Kurt Frederiksen

Richard Stallman træder tilbage fra FSF og MIT

Hvis Minsky havde haft sex ved den pågældende lejlighed, ville det uanset hvad have været "sexual assault" i juridisk forstand, fordi Epsteins offer var mindreårig på det tidspunkt.</p>
<p>Og, i alle tilfælde, hvis Minskys minde var værd at forsvare i den kontekst (han var en væsentlig datalog, som nok er værd at mindes i andre sammenhænge), hvad hulan lavede han så på den ø?

Jeg har svært ved at finde din kommentar relevant når intet af det du fremhæver er andet end omgærdet af "hvis" og en automatisk formodning om skyld i hvert tilfælde af dine "hvis".

"Hvis Minsky havde haft sex..." Tja, indtil andet er sandsynliggjort bør vi jo antage at det ikke skete og så er punktet jo dødt.

"hvad hulan lavede han så på den ø?" Igen har du ikke noget der sandsynliggør at han foretager sig noget ulovligt eller er bekendt med at der sker noget ulovligt han bør reager på, hvad er så problemet?

Burde sandheden netop ikke være tonedøv over for den krænkelsesparate mob mentalitet?

Vil du på samme måde automatisk dømme alle ansatte i Atea? For hvad Hulan laver de så i den virksomhed (hvis ikke de modtager bestikkelse)?

I rigtig mange butikscentre, på torve, i gader og stræder og andre offentlige og private steder hvor folk mødes foregår der dagligt lyssky aktiviteter. Skal udgangspunktet så altid være at alle er skyldige indtil de har bevist det modsatte? Er det nok til at dømme at nogen kan stille spørgsmål ”hvis du var der” og så automatisk konkludere ”så var du deltager i den ulovlige handling”?

Jeg synes ikke det bør være standarden hverken for domsafsigelser eller i debatter.

19. september 2019 kl. 15:51
Er du også gået hen og blevet teknochauvinist på dine gamle dage?

Personligt kan jeg ikke koncentrere mig ORDENTLIGT på kontorer med mere end 4-5 andre så jeg håber det igen vil blive umoderne med de store kontorområder...

En lidt sjov kommentar i og med heller ikke kontormiljøet skal være et modefænomen men afspejle de funktioner medarbejderne har. Det er jo hammeren om igen.

28. juli 2019 kl. 11:08
Tænketank: Udbetaling Danmark overvåger systematisk både ydelsesmodtagere og deres bofæller

Vi får også skattefradrag for de penge vi betaler i renter på vores lån, men det betyder jo ikke at det på magisk vis bliver en god forretning at låne penge.

Hvad har renter med noget at gøre? Du løber mere og mere ud af en tangent.

Om det er en god forretning at låne penge afhænger da af endeligt mange faktorer. Hvis du kan låne til 20% og forrente med 50% så er det da en god forretning. Enhver situation hvor lån er en mulighed for at udvide sin økonomi med en merindtægt der overstiger låneomkostningerne og hvad man eller kunne få af overskud er da en god forretning.

I tider med høje renter kan fradrag stimulere en kortsigtet vækst. Et fradrag kan dermed flytte grænsen for hvornår en lånemulighed bliver randtabel for den enkelte i en given situation og fremrykke investeringer til gavn for et samfund hvor tingene går langsomt. Det er her vigtigt at holde sig for øje at det ikke skaber mervækst men kun flytter investeringer frem i tid.

Det er de færreste der i sin levetid kan spare op til et hus men det er da en god ide at tage lån til huset for at konvertere lejeudgifter til afdrag, hvis økonomien i øvrigt er i balance.

Så det er da ikke svært at finde tilfælde hvor det er en rigtig god forretning at låne penge. Faktisk er der mange ting som vil være uden for rækkevide uden lånemuligheder. Der er også ”lån” hvor man deler risikoen med andre. Aktier kan f.eks. betragtes som lån mod del i risiko og gevinst.

