Jan Ferré

ATP vil pudse AI på kundeservice: »Vi har trænet sprogmodellen med 112 millioner ord«

Selvom Anne Marie naturligvis har ret i sine betænkeligheder, synes jeg faktisk, at dette projekt virker yderst sobert. Der er tale om at støtte referatskrivning - ikke om at træffe beslutninger. Dermed bliver behovet for gennemskuelighed i anvendelsen af AI langt mindre. Men det kræver naturligvis at svære ord bliver forstået og refereret korrekt.

Jeg tolker teksten som en status-rapport - at f.eks. udfordringen med at få juraen på plads handler om at lave noget solidt, når (hvis) målet om at kunne tage referat i 2024 bliver nået. På det tidspunkt skal juraen omkring anvendelse være på plads. Lige nu handler det 'kun' om jura i forhold til at anvende data til træningsformål og jeg vil forvente, at sådanne data bliver opbevaret på sikker vis.

Har vi som udenforstående krav på at kende budget og status i forhold til budget? Ikke nødvendigvis, men jeg forventer naturligvis, at ATP har fuld ledelsesindsigt i processen og at ledelsen dér tager sit ansvar alvorligt. Nu er det trods alt ikke en situation, hvor man har fyret 500 medarbejdere for at afløse dem af luftkasteller - man er ude i at afprøve en teknologi, der måske i 2024 kan reducere belastningen af medarbejdere. Så hvis det ikke virker, skal ledelsen beslutte om de vil kaste flere penge i udviklingen eller om de blot skal tage tabet med oprejst pande.

29. november kl. 11:03
Otte ud af ti offentligt ansatte ingeniører frygter overvågning på jobbet

Denne artikel er ud over at virke meget tyndbenet også meget forvirrende.

Indgangsbønnen, at mange ingeniører føler sig utrygge ved teknologi til overvågning, er da sikkert rigtig. Det er jo undersøgt af Norstat. Der mangler så en tydeliggørelse af, hvad de føler sig utrygge ved. Om det er teknologien i det hele taget, eller om det er anvendelsen på deres egen arbejdsplads.

Så kommer den anden del af artiklen - den del, der handler om overvågning i IDA Forsikring. Denne del har en anden form og handler i vid udstrækning om medarbejdernes bekymringer ved at blive overvåget - og især nok over at ingen åbenbart ved, hvad der overvåges, hvorfor og hvordan det behandles.

Hvis man tager det sidste som artiklens hovedbudskab giver den sådan set god mening: Hvis man vil lave AI-overvågning af nogen, skal man kunne svare på, hvad overvågningen bruges til, og hvordan den kommer til sine resultater. Hvis den slags er på plads tror jeg gerne en virksomhed kan få sine tillidsrepræsentanter med på legen. Hvis en tvivlsom teknologi (hvilket jeg stadig mener AI er) bliver indført ukritisk og alle spørgsmål bliver fejet af bordet; så er det den sikre vej til at komme på forsiden af Ekstra Bladet (eller her på forsiden af Version2).

Men om dette er Lasses pointe ved jeg naturligvis ikke.

16. november kl. 13:33
USA stiller krav til EU-overvågning af amerikanske borgere

Man kunne overveje om noget af det, amerikanerne hentyder til, er vores generelle masseovervågning af telefoners lokation, så man kan se, hvor folk er henne. Det ville i det mindste give mening i forhold til teksten "der er passende sikkerhedsforanstaltninger omkring et EU-lands signalovervågning af amerikanske borgere." Jeg har ingen idé om, hvorvidt NSA laver en tilsvarende sporing i Amerika eller om de bare er misundelige på dansk politi. Men det giver vel god mening, at amerikanerne kun behøver overholde Europas regler, hvis vi selv gør det?

19. oktober kl. 13:14
Seks partier trodser Datatilsynet og sender vælger-data direkte til Google

"Der kan selvfølgelig være noget komik i, at dem, der gerne vil sidde og styre landet, ikke helt kan finde ud af at spille efter de regler, som nu engang gælder"

Dette er desværre en meget generel kommentar - det gælder såmænd ikke bare cookies, men også alle de andre situationer, hvor politikere rager til sig i strid med alle regler. Sørgeligt!

