Jakob Skov

Gift? Arbejdsløs? Død? Virksomheder kan få adgang til dine persondata via ukontrollerede CPR-abonnementer

Problemerne med at anvende "køre for stærkt" er at der er adskillige meningsforstyrende forskelle: Et eksempel er at der netop er stikprøve-kontrol af hastigheder og argumentet allerede der falder helt til jorden! At det at "køre for stærkt" samtidig er let at kontrollere for den enkelte bilist og dermed let at undgå, går også imod sammenligningen!

Misforstå mig ret: I udgangspunktet er det nær umuligt for andre end den enkelte at gennemskue, endsige undersøge, om der føres uberettigede abonnementer i CPR. Men så længe det kræver en ret stor og indviklet indsats (som også denne tråd afslører) for alle parter at undersøge, er det nok nærmere den digitaliserede præries mangel på skiltning der gør at ingen aner om nogen kører for stærkt: Standardkontrakter til samtykker og samarbejdsaftaler, et overblik over abonnenter til hvert nummer og en gennemskueliggørelse af abonnementernes formål og effekt, er svære at komme udenom at kommunikere videre til den tilsynsførende (I dette tilfælde den enkelte), hvis man skal gøre det så gennemsigtigt at "tortfeaserne" på data-prærien kan sammenlignes med vejens cowboys. :)

20. januar 2020 kl. 23:04
Ekspert: Elektroniske valgsteder i USA kan have været kompromitteret

Junior Bush var mere et resultat af at Florida har en unik evne til at sabotere/korrumpere sig selv og sine valgresultaters gyldighed på nye spektakulære måder hvert andet år. I 2000 var det primært en "sommerfugle-stemmeseddel" der gjorde at folk ikke brugte hulkort-maskiner korrekt.

Det var i øvrigt blandt andet på grund af Floridas problemer og et enormt hype at flere stater i 2004 skiftede til digitale maskiner fra ie. Diebold. Den meget succesfulde salgskampagne fra firmaet sikrede efterfølgende Diebold den tvivlsomme ære af at være det første og eneste firma dømt for misbrug af Copyright efter 512(f) da de gennemførte en kampagne med trusselsbreve til ISP'er for at holde et læk af 1,8 GB intern kommunikation med intern kritik af systemernes sikkerhed fra at blive spredt. (ie. Kilde og OPG vs Diebold).

19. januar 2020 kl. 20:06
Are you ready to let AI tell you if you are a good or bad person?

I am willing to make the trade if I am thoroughly convinced that the AI is punished in proportion if it makes erronious arrests or similarly breaks the law. (Fyodor Dostoevsky wrote a book in 1866 or if you don't want to read that, another one of interest is from 1869...)

Untill that situation is dealt with to my moral satisfaction, forgive me, 'cause I can't accept the tradeoff, when compared to the current system! I might have to, but then we are talking a Tocqueville "Tyranny of the majority" situation from my perspective...

As soon as you give the AI rights, you damn well give it corresponding duties and hence assure punishment in proportion to its crime! Untill that is assured, any AI used too intrinsically in the societal spheres and without a user taking on full judicial responsibility for it, will be wreaking havoc on the most basic democratic societal pillars.

I am very sceptical about the ability to satisfy my offer, thus I am not willing to yet grovel to the AI-based future as much as WEF have done in the past. However, if a solution of virtue exists to the proclaimed issues, I would be remis to deny it at least a chance for open discussion!

15. januar 2020 kl. 13:13
Justitsminister: Derfor skal ingen fyres efter teleskandalen

Fejl er lettere at klare hvis man erkender dem inden de har utilsigtede effekter. Deraf følger også at frygt for at blive udskammet offentligt er det egentlige problem ministeren fremhæver. Ministeren er selv inde på erkendelsen fra politiet om at man måske skulle have været bedre til at kommunikere fejl/insekter videre til de ansvarlige programmører. Men selvom det er 20/20 er det vist ret basal sund fornuft man her har overset i projektet?

Spørgsmålet er om ikke også det er på tide at de offentlige IT-systemer får suppleret den interne og/eller tilkøbte viden med et rejsehold i sammenkobling af lovgivning og IT, et selvstændigt ressort eller en anden mere proaktiv indsats fra statens side (Ie. en slags "Havari-kommission" med deraf følgende råd og standarder)?