Men vi er nu ude på en tangent som intet har med overvågning at gøre.

17. juli 2019 kl. 00:40
Tænketank: Udbetaling Danmark overvåger systematisk både ydelsesmodtagere og deres bofæller

Så hvad er det korrekte antal kontrolsager og hvad er beløbet der reelt tilbagebetales/spares per år?

Du spørger efter længden på elastik i metermål. Hvornår er en kontrolsag en kontrolsag? Er det når den anmeldes, når den rejses eller når den afgøres endeligt til statens fordel? Da mange udbetalinger er afhængige af egen og andres indtægter vil en fremskrivning af besparelsen også være ganske usikker.

Dit spørgsmål mangler altså definitioner af forudsætninger inden det med rimelighed kan besvares. Jeg er på den anden side ikke i tvivl om at de angivne tal er korrekte men at vi "bare" mangler deres forudsætninger og definitioner.

Det eneste man med rimelig sikkerhed kan svare på er om vore persondata som UD indsamler hele tiden sikret og der er svaret Nej. Der er flere artikler som peger på læk når data sendes til UD

https://politiken.dk/indland/art7029405/Tre-gange-om-dagen-oplever-kommuner-brist-i-datasikkerhed

16. juli 2019 kl. 21:12
Tænketank: Udbetaling Danmark overvåger systematisk både ydelsesmodtagere og deres bofæller

Husk også at alle de penge som det offentlige samt deres ansatte og leverandører betaler til skatter og afgifter ryger tilbage i systemet igen.

Det er jo sådan set ligegyldigt når man taler om de direkte omkostninger. Det der kommer ind igen skal jo også igen behandles af andre offentlige ansatte som skal have løn og betale skat o.s.v.

Hvis vi følger den helt ud, så forsvinder alle pengene jo ud af landet i sidste ende, for de eneste penge der ikke vender tilbage som skatter og afgifter er dem der forsvinder ud af landet. Det er jo et ligeså gyldig argument som dit.

Den slags argumenter bygger på at man altid evaluerer når en brøkdel er tilbage og derfor aldrig bliver færdig.

Tag et brød og del halvdelen mellem jer. Gør nu det samme med det tilbageværende halve brød og så fremdeles. Der vil så altid være halvdelen af det tilbageværende brød tilbage til at dele og I kommer aldrig til at sulte. Den slutning holder bare ikke og derfor holder dit argument ikke.

16. juli 2019 kl. 17:40
Tænketank: Udbetaling Danmark overvåger systematisk både ydelsesmodtagere og deres bofæller

Det er da noget af et postulat - kan du henvise til nogen referencer til de 120.000 kr?

Jeg læste det i Berlingske papiravis i slutningen af 2018. omkring november måned s.v.j.h.

Det omtales også her i en lidt anden udgave:

https://www.denoffentlige.dk/administration-og-bureaukrati-velfaerdsstaten-bruger-120000-aarligt-ledig-borger

Jeg er ikke klar over om artiklen fra Berlingske er online, da jeg ikke har abonnement.

16. juli 2019 kl. 17:20
Tænketank: Udbetaling Danmark overvåger systematisk både ydelsesmodtagere og deres bofæller

Jeg vil sige, at i og med der faktisk ikke er så store forskelle på de etablerede partier, så kan det være hip som hap hvad regeringsfarve vi har

Det kan man debattere til uendelighed men postulatet var at det entydigt var en socialistisk tankegang der var roden til alt ondt og dermed årsagen.

Min pointe er sådan set bare at netop Venstre regeringer har gennemført div. overvågningslove og samtidig været særdeles gavmilde overfor virksomhedernes adgang til lavere skatter, afgifter og mindre kontrol.

Det er klassisk højreorienteret politik om mere plads til den frie kapitalisme og mindre og færre rettigheder til den almindelige borger, så kapitalen kan købe dem lettere. Det gemmer sig under "erhvervsstøtte", stavnsbinding af arbejdskraften gennem tilskudsordninger o.s.v.

