Kristian Hjort-Madsen

Har du talt med din softwareudvikler i dag?

Hej Daniel Tak for din sunde skepsis ;) Jeg kan god forstå den – og PFA er på en rejse. Jeg tror, de fleste større virksomheder har en legacy som gør, at vi ikke har fuldautomatiseret vores build, test, deployment og release processer som en startup. Men vi vil være agile, også på DevOps, hvor vi fx har et mål om, at andelen af utilsigtede tilbageløb fra en fase i DevOps-kæden til en anden skal falde med gennemsnit 20% i 2018 – og gennemløbstid fra commit til idriftsættelse i produktion skal reduceres med tilsvarende 20%. Skriv eller ring evt. til vores hovednummer (3917 5000) og spørg efter mig, hvis du vil møde nogle af vores knalddygtige udviklere. Jeg er sikker på, at de gerne vil snakke med dig. Mvh, Kristian

25. februar 2018 kl. 23:29
De stærke argumenter for agile metoder i enhver organisation

Jeg er enig - der er mange steder, hvor Scrum og agil skalering kan gå galt. Men her i Roskilde ser vi faktisk også gode eksempler på, at projektledere, tidligere afdelingsledere o.l. bliver super dygtige Product Owners eller Scrum Masters i vores agile transformation. Det kræver en god portion træning - og en ægte vilje til at investere i uddannelse samt et hårdt "pivot" fra vandfaldstankegangen til agil udvikling med MVP'er, koordinerede sprints og retrospectives. Det skal prøves!

5. december 2016 kl. 20:34
Services møder agil udvikling – er det enden på ITIL?

Det er helt rigtig, at vi skal tænke bimodal. Og jeg tror også på modellen med en X-afdeling eller ”speedboat” uden for stærke bånd til moderorganisationen. For mig er der dog ingen modsætninger imellem Big Agile med teams-af-teams inkl. forvaltning, support, etc. i backloggen i store organisationer og startups. Vi kan indrette større it-virksomheder langt mere agilt med entreprenante medarbejdere end vi gør det i dag. Og jeg vil meget gerne komme med konkrete eksempler – men det kræver næsten et nyt blogindlæg… Så tak for opfordringen, Palle!

23. marts 2016 kl. 15:53
Services møder agil udvikling – er det enden på ITIL?

Mange tak, Christian – vores danske ITIL-guru :-) Det er interessante perspektiver og godt at se at de ledende tænkere er på banen globalt.

23. marts 2016 kl. 15:52
Services møder agil udvikling – er det enden på ITIL?

Jeg er helt enig i organisationsperspektivet. En af de ting vi arbejder på her i Roskilde er at tænke agilitet op i vores ledelseskultur på tværs af virksomheden, så vi navigerer hurtigt og agilt i både ledelse og i leveranceorganisation. Personligt tror jeg ikke, at man kan skabe en effektiv agil rejse, hvis man ikke tænker det bredere end blot en trendy leverancedynamik. Men det er en interessant refleksion, og ikke en der er nem for etablerede virksomheder. Samtidigt er essensen af Big Agile netop at få teams-af-teams organisering og ”enterprise-niveauet” til at virke.

23. marts 2016 kl. 15:51
Den bedste it-strategi tager medarbejdere og kunder med på råd

God pointe angående udfordringerne med hierarkiet! Vi skal nedbryde de traditionelle cementlag i mange virksomheders organisering, hvis strategier skal være effektive og agile. I Roskilde lavede vi sidste år en formel strategiproces for vores teknologi-platform, hvor vi flere gange bloggede på vores interne intranet om observationer, trends og hypoteser for at give alle mulighed for at deltage med tidlig feedback, og hvor vi involverede medarbejderne direkte i den formelle strategiproces.

27. august 2015 kl. 14:04
Den bedste it-strategi tager medarbejdere og kunder med på råd

Tak. I takt med Cloud-bølgens udvikling vil der måske ske en forandring – vi lever i en spændende tid :-)

27. august 2015 kl. 13:43