Det at have mere støtte end krav der kan videregive erfaringer for at få sunde strukturer i IT-systemet er en del af løsningen på fejl-kulturen såfremt det sikrer fokus på at rette fejl/addressere bekymringer inden det risikerer at falde opad i systemerne. Nul-fejlskulturen er mere et helt klassisk ansvarsproblem i ledelseslag. Den bedste løsning imod uhensigtsmæssig ansvarspådragelse ved special-fagligt indhold er at have fokus på at sikre redundans. Gode gamle "vier augen", "second opinion" og lignende er den bedste måde at sikre en understøttelse af beslutninger der ikke er så sårbare/sprængfarlige når det rykkes opad i ledelseslagene. Du kan pumpe nok så mange "understøttende tal" ud, som man gjorde fra officielt hold i starten af udbytte-sagen, men det er nærmere den enlige person der sad med fingrene i området der kunne have haft brug for reel faglig sparring end det er et behov for endnu flere tal til beslutningsunderstøttelse der var problemet!

28. november 2019 kl. 21:00
Tre fysiske enheder eller en app låser op for fremtidens MitID

En ros for at man i det mindste stiller nøgleviser til rådighed uden ekstra omkostninger, modsat de tilsvarende idag.

Nøgleviser og Yubikey er mere bøvlede end pap-kortet, men de giver i det mindste noget bedre mulighed for selv at klare sikkerhed end en app.

Jeg ser antydning til at "mobil først" er løsningen for dem der ikke vil/kan sikre sig selv online. App'en giver i højere grad banken mulighed for selv at agere overfor trusler fremfor at stå magtesløse og måbende overfor de grelle og åbenlyse fejl-40 som scannede nøglekort frit tilgængelige på nettet med brugernavn og adgangskode udgjorde.

15. november 2019 kl. 15:03
Efter fem års arbejde og trecifret millionregning: Regioner og kommuner dropper nyt sygesikringssystem

Rejsekortet er blandt de største politiske succeser i Danmarks historie. Man har formået at ensarte priserne en del og vigtigere: Man har mere eller mindre afskaffet den benhårde regional-opdeling i den offentlige rute-busbranche.

At det er/var en temmelig dårlig løsning for den rejsende er ligegyldigt. Det er ikke for deres skyld man laver den slags projekter...

Praksys blev delvist overhalet indenom af folketinget der vedtog at sundhedsdata fra praktiserende læger skulle gøres tilgængelige for alle sundhedsmedarbejdere i Danmark. Vi må se om det hjælper på samarbejdet at man på den måde fjerner en del af det daværende eksistensgrundlag...

14. november 2019 kl. 18:15
NemID-papkortet på vej til at vige pladsen for en app: »En utilgivelig slækkelse af sikkerheden«

Vi kan da ihvertfald sige én ting med sikkerhed: Da der ikke eksisterer ægte skotter, vil vi aldrig vide om de er vandtætte. :P

14. november 2019 kl. 02:26
Nyt Dataetisk Råd har ingen svar på spørgsmål om indsigt i AI-beslutninger - men en 'bekymringspostkasse'

EDB-etisk råd? Hvor var det henne for 30 år siden? Svaret er opløftende: Det var der i langt mindre grad behov for, da det var monopolerne og brugerne der sammen fandt ud af at skrue tingene sammen. Det gav heller ikke mening at samle alt data på kryds og tværs. Hvis man sagde det dengang var man blevet leet ud: Det er dyrt, det giver ikke mening og det ville pisse alle de andre afdelinger af at påstå at man ville "nedbryde siloerne".

Problemet har også en europæisk pendant med "data-baseret lovgivning" som det hedder idag. Dataene har generelt mange betydelige BUF (Begrænsninger, Usikkerheder og Fejlkilder), som ikke i tilstrækkelig grad er politisk diskuterbare, da dataene bliver enden på diskussionen... Populisme og post-faktualisme er risikoer ved at blive snæver i manøvrerummet. Men vigtigere er det ikke at ende med at skade videnskabers troværdighed for meget ved at trække dem igennem det politiske søle. Trumpisme er post-faktualistisk og i en hvis grad en religiøs opstand fra USAs "rådne banan", men en ikke uvæsentlig del af baggrunden er den politicering af data der er foregået i de amerikanske administrative myndigheder de seneste årtier, den "nødvendighedens politik" det skaber og problemet med at diskutere BUF uden at det bliver hørt som ren selvmodsigelse.