19. oktober kl. 12:36
Professor advarer mod salg af MitID: »Samfundet skal have en bid af den økonomiske upside«

Er et problem ikke, at Danmark har besluttet sig til, at private virksomheder er bedre til at drive infrastruktur end det offentlige? Og som resultat fjerner man offentlige virksomheder og udbyder opgaverne til private (der jo naturligvis må lave tingene billigere, da de ikke skal tjene på opgaven.....). Hvis vi nu bare kunne erkende, at nationale opgaver bør løses nationalt - gerne med bidrag fra private aktører, der bliver betalt for deres del af opgaven. Men ejerskab til den fulde løsning (også software-løsninger) forbliver hos den danske stat, ligesom drift kan flyttes fra én organisation til en anden.

6. oktober kl. 11:30
Nets moderselskab vil frasælge NemID og MitID

Det ligger (ifølge artiklen) i, at NETS (som privat virksomhed med profit for øje) kan se et marked i at sælge identitetsløsninger i resten af Europa. Sådan set en meget fornuftig tanke, hvis man er en privat virksomhed. Og det giver også god mening, at NETS vælger at prioritere deres betalings-aktiviteter og derfor ikke vil binde penge i at udvikle identitetsmarkedet. Så når de vil sælge eID-forretningen handler det (efter min mening) om, at sælge en potentiel økonomisk gevindst (og dermed score lidt af fortjenesten, som er grundlagt af det danske samfund).

Hvis SIT skulle 'købe' og drive eID, ville det ikke give mening at gå efter det europæiske marked, hvilket betyder, at SIT kan byde meget mindre end f.eks. en kinesisk investeringsvirksomhed - så det kræver hår på brystet at fortælle NETS, at de ikke bare skal score kassen.

28. september kl. 13:11
FGU Danmark beklager nu udskældt phishingmail til ansatte

Helt enig, Morten. Vi andre modtager f.eks. jævnligt tilbud om at hjælpe folk med pengeoverførsler og blive lovet tusindevis af kroner. Måske er anken, at beløbet er så lille, at man med meget god vilje kunne tro, at det var rigtigt. Hvis man var blevet lovet 850.000 kr ville mange flere gennemskue, at det nok var svindel. Men det er jo netop det elegante i fishing-kampagner: At lave noget, der er sandsynligt nok til, at brugerne vil hoppe på den - og måske afgive kodeord eller lignende.

Jeg kan bestemt ikke se noget galt i at lave sådan en fishing-kampagne!

30. august kl. 11:02
Techmastodonter i opråb til amerikanske politikere: Alle skoleelever skal tilbydes computer science

Men hvem skal nu betale?

Vores holdning til at pc'er er en del af skolerygsækken er efter min mening helt forfejlet. Jo, eleverne skal have adgang til IT i skolen og i undervisningen. Og meget gerne også med fokus på teknologier som selvstændigt emne (den kritiske tilgang til informationer kommer meget bedre ind i de andre fag).

Men det kan altså ikke være meningen, at der i en 3. klasse elevs rygsæk skal befinde sig en bærbar pc til 3-5.000 kr og hertil en mobiltelefon til 2-3.000 kr. Sådanne rygsække bliver sande guldgruber for tyve, og jeg tvivler på, at skoleeleverne nu om stunder er bedre til ikke at kaste med de andre elevers tasker end de var tidligere.

Samtidig er skoleelever elendigt forsikrede - og det er bestemt ikke skolens ansvar, at eleverne ikke har et sikkert sted at placere deres tasker. Jeg kan udmærket forestille mig, at nogle elever ikke har råd til at forny det elektroniske indhold af taskerne flere gange i løbet af et skoleår.

Stilles der så yderligere krav til, hvilket programmel, der skal være på udstyret, så går det helt galt. Der kan være krav om et operativsystem og tekstbehandling/regneark osv - men ikke fabrikatet af disse. Det må virkelig være op til lærerne at være kompetente ud over Microsoft eller Apple-produkter.

Og så er der selvfølgelig også lige et problem med vægten af skoletasken! En pc med oplader vejer let 5 kg, som lægges oveni vægten af de bøger (udskrifter), som eleverne skal slæbe rundt på. Det er bestemt ikke sundt for et 10-årigt barn, hvor det er vigtigere, at rygsækken dasker nede i numsehøjde (man skal vel være smart) end at den er placeret, så ergonomien er i højsædet.

