Jens Jensen

Skal krypteringsfolk frygte kvantecomputere?

Et eller andet sted er det nu interessant at lige meget hvor lang tid der går inden kvantecomputeren kommer, så virker det til, at en sådan vil være en "gigantisk teknisk himstragims". Ala hvordan en computer så ud i 1940'erne.

Dvs. at man i en årrække vil være i en situation hvor man, hvis man er teknologisk stærk nok, og har midlerne, vil have et forspring over for "pøblen", som endnu ikke har teknologien tilgængelig i deres hjem/smartphones.

10. maj 2019 kl. 11:52
Facebook har bedt nye brugere om adgangskoden til deres e-mail

Da Facebook var forholdsvis ny, kunne man næsten ikke kigge på siden uden at blive opfordret til at oplyse sin email og password. Så skulle Facebook nok lige kigge gennem mails og kontaktpersoner og finde forslag til nye venner. De havde interface til mange af de online mailservices, hotmail, gmail osv.

Ordlyden var ofte: "Din ven har brugt denne service for at finde nye venner."

Jeg oplevede endda at se mit eget navn nævnt på en vens skærm... selvom jeg aldrig havde benyttet denne tåbelige service.

3. maj 2019 kl. 07:39
Syvårig pige udgiver QBasic spil på Steam

Desværre viser dette eksempel også tydeligt hvorfor