Resten er politiske studehandler hvor dem i bunden af samfundet får stadig mindre potioner af tilskud som i modydelser er et større overvågningsapparat overfor dem. Det er det man populært kalder "DJØF'ifisering", fordi det altid ender med flere medlemmer af DJØF i den offentlige forvaltning til at overvåge borgerne.

Problemet er at hver gang man laver en ny ydelse så koster det samfundet i omegnen af 120.000 kr. /modtager/år inden ydelsen overhoved er udbetalt. Så når man f.eks. udbetaler 18.000 kr. i børnecheck så koster det staten 138.000 at udbetale dem og oveni kommer så udgifterne til overvågning og kontrol af udbetalingen.

16. juli 2019 kl. 14:28
Tænketank: Udbetaling Danmark overvåger systematisk både ydelsesmodtagere og deres bofæller

socialisme altid fører til diktatur - kan man konstatere virker korrekt og kan observeres i real-tid her i Danmark.

Det er jo noget vrøvl i og med at denne omsiggribende overvågning har haft sin mest eksplosive faser under borgerlige regeringer. Det var vel først og fremmest Anders Fogh Rasmussen der stod i spidsen for overvågningssamfundet men det har da i høj grad været fulgt op af regeringerne under Lars Lykke Rasmussen med stemmer fra Konservative. Det var Regeringen Lars Løkke Rasmussen I der i 2010 blev indgået en aftale med KL om af samle dele af den objektive sagsbehandling under ATP.

Tele- og internet overvågning blev indført under Lene Espersen’s tid som justitsminister (2006). Det er også Regeringen Anders Fogh Rasmussen II der står bag Loven om tv-overvågning. (2005) og efterfølgende stramninger (2007) sker under Regeringen Anders Fogh Rasmussen III.

Det er faktisk ikke svært at se at langt hovedparten af lovgivning der øger overvågning af almindelige danskere er sket under Venstres regeringsperioder samtidig med at erhvervslivet har fået mere frie hænder til snyde skat og andre offentlige kasser.

16. juli 2019 kl. 12:08
Forkert at det går bedre end nogensinde med kvinder i it

Og hvis vi kunne få dæmpet koret af: Køb nu i stedet et amerikansk standardsystem i stedet for at ville lave noget selv-konsulenter.

Når har de seneste års erfaring med offentligt it jo ikke ligefrem været den store eksponent for at vi skal udvikle selv. Det styrker jo heller ikke tanken at udvikling ikke mere har nogen central placering i uddannelsessystemet. Vi uddanner først og fremmest unge til brugere frem for udviklere.

Ok, der sker lidt på legeplanet i de små klasser, men derefter går det temmelig meget ned ad bakke.

Jeg så f.eks. hellere vi talte meget mere om standard grænseflader end standard systemer. Men specielt offentligt IT har stor fokus på at vælge fælles standard systemer så som eboks, sundhedsplatformen o.s.v. frem for at udvikle eller bruge en eksisterende standard grænseflade som flere så kunne bygge systemer op mod.

8. marts 2019 kl. 17:44
Højesteret: I orden at dansk politi tvang mistænktes iPhone op med fingeraftryk

Det ville have været bedre at det blev dømt ulovligt, så var der stadig åbnet for at politiet med en kendelse i fremtiden kunne få adgang.

Læs nu dommen:

”Under hensyn til oplysningerne i rapport af 2. november 2017 lægges det til grund, at der ved forsøg på at udlæse data fra en smartphone uden brug af rette pinkode eller rette fingeraftryk er risiko for, at data kan gå tabt og ikke kan genskabes. Det lægges endvidere til grund, at fingeraftrykket kun kan benyttes i et af producenten eller brugeren bestemt tidsinterval, som er ukendt for politiet. Under disse omstændigheder tiltrædes det, at undersøgelsens øjemed ville forspildes, dersom retskendelse skulle afventes."