6. november 2019 kl. 16:28
Papkort til NemID smides på porten fra 2021

Jeg har 2 NemID.
Et til det offentlige og en til bank. Det til bank kører jeg via appen og det andet via pap kort. Der ud over logger jeg ALTID kun på hjemmefra! Så papkortet er hvor det skal være.

@Leif Glering Tak. det er præcis også det jeg ser som behovene. Banken har 1. en begrænsning på selvrisikoen hvis ulykken skulle være ude og 2. et særdeles veludviklet undersystem til at begrænse skaden og lette eventuel efterforskning. I sidste ende er det kun penge og banker har arbejdet med skadebegrænsning ved kriminalitet i flere årtier. Derfor er MitIDs løsning formentlig tilstrækkelig til formålet.

Ved ID er undersystemerne ikke så værdifulde og din identitet/dine data kan let lide permanent skade. De fleste af disse angreb må formodes at have destruktive motiver da der ikke kan forventes den store økonomiske vinding i det. Selvom jeg er ret sikker på at jeg ikke har nogen med en brændende personlig hævntørst imod mig eller forventer at få det i nærmeste fremtid er det alligevel bedre at være på den sikre side. Derfor ville jeg vægte sikkerhed betydeligt højere ved den type brug.

4. november 2019 kl. 01:09
Papkort til NemID smides på porten fra 2021

Jeg lægger ud med papkort, du lægger ud med app og vi ender med dongle som standard for det er den bedste, omend dyreste løsning! Edukation om sikkerhed er en æressag, for det er trods alt i modsætning til "så nemt som muligt", hvilket i praksis vil være hvor enhver tilfældig gruppe interessenter vil ende uden kontekst.

3. november 2019 kl. 15:00
Papkort til NemID smides på porten fra 2021

Faktorerne bruges normalt til at lave løsninger der øger sikkerhed, men i praksis ser de alle ud til at skulle mødes på et SPOF (Single Point Of Failure) med netadgang, en "smartphone". Umiddelbart er jeg ked af at bruge faktorer der er netopkoblede på samme niveau som offline-faktorer. Når vi taler software på en telefon er det snarere "ting jeg bruger" end "ting jeg har". I sidste ende er det brugernes adfærd der er afgørende for om faktorerne reelt virker. Vi så det så afgjort med nøglekortet og hvordan den endte..

Lås på telefonen kan tages af så du ikke skal identificere dig i tide og utide. Den mulighed skal nok blive brugt af nogen, uhensigtsmæssighed til trods. Mange apps med lidt alternative features skal også nok komme ind på telefonerne. Misforstå mig ret: I forhold til uhensigtsmæssig brug af nøglekort er selv det en enorm forbedring da telefonens producent vil blive pryglet når alle sikkerhedsfaktorerne bliver omgået af "intet at skjule"-brugeren. Men i forhold til hensigtsmæssig brug af nøglekort er det et par skridt ned i sikkerhed.

2. november 2019 kl. 22:36
Papkort til NemID smides på porten fra 2021

2-faktor med mobil er data-lagrenes pest eller kolera: Det er ikke økonomisk realistisk at lave en anden 2-faktor med bedre sikkerhed, men mobil-telefonen kan næppe ses som værende så uafhængig af den primære adgangsmetode at det vil kvalificere i en streng tolkning af begrebet. At alle skal la' sig nøje med den mellemste køje sikkerhedsmæssigt fordi nogen "digitaliserer" deres nøgle-kort er i bedste fald et søgt argument. Svæk sikkerheden for alle for at hæve den for nogen! Solidarisk om ikke andet... At det hjælper imod mitm er et bedre argument, men spørgsmålet er om ikke det samme var muligt på anden vis? De ærlige grunde til løsningen forekommer nærmere at være af økonomisk karakter...

Misforstå mig ret: Problemet for NemID/MitID er at det er en løsning der skal tilfredsstille så mange andre krav end data-sikkerhed og ID at der ikke er meget plads til de forhold i det endelige design. Reglerne i det spil gør at løsningen bliver ret rigid og bliver strukket for "tilstrækkeligt" også at kunne dække bare nogen af de yderligere krav man stiller til ID.

