»<strong>Man prøver på at lave noget målbart, som ikke er målbart. Det er det, der er problemet med algoritmen. Omsorgssvigt er ikke målbart. Forældreevne er ikke målbart</strong>. Det er ikke bokse, der bliver krydset af, men en meget mere nuanceret vurdering. Den vurdering kan ikke laves på baggrund af eller med en algoritme.«
Totalt usaglig tirade, som oven i købet ikke forholder sig til publiceret forskning på området som eks. omtalt i 2019-temanummeret af Socialrådgivernes medlemsblad:
https://issuu.com/socialrdg/docs/39-udenfornummer
Man må for guds og børnenes skyld håbe, at forskeren Caroline Adolphsens private holdninger ikke kommer til at danne grundlag for fremtidig praksis på området, hvilket i værste fald kunne betyde, at flere forældre ville få foretaget en "nuanceret vurdering" af deres forældreevne af Michael Adam Guul og tilsvarende personer, som forskeren af uransagelige årsager ikke finder anledning til at nævne som fagligt forbehold i forhold til eksisterende praksis på området.
istedet for at <em>jagte future outliers blandt børn</em> og andre svage grupper..
Bare så du ved det, så kan dit udsagn forstås således, at du foretrækker, at vanrøgtede børn ikke bliver opdaget tidligt af myndighederne, men får lov at blive hos deres 'forældre', til de er gamle nok til at stikke af hjemmefra.
... fordi vi har en tillidskultur. Vi har grundlæggende tillid til at medarbejdere ikke tager af kassen og til at vores medborgere indleverer tabte tegnebøger til politiet.
Jeg er nysgerrig efter hvor i ITU-undersøgelsen du finder belæg for, at tillidskulturen giver sig udslag i en dårlig rating?
Konkret får vi følgende score:
Overall Score: 92.6 ud af 100<br /><br />
Legal Measures: 19.3 ud af 20<br /><br />
Technical Measures: 18.94 ud af 20<br /><br />
Organizational Measures: 18.98 ud af 20<br /><br />
Capacity Development: 19.48 ud af 20<br /><br />
Cooperative Measures: 15.89 ud af 20
I øvrigt en totalt tendentiøs og useriøs overskrift af Version2, når Danmark reelt er #32 ud af næsten 200 lande på listen svarende til at være omkring midten af den øverste kvartil og dermed IKKE i fjerde division.
The ITU's largest contributors are: Japan and the United States (each with 30 units); France and Germany (each with 25 units); Canada (18 units); Italy and the Russian Federation (each with 15 units); Australia and Saudi Arabia (each with 13 units); China (12 units); and Switzerland, India, the Republic of Korea and the United Kingdom (each with 10 units).</p>
<p>Overall, 24 countries pay contributions of more than 2 contributory units which amounts to 81 per cent of ITU’s funding from Member State assessed contributions, with 169 countries paying 2 contributory units or fewer to make up the remaining 19 per cent.
Peter Hansen : Overdreven håndhævelse af retskrivningen kan afholde sprogligt svagere debattører fra at deltage, selv hvis de har noget teknisk relevant at bidrage med.
Fik du lige kaldt Gert en "sprogligt svagere debattør" dér?
Gert har bidraget med 2.200 indlæg gennem tiden. Jeg tror nok, han kan klare at få påvist en passiv-fejl i sin formulering uden at lade sig skræmme væk.
Du har helt ret i, at "overdreven håndhævelse" af korrekt sprogbrug er unødvendigt.
Mit indlæg er ikke udtryk for overdreven håndhævelse.
Den hyppige brug af passiver i akademiske opgaver fører ofte til en ganske bestemt fejl, hvor s-passiven kombineres med modalverbet ’ville’
https://www.opgavekorrektur.dk/passive-saetninger/Disse formuleringer er meningsløse og forvirrende. Her er man nødt til at vælge mellem s-passiven og passiven med hjælpeverbet ’at blive’.
Disse er ikke lovkrav, hvilket vil sige, at du sagtens kan nægte at legitimere dig. Det har så sandsynligvis den konsekvens, at den pågældende leverandør afviser at handle med dig, så du ikke kan få udleveret pakken eller købe alkohol. Her bestemmer "butikken" jo selv, om de føler sig trygge ved at handle med dig på dit glatte ansigt og udsagn.
I forhold til coronapasset kan du sagtens nægte at legitimere dig. Det har så sandsynligvis den konsekvens, at det pågældende sted nægter at lukke dig ind. Her bestemmer "butikken" jo selv, om de føler sig trygge ved at lukke dig ind på dit glatte ansigt og udsagn.
Jeg er ret sikker på at ingen undtaget politiet er bemyndiget til at kræve at se ID.
Har du nogensinde prøvet at hente en pakke i en postbutik?
Oprette en konto i en bank?
Købe alkohol?
Overholde en aftale hos din læge?
Hvilket kontor hos politiet, har monstro ansvar for at at "bemyndige" praktiserende læger, posthuse og supermarkeder til at foretage ovenstående identifikation?Politiet kan så give bemyndigelse til andre, hvilket var tilfældet med "det gamle pas"
"Rigspolitiets kontor for posthuse, sparekasser, supermarkeder og praktiserende læger"?
