Thomas Birk Kristiansen

Patientdataforening: Big BAD data er gift for kunstig intelligens

Canada var “first mover" på Privacy by design. Nu ser et ud som om Canada også er “first mover" når det gælder regulering af beslutningsstøttesystemer og derved regulering af brug af kunstig intelligens i det offentlige.

https://www.tbs-sct.gc.ca/pol/doc-eng.aspx?id=32592

2. februar 2020 kl. 20:27
Patientdataforening: Big BAD data er gift for kunstig intelligens

I Patientdataforeningen er vi på ingen måde imod hverken datadeling eller forskning. Det har foreningen aldrig været. Gennem årene har foreningen været fortaler for at datadelingen bør ske på baggrund af selvbestemmelse og gennemsigtighed for borgerne. Det er faktisk i overenstemmelse om en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk.

https://www.altinget.dk/digital/artikel/patientdataforeningen-danskernes-skal-selv-bestemme-over-deres-dna

2. februar 2020 kl. 08:15
Region Syddanmark hemmeligholdt læk af 500.000 CPR-numre: »Umuligt eller vanskeligt at underrette borgere«

Løgn: For det er let at underrette borgere via http://E.boks.dk eller et gammeldags brev.

28. januar 2020 kl. 12:37
Stor AI-satsning på danske sygehuse: Finansministeren afviser at vente på Dataetisk Råd

Hvorfor har man så travlt at man ikke kan vente til de etiske overvejelser er færdige og man har taget stilling til fejl i data som skal fødes ind i algoritmerne? Der sker intet ved at tænke sig om inden man går hovedløst igang!

Om fejl i data og AI: https://www.bmj.com/content/367/bmj.l6042.full

21. november 2019 kl. 17:26
Region Sjælland vil have gang i datadrevet sygehusvæsen

Region Sjælland er ikke en rig region og sundhedstilbudet er ikke luksuriøst. Men nu ser ud som om nogle smarte konsulenter har forklaret politikerne at alt med data er vejen frem ligesom de også har forklartet dem at alt med tele er det. Ved alle projekter sætter man nu “data-” eller “tele-“ foran uanset om projekter er realistisk eller ej. For så er man med på vognen inden toget er kørt og samtidig forstummer med et al kritik.



Helt væsentlige spørgsmål, som næppe er stillet: Er der tale om profilering til forskning? Eller er der tale om profilering til patientbehandling? Er der lavet lodtrækningsforsøg som viser at det virker? Er det proportionalt? Er der nogen der kender til kvaliteten af de data man har tænkt sig at fordre systemet med? Er man klar over at sundhedspersonale i realiteten fodrer Sundhedsplatformen med ”tilrettede data” for at kunne få det daglige arbejde til at glide?

25. juli 2019 kl. 23:54
Genomcenter med uklare svar om kobling af CPR-nummer med genomdata

Direktør for Nationalt Genom Center Peter Løngren var i dag på besøg i P1 Orientering. Det kom der et rigtig fint interview ud af. Peter Løngren lyder til at være en fornuftig mand som faktisk taler lige ud af posen og har de helt rigtige intentioner. Det er der al mulig grund til at være glad for, men det står uændret tilbage at lovgivningen og de tekniske løsninger omkring centeret ikke i tilstrækkelig grad giver borgeren selvbestemmelse og privatlivsbeskyttelse.

https://www.dr.dk/radio/p1/orientering/orientering-2019-07-17/00:21:07

Lad os se nærmere på hvad der bliver sagt:


De vigtigste pointer

  1. Helgenomsekventering på centerets apperatur går i gang i 4. kvartal i år. De har penge til at sekventere 60.000 danskere over de næste 5 år. Læger udvælger hvem der skal sekventeres. 



KOMMENTAR: Der er dog tale om at langt flere end 60.000 borgere vil have genetiske oplysninger i centeret om 5 år. Nu er det jo ikke kun på Nationalt Genom Center at der udledes helgenomsekventering og dem der udføres andetsteds skal også overføres til centeret. Derudover skal ikke kun helgenomanalyser men også de langt mere hyppigt anvendte exomsekventeringsdata, genpanelssekventeringsdata, transcriptom data, m.fl. også overføres til centeret.