Den bedste af alle løsninger er at splitte den økonomiske løsning og den offentlige ID-lignende løsning op. Det vil om noget kunne gøre digitaliseringen mere tillidsvækkende og vil i højere grad kunne understøtte en "Samtykke først"-tilgang til data-problematikker ("Samtykke først" og mere forskningsorienterede frikommuneforsøg med data-brug er her hinandens forudsætninger!). At fortsætte med en offentlig "ID" der i så høj grad har andre interesser som primært fokus er ikke holdbart.

1. november 2019 kl. 16:04
Jurist: Dataprofilering af langtidsledige med etnicitet er ulovlig

Profilering er vel, når man kobler disse statistikker på enkeltindivider, og målretter mulighederne efter den generelle profil. Er det ikke netop et etisk valg, om man gør det eller ej ?

Min kattelem er at det etiske valg netop ikke er uafhængig af de anvendte data og metoder. Hvad der vejer tungest kan diskuteres, men det faglige i data-udvælgelse og metode-valg kan have stor betydning på det etiske. Det er ikke for ingenting at diskussionen er svær!

Som minimum lander man i samme problematik, som i en prioritering. Hvis man prioriterer noget op, er der andet man prioriterer ned.
Jeg mener så også at vi har spørgsmålet om, hvem som afgør, hvad der er "for" nogen. Der er nærmest en uendelig mængde af uhyrligheder, som er fortaget for "nogens eget bedste".

"For nogen" bliver let uhyrligt. "For mig" er noget andet. Du har dermed ret så langt at hvem der afgør hvad der er for/imod er alfa og omega. Hvor langt det er "mig" der bestemmer er spørgsmålet så. Jeg så gerne et lidt større råderum for individet i det store hele så kommune/region versus stat/nation versus EU blev ligegyldigt i flere tilfælde.

21. oktober 2019 kl. 16:30
Jurist: Dataprofilering af langtidsledige med etnicitet er ulovlig

Hvis erfaringen siger af der blive ballede når FCK og Brøndby spiller fodboldkampe så er det smart af sende politiet der ud på forhånd, selv om man ikke ved af der bellede til netop denne kamp</p>
<p>Derimod kan erfaringer også sige af hvis 2 serie 5 hold på lolland spiller mod hinaden så er det slet ikke nogen tilskurer, så der behøver ikke et stort politi opbud

Hvor meget kontrol man foretager er et spørgsmål om ressourcer og prioriteringer. Bemærk at der er omkostninger ved at bygge og vedligeholde sådanne systemer. Vær i øvrigt opmærksom på at man ikke bør forlade sig på en enkelt metode til kontrol, da det giver et klassisk våbenkapløb med mere hårdkogte individer. Databehandling kan hjælpe i prioriteringer, men det skaber blindhed for "afvigere", det skaber sorte-tal om man vil...

Fodboldkampe+uroligheder er desværre næppe specifikt nok til at profileringen kan have særlig meget retslig betydning. Det er ej heller en handling i den mente forstand.

21. oktober 2019 kl. 15:44
Jurist: Dataprofilering af langtidsledige med etnicitet er ulovlig

Hele profileringstanken, er i strid med kravet om at alle skal behandles lige, og tilbydes lige muligheder i behandlingen

Det er en fremragende pointe: Du er sort, amerikaner, mand og du er 20-50 år. Derfor skal bilen undersøges for hash!

Det at forudsige fremtidige specifikke handlinger ud fra generelle og data er et stort no-go i en retsstat. Specielt hvis det anvendes ** imod** personer. At anvende det for personer er tvivlsomt, men lad da personen vælge (Antager "uskyldig til det modsatte er bevist"-princippet)!

Om det er etik og moral og for hvem er et spørgsmål? Man kan også kalde det data-faglighed og komme uden om de mest ømtålelige problemer. Men hvis man politisk ikke skal være fagligt klædt på for at være minister, er det uagtet i lovudformningsprocessen der må kigges indad og et data-etisk råd lugter i det mindste af det rigtige!

21. oktober 2019 kl. 12:38
Jurist: Dataprofilering af langtidsledige med etnicitet er ulovlig

Det er lidt definitionen på "hovedet under armen"-digitaliseringen.

Projektet falder imellem administration og forskning.

