Jesper Kastrup

Kontrolcenter for Danmarks centrale telenetværk flytter fra Frederiksberg til Rumænien

Jeg har svært ved at skelne reelle sikkerheds bekymringer, og "TDC-had"...

De er ikke ene i båden med Rumænien, og efter alt at dømme ville man hellere have Rumænere hos Ericsson, end Danskere hos Huawei...https://www.berlingske.dk/virksomheder/store-dele-af-danskernes-mobiltrafik-overvaages-allerede-fra

Hvis man skal skifte ser udvalget af udbydere ud til at være særdeles begrænset, og nærmest umuligt at ens trafik ikke på et eller andet tidspunkt kommer ind over en af de pågældende udbyderes net..

19. juli 2019 kl. 13:41
Din rådne CPE!

Hvis man vil have advanceret techsupport og high-end CPE, så må man jo købe et professionelt produkt.

Hvis man køber et privatabonnement tilsvarende hr. og fru jensen's, så må man forvente CPE og support der er tilpasset den gennemsnitlige forbruger. Altså må man sætte sit standard udstyr på for at komme igennem 1. lvl support... Jeg synes egentlig ikke det er urimeligt.

Det hænger også sammen med erstatningsansvaret. Begrebet 'Adækvans' indenfor erstatningsretten dækker over at det skal være påregneligt for skadevolder at skaden vil lede til et tab (groft sagt).

Hvis en bank kørte deres aktiehandelsplatform over et privat bredbåndsabonnement ville de få svært ved at kræve noget som helst hvis linjen gik ned i 3-4 timer.

20. juni 2018 kl. 09:31
Har vi brug for iværksætter-programmer?

Jeg synes faktisk det er et glimrende program. Det er en promoverings platform for iværksættere som kan promovere deres produkt ganske gratis. De kan jo vælge og vrage blandt løverne, og selvom Jesper Buch kan være ganske grov i sproget spytter han, og de andre løver, også gode pointer og relevante overvejelser ud ganske gratis.

Det giver en mulighed for at få noget hjælp (dyrt købt måske nok), som kan gøre forskellen på om deltagerne klarer det eller drukner i mængden af "could haves" der findes derude.

Yoel mener vi har behov for højtuddannede ingeniører fysikere m.v. som iværksættere, men samtidig at man ikke kan uddanne sig til iværksætteri. Det er jo lidt et paradoks i min verden, og personligt tror jeg egentlig mere at det "entreprenante" er et spørgsmål om indstilling og gå på mod. Det syntes jeg også flere af løverne giver udtryk for, og dét syntes jeg faktisk er et godt public service budskab at levere til de relativt mange seere programmet trækker.

Om ikke andet tror jeg man som iværksætter kan lære lidt om pitching af at se programmerne igennem.

9. april 2018 kl. 15:30
Køb af bitcoins anses som spekulation - og derfor er gevinster skattepligtige

Det er sjovt at se IT kyndige rive sig i håret over skatteverdenen. Jeg kan fortælle at det faktisk er det samme som at se skattespecialister rive sig i håret over IT :-)

Forsøger lige at hjælpe jer lidt på vej med nogle ting i skal huske:

  1. Der er tale om en konkret afgørelse, hvori Skat giver nogle generelle betragtninger omkring beskatning af cryptovalutaer. Den afgørelse er truffet på de forudsætninger som er fremført af Spørger, samt det Skat har suppleret med.

Det vil sige hvis man ikke mener Skat har forstået det rigtigt (som jeg har læst afgørelsen, har jeg mine tvivl), så kan man bede om et svar selv hvor man fremlægger de fakta.

Regler for private: Hovedregel: Indkomst er skattepligtigt. Undtagelse: Indtægter ved salg af "private ejendele" er skattefrit, fx malerier, møntsamlinger m.v. Undtagelse, til undtagelse: Hvis de private ejendele er købt som spekulation, er gevinsten skattepligtig.

Det SKAT siger i det bindende svar: Udgangspunktet ved køb af BTC er spekulation, og dermed skattepligt. Dermed siger de også: Hvis du kan argumentere for det ikke er spekulation (og de accepterer), så er det skattefrit.

Skattepligt modsvares af fradrag for tab. Skattefrihed modsvares af intet fradrag for tab.

At skat er blevet klogere på BTC siden 2014, tror jeg ikke man kan bebrejde dem - det gør jeg i hvert fald ikke. Jeg tror også for langt de flestes vedkommende, at BTC købt i nyere tid er købt fordi man troede man kunne tjene penge på det.

Hvis ikke det er tilfældet, må man jo betale de 400kr et bindende svar koster, og forklare hvorfor man så har købt BTC - her kan man jo passende forklare Skat, at der rent faktisk har været steder hvor man kunne bruge BTC. Der har jo bl.a. været "sorte markeder" der syntes det var en god valuta at handle med.

