Twan Manders

SONOS’ uheldige business case

Er det så overraskende at firmaer skifter ikke længere opgraderer deres grej når andet/bedre er på vej på markedet? Fx windows styresystemet, eller hvad med ios updates der gør gamle ipads ubrugelige, opdatering af tv signalet til marts så tv før 2013 ikke længere fungerer. Hvorfor alt det ståhej med SONOS?

Har ikke selv SONOS mere da det ikke leverer HIFI :-)

Brug hellere BluOS med lossless FLAC afspilning. Koster lidt mere men lyder så meget bedre.

28. januar 2020 kl. 14:18
Sundhedsplatformens nye ekspertråd har sat kritikerne uden for døren

Det er så typisk at man kun inviterer direktører med i den slags. Direktører er beslutningstagere og ikke eksperter. De lader sig rådgive og tager en beslutning. Der findes eksperter på universiteter, DTU, rådgivende ingeniørfirmaer, IT konsulent firmaer, IT softwarefirmaer osv. Men INGEN af dem er der bare tænkt på.

26. november 2018 kl. 13:20
Sundhedsplatformen printer forkert dosis på medicinglas: Kan have skadet patienter

Det er nu sådan at Sundhedsplatformens data overføres til Clarity som er en relationel database hvor man godt kan bruge SQL. Og sådan skal det også være. Helt tosset hvis man skulle lave større data forespørgsler direkte på et sygehus produktionssystem.

26. oktober 2018 kl. 10:19
Manglende fagkundskaber giver it-leverandører for frit spil i det offentlige

Det er manglen på respekt for fagligheden i IT, fra dele af organisationen.

En vigtig pointe i denne her diskussion. For én ting er at der er mangel på kompetente IT folk i det offentlige- Grunden til det er vel bl.a. at lønningerne i det offentlige ikke kan konkurrere med det private, at det er lav status at arbejde i det offentlige, at der er en outsourcing kultur i danmark der trækker kompetencer væk fra hvor arbejdet foregår osv.

Det anden er så "manglen på respekt" eller undervurderingen af vigtigheden fot IT i en samlet løsning. ET godt eksempel er SP hvor ledelsen gang på gang påpeger at "klinikere" har haft en afgørende stemme. Her siger jeg bare, ja desværre har de det og det er derfor vi oplever så mange problemer med SP. Integrationen fungerer ikke, systemet er svært at vedligeholde, skærmbilleder er uoverskuelige, der er for mange klik, data kan ikke komme ud osv.

Man vil tilfredsstille de mennesker der arbejder med et IT system. Og det er typisk ikke dem der har forstand på IT. Det er et paradoks i dagens danmark (og sikkert andre steder).

1. oktober 2018 kl. 10:25
Epic-CEO vil samle hele verdens sundhedsdata ét sted: »Siloerne skal væk«

SP samler kun data fra 2 regioner mens LPR, DRG, Kliniske databaser osv. samler data fra samtlige regioner OG de praktiserende læger.

EPIC skal holde fingrene væk fra data. Data skal bruges af Sundhedsvæsenet og ikke af Udenlandske IT firmaer.

26. september 2018 kl. 08:27
Professor om ny redningsplan for Sundhedsplatformen: Jeg tror ikke på den

ra starten af har anti SP lejeren været voldsomt aggressiv i sin fremtoning

Ærgerligt at Chris nu er skræmt væk af rabiate anti-SP maffiaen. Man bliver hurtig beskyldt for alt muligt når man siger noget nuanceret eller positivt. Den oplevelse har jeg selv haft her. Man orker virkelig ikke at blive beskyldt for "at blevet sendt i byen", "at være af medicinal industrien" eller en "grådig forsker".

Desværre elsker Version2 redaktionen mere sensationen end en nuanceret tilgang til et komplekst emne som SP er.

SP er ikke sort / hvid, ja eller nej.