Det nuværende status for systemet er manglende/forskellig informationsgrad til borgeren der gør samtykke uigennemskueligt og etnicitet burde være konkretiseret ud før man opskalerer, så man undgår de små-racistiske konklusioner som etnicitet vil give! Det er ikke ligefrem nyt at etnicitet er et problematisk datapunkt.

Havde det været forskning og igennem puljernes granskning var de punkter formentlig blevet opklaret tidligere, men man har på gedulgt vis valgt at gå uden om den slags armslængder og implementeret direkte i administration.

17. oktober 2019 kl. 13:06
Forsker: Digitalisering kan påvirke tilliden til det offentlige negativt

Det er vigtigt at have alle aspekter med når man vurderer digitalisering. Dermed ikke sagt at det er forkert at der er rigtig mange systemer der fungerer nydeligt i det offentlige.

Skat kom fra den lokalt baserede model før kommunal-reformen og der har derfor ligget et stort potentiale i at få samlet trådene så at sige. Det er klart blevet lettere på overfladen at anvende de nævnte systemer for flertallet af befolkningen, men... Skat har siden circus 2008 været i forfald i den forstand at tingene netop ikke har fungeret bag facaden. Der er kommet mange fyringer ud af det mere skjulte EFI-system og det kom aldrig til at fungere. Så på overfladen er det en stor forbedring at digitalisere forskudsopørelser, selvangivelse og årsopgørelser, men det skal jo helst også kunne fungere sammen med det bagvedliggende! Det samme var erfaringen da SU-søgning var blandt de første fuldt digitale offentlige services i landet: SU var meget let at søge digitalt og det fungerede fejlfrit for de fleste i de fleste tilfælde, men da man begyndte at grave lidt, satte SU-styrelsen en uslåelig rekord i trafik-lysmodellen med røde lamper over hele linien for alt fra arbejdsmiljø til borgerservice. Den flotte overflade dækkede over at når systemet ikke fungerede for borgeren, gik det også helt i sort for SU-styrelsen!

Rejsekortet er heller ikke så "slemt". Misforstå mig ret, de tekniske valg man traf i det projekt er håbløse set fra nutidens 20/20. Det at skulle stemple en gang yderligere end hvad man var vant til er trælst, for ikke at tale om det der engang hed forbrugerbeskyttelse i form af hjemmelsdokumentation! Men politisk er rejsekortet en succes for takst-systemerne i amterne var ret arkæiske. Med to forskellige vejvalg fra start til mål var der fire forskellige billetter og dertil hørende priser: Billet vejvalg 1, billet vejvalg 2, billet til valgfrihed og billet uden hensyntagen til vejvalg. Jeg oplevede over tid at få alle 4 typer udlevet i forskellige sammenhænge, når jeg købte ti-turskort, alt efter hvem der udskrev dem. Sagt på en anden måde: Buschauffører og andre billet-sælgere kunne/ville heller ikke forstå systemet! Samtidig er man gået fra over 100 forskellige takst- og rabat-systemer til et betydeligt lavere niveau idag. Så samfundsmæssigt og politisk har rejsekortet bragt noget positivt og der er stadig et stort rum for forbedringer.

Når helheder fejler er det svært at kalde detaljerne gode. Det kunne jo være at det gode blev godt på bekostning af helheden.

21. september 2019 kl. 13:31
Professor: Hvad er prisen for digital velfærd?

De problemer der eksisterer i øjeblikket er godt illustreret af Helsingør-sagen: Sagt på en måde var der endelig en ledelse i en forvaltning der gennem et incitamentsprogram gik efter at nedbringe sagsbunkerne! De 20 sager de håbede at nedbringe bunken med ganges med de cirkus 100 kommuner og pludselig er det manglende samfundssind at klage over den enorme besparelse man her viste vejen til!

På den anden side er retssikkerhed og faglighed vigtige koncepter for nogen i samfundet. De borger-rettede sagsbehandlende medarbejdere i kommunerne er i teorien sat til at træffe faglige valg og mestendels være borgerens talerør overfor den mere økonomisk realistiske ledelse af afdelingerne. Ved at give et incitament til at reducere sagsbunkerne gør man op med den grundlæggende adskillelse og gør den borger-rettede medarbejder medansvarlig i de økonomiske valg. Selvom ikke mange borgere i de kasser medarbejderne arbejder med, endsige politiske deltagere, forstår at sagsbehandlernes primære ansvar er repræsentation af borgerens situation for en mere helhedsorienteret vurdering, er det næppe en god idé at udvande ansvarsfordelingen...