12. marts 2018 kl. 12:38
Hvorfor hader Danske Bank og Nordea crypto-valutaer og forhindrer deres kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere i at bruge dem?

Citat skulle have været: " I øvrigt, crypto currencies kan ikke manipuleres eller gå i hundene pga tastefejl, hack (før krypteringen er knækket i hvertfald), serverfejl, osv"

25. januar 2018 kl. 15:59
Hvorfor hader Danske Bank og Nordea crypto-valutaer og forhindrer deres kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere i at bruge dem?

, osv. Det eneste større problem pt er at tabte bitcoins ikke kan frembringes igen, og der ku nogensinde bliver et begrænset antal.

Nej det er svært at manipulere cryptocurrencies ... google du "pump and dump cryptocurrencies" og læs lidt op. Forskellen til bl.a. aktiemarkedet er, at det ikke er ulovligt på cryptocurrencies.

25. januar 2018 kl. 15:52
Hvorfor hader Danske Bank og Nordea crypto-valutaer og forhindrer deres kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere i at bruge dem?

Mig bekendt har samtlige ansatte i banksektoren i deres ansættelses kontrakter en klausul, der påkræver at de opfører sig "økonomisk fornuftige" (eller noget i den stil). Det har hidtil bl.a. betydet de ikke må have forbrugslån i ét væk, have overtræk m.v. Ganske mange arbejdsgivere har også regler for hvordan/om medarbejderne må investere i aktier (samtlige børsnoterede, alle større konsulenthuse...)

Når nu bankerne har svært ved placere kryptovalutaer ind i den eksisterende regulering, som bankerne ikke kan ignorere, herunder bl.a. hvidvask lovgivningen, så er det da meget naturligt at påpege at man ikke mener handel med kryptovaluta er økonomisk fornuftigt. Det er også svært at lade ens medarbejdere gøre nogle ting man som institution ikke selv må, for hvordan er man så stillet i rådgivnings situationen når hr. og fru. jensen spørger hvad de skal gøre med deres pensionsopsparing, hvis rådgiver X har sat alle sine egne penge i kryptovalutaer?

Det ændrer ikke ved Martin har ret I, at bankerne risikerer at blive disruptet - jeg synes bare der er mange andre fornuftige argumenter for hvorfor bankerne skal være påpasselige i forhold til kryptovalutaer.

Der er mange udfordringer ved kryptovalutaer p.t., men potentialet er helt sikkert stort. Esben foreslår en transaktion på 2 mio., den kan først gennemføres når hastigheden er hurtigt, samt volatiliteten er lav. For hvem vil bære risikoen for at kursen falder X % i den tid transaktionen gennemføres.

Du kan muligvis ikke vide med sikkerhed om banken går konkurs, men der er en lang række regulatoriske foranstaltninger som hjælper med at bygge tilliden til bankerne op - og når de fejler forbedres de. Det er mere end hvad man kan sige om kryptovalutaer på nuværende tidspunkt.

23. januar 2018 kl. 09:56
KMD og den omvendte bug bounty

jeg betragter dig fremover som ægte lægmand på dataområdet, som bare ikke går så meget op i det emne som nogen af os andre.

Jeg er lægmand, men jeg går jo nok mere op i tingene end så mange andre lægmænd - da jeg jo netop finder megen værdi i at læse V2 herunder kommentarsporene :-)

Jeg har læst tråden om DFG og vil desværre kun kunne komme med gisninger omkring forklaringen, da den (hvis påstanden er korrekt) må ligger i en detalje i regelsættet - som jeg ikke umiddelbart er bekendt med.

23. juni 2017 kl. 10:16
KMD og den omvendte bug bounty

Synes lige jeg bør adressere et par af de kommentarer der nævner mig..

Ikke om jeg fatter hvorfor du tror at debattører på v2 "mangler perspektiv", og jeg forstår heller ikke hvordan du - som antydet - mener disse debattører ikke er i stand til at forholde sig til andre af livets vigtige problemer.

Jeg synes ikke jeg skrev at V2 debattører kunne generaliseres sådan. Jeg mener det forekommer - som det i øvrigt også gør andre steder - af og til.

Jeg synes det er fint at diskutere datasikkerhed, IT-sikkerhed m.v., men fænomenerne hænger sammen i et større hele, og derfor synes jeg også det er relevant nogen gange at tage de perspektiver med i debatten - ikke at de skal dominere.

I dette konkrete tilfælde pointerede jeg blot det forekom, for samtidig at pointere jeg ikke mente det var tilfældet i spørgsmålet omkring Esben.