18. juli kl. 12:37
Ny lov sender millionstor it-regning til tusindvis af små danske virksomheder

Hvad er et "Regnskabsprogram"? Altså, hvilke specifikke krav stilles i lovgivningen som f.eks. et regneark ikke kan løse? Det ville have klædt Version2 at løfte sløret lidt for hvad der egentligt er nyt i den nye lov.

Nu er beløbsgrænsen så høj, at min trampolin forening ikke bliver generet - vi har en omsætning på af størrelsesordenen 100.000 kr. Men masser af gymnastikforeninger har omsætninger, det ligger over 600.000 kr. Og de må vel direkte blive påvirket.

8. juli kl. 11:53
CBS-ekspert: Danske offentlige brugerflader er »20 år gammel« teknologi

Dennis skriver:*"Men hvad angår kommentaren omkring 24/7 kundesupport, så er jeg ærlig talt glad for at vi her i vores socialistisk-inspireret land ikke spiller ind i den private sektors moderne kapitalisme-slaveri, men lægger vægt på at mennesker er mennesker, ikke maskiner, og mennesker har behov for et privatliv (eller det jeg ville kalde et "ægte, egentlige liv" som finansieres af et arbejdsliv - altså at der ikke behøver være balance, for privatlivet vejer altid tungere end arbejdslivet)."

Lige på dette sted er jeg uenig med dig. Meget af det, artiklen handler om er jo netop ting, vi foretager os i vores privatliv. Håndtering af MitID f.eks. foregår typisk om aftenen, når børnene er lagt i seng, og man lige skal have klaret selvangivelse eller hospitalsaftaler eller lignende. For ikke at tale om at kæmpe sig ind i det nye offentlige brev-helvede (Mit.dk). Så det giver rigtig god mening at have 24/7 support på nogle af disse ting - jo, nogen skal så arbejde om natten, men de bliver forhåbentlig honoreret passende for det, men for rigtig mange giver det mening, at man ikke skal forlade byggepladsen for at hænge en halv time i telefonkø for at få support for noget, man opfatter som værende privat.

20. april kl. 12:10
Analytics-forbud truer: »Det vil have store konsekvenser for danske virksomheder«

Jeg håber, at de, der er har kommenteret på denne glimrende artikel - og til en rigtig informativ tråd - også husker, at offentlige hjemmesider generer deres brugere med spørgsmål om cookies og sandsynligvis også pr. autopilot kører Google Analytics.

Blot kan offentlige sider i højere grad en kommercielle sider insistere på at jeg besøger dem.

Generelt trykker jeg på 'Acceptér ikke cookies', vel vidende at jeg ingen kontrol har over om hjemmesiden så respekterer det.

Enkelte gange bliver jeg præsenteret for lange lister over 'funktionelle cookies med et anerkendelsesværdigt formål' (det hedder vistnok noget andet ligegyldigt). Sådanne lister betyder blot at jeg forlader siden og regner med, at den nok alligevel ikke har noget stående, jeg bør interessere mig for.

Dette argument kan desværre ikke bruges i forbindelse med min bank, ministeriernes hjemmesider og hvad jeg iøvrigt bliver overdynget af i det digitale Danmark. Herunder naturligvis Version2 og en ekstra gang, når jeg vil logge ind med mine IDA-akkreditiver.

En hjemmeside bør ikke spørge efter accept af cookies - simpelthen fordi den ikke sætter cookies og ikke henter elementer fra sider, der gør. Så skal en side fortælle, at man da også kan se dem på Facebook - så er et link til facebooks logo altså ikke den rigtige måde at gøre det på.

4. marts kl. 12:07
Analyse af Mads Lorenzen: 'Gennem tåger af misinformation aner man et Rusland i cyberkvaler'

En yderst interessant artikel. Ikke, at den fortæller så meget om konkrete cyber-aktiviteter, mere at den beskriver, hvordan fortidens fjender (hackerne) også her bliver nutidens venner (it-hæren).

Spørgsmålet er så, hvordan denne krig vil påvirke fremtiden. Både på russisk og på ukrainsk side vil nogle hackere have fået viden og blod på tanden, og jeg kan frygte, at det vil trække spor i lang tid, når den aktuelle krig på en eller anden måde stoppes.