Det må man konstatere at det så ikke gør. At forordningen først får bindende virkning pr. 1 juli og 6 uger frem forhindrer jo ikke nogen i at overholde den tidligere.
Brokeren går live 1. juli. Som jeg skrev, prøv igen da.
Offentlige myndigheder må kun udføre handlinger, som der er hjemmel til i gældende lov. Det er sådan set en helt grundlæggende beskyttelse af vores allesammens rettigheder i et demokratisk retssamfund, at myndighederne ikke må foretage opslag i registre om dig for at kunne besvare en forespørgsel fra udlandet, med mindre de har hjemmel til det.[quote id=427695]
At forordningen først får bindende virkning pr. 1 juli og 6 uger frem forhindrer jo ikke nogen i at overholde den tidligere.
Prøv igen da. Og i mellemtiden så læs gerne med her: https://github.com/eu-digital-green-certificatesThe Regulation will <strong>enter into force on 1 July</strong>, with a phasing-in period of six weeks for the issuance of certificates for those Member States that need additional time.
Det gør han ved at scanne din QR kode ved hjælp af appen TousAntiCovid-Check, som ligger på alle relevante myndighedspersoners smart devices. Frankrig var det første EU land som implementerede DGC.
Jeg er med på, at det fremgår af dit link til den tekniske arkitektur, men du kunne godt lige have nævnt, at TousAntiCovid-Check ikke gør det alene, men at det kontakter den centrale broker med en forespørgsel, hvorefter brokeren kontakter den danske hub, som svarer tilbage, at ja den er god nok.
Tænk den dag, passet indeholder data fra SKAT og man vil på biblioteket, men ikke kan, da man skylder penge til det offentlige og derfor ikke kan bruge de faciliteter, de stiller til rådighed…
Du har hørt, at man skal bruge lånerkort for at låne bøger på biblioteket, ikke?
https://bibliotek.kk.dk/hjaelp/generel-info/bibliotekernes-reglement-og-husordenLånere, der skylder biblioteket 200 kr. eller derover i gebyrer, kan udelukkes fra at låne, indtil hele gælden er betalt.
hvordan tjekker en fransk grænsevagt at passet er gyldigt?
Apropos Torben Runes henvisning til DGC-forordningen i det ovenstående - hvad tror du, de 50 mio. kr. skal bruges til?
Lidt pinlig udtalelse, når nu enhver, der har sat sig ind i tingene, ved, at tiltaget er utilstrækkeligt.Henrik Udsen, professor i it-ret ved Københavns Universitet, ser det på denne måde:</p>
<p>»Jeg synes, Microsoft skal have ros, hvis jeg har forstået initiativet rigtigt. Man kan sagtens forestille sig, at det vil få nogen af de andre store spillere til at bevæge sig. Samtidig kan initiativet godt give den tanke, at Microsoft ikke selv er helt overbevist om, at deres nuværende løsning lever op til forordningen.«
vælger at oprette et helt uafhængigt i EU registreret selskab
Man kan ikke "oprette et helt uafhængigt selskab". Et selskab har per definition ejere. Hvis ejerne er amerikanske, er selskabet underlagt CLOUD act, uagtet om selskabet er oprettet i EU.
Den eneste gangbare løsningsmodel, så længe amerikanske politikere insisterer på ikke at give EU-borgere rettigheder, er, at Microsoft giver deres partnere mulighed for at køre deres cloud på partnerejet cloud-hardware uden nogen form for opkobling til en amerikansk-ejet central infrastruktur.
Ikke nødvendigvis, men forenkle hvordan momsen bliver beregnet i det enkelte land.
Jeg har lidt svært ved at se, hvordan du forestiller dig, at det skulle ske, uden at en uvildig, central myndighed får magt til at skære igennem de lokale hensyn, som er årsagen til de differentierede moms-satser i andre lande.
Hvis du regner med, at du bare kan "opdrage" folk i andre lande til at gøre lige som os, vil jeg tro, at det kan blive opfattet som lidt bedrevidende bare at fortælle folk i f.eks. Frankrig, at de da ikke skal have lavere moms på fødevarer, fordi det er svært for danskernes it-system at understøtte det, og nu har vi danskere jo i 40 år vænnet os til at betale skyhøj moms på alt, så kan de jo bare gøre det samme i Frankrig og se bort fra sociale hensyn og muligheden for, at alle franskmænd skal have adgang til billige råvarer i høj kvalitet.
Er det så ikke her man kan passende spørge om de kære politikere / jurister / økonomer med flere burde undervises i begrebet "K.I.S.S."?
Du vil med andre ord gerne have, at EU får magt til at fastsætte en fælles momssats for alle varer og tjenesteydelser på tværs af medlemslande?
Hvis satsen nu bliver lavere end de 25 pct., hvilke offentlige udgifter skal man så skære bort i Danmark?
I øvrigt ret vildt, at du skulle helt frem til buzzwordet "framework for low code apps, etc.", før du kunne komme på noget, der adskiller Microsofts bud fra tilsvarende tilbud fra Zoho, CompliantOffice, Google og Apple.
Peter Hansen