Sune Rastad Bahn

Stem på IT-folk til valget

Svarer gerne på spørgsmål her i tråden ?

24. oktober 2021 kl. 16:03
Mænd og Børn Først!

Det lyder jo meget besnærende når man italesætter det som at "familien" skal bestemme, men ret beset bør barsel vel være af hensyn til barnet. Og barnet har altså bedre af at have en god kontakt til begge sine primære omsorgspersoner. Så når de voksne ikke kan finde ud af det (i de fleste familier), er det vel en god ide at bygge incitamentet ind i aftalerne, som f.eks. at hver omsorgsperson får en del af barslen, og den ikke bare kan gives videre til andre. Med andre ord 50% til far og 50% til mor i en hetero familie.

23. marts 2021 kl. 22:35
Keyloggers på bibliotekerne

Var lige forbi byrådetsmødet i Gladsaxe her til aften og spørge hvorfor de ikke er med i os2.

Så har jeg vist gjort min borgerpligt ?

Sune - som vist har nogle 3.5" med OS/2 liggende et sted ?

16. december 2020 kl. 20:16
Så nåede #MeToo til Danmark

mig hjælpe hvis du kunne være lidt mete konkret om naturen af de krænkelser du ser

Jeg har heldigvis ikke været vidne til noget jeg ville politianmelde. Det sker jo oftest bag lukkede døre uden andre vidner end ofret og gerningsmanden, og som hvid mand, er jeg nok ikke det mest oplagte offer. Men jeg har oplevet kvinder der fik uønskede klaps i numsen, tilnærmelser fra fulde chefer til julefrokoster, upassende pornografisk indhold på skærmen, kommentarer der nemt kunne opfattes som "du fik vist kun forfremmelsen fordi du er kvinde", "hun havde vist en dårlig dag på måneden" og lignende. Er det konkret nok? Og føles det så krænkende? Jeg tror enhver mand der oplevede noget tilsvarende fra en ucharmerende kvindelig overordnet ville føle sig krænket. Og det er måske her det bliver svært for nogle at forestille sig. De har måske aldrig haft en kvindelig chef de følte var utiltrækkende, og som opførte sig ubehageligt overfor dem? Det findes. Og i andre brancher, feks. pædagog, er der en del mandlige medarbejdere, der udsættes for uønskede sexuelle tilnærmelser fra deres kvindelige leder. I IT branchen er den slags (heldigvis) sjældent.

29. september 2020 kl. 19:31
Så nåede #MeToo til Danmark

Jeg vil vende den om og spørge: Hvad tror du, mine medarbejdere ville tænke om min opfattelse af dem, hvis jeg gav udtryk for, sexchikane i IT-branchen var et stort problem. Ville de føle sig mistænkeliggjort?</p>
<p>

Jeg tror faktisk dine medarbejdere ville blive glade hvis du tilkendegav at sexchikane uanset hvor det sker er et stort problem, og at du meget gerne vil lytte hvis nogen opfatter dine eller andres handlinger som krænkende, så du kan lære af det, og blive bedre til at forstå hvordan andres følelsliv fungerer. Jeg har meget svært ved at forestille sig at nogle vile føle sig mistænkeliggjort af en sådan udmelding.

29. september 2020 kl. 19:15
Så nåede #MeToo til Danmark

Og lige præcis her finder vi årsagen til, at erhvervsledere ofte holder sig væk fra kontroversielle debatter. Hvad vil kunderne tænke? Hvad vil leverandørerne tænke? Hvad vil medarbejderne tænke?</p>
<p>Men resultatet af det er, at debatten primært føres af folk, der ikke personligt har noget på spil. Er det rimeligt?</p>
<p>

Hej Yoel,

Jeg håber du selv kan se ironien i at du kaster krænkelseskortet som det første når jeg spørger dig af et ærligt hjerte hvad dine overvejelser er?

Jeg forventer af mine medmennesker at de overvejer deres handlinger, og kan ikke se at det skulle være udtryk for mistænkeliggørelse at jeg spørger ind til dine overvejelser?