Vil Anonymous nu kunne forvente fremtidig ukrainsk støtte? Måske ligefrem regne med en sikker base? Eller vil de i bedste Robin Hood-stil blive sendt tilbage i mørket, når de har hjulpet magthaverne tilbage?

Og vil Conti benytte de gode relationer til Rusland til at udbygge arbejdet for at underminere de agressive NATO-lande? Eller vil de vende tilbage til den mere lukrative afpresnings-forretning, de er kommet fra?

4. marts kl. 11:30
Universitetsansatte bekymrede over løsning til sikre mobiler: »Jeg er sådan set pikeret«

Tjah - handler alt dette ikke om, at man gerne vil have at data forbliver på arbejdspladsen? Naturligvis med den konsekvens, at arbejdstelefon og arbejdsbærbar også forbliver på arbejdspladsen udenfor arbejdstiden.

Hermed er der også god mulighed for virksomhederne for at spare omkostningerne ved hjemme-forbindelser - medarbejderne skal jo ikke spilde deres fritid på at lave arbejde hjemmefra.

Og hvis man virkelig skulle have brug for en Microsoft-pc, så kan den vel implementeres virtuelt og med remote-screen adgang (så bliver vitale data stadig på arbejdspladsen).

8. februar kl. 12:29
Skal De også have en SAFe? Fortidens skygger truer

Claus Bobjerg siger: "Uden procesforståelse sættes der bare strøm til manuel proces uden at højne genvinsten ved digitalisering."

Dette er jeg ret enig i. Problemet er, at dette ofte er målet med digitaliserings-opgaven: Lav det vi plejer med digitale virkemidler.

Der var engang (15 år siden?) nogen, der foreslog, at man ikke skulle lave individuelt tilpassede programmer til en virksomheds informations-struktur og arbejds-processer. Man skulle istedet ændre virksomhedens vaner, så de passede med tilgængelige programmer.

Dette var naturligvis en voldsom provokation, som desværre ikke gav den revolution, den burde have skabt. Men det er da lidt sjovt, at Microsoft og Google i virkeligheden er kommet ret godt ud ad det spor - at virksomheder tilrettelægger deres interne rutiner, så det passer med de valgte værktøjer (f.eks. Office 365).

31. januar kl. 12:51
Fire medarbejdere forsvarer Grønland mod de digitale supermagter

Jeg er meget enig med Nis. Jeg hæftede mig ved indgangsbønnen »Hvis der kommer en russisk hacker, der vil ind, så er risikoen for, at vedkommende kommer det, ret stor,«

Det er sådan set en udmærket erkendelse, som måske i virkeligheden stiller Grønland bedre end f.eks. Danmark. For vi forventer, at vores forskellige virkemidler vil forhindre hackere (russiske eller andre) i at komme ind - her erkender man, at de kommer ind.

Med det udgangspunkt kan man så passende kryptere data, der ligger og flyder, eller man kan sørge for, at adgange ét sted ikke automatisk giver adgang andre steder. Ting, vi nok er blevet for letsindige med her i den sydlige del af landet.

27. januar kl. 13:17
Hård kritik af Vestagers tech-regulering: »Jeg synes, hun svigter her«

Anne-Marie Krogsbøl harcellerer i sit indlæg "Er det ikke netop meningen" over, at EU med Margrete Vestager i spidsen ikke stiller større krav til firmaers salg/produkter, bare fordi disse firmaer opererer fra lande udenfor EU.

På mange punkter er jeg enig! Verden ville være så meget bedre, hvis jeg fra min lænestol i Danmark kunne bestemme, at der ikke må sælges sprøjtegifte i Sydamerika, eller at der ikke må sælges våben til børn under 85. Sådan er systemet bare ikke. Og i sidste ende er det nok meget godt.

Google påstår, at de vil forbyde annoncering direkte rettet mod børn under 18 - fint nok. Jeg antager, der menes indlejret annoncering i sider der vises til brugere, som efter Googles mening er børn under 18 i EU-området. Det betyder så ikke, at Google vil undlade at lave en tilsvarende annoncering i sider, der vises til kinesiske børn. Eller amerikanske.

På samme måde vil det give mening, at Amazon.fr udsættes for de samme lovpakker som etsy.fr, mens amerikanske Amazon.com naturligvis ikke kan begrænses af EU-lovgivning. At brugere så er tossede nok til at handle på Amazon.com - det kan EU sådan set ikke gøre så meget ved. Jo, de kan sætte solide toldmure op, men det har nogle andre konsekvenser, som vi ikke er så glade for.