Af “Vejledning om aktørers indberetning af oplysninger til Nationalt Genom Center” fremgår det således (1): “I første fase, fra 1. juli 2019, udvikles system og procedurer til indberetning af helgenomanalyser. Alle aktører (se afsnit 3.1), der foretager helgenomsekventering, skal derfor henvende sig til Nationalt Genom Center for aftale om metode til indberetning, jf. nærmere nedenfor.

Bemærk dog, at alle aktører på et tidspunkt skal indberette oplysninger fra alle omfattende genetiske analyser (ikke kun helgenomanalyser) foretaget efter 1. juli 2019. At indberetningen først skal foretages et stykke tid efter 1. juli 2019 undtager ikke aktøren fra, at data skal overføres til Nationalt Genom Center helt tilbage fra 1. juli 2019. Alle aktører bør derfor læse vejledningen grundigt for at sætte sig ind i reglerne.”

  1. Peter Løngreen fortæller helt åbent at der ikke er samtykke til lagring af genetiske oplysninger i centeret og at lagring af genetiske oplysning i centeret automatisk følger med hvis patienten ønsker behandling. Han fortæller, at det er der flere årsager til, blandt andet at kunne genbruge de genetiske data senere igen ved nye behandlinger.

KOMMENTAR: Det er jo sådan set en OK forklaring, problemet er jo blot at det havde man også kunnet hvis data eksempelvis havde været lagret på en afdeling eller regional.

  1. Peter Løngren fortæller at de genetiske data kun kan bruges til patientens egen behandling og til forskning. Patienten kan fravælge at data kan bruges til forskning. Han fortæller også at patientbehandling for eksempel kan dække over flere ting så som: metodeudvikling (altså nye softwaretools der kan give bedre behandling), undervisning og lignende rutinemæssige funktioner som man allerede i dag bruger journaldata til.

KOMMENTAR: Det fremgår af forarbejder til loven at der med patientbehandling dækker over følgende: forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje, patientbehandling, forvaltning af læge‐ og sundhedstjenester, klagesager, erstatningssager, tilsynssager, undervisning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring.

Det er ret mange formål, især hvis de er helt rutinemæssigt. Formål bør indskrænkes til det absolut nødvendige, og burde man ikke give patienterne mulighed for at blokkere også for databrug til formål udover forskning. Og endelig hvordan adskiller udvikling af nye softwaretools sig fra forskning?

  1. Peter Løngren kan fortælle at han kun har hørt at formålet med centeret er personlig medicin. Det er for eksempel slet ikke formålet at kunne bruge centeret til at profilere langtidsledige. Formålet er kun at hjælpe den enkelte patient. Han siger (frit citeret efter hukommelsen), “vi laver centeret så det er optimeret til præcisionsmedicin. De sekundære formål er slet ikke på radaren.”

KOMMENTAR: Det er alt sammen meget fint. Men med de mange formål listet ovenfor så er der allerede ret meget elastik bygget ind i hvad man kan bruge centeret til ligesom intet forhindrer et fremtidigt Folketing i at bestemme sig til at man vil udvide bruge af centeret. Centret skal indrettes så borgere beskyttes mod mulig fremtidigt misbrug uanset at nuværende intentioner er noble.

  1. Peter Løngren kan fortælle at det er muligt for læger automatisk at koble en patients CPR-nummer med de genetiske oplysninger i centeret.

KOMMENTER: Det vil sige at automatisk kobling mellem CPR og gener er mulig. Hvem siger at adgangen ikke siden udvides til at gælde andre grupper i sundhedsvæsen, såsom sygeplejesker, assistenter, sekretærer, kommunale hjemmepleje, plejehjem etc. Og hvis man er rigtig skeptisk, hvad forhindrer at Folketinget siden udvider så også jobcentre og socialvæsen kan få adgang til slå op som vi har set eksempel på ifm andre sundhedsdata (f.eks. Gladsaxe modellen eller profilering af langtidsledige).

  1. Peter løngren kan fortælle at hvis politiet henvender sig med DNA spor i en terrorsag så kan politiet med en dommerkendelse få adgang til genomdatabasen. Det vi kræve ret mange manuelle operationer at kunne give politiet adgangen ind imod en enkelt persons DNA siger han.

KOMMENTAR: Vil de ret komplicerede manuelle processer mon tage 1 minut, 1 kvarter, 1 time, 1 dag, 1 måned eller 1 år? Hvem siger at man ikke siden udvider politiets adgang til også at gælder eksempelvis voldtægtssager, voldssager, røverier osv?

