller anden "fingerprint" metode til at genkende de forskellige værker ? Jeg går udfra, at hvis DR vælger, at gøre det muligt at streame f.eks. Homeland vil denne stream til forveksling ligne en der streames fra www.piratesR.us ? :) Eller hvad der også vil gøre det endnu mere kompliceret med Viaplay har jeg også mulighed for at se tv nogle dage tilbage, så det, at jeg steamer Homeland fra Viaplay oprindelig sendt på DR - denne stream skulle også nødigt give en bøde. Det kræver vel at man har et helt specifikt fingerprint på den ulovlige version ? Hvis bare man tænker på, hvor dårligt den slags fungerer på youtube. Fik engang fjernet lyden på en video jeg havde optaget, da youtube genkendte musikken i baggrunden (optaget i Legoland). Tænk, hvis der automatisk var sendt en bøde fordi man kunne høre musik i baggrunden !

30. oktober 2018 kl. 14:39
Færre piratkopierer software i Danmark

Jeg kan huske tiden før Internettet var noget man havde i privaten. Jeg er ret sikker på, at en del af mine bekendte havde diverse programmer, som de ikke havde ret til at bruge. Dengang var det jo stort set bare et et sprøgsmål om at have en diskette og et serienummer. Så kom diverse dongler, der skulle sikre, at man havde ret til at bruge softwaren (selv software til min kones broderemaskine krævede en dongle).

Siden da er opsætning af software uden internet adgang stort set blevet umuligt, så situationen er i dag sådan, at jeg faktisk ikke kan pege på en eneste i min omgangskreds, der ikke har styr på licenserne til det de bruger.

Som der er en der skriver, så er der også så meget gratis på markedet, at det ikke giver særlig meget mening ikke bare at bruge det, hvis man ikke har meget specielle opgaver.

Da opgradering til Win10 fik min Toshiba Portege til at køre super dårligt blev den "opgraderet" til Elementary OS og det har jeg godt nok ikke fortrudt.

Jeg melder mig derfor på holdet af folk, der virkelig ikke kan forstå at tallene skulle være så høje !

8. juni 2018 kl. 09:16
Sikkerhedsfolk slår alarm: GDPR-nedlukning vil fjerne nøglekilde til efterforskning

Oprettede for et stykke tid siden et domæne med endelsen TECH og sjovt nok fik man en "gave" 30 dages "anonymitet" (en eller anden organisation i Australien stod som registrant). Der var naturligvis også et tilbud om at få det efter de 30 mod en betaling. Jeg gjorde ikke brug af dette tilbud, men går udfra, at dem der har "brug" for at "gemme" sig allerede har gjort brug af den slags muligheder ? Bare et gæt :)

6. juni 2018 kl. 11:15
Ankestyrelsen: Fuldt lovligt at kommunal klub ejer ESDH

Dansk Erhverv har kun en interesse: "Dansk Erhverv" og faktisk vil jeg mene, at når der er truffet en afgørelse om at noget er lovligt og man så bliver ved med at sige, at der er tale om tyveri at det i andre sammenhænge vil kunne betyde, at kunne blive anklaget for bagvaskelse! Det er derfor beskæmmende, at DE bruger denne afgørelse til at sige, at det bare beviser, at de har ret (det ville de også sige, hvis de havde vundet sagen).

Jeg var selv med inden SBSYS hed SBSYS og kender derfor en del til de problemer, hvis man ikke bruger den model, der bruges i SBSYS bruger klubben har man det problem, at man løbende skal lave udbud på opgaven. Da opgaven er et ESDH system betyder det, at man risikerer med jævne mellemrum skal flytte alle sager fra et system til et nyt med de omkostninger der er ved det plus de omkostninger der ligger i at omskole personalet fra det ene system til det næste (det kan man så gentage med nogle års mellemrum). Dette er en stor omkostning, så evt. besparelser ved at få en lidt billigere licens er ædt op længe inden man er kommet i gang.

Debatten, hvor man fra DE har valgt at bruge ordet opgavetyveri, hvilket giver en række negative associationer og forhindrer den egentlige debat, da tyveri jo som udgangspunkt er noget negativ. Debatten burde være, hvad er mest hensigtsmæssigt for samfundsøkonomien og ikke nødvendigvis DE. Kommuner og Stat er ikke sat i verden for at DE, DI mv. kan MALKE penge ud af systemet. Hvis en bruger klub giver mest sagsbehandling for pengene, så er det helt klart den løsning man bør vælge.

29. september 2017 kl. 08:57
Indien får pengeoverførsel med lydbølger

Hvis der er tale om lavfrekvent lyd dvs. under 20 Hz eller der under, så kalder man det infralyd (den lyd man til tider kan mærke i biografen når man mere føler end hører lyden). Alternativt kunne man bruge lyd i området over det hørbare kalder man ultralyd (det man f.eks. kan bruge til at rense metaller for urenheder med).

21. september 2017 kl. 14:03