”Landsretten kan af de grunde, der er anført af byretten, tiltræde godkendelsen af den foretagne ransagning, samt at undersøgelsens øjemed ville forspildes, såfremt retskendelse skulle afventes."

Det er altså rettens vurdering at politiet arbejde under et tidspres og dermed var berettiget til at gennemføre ransagningen uden retskendelsen. Det er jo fuldstændigt i tråd med hvad der ellers er retspraksis omkring ransagninger.

"Fingeraftrykslæseren fungerer sådan, at … man godt kan obstruere oplåsning med sit fingeraftryk, hvilket var det som [T] gjorde."

Det har ingen betydning for fremtidens politiarbejde. Der vil altid komme et tidspunkt hvor politiet er nødsaget til at anvende magt og det har altid været sådan og vil altid være sådan. Bevisernes stilling har heller ikke ændret sig ved dette.

Kriminelle tror som hovedregel ikke de bliver taget og beskytter sig typisk minimalt og det vil ikke ændres af denne dom. Dem der beskytter sig lader heller ikke tilfældige love være grundlag for deres sikkerhed men benytter allerede de tekniske muligheder de har.

Din argumentation er dermed henlagt til det teoretiske plan uden hold i virkelighedens verden.

18. februar 2019 kl. 13:38
Højesteret: I orden at dansk politi tvang mistænktes iPhone op med fingeraftryk

... er vel ikke kun hvordan de kom ind på telefonen - selvom jeg afgjort ikke er glad for at de brugte fysisk tvang, da det er en glidebane vi skal holde os langt fra - men lige så meget at de ransager en telefon uden kendelse.

Det følger jo den praksis der allerede er for ransagning. Politiet kan jo også gå ind i dit hus uden dommerkendelse, hvis det er nødvendigt for at sikre beviser mod at blive ødelagt.

Du tror vel ikke du bare får lov til at brænde papir o.l. mens politiet står uden for din dør og venter på en dommerkendelse?

Det er heller ikke helt ualmindeligt at politiet tager fingeraftryk og blodprøver under tvang, hvis du nægter at samarbejde. Så heller ikke her er der sådan set noget skred i praksis.

Det er dækket af retsplejelovens § 792 og temmelig mange paragraffer frem. Der er mange undtagelser for dommerkendelse. :-)

18. februar 2019 kl. 12:00
Højesteret: I orden at dansk politi tvang mistænktes iPhone op med fingeraftryk

Det var jo heldigt for ham at det var politiet og ikke andre kriminelle. De havde nok ikke ladet ham beholde fingeren.

Er du så sikker på at Biometri er en sikkerhed du vil bruge?

16. februar 2019 kl. 11:35
Ny browserkrig? Dansk Microsoft-ansat: Mozilla, kom ned fra elfensbenstårnet

For som Kjeld også siger, at hvis enkelte bidragsydere i et OS projekt får for megen magt, så kan de i praksis overtage hele projektet, og al videre udvikling foregår på deres præmisser.

Netop det senarie er jeg ikke så bange for, hvis brugerne bare bliver bedre til at vælge og det gør de. Alle produkt typer starter med at producenterne laver egne særlige versioner og inden for kort tid kræver forbrugeren at produkterne kan arbejde sammen på tværs af fabrikater og producenterne retter ind eller dør.

De eneste som tilsyneladende ikke bliver klogere er de offentlige kunder som gentager de samme fejl i en uendelighed.

Specielt fri software projekter har jo den fordel at folk "bare" kan lave en fork. Men også på andre områder ser vi forbrugere "tvinge" producenter til at fortsætte med produktlinjer. Et nyere eksemple er jo Lagkagehuset og deres rugbrød men historen er fyldt med store virksomheder der har måtte genoptage produkter.

Men i sidste ende er det god standardisering af grænseflader der er bedst til at beskytte forbrugerne mod grove producenter.