PS: En lille og kuriøs oplysning er, at Peter Løngren fortæller at han har været igang med at bygge det tekniske system op i National Genom Center over de sidste 2 år. Loven om oprettelse af centeret blev nemlig først fremsat 09/02/18 og vedtaget 29/5/18. Man har altså været i gang med at bygge centeret op på forventet efterbevilling. Så er det jo ikke mærkeligt at politikerne ikke være til at rokke.

REFERENCER

  1. https://ngc.dk/media/7140/ngc_vejledning-om-aktoerers-indberetning_juni-2019.pdf
17. juli 2019 kl. 23:55
Opsang til regionerne: Dataoverførsel til udlandet vil stige - i dag er det for gedulgt

I GDPR artikel 25 er man bundet på at benytte privacy-by-design herunder dataminimering. Det kan man ikke sige gør sig gældende når en fuldt spejlet version af SP kan tilgås i det såkaldt support miljø fra EPIC i USA.

Så skal danskernes sundhedsdata sendes verden rundt så skal man selvfølgelig informes om at det finder sted, men i nærmest alle tilfælde kan data som minimum pseudonymiseres.

Indelig mener jeg at man i langt højere grad burde tillade danskerne selv at styre hvem der kan få adgang til deres private og personhenførbare sundhedsoplysninger.

1. juli 2019 kl. 12:51
Datalov forhindrer læger i at kontakte borgere om kur på Hepatitis C

Det er muligt et lave dataudtræk på behandlingsdata som kan erstatte de omtalte forskningsdata. Derfor er problemstilling i dette tilfælde konstrueret.

28. juni 2019 kl. 16:12
Region H fremhæver GDPR-ugyldig sondring mellem 'at se' patientdata og placering af data

Når data lægges i en cashe i USA så man kan læse dem der - så er det en overførsel at data. Det gælder både i praktisk, juridisk og GDPR-forstand. Hvis en i USA kan læse om impotens, depression og abort så er den tekniske vej for data underordnet. For brudet på privatlivet er det samme.

Desuden har man jo netop måtte lave en databehandleraftale for at kunne lave det man sjovt kalder for en dataoverførsel. Adminstrationen tager røver på jer.

Iøvrigt fra side 45 i rapporten, kan man forstå at sundhedsplatformen klart bryder med princippet om dataminimering i GDPR, når alle patientientdata ligger i supportmiljøet. Det er slet ikke nødvendigt og data for alle tjener derfor ikke noget formål. Og som de skriver data overføres til USA.

Fra Bech-Bruun rapport side 45.

Privacy risiko: -Risiko 10.3: Personoplysninger i supportmiljøet.

Anbefalede mitigerende tiltag: -Nedlukning for fuldstændig spejling af op-lysninger fra produktions- til supportmiljø.

Implikationer for Sundhedsplatformen: -Øget for manglende compliance med databeskyttelsesforordningen, når oplysningerspejles til supportmiljøet (i kombination med overførsel til USA).

26. juni 2019 kl. 08:51
Genomcenter med uklare svar om kobling af CPR-nummer med genomdata

Fra Betænkning om Genom Center

"Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at der i almindelighed ikke med hjemmel i retsplejelovens regler om edition vil kunne foretages en søgning i Nationalt Genomcenter med henblik på ud fra et dna-spor at identificere en person.

Det vil dog ikke kunne afvises, at der vil kunne opstå en så ekstraordinær situation, at det efter retsplejelovens regler om edition vil være et proportionalt indgreb at pålægge Na- tionalt Genomcenter ud fra et dna-spor at søge i centerets genomoplysninger for at søge at identificere en person. Som eksempel kan nævnes, at politiet er i besiddelse af dna-spor fra en formodet terrorist, hvor en identifikation forventes at kunne bidrage til at forebygge et forestående terrorangreb."

https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l146/20171_l146_betaenkning.pdf

22. juni 2019 kl. 16:12
Skal cpr-nummer kobles direkte med DNA på Nationalt Genom Center?

Der er flere væsentlige problemstillinger som mangler at blive berørt.

  • Dobbeltlagring af genetiske oplysninger.
  • Nationalt Genom Center vil andrage langt flere danskere end først meddelt.
  • Ingen begrænsning på hvem der kan få adgang til Nationalt Genom Center.