21. september 2018 kl. 14:34
Professor om ny redningsplan for Sundhedsplatformen: Jeg tror ikke på den

er nogen, som er sendt i byen

Come on Anne Marie. Man er ikke sendt i byen fordi man udtaler sig nuanceret eller positiv om SP. Det er for latterlig at komme med den slags inspirationsteoretiske betragtningen. Det er under bæltestedet at komme med den slags udokumenterede påstande.

21. september 2018 kl. 14:27
Professor om ny redningsplan for Sundhedsplatformen: Jeg tror ikke på den

Insiderviden. Og den har vi brug for kommer ud

Chris's kommentarer virker sobre og nuancerede.

Man behøver ikke at gøre almindelig tilgængelig viden til "insiderviden". og give det en negativ biklang. Der er en tendens til at alt hvad der kommer af information om SP fra "pålidelig" kilde stemples som utroværdig, betalt af medicinal-industrien, spin fra Hjalte Aaberg osv.

Mens, løse påstande fra mennesker der hverken kender eller anvender SP gøres til evidens for at SP er et dårligt system.

Hvis alle dem der IKKE anvender SP i deres arbejde tiede stille her, var der ikke mange tilbage i debatten. Man skal ikke forsøge at lukke munden på nogen som har "insiderviden". Det er trættende at blive mistænkeliggjort bare fordi man ved noget om SP.

Bare fordi man siger noget nuanceret eller positivt om SP behøver man hverken at være betalt af industrien eller i lommen på direktionen i RegH.

21. september 2018 kl. 14:25
Regioner to år efter go-live: Hvordan kan data fra Sundhedsplatformen bruges?

Louise Klint: bare lidt præcisering på det du siger, så er det ikke sådan at der opstår "huller" i data fordi SP ikke indberetter til de kliniske databaser. Når/Hvis SP finder ud af at indberette data til kliniske databaser bliver hullerne tilbage i tiden fyldt ud.

Men ellers, ja, det er en skandale at man ikke kan indberette til databaserne.

21. september 2018 kl. 10:53
Regioner to år efter go-live: Hvordan kan data fra Sundhedsplatformen bruges?

Gert: min påstand er IKKE baseret på samtykke situationer men på spørgeskema undersøgelser som er foretaget. Man skal selvfølgelig passe på med hvor præcist man formulerer sine spørgsmål og huske på at ikke mange mennesker helt kan overskue hvad det reelt betyder at deres data bruges til forskning mv.

Der er forskel på når man spørger "synes du man skal bruge data til forskning" eller "synes du man skal bruge DINE data til forskning".

Men det er lidt som med organdonation. Vi vil gerne modtage en nyre, men vi er ikke så vilde med at afgive det, ikke engang når vi er døde.

21. september 2018 kl. 10:28
Professor om ny redningsplan for Sundhedsplatformen: Jeg tror ikke på den

SP igen igen .. for at være lidt skarp på det her .. det kunne debatten om SP virkelig trænge til, for hvad bliver der sagt mange ting om SP som er helt ved siden af, eller forkerte. Dermed ikke sagt at jeg har den fulde sandhed.

"Brugertilpasning" handler om at tilpasse skærmen for den enkelte så vedkommende får en mere optimal personlig version af SP. Det er typisk ting som shortcuts, smartfrases og den slags som man kender fra alle andre standard software systemer. Der laves ikke om på databasen eller de data man kan indtaste.

"Byggere" er klinikere som laver special tilpassede skærmbilleder til deres speciale. Det kan være valgbokse, tekstfelter osv. som i sidste ende ender som data ned i EPIC' databasen.

Personligt mener jeg at "byggere" er som at tisse i bukserne. Man får en hel masse små applikationer ind i SP som er designet på hver deres måde og gør det på sigt endnu vanskeligere at arbejde med. Hvem skal vedligeholde alt det som byggere laver? Dokumenteres indholdet? Det laves af klinikere som ikke har meget forstand på database eller skærm design. Når EPIC kernen opdateres med ny funktionalitet opdateres ikke alt hvad der er bygget så efter 2-3 år risikerer man at tingene ikke hænger sammen mere. Og så er der det problem at de data man taster ind i et bygget modul skal hentes meget specifikt for hvad der er bygget og ikke som en del af kernen i EPIC.