F.eks. lovkravet om at priser skal oplyses for standard SI enheder som litter og kg, så producenter ikke bare kan pakke deres produkter i mærkelige indpakninger og vægt/mægde mål for at få en fordel.

Vi ser også lande der i dag kræver at f.eks. tekniske tegninger altid skal være i milimeter for at opnå offentlige godkendelser og den slags og dermed har fået færre fejl i deres godkendelsesprocedure og byggerier m.v.

Men desværre er det offentlige Danmark også her fodslæbende i venten på EU.

31. januar 2019 kl. 08:52
Ny browserkrig? Dansk Microsoft-ansat: Mozilla, kom ned fra elfensbenstårnet

Fordelen ved Open Source er da netop at vi ikke alle behøver at udvikle det samme igen og igen, men at alle kan vælge chromium.

Men det ændre ikke ved at Mozilla har en pointe. Misforstå mig ikke for jeg er stor tilhænger af fri software men det er i ligeså høj grad er brug for er frie og åbne standarder der benytte på tværs af forskellig software.

Det er jo heller ikke målet med metersystemet at vi alle skal bruge den samme meterstok, men at forskellige fabrikater benytter samme standard meter. Det giver jo mulighed for både meterstokke, metermålebånd, lasermålere o.s.v. hvor en fælles meterstok kun giver en meterstok.

Vi ser det jo specielt i offentlige it-systemer hvor man udruller det samme fejlbehæftet system over alt i stedet for at lave åbne grænseflader og så skædersy systemer til de enkelte afdelinger og specialer.

Fælles kode har fordele men så sandelig også ulemper. Når koden fejler så bliver alle berørt. Det er jo også noget vi har set igen og igen gennem årende. Var det ikke i 2015 OpenSSH blev ramt af en sikkerhedsbrist?

Nej fri software betyder ikke fælles kode og skal ikke betyde fælles kode. Det er en fejlslutning. Vi skal i stedet for fokusere på fælles åbne standarder hvor alle samarbejer og ikke laver egne versioner af standarderne frem for fælles kode for det er en usund ensretning.

30. januar 2019 kl. 12:05
SF: Vi vidste ikke, at det er muligt at anonymisere trivselsmålinger

Jeg vil godt anbefale at SF tager kontakt til IT-Politisk Forening med henblik på at blive uddannet i almindelige IT dannelse.

Det er da fuldstændigt urimeligt at SF'ere i dagens danmark ikke har bedre forståelse for en så central del af den danske infrastruktur.

29. januar 2019 kl. 19:23
Fattede loddekolbe og fandt frem til remote-exploit i TDC's Homebox

Frygten for at blive mødt med en politianmeldelse rumsterede i baghovedet, da Lasse Trolle Borup tog kontakt til TDC i første omgang, men folkene hos Langkjaer Cyber Defence regnede nu ikke med det."

Det er ganske absurd at folk der finder sikkerhedshuller i produkter skal overveje om de vil fortælle virksomheden bag produktet om det af frygt for politianmeldelse. Her er der endda tale om en virksomhed.

Det rejser jo spørgsmålet om hvor mange der kender til sikkerhedshuller men som ikke tør fortælle om dem. Hvor mange af disse sikkerhedshuller er i dette øjeblik tilgængelige?

1. oktober 2018 kl. 11:57
100 dage tilbage: Her er en GDPR-guide til junglen af ændringer i databeskyttelse

Ja, men definitionen er jo svær at overskue.

Det er jo velkendt at lovgivning altid har gråzoner og denne er selvfølgelig ingen undtagelse. Det er jo netop derfor man har dommere til at udrede detaljerne i hvert enkelt sag.

Når det er sagt, så vil man altid komme i problemer når data kan henføres til enkeltpersoner uanset hvordan det så er lavet. Selv lovgiverne er kommet længere end den oldnordiske tankegang om at intet kan pege på en bestemt person uden navn og adresse.