På V2 sker det (synes jeg) ofte at der kommer input fra lægmand – altså input fra personer som Jesper Kastrup (undskyld Jesper).

Ingen undskyldning nødvendig! Jeg svarede netop fordi holdning fra en lægmand blev efterspurgt. Hvilket jeg synes er et meget sundt reality check at tage på en diskussion, særligt hvor den involverer lov og politik - hvordan vil den almene befolkning forstå en situation.

Men hvis han er den Jesper Kastrup, som har en fortid som forsker i Symphogen, og som har bistået DemKip ...

Jeg er en anden Jesper :-) Jeg er uddannet cand.merc.jur og hvad angår det juridiske aspekt af mange af diskussionerne herinde antager jeg, at rollerne som lægmænd og fagfolk er omvendt for en række af V2 kommentatorerne og mig selv.

23. juni 2017 kl. 09:47
KMD og den omvendte bug bounty

Jeg betragter mig selv som "udenfor V2-boblen", i den forstand at jeg ikke arbejder med IT på andet end bruger niveau.

I den kapacitet korser jeg mig ofte over den ensidighed der fra tid til anden viser sig i kommentar sporene, og den mangel på perspektiv som Peter nævner. Der er andre hensyn i verden end databeskyttelse, hvis verden skal fungere nogenlunde effektivt.

Når det er sagt, så er mit syn på denne sag (som efterspurgt af Martin) nu helt i tråd med det øvrige V2. Som jeg har opfattet sagen er Esbens intentioner ganske klare, og han har efter min opfattelse forsøgt at håndtere situationen på en god måde. KMD har tilgengæld håndteret situationen yderst kritisabelt, og jeg sidder nu med en stille håb om at vores retssystem kan nå frem til den samme konklusion, og frikender Esben.

22. juni 2017 kl. 14:20
Skal man offentliggøre et sikkerhedshul?

Jeg synes formålet er nobelt, og jeg synes det er ærgerligt at virksomhederne ikke er positivt stemte.

Når det så er sagt, er det umådeligt svært at lovgive på den måde der foreslås. Hvordan trækker man grænsen imellem "afprøve" sikkerhedssystemer, eller at forsøge at "hacke" dem (herved mener jeg med onde intentioner).

Det er svært at bevise intentioner, og loven må derfor nødvendigvis som hovedregel gøre det ulovligt at bryde ind i sikkerhedssystemer som jeg ser det.

Den bedste løsning i min verden er helt klart det Yoel har gjort. Offentlige politikker omkring hvordan virksomheden agerer gør det gennemskueligt for 'afprøveren' om det vil blive værdsat. Alternativet er at melde sikkerhedshullerne til myndighederne. Så handler det om at aktivere den politiske forbruger og få dem ind i folden på sikkerhed i stedet for fx hastighed.

Det kommer muligvis helt automatisk til næste år. Jeg har hørt rygter om, at persondataforordningen fra EU vil medføre nogle exorbitante bøder til virksomheder, der ikke retter ind.

Bødestørrelsen kan mig bekendt gå op til 4% af virksomhedens globale omsætning (brutto) op til 20m EUR. Det er et godt incitament til at tage forordningen alvorlig.

6. juni 2017 kl. 09:02
Pape om logningsregler: Der er ingen fast deadline for at opfylde EU-dom

Selv en som mig ved at EU Domstolen Generaladvokatens udtalelse følges stort set hver eneste gang og at denne udtalelse falder lang tid før selve dommen. <a href="http://www.eu.dk/da/spoergsmaal-og-svar-folder/hvad-er-en-generaladvoka…;

"Stort set" er bare ikke tilstrækkelig sikkert til at gennemføre lovændringer på. Der er indtil flere eksempler på EU dommen hvor General Advokaten ikke er blevet fulgt, og nogle hvor dommen er endt ganske langt fra hvad General Advokaten lagde op til.

3. marts 2017 kl. 11:21
Nvidia tjekker din hardware for at forhindre videresalg af spillicenser

Der kan findes mange gode forklaringer. Jeg synes som sådan det er fair nok, at man ikke må videresælge en nøgle til et spil som indgår i en bundle. Spiludbyderet har jo en grund til at indgå samarbejdet med hardware leverandøren, som nok forsvinder hvis nøglen bare kan sælges videre.

Skal man angribe noget, synes jeg det bør være de ganske komplekse aftalevilkår som forbrugere udsættes for.

Jeg kan godt forstå hvorfor det vil vække undren, når man videresælger en nøgle som så ikke virker. Så obskure vilkår, 1000 sider lange terms of service på tykt jura-sprog, og dårlig information før køb, er der hvor jeg mener man har ret til at være forarget.