29. september 2020 kl. 18:49
Så nåede #MeToo til Danmark

Hej Yoel,

Har du overvejet hvordan en medarbejder i kviknet der føler sig krænket, vil opfatte dine indlæg her på siden? Tror du vedkommende vil føle sig tryg ved at skulle dele en ubehagelig oplevelse med dig efter at have læst dem? Tror du vedkommende vil opleve det som sandsynligt at du vil tro på vedkommende? Jeg spørger, fordi jeg er nysgerrig på hvilke overvejelser du gør omkring hvilken betydning dine handlinger har for andre.

27. september 2020 kl. 18:36
Så nåede #MeToo til Danmark

Til spørgsmålet om hvorvidt den nye debat giver anledning til revurdering af situationen, ja, den er en vigtig reminder om hvor vigtigt det er at vi hele tiden er opmærksomme på at skabe et godt og inkluderende miljø på vores arbejdspladser. Jeg har selv været leder/mellemleder på mange forskellige store og små it virksomheder i Danmark, og ja, der foregår en strukturel krænkelse af kvinder. Den kan være svær at få øje på som privilegeret, hvid mand, men når man begynder at kigge efter er den ret tydelig. De folk der deltager kan meget sjældent selv få øje på den. Ellers ville de nok også stoppe. De er jo ikke onde, men meget ofte uopmærksomme på at en sætning der kan lyde som uskyldig drengesnak, kan føles meget ubehagelig og, ja krænkende, hvis man er en del af en minoritet på arbejdspladsen. Jeg håber at de debatører herinde som taler for at det ikke er et problem, prøver at være lidt mere åbne for at der måske kunne være noget om snakken, og går i dialog med dem som ser problemet for at forstå hvordan de kan hjælpe med at løse det, istedet for at afvise det.

27. september 2020 kl. 14:21
Fra 81 til 960 mio.: Prisen for it-system til ejendomsvurderinger er mere end tidoblet på fire år

Du synes meget opsat på at få det over i det religiøse ;)

Men nej, det er ikke et spørgsmål om tro. Der skal blot være en borger som kan se fidusen i at gøre det, så har du problemet. Og den borger sidder lige nu og skriver til dig. Så vi behøver ikke et eksistens bevis for det.

Og jeg ville slet ikke gøre mig ulejligheden at undersøge hvert bud grundigt. Jeg ville lade de store tals lov hjælpe mig til at sikre en solid indkomst.

28. april 2019 kl. 14:40
Fra 81 til 960 mio.: Prisen for it-system til ejendomsvurderinger er mere end tidoblet på fire år

ok.

Så som spekulant skal jeg bare finde en population af husejere som med mere end 80% sandsynlighed ikke vil sælge, så kan jeg tjene penge på at genere dem.

Den eneste måde de kan slippe for at betale til mig hver måned, hvis de ikke vil sælge, er at få det sat i kommision, så slipper de med at blive generet af mig en gang om året.

Men de kan jo bare sætte vurderingen højt, siger du. Ja, forudsat at de har råd til at betale de dermed høje ejendomskatter. Hvis de ikke har det må de være parat til at sælge. Og da udgiften for mig er lille (5 promille af bud) går det nok hvis jeg af og til må afslå et bud, så længe vi er under de 20% af tilfældende.

Jeg vil jo nok ikke være ene om den ide, så der vil blive en kamp om at få lav latens tid til systemet. Men det kender man jo allerede fra hurtig handel på børsen, så det skulle nok kunne lade sig gøre ;)

Hvor længe mon systemet skal køre før vi er i en situation hvor stort set alle ejendomme er i årlig kommision?

28. april 2019 kl. 13:54
Fra 81 til 960 mio.: Prisen for it-system til ejendomsvurderinger er mere end tidoblet på fire år

Uanset hvordan du justerer satserne, belønner dit forslag private aktører der har til hensigt at udnytte folk der ikke er interesseret i at sælge. Med mindre du fjerner incitamentet ved at sætte det til 0.

Et opklarende spørgsmål, hvad menes med: "Der kan højst bydes én gang om måneden."