En sjov detalje her er, at etsy.fr faktisk omdefineres til etsy.com/fr. I dette tilfælde ville jeg personligt argumentere for, at så gælder EUs lovgivning dette afsnit af etsy.com, mens det ikke kan gælde etsy.com/colombia (om sådan et område findes). At implementere reglerne her vil være etsy's problem - ikke EU's.

EU har en (lille) chance for at lovgive og styre ting, der foregår i EU - hvad der sker i resten af verden, og som vi har mulighed for at se, kan vi ikke styre.

26. januar kl. 15:54
It-branchen mangler kvinder: »Det er uinteressant at sige, at man sælger en server«

Det er bestemt vigtigt at kommunikere rigtigt - både når man vil have mænd og kvinder til at søge en stilling og i så mange andre sammenhænge.

Desværre er det vist ret svært at kommunikere kønsneutralt. Jeg hæfter mig ved Heidi Haves udtalelse:

"I stedet bliver vi nødt til at kommunikere, at jobbet handler om at komme ud at besøge kundevirksomhederne og se, hvad der driver dem og holder dem vågne om natten, så vi kan finde den bedste løsning til dem."

For mig er sådan en tekst i en stillingsannonce klart et faresignal! Jeg skal altså ikke arbejde med teknik, men sidde i gruppe og finde løsninger. Adrk!

Well - der mangler kvinder på IT-arbejdspladserne - af mange årsager. Så det er sikkert helt fint at kommunikere mere målrettet mod kvinder. Og hvis det er sælgere, man ønsker at ansætte, så er de jo i forvejen forelskede i ordet 'løsninger'. Så det er nok ikke så ringe endda.

20. januar kl. 11:16
Efter Log4Shell: Google kræver sikrere open source-software

Helt enig, Henrik.

Vi er nok mange, der er lykkelige for, at andre er kommet med en vej frem på et område, vi ikke selv har lyst/evner til at programmere. Så regn ikke med at denne gruppe kan kontrollere noget som helst for det fælles bedste.

Dette er så ikke tilfældet for store virksomheder, der gerne vil have en billig (gratis) smutvej. Her kunne code review være en meget passende 'betaling' for andre menneskers arbejde.

14. januar kl. 12:38
Statens It hjælper Minkkommissionen i sagen om slettede sms'er

Jeg håber sandeligt ikke mine thumbs down, er affødt af folk der mener det er ok for en itchef, ikke have styr på hvilke devices der flyder rundt i den organisation man har ansvar for. Og da slet ikke en org som Statsministeriet

Så vidt jeg kan se, Ole, er der ikke noget af det, du skriver, der burde kunne give thumbs down. Man er muligvis uenig med dig, men du skriver sobert.

Well, mit egentlige ærinde med dette svar er en undren over dit spørgsmål. Jeg mener bestemt, det er ok for en itchef ikke at have styr på ..... Det er sådan set den trend, der er kommet de seneste år: BYOD - Bring your own device.

Ja, det er da fedt, når arbejdsgiveren forærer medarbejderne en ny pc eller telefon - men ofte har medarbejderne selv noget mere opdateret, mere sexet, mere cpu/ram/net/disk, bedre operativsystem end hvad den oldnordiske organisation kan stille op med - og statsadministrationen køber nok 'billigst muligt' ligesom så mange andre offentlige institutioner.

Så hvis man vil tiltrække de bedste hoveder, så indstiller organisationen sig på, at den ikke har styr på hvilke devices, medarbejderne bruger. Eller hvilke applikationer de kører. Dette er udfordringen med BYOD - absolut ikke en ringe udfordring. For du har helt ret i, at det er itchefens ansvar, at 'firmaets' data håndteres sikkert.

7. januar kl. 12:15
Skyen ændrer it-arkitektens rolle: »Hvis man ikke har fulgt med i ti år, så har man et stort problem«

Efter min mening en behageligt vel afballanceret artikel.

Især sætter jeg pris på, at 'Cloud' brydes op, så det ikke nødvendigvis handler om at sende data til Google, Amazon, Microsoft eller Alibaba - det er teknologierne og verdensbilledet, der er i fokus.

6. januar kl. 13:18