21. september 2018 kl. 10:07
Regioner to år efter go-live: Hvordan kan data fra Sundhedsplatformen bruges?

brug for data til bare det at drive et sygehus eller et sundhedsvæsen

Det er godt at se at der er nogen der anerkender at der er brug for data til at drive et sundhedsvæsen. Synes ellers meldingen her på Version 2 ofte er at data ikke må bruges til noget som helst.

Og ja, det er ærgerligt at der ikke er bedre data adgang i SP indtil videre.

Patienternes sikkerhed og kvaliteten af de data der er ville kunne blive forbedret ganske meget. Tænk hvis man kunne få medicin data ud så man kan finde forkerte medicin ordinationer eller finde ordinationer der kunne erstattes med billigere medicin. For slet ikke at tænke på at man ville kunne optimere belægningen, akutberedskabet osv.

Er bange for Anne-Marie Krogsbøll får akutte hjerteproblemer når jeg siger sådan. Men så må vi håbe hendes data er up-to-date i SP så hun kan behandles ordentlig. Forhåbentlig har hun ikke fået sine data slettet (det kan man i øvrigt ikke som det står i Sundhedsloven).

19. september 2018 kl. 11:16
Regioner to år efter go-live: Hvordan kan data fra Sundhedsplatformen bruges?

Det er derfor en grov forsimpling, hvis man slår ud med armen og siger "forsking eller kvalitetsarbejde osv.".

Jeg kan da godt gøre det mindre simpelt. Samtykke er mange ting.

Der er både et generelt samtykke som en læge kan bede om ved en behandling, og det kunne være om man har noget imod at ens data anvendes til forskning / kvalitet. Den slags samtykke skal fornyes hvert år (mener jeg at huske). Der er også samtykke når det handler om at ens ægtefælle eller andre må se oplysningerne.

Men der kan også være tale om samtykke til specifikke oplysninger i et bestemt projekt. Det afhænger af det konkrete projekt. Det bruges specielt til projekter med få forsøgspersoner og ikke hvis der fx er tale om registerforskning.

19. september 2018 kl. 11:08
Regioner to år efter go-live: Hvordan kan data fra Sundhedsplatformen bruges?

Hvorfor mener du at jeg mener at Jørgen Bansler har misforstået noget?

Han har fuldstandig ret i hvad han siger, nemlig at RegH først nu er gået i gang med at finde ud af hvad de kan bruge data i SP til. Han nævner intet om salg af data, det er kun dig.

Det RegH går i gang med nu er at finde ud af hvordan processen med at få data ud af SP til FORSKNING og KVALITETSSIKRING skal være PÅ EN MÅDE SÅ MAN OVERHOLDER LOVGIVNINGEN.

Det er efter min mening 4 år for sent. Men måske forståeligt fordi man skal tage hensyn til GDPR og det er som bekendt lige trådt i kraft og kravene har ikke været helt tydelige før.

Der er intet ulovligt i at anvende data til de nævnte formål. Man kan så være enig eller uenig i at man gør det, men det er en anden diskussion.

Langt størstedelen af patienterne har intet imod at deres data bruges til forskning eller kvalitet så længe det sker på en måde så patientens identitet ikke kan ses. Det er jo netop det som man nu skal finde ud af i RegH.

Og jeg kan sagtens komme med nogle anbefalinger til dem fordi det er prøvet før og der findes gode setups til at håndtere den slags udfordringer.

19. september 2018 kl. 11:01
Regioner to år efter go-live: Hvordan kan data fra Sundhedsplatformen bruges?

Artiklen handler om at det er vanskelig at få data ud af Sundhedsplatformen til fx forskningsformål.

Der er både juridiske og tekniske udfordringer i det. Desværre.

Men selve indsamlingen af data sker til patientbehandling og ikke til at drive et Orwelliansk overvågningssamfund eller et rejsebureau for bureaukrater som du insinuerer.

19. september 2018 kl. 10:31
Regioner to år efter go-live: Hvordan kan data fra Sundhedsplatformen bruges?