Det kan man læse mere om i dette brev til Sundhedsministeren og Sundheds- og Ældreudvalget.https://www.ft.dk/samling/20181/almdel/SUU/bilag/329/2049392.pdf

13. maj 2019 kl. 13:55
Ekspertgruppe anbefaler dataetiske offentlige indkøb og ny mærkningsordning

Hvad blev der af rådet til det offentlige om ikke at ophobe exorbitante mængder følsomme data om danskerne uden samtykke og gennemsigtighed? Og af rådet til det offentlige om ikke at bruge ophobede data til profilering og segmentering af dyre og billige borgere?

23. november 2018 kl. 09:11
Rigshospitalet: DNA-data fra syge beskyttes med kryptering under overførsel til Risø

Det kunne se ud som Ellen Trane Nørby med den seneste artikel i Version2 om Rigshopsitalets samling af helgenomsekventeringer på Computerome ikke har svaret korrekt i et svar til Folketinget (1) på en henvendelse fra PROSA, IDA IT, Dansk Selskab for Almen Medicin, Patientdataforeningen, Patientforeningen Danmark, Ingeniørforeningen IDA og DataEthics vedrørende Nationalt Genom Center (2).

Den 7. maj 2018 deltog Patientdataforeningen samt en lang række andre i et møde i Sundhedsministeriet Nationalt Genom Center. På mødet lærte vi, at genetiske oplysninger vil opbevares i et dobbelt system, på den måde at sekventeringer udført regionalt opbevares af regionen, mens en kopi tillige overføres til NGC. Eksempelvis fik vi fortalt at Rigshospitalet foretager ca. 100 årlige helgenomsekventeringer på eget laboratorium i behandlingsøjemed og lagrer disse på Computerome.

Denne praksis vil fortsætte efter etablering af NGC, og lagring på Computerome vil fortsætte selvom kopi overføres til NGC. Ligeledes vil exomsekventeringer og hotspotanalyser fortsat lagres regionalt, når en kopi overføres til NGC. Det betyder at den regionale IT-løsning består uændret. Det er således i bemærkningerne til lovforslaget anført (3), at data om borgernes genetiske oplysninger, der er tilgået Nationalt Genom Center vil efter lovforslaget: »fortsat […] blive behandlet lokalt i andet regi, f.eks. i en patientjournal m.v. i en region, også efter at oplysningerne er videregivet til Nationalt Genom Center.« (Lovforslaget s. 38.).

Den 23. maj svarer ministeren: “3. Dataminimering Gengivelsen af, at helgenomoplysninger vil blive opbevaret i et dobbelt system kan ikke genkendes.

Formålet med Nationalt Genom Center er netop at undgå lokale regionale parallelsystemer og forskellige sikkerhedsniveauer for helgenomanalyse i Danmark.

Derfor vil Nationalt Genom Center skulle opbygge en national infrastruktur, herunder en national genomdatabase, til analyse og lagring af genetiske oplysninger som nær- mere beskrevet i L 146 endeligt svar på spørgsmål nr. 15”

  1. https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/l146/spm/75/svar/1491505/1898979.pdf
  2. https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/bilag/28/1898593.pdf
  3. https://www.ft.dk/ripdf/samling/20171/lovforslag/l146/20171_l146_som_fremsat.pdf
9. oktober 2018 kl. 03:37
Kontroversielt forslag om sundhedsdata: Staten vil give dine data til mediko-giganter

I høringsnotat vedrørende genomlovforslaget kan man læse hvorfor ministeriet ikke vil indføre et samtykke, det er simpelthen uhensigtsmæssigt...men sådan er det nok tit med basale menneskerettigheder.

"Institut for Menneskerettigheder har påpeget, at patienten bør kunne frabede sig, at genetiske oplysninger og oplysninger om helbredsmæssige forhold tilgår Nationalt Genom Center.

Sundheds- og Ældreministeriet skal bemærke, at genetiske oplysninger og oplysninger om helbredsmæssige forhold allerede i dag indhentes, opbevares og videregives lokalt i sundhedsvæsenet uden samtykke som led i patientbehandling. Denne behandling af genetiske oplysninger sker i henhold til gældende lov, herunder bl.a. sundhedsloven, persondataloven og med virkning fra den 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningen, samt forslag L 68 til databeskyttelsesloven.