6. februar 2017 kl. 15:17
Nvidia tjekker din hardware for at forhindre videresalg af spillicenser

Princippet om aftale frihed ignoreres lidt af nogle i tråden. Hvis I ikke har lyst til at indgå en aftale hvor I ikke må videresælge licensen til et spil til andre, så lad vær.

Hvis I indgår en aftale, og udbyderen af produktet siger det er en betingelse for aftalen, at I ikke videresælger dele af produktet (her licensnøglen til et spil), så må I ikke det. Når udbyderen så håndhæver dette, så har I egentlig ikke ret til at brokke jer (efter min opfattelse).

Som Kasper nævner, er der forskel på at eje eller have en brugsret til noget. Man køber sjældent kildekoden til software, men ganske ofte en brugsret.

Simon og Ivo efterspørger et "analogt" eksempel, så kan vi jo tage tinglyste rettigheder på jord. Selvom du køber en ejendom, kan en nabo have tinglyst en rettighed til at måtte køre ud af en indkørsel der fysisk ligger på din jord. Den aftale der blev indgået (og tinglyst), er altså en betingelse for dit ejerskab over jorden. Så kan du altså ikke fjerne indkørslen og lave en ny uden naboen får adgang, med undskyldningen "det er jo min jord".

Du har indgået en aftale med betingelser der skal overholdes.

6. februar 2017 kl. 12:49
Juleopgave del 3: Hvem er du?

Kreditkort svindel er vidst en ganske stor branche, så det vil jeg ikke mene. Det er ikke noget jeg gør i selv, så jeg ved ikke hvordan man skulle kunne udnytte det helt konkret.

Jeg tænker bare at hvis der er tvivl om kundens identitet, så kan det give problemer i forhold til svindel, inkasso eller lignende - men det er derfor jeg spørger Yoel :-)

Mon ikke de store selskaber til dels gør det for at kunne flette abonnementerne sammen med mobilabonnementer, hvor der mig bekendt er krav om CPR-nr.

27. december 2016 kl. 11:26
Juleopgave del 3: Hvem er du?

Først - super spændende blog-serie, dejligt at se der er tænkt på detaljerne hele vejen igennem, godt gået.

CPR-nr forestiller jeg mig er interessant i forhold til forebyggelse af misbrug, hvordan håndterer I en bestilling i X's navn, på Y's adresse?

Jeg ved godt CPR-nr i sig selv ikke er særlig sikkert, men du kan da i hvert fald kontrollere, at X bor på Ys adresse. Det er måske også mest et issue når man når en vis masse af kunder (men hvilken?)

27. december 2016 kl. 10:19
Apple gør klar til at kæmpe mod EU's skatteregning: Prestigeprojekt for Vestager

Jeg er enig med dig I at det er noget tricky stads, men jeg ser det stadig som ét forhold. Altså at Irland har brudt EU lov, ved at undlade at opkræve penge fra Apple.

Hvordan Apple betaler pengene kan ganske vidst være praktisk besværligt, men det er Irlands problem, da de har handlet i strid med EU retten.

Set fra et EU-retligt perspektiv vil EU-retten have forrang (det emne kan man så diskutere til hudløshed - særlig i lyset af en nylig højesteretsdom i Danmark), og dermed er EU's synspunkt at hvor national lovgivning er EU-stridigt, er det op til medlemsstaterne enten at fortolke egen lovgivning i overensstemmelse med EU-retten, eller ændre lovgivningen.

Apple skal selvsagt betale, uanset Irsk lov. Statsstøtte reglerne er jo til for at beskytte Apples konkurrenter, der ikke har kunne få en lignende gunstig ordning i Irland (eller bare har valgt at placere sig et andet sted). Hvis ikke Apple betaler, er konkurrencen ikke genoprettet.

Jeg kan godt se fra Apples synspunkt, at det er mærkeligt at skulle indbetale 100 mia. uden nogen hjemmel i den Irske lovgivning - men jeg tror bare ikke det er et juridisk argument der har nogen betydning ved en EU-domstol.

20. december 2016 kl. 08:03
Apple gør klar til at kæmpe mod EU's skatteregning: Prestigeprojekt for Vestager

Thomas det er vel ret beset det der faktisk skér (1-5). EU-kommissionen har sagt at Irland har ydet ulovlig statsstøtte til Apple ( punkt 1). Apple har som modtager af "statsstøtten" en interesse i at kæmpe sagen, så derfor er vi p.t. stadig ved punkt 2, hvor både Irland og Apple har en interesse.

Uanset det rent formelle er statsstøtte en farlig størrelse - for hvad gør virksomheder hvis de ikke kan stole på de aftaler de kan indgå med et lands myndigheder?

19. december 2016 kl. 13:38