Gdrp siger klart at brugeren/borgeren skal informeres og give sin accept (med mindre at der er lovhjemmel for ikke atindhente accept)""

Det gælder heller ikke patientjournalen som sådan, men informeret samtykke skal gives (i visse tilfælde) hvis data skal bruges til forsking eller kvalitetsarbejde osv.

Tænk hvis lægen hver gang skal spørge om love til at registrere ens data når man er til behandling. SKAT skal heller ikke spørge om lov til at gemme ens løn oplysninger og kommunen ligeledes når man skal modtage en social ydelse.

19. september 2018 kl. 10:28
Regioner to år efter go-live: Hvordan kan data fra Sundhedsplatformen bruges?

Jeg troede, at man ikke måtte samle data, som man ikke har et klart formål med og en klar lovhjemmel til at samle

Man samler data i Sundhedsplatformen for at behandle mennesker i de 2 regioner der har sygdomme og skader. Jeg synes formålet er ganske klart.

Den store fordel med SP i forhold til tidligere systemer er jo netop at andre sundhedsfaglige kan se oplysninger på tidligere patientforløb så man undgår at fejlbehandle patienter.

En anden fordel med SP, og en af grundene til at det er så vanskelig at få data ud af det, er at SP er et system hvor adgang logges så man kan se hvem der har gjort hvad, hvornår, som bl.a. GDPR kræver. Regionerne er ikke trygge ved at andre databehandlere kan leve op til disse krav og derfor kommer data ikke ud.

Man kan udsætte SP for meget kritik, men hvad data sikkerhed angår er det er et ret godt (lukket) system.

19. september 2018 kl. 10:23
Sig igen ?

Latterlig DJØF bashing ... Personale med djøf-baggrund udgør 2,2 procent af samtlige ansatte i regionerne .. det er inklusiv DJØF-ere der arbejder med IT og lignende.

4. april 2018 kl. 09:45
Datatilsynet: Ingen grund til at frygte bøderegn med GDPR

Så vil det være umuligt at tale for ændringer i virksomhederne; de tager gerne to gange "fyyy, ha da!" og en gang "det er altså for dårligt" uden at blinke.

Det er jo en løs påstand at sige at virksomheder ikke tager det alvorlig.

Der er stor opmærksomhed i virksomheder og ikke mindst det offentlige på GDPR, selvom mange slet ikke er nået i mål, og nok heller ikke er helt færdig til den 25. maj (det behøver man sådan set heller ikke ifølge selve GDPR). Som databehandler indenfor det offentlige oplever jeg en stor efterspørgsel efter konkrete anvisninger til hvordan man kan leve op til kravene i GDPR og det er på tiden at folketinget kommer med tilpasninger til persondataloven som følge af GDPR. Og har man overholdt gældende Dansk lovgivning har man egentlig ingen problemer.

Virksomheder mv er ikke ligeglade som du antyder og der bruges ret store ressourcer på at få tingene sat på plads.

21. marts 2018 kl. 20:23
Giv mig dit barns data

Jeg synes efterhånden diskussionen om trivselsmålingen er ved at kamme over i proportionsforvrængning. Min 9 årige søn har udfyldt den og den er inberettet med cpr nummer til styrelsen. Så nu ved myndighederne om han er glad for sin skole og om han synes toiletterne er rene. Men har i overhovedet læst spørgsmålene??? Der spørges ikke om han er homoseksuel, muslim eller om hans far og mor skændes hele tiden.

Der er INTET i de spørgeskemaerne som på nogen måde indeholder "følsomme" oplysninger. Et cprnr er på ingen måde "følsomme" oplysninger medmindre man betragter køn og alder som sådan.

Få hellere styr på jeres børns (mis)brug af sociale medier end at være bekymret for om en oplysning som "Er du glad for din klasse?" kan misbruges af Big Brother.

Til gengæld kan oplysningerne måske bruges til at forstå den trend der er i tiden med at børn har stadig større mentale problemer og mistrives. Hvis min søns data kan bidrage til at belyse de problemstillinger er jeg godt tilfreds.

21. marts 2018 kl. 11:28