Det er ministeriets vurdering, at et krav om samtykke til, at Nationalt Genom Center kan opbevare oplysninger, herunder genetiske oplysninger og oplysninger om helbredsmæssige forhold, vil være UHENSIGTSMÆSSIGT"

https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/c37aa7d7-d056-497d-9c75-0ee8b79e772e/Høringsnotat.pdf

24. februar 2018 kl. 06:56
Region Syds vurdering af Sundhedsplatformen: ‘Dårlig’ til ‘særdeles dårlig’

"It-selskabet Cerner mente, at Epic og NNIT havde en »uberettiget konkurrencefordel«.

Konkret blev der klaget over to forhold: at regionerne havde lagt for lidt vægt på pris, og at Region Hovedstadens øverste it-direktør indtil 2011, Jan Kold, nu arbejdede for NNIT.

Ifølge klagen havde Kold haft en særlig adgang til sin tidligere kollega, Claus Balslev, der var regionernes programchef for Sundhedsplatformen. Det fremgik blandt andet af en korrespondance mellem de to under udbudsprocessen:

»Og så den mere uofficielle mail ... Kæmpe tillykke – det er noget af en milepæl du hev i land der – det er godt gået!«, skrev Balslev til sin forhenværende chef i regionen."

https://politiken.dk/indland/art6345151/Anklager-om-aftalt-spil-i-udvælgelsen-af-leverandør-til-Sundhedsplatformen

18. februar 2018 kl. 06:29
Patientindeks skulle oprindeligt testes på 50.000 særligt syge – men nu er alle patienter fra to regioner indlæst

Nationalt Patient Index - hvad mon det egentlig er for en størrelse? NPI blev indført som værende en aftalekalender for 50.000 patienter med uoverskueligt mange aftale i sundhedsvæsenet, men nu knopskyder projektet, omfatter os alle og formålet med indekset skrider.http://www.dsam.dk/flx/dsam_mener/blog/nationalt_patient_index_og_pro_data_hvad_mon_det_egentlig_er_for_stoerrelser/

16. februar 2018 kl. 09:27
Patientdataforeningen: Ekstrem samkøring af DNA- og socialdata på danske borgere

Jeg vil i øvrigt gerne understrege, at jeg går ind for DNA-forskning. Jeg kan også sagtens værdsætte den videnskabelige lødighed i iPSYCH, Bloddonorstudiet, Hjertekar-projektet og Det Danske Referencegenom.

Her er nogle af de ting jeg i midlertid finder problematisk

  1. DNA-aflæsning af prøver uden samtykke
  2. Samkøring af DNA med eksempelvis socio-økonomiske data uden meget nøje information til deltagere.
  3. At sende prøver til udlandet uden at informere om det.
  4. Manglende inspektion af databehandlere i udlandet.
  5. Underskrivelse af ikke fyldestgørende samtykke.
  6. At planen er kobling af projekter på Computerome, men at man ikke informerer om det. Det giver jo mening at bruge raske donorer som kontrol for sygdomskohorter.
  7. At planen er kobling med DeCODE på Island, men at man ikke informerer om det.
  8. Der knytter sig efter min mening særlige etiske problemer til at DNA-aflæse hælprøver på børn uden samtykke udvalgt på baggrund af en psykiatrisk diagnose.
  9. Der knytter sig også særlige bekymringer ved at knytte 3D-ansigtsgenkendelse til DNA-aflæsning.

MVH Formand for Patientdataforeningen

6. februar 2018 kl. 15:59
Norske overlæger i protest: Dna fra spædbørn skal ikke gemmes til evig tid

Det er interessant at Gunnar Houge ikke blot er overlæge. Han er også valgt som kommende præsident (såkaldt pesident-elect) i European Society of Human Genetics. Spørgmålet må derfor være hvordan ser det videnskabelige eurpæiske selskab for humangenetik mon på den ekstreme tilgang til registreringstvang og manglende selvbestemmelse i Danmark?https://www.eshg.org/56.0.html

30. januar 2018 kl. 06:50
Kommunerne vil gå længere med samkøring af borgerdata end Søren Pape Poulsen

Skræmmende citater:

"- Med mere viden om de borgere, som er i risiko for at bruge sundhedsvæsenet betydeligt, og hvad der typisk karakteriserer deres adfærd, så kan vi bedre sætte ind med målrettet hjælp. Det giver øget fokus på forebyggelse samtidig med, at borgerne kan komme til at spille en mere aktiv rolle i forhold til deres egen behandling og sundhed, siger Mette Trøllund Rask."

http://www.hospitalsenheden-horsens.dk/om-os/virksomhedsgrundlag/strategiske-indsatser/tvarspor/

"Mængden af data om danskernes sundhed og helbred stiger eksplosivt i disse år. I Horsens satser man på, at det - med hjælp fra super-computere og kunstig intelligens - kan give mulighed for at forudsige, hvilke borgere der vil løbe ind i alvorlig sygdom - og hvornår, så der i tide kan sættes ind med forebyggende indsatser."

"Helt centralt er det faktum, at der i de kommende år vil blive genereret voldsomt mange flere data på den enkelte borger i form af øgede registerdata, herunder data om vores gener."

https://www.b.dk/nationalt/om-et-halvt-aar-vil-du-blive-ramt-af-en-alvorlig-sygdom#

"I forskningsprojektet TVÆRSPOR, der udgår fra Horsens Hospital, gør man i disse år erfaringer med at foretage prædiktioner på baggrund af data fra flere forskellige sektorer. Projektet er et stort dataprojekt, hvor der for alle voksne borgere (≥ 18 år) i hospitalets optageområde sam- menkøres data fra hospital, kommune og praksis (recept- og ydelsesdata fra praksis) over en længere årrække. Projektet forventer at inkludere borgere (≥ 18 år) til kohorten i perioden 2012-2022 og at indsamle data på de inkluderede borgere fra fem år før inklusion til minimum fem år efter inklusion (dvs. i perioden 2007-2027) (personlig kommunikation). Formålet med projektet er bl.a. at undersøge, om det ved brug af maskinlæring er muligt at forudsige, hvem der vil blive indlagt akut næste år, og hvem der vil blive indlagt akut af en årsag, der kan forebygges (64,65). Samkøring af de mange forskellige datakilder i projektet er alene muligt af den årsag, at der er tale om et forskningsprojekt.10

https://www.kora.dk/media/6844202/11325_fem-megatrends-der-udfordrer-fremtidens-sundhedsvaesen.pdf

26. januar 2018 kl. 12:11
Kontroversielt forslag om sundhedsdata: Staten vil give dine data til mediko-giganter

EUs konkurrencekommisær Margrethe Vestager ser problemer når Google og andre giganter akkumulerer persondata for at styrke egen konkurrenceposition. Gad vide, hvordan hun ser på, at det nu er et helt land (og endda hendes eget fædreland), der nu markedsfører sig selv på netop den strategi og i oplagt kommerciel konkurrence?

Eksempelvis kan man læse i Danskemedier: https://danskemedier.dk/digital/margrethe-vestager-aabner-for-regulering-af-tech-giganter/

"Margrethe Vestager åbner for regulering af tech-giganter

  1. JANUAR 2018 DIGITAL NYHEDER TENDENSER OG VIDEN Vil overveje at regulere adgangen til Googles data.

EUs konkurrencekommissær Margrethe Vestager overvejer, om det bliver nødvendigt at regulere tech-giganter som Google på samme måde som jernbaner, vandværker og andre naturlige monopoler, siger hun i et interview med Politiken fredag.

-Både på mit eget arbejdsområde og på helt fundamentale spørgsmål om, hvad vi vil acceptere i vores samfund, og hvordan vi udøver vores demokrati, så var 2017 en gigantisk opvågning i forhold til tech-giganterne«, siger Margrethe Vestager.

-Enhver kan se, at det ikke giver nogen mening at lægge et elnet ved siden af det eksisterende for at få konkurrence. Det springende punkt er: Hvornår kommer vi dertil, hvor alle Googles data er blevet så essentielle for at kunne konkurrere, at vi skal regulere adgangen til dem? Lovgivningen gør det muligt, men vi er der ikke endnu. Det er alligevel et meget, meget stort skridt at tage i forhold til en privat virksomhed«, siger hun.

Hun siger, at tech-industrien stiller innovative tjenester til rådighed, som har forandret mange menneskers muligheder for at holde kontakt med hinanden og givet dem helt nye oplevelser. Men adgangen til data kan også bruges til at lukke markedet af for andre, forklarer hun."

26. januar 2018 kl. 09:23