Retssikkerhed og faglighed er dyrt og armslængderne er uhyre komplekse at forstå, endsige se. Da man næppe kan forvente eksterne interessenter med tilstrækkelig dyb indsigt i disse specifikke problemstillinger er det reelle monopol for den slags overvejelser hos embedsværket og deres juridisk rådgivining ifm. Lovgivningsprocesser. Frustrerende nok falder hin overvejelser tæt på kernen af det rum mørklægningsloven af 2012 skaber... Når man samtidig har stor fokus på økonomiske effekter er det meget let en uordentlig vej man kommer ind på, bevidst, som ubevidst! Det at få konsolideret faglighed med den gængse top-down økonomiske ledelse man står for politisk er et kæmpe problem som endelig er ved at manifestere sig i ledelseslaget i det offentlige. Forhåbentligt er det den økonomiske top-down-tænkningen og dermed det politiske lag der er villig til at kompromittere mest, for andet vil næppe medføre et samfund der er værd at leve i...

8. august 2019 kl. 21:17
Privatlivet tabte ad helvede til...

Så problemet er for så vidt at italesætning af "digitalisering" er et symbol på at begreber bliver forsimplet for meget i den offentlige debat til at man vil kunne skabe grobund for en oplyst diskussion udenfor snævre kredse?

Jeg fornemmer også en bredere kritik af manglen på muligheder for at tale om den største showstopper i "datascience": korrelation versus kausalitet, med en parallel til begrebsforvirringen mellem kernekraft versus atomkraft. Jeg har dog hørt en nyere version af storke versus børnefødsler i form af årligt bitumen-forbrug versus børnefødsler. Så der er i det mindste lidt håb endnu.

Men værktøj versus løsning: Årsag og virkning er ved kontra-faktuelle antagelser vel et filosofisk værktøj - en logisk test, bevares - og ikke en løsning endsige løsningsmodel. Det er ikke årsag og virkning der skaber en kontra-faktisme i sig selv, snarere er det personen der bruger den der glemmer sommerfugle-effekter, at personen bruger værktøjet til ekstrapolation fremfor dets egenskaber ved interpolation. At det så giver et yderligere argument imod at se datavidenskab som en "løsning" på noget som helst er en bonus!

Datavidenskab er et værktøj. Med deraf følgende GIGO, KISS (den gamle videnskabsmands variant vil argumentere for at begrænse antallet af fittede konstanter, da over-fitning er et større problem end en lidt dårligere korrelation!) og FEJL40 ( Det er et program skrevet af et menneske!).

18. juni 2019 kl. 23:47
88 partier opstillet i hullet valgsystem: »Rent wild west«

Partistøtten, som her er emnet, er svjv. bundet op på Partistøtteloven. Bemærk dog at beløbet idag er omkring 33 kroner for hver stemme pr. år jvf. Altinget.

Som der står i loven er de primære krav "opstillingsberettigelse ved foregående folketingsvalg" og "over 1000 stemmer". Herved er fremtidig indsamling af vælgererklæringer og dermed opstillingsberettigelse til kommende valg ligegyldigt for modtagelse af støtten for ie. Stram Kurs, Klaus Riskær Partiet og Kristendemokraterne. De kan feste pengene op indtil de opløser partierne og selv derefter kan de måske greje en lovmæssig arvtager af støtte-berettigelsen.

Det som loven foreskriver som partistøtte-berettiget arbejde: "1) at udbrede kendskabet til bestemte politiske synspunkter,

  1. at etablere og drive organisationer,

  2. at samarbejde med andre organisationer eller

  3. på anden måde."

Med punkt 4 er det ret tydeligt at tilskuddet er uden reelle modkrav, såfremt de pågældende ellers følger Parti-regnskabsloven og laver papir-arbejdet! "Valgfest med mexicansk tema" fik i 2017 i region hovedstaden nok stemmer til regionsrådsvalg til at kunne få over 5.000 årligt til deres sag. Bemærk at indtægter ikke modregnes arrangementerne, hvorfor det er en frisk idé til at bruge valg til at få lidt støtte til en årlig fest! Det værste der kan ske er at foretagendet ender med at blive stemt ind. Lad os kalde det "Jacob Haugaard"-døden for et sådant projekt! :)

17. juni 2019 kl. 00:08