  • en gang om måneden per ejendom (matr)?
  • en gang om måneden per borger (CPR?/CVR?) ?
  • en gang om måneden per ejendom/borger?
28. april 2019 kl. 13:22
Fra 81 til 960 mio.: Prisen for it-system til ejendomsvurderinger er mere end tidoblet på fire år

Jeg kan forresten ikke lige se hvad du har gjort for at undgå mit oprindelige 0 kr vurdering problem?

For slet ikke at snakke om negativ vurdering ;)

28. april 2019 kl. 13:09
Fra 81 til 960 mio.: Prisen for it-system til ejendomsvurderinger er mere end tidoblet på fire år

Det var så lidt.

Jeg tror ikke det er en god ide at give byder nogle penge hvis det kommer i kommision. Det er måske 10-20% af husejere der har lyst til at sælge deres hus, de resterende 80-90% vil formentlige foretrække at lade det gå i kommission, for at slippe for bøvl det næste års tid. Der er vil så blive en lille business i at så hurtigt efter et år at kunne byde igen så man får de 1 promille ned i foret. Jeg har svært ved at se samfundsværdien i denne privatisering af indrivelse af ejendomsskat...

28. april 2019 kl. 13:03
Fra 81 til 960 mio.: Prisen for it-system til ejendomsvurderinger er mere end tidoblet på fire år

Jeg ved ikke om du vil se det som en bug eller en feature, men så vidt jeg kan se har dit forslag som konsekvens at den med den største formue, med statens hjælp, kan tvinge hvem som helst de måtte ønske til at gå fra hus og hjem. Hvis jeg var en rendyrket kapitalist var jeg nok allerede kommet i bukserne over mulighederne. Som gammel sentimental socialist, der ønsker en verden hvor også folk uden stor formue kan bo trygt med deres børn, synes jeg dit forslag er i særklasse frastødende... eller uigennemtænkt... ;)

28. april 2019 kl. 12:32
Fra 81 til 960 mio.: Prisen for it-system til ejendomsvurderinger er mere end tidoblet på fire år

Hel fin løsning.

Jeg sætter min vurdering til 0 kr, så er det gratis for andre at byde og gratis for mig at sige nej.

Og hvis skatten beregnes på grundlag af vurderingen slipper jeg også for skat.

Lyder lidt som et columbus æg...

28. april 2019 kl. 11:00
Jacob Sparre Andersen

Ser først nu at Jacob er gået bort. Mine tanker til hans familie.

En studie og SSLUG ven.

22. december 2018 kl. 18:06
DTU Fysik shopper ny klynge-supercomputer med Linux

Der er (naturligvis) tale om flydende kommatal.

GPAW er skrevet i python med dele i C, og så bruger den numeriske biblioteker som alle benytter flydende kommatal.

17. juli 2018 kl. 13:36
Stem på IT-folk til valget

Hvilken model er jeres målsætning?
Venezuela? Tidl. Østtyskland? Noget andet?

Det vil jeg meget gerne udbrede mig om, og tak for invitationen. Men jeg synes det ligger lidt uden for emnet for denne blog. Jeg vil nøjes med at sige at ligesom stort set alle andre politiske partier (med LAs fascination af Schweitz som en mulig undtagelse) har vi ikke et mål om at lave Danmark om til et andet eksisterende eller historisk system. Vi har et principprogram (som du sikkert selv kan google dig frem til) som i en hvis detalje beskriver hvordan vi gerne så verden se ud.

23. november 2017 kl. 23:53
Stem på IT-folk til valget

Hej David, når du skriver

herover en kandidat der vil "bruge IT til at nå et bedre samfund, herunder et bedre sundhedsvæsen",

Tænker jeg du hentyder til mig? Jeg synes selv jeg uddyber mit standpunkt på området og også siger nogle ting som jeg ved ikke alle (politikere) vil være enige i, men vil meget gerne uddybe hvis du har nogle spørgsmål til mig. Så håber jeg at det kan overbevise dig om at det ikke bare er sødgrød, billig portvin og vammel tale det hel :)

20. november 2017 kl. 11:32