I en virkelighed hvor selv stavefejl og ordvalg kan pege på en bestemt person kommer man ikke langt i sit forsvar ved at tale om skjult bag ID nøgler o.s.v.

Jeg vil tro disse fremtidig sager kommer til at handle mere om god eller ond vilje omkring dataindsamlingen i forhold til loven end tekniske løsninger. Tiden hvor det var nok at undlade CPR nummer er for længst overstået.

14. februar 2018 kl. 12:13
100 dage tilbage: Her er en GDPR-guide til junglen af ændringer i databeskyttelse

Jeg er i en vis grad enig med dig, men virksomheder har jo et objektivt ansvar for egen forretning og jeg synes lidt du her giver medierne skylden for at virksomheder over en bred kam har været sløve i optrækket.

At danske medier så er rigtig dårlige til at dække privathed og sikkerhed i det hele taget er for mig en anden ting. Det burde de gøre for at oplyse og "uddanne" den danske befolkning til at deltage som kvalificerede debattører i en politisk debat om området.

Det er jo så vigtige områder at det er for farligt at overlade til eksperterne, markedskræfterne og ikke mindst politikerne.

14. februar 2018 kl. 10:58
2017, en negativ status

Hvis du har tænkt dig at blive rig på BitCoin skal du finde nogle idioter der køber dine bitcoins for rigtige penge inden korthuset kollapser.</p>
<p>Hvis du tror korthuset ikke kollapser er du en af disse idioter.

Det gælder jo alle valuta.

Alt køb og salg af valuta er baseret på at nogen vil købe/sælge til den for dig rigtige pris. Her adskiller bitcoins eller andre cryptovaluta sig jo ikke væsentligt fra Euro, danske kroner, svenske kroner, islandske kroner, yen, pund o.s.v. o.s.v.

Faktisk gælder det samme guld, sølv, platin og andre metaller og i sidste ende enhver vare man udveksler mellem mennesker.

Det gør ikke handlen med varer til pyramidespil og selvfølgelig gør det så heller ikke handlen med bitcoins o.l. til pyramidespil.

Om korthuset kollapser er faktisk svært at sige. Det svare lidt til at sige at korthuset omkring guldpriserne kollapser.

Er prisen på bitcoins latterlig høj? Det er den måske nok, men det afhænger jo af om tiltroen til den holder. Et er sikkert, den dag der findes en fejl i algoritmen eller den måde den er implementeret på falder det hele til jorden med et hult drøn.

Men indtil det sker, så er den lige så stabil som nogen anden 3. verdens lands valuta og måske endda mere stabil, da der ikke pludselig trykkes flere bitcoins.

1. januar 2018 kl. 13:45
Styrelse: Masse-nulstilling af passwords i statslige systemer var planlagt

Ja, det er meget urealistisk. Prøv lige at se hvilke systemer det drejer sig om: "herunder blandt andet i lønsystemet, økonomisystemet og i rejseafregningssystemet."

Jeg vil godt se den IT revisor der uden bemærkning godtager en sådan procedure lige midt i årsafslutningen. Der skal da være særdeles specielle tilstande til før det er en god ide. Det kunne f.eks. være lækkede kodeord e.l.

Men som almindelige drift situation er det helt sort. Tænk bare på alle de stressede medarbejdere der kommer tilbage fra juleferie og nu skal skifte adgangskoder midt i årsafslutningen med ferieregnskaber o.s.v. Hvor gode adgangskoder laver de lige i det øjeblik?

Normalt får IT folk revet hoved af hvis de bare tænker på at ændre noget omkring økonomisystemerne i månederne op til og efter årsskiftet om så det "bare" er at skifte en printer, en skærm, tastatur eller mus.

Det eneste der kan få det til at se realistisk ud for mig er tanken om de mange fejlslagne offentlige IT-systemer gennem tiden. Men selv det mer jeg er langt ude.

29. december 2017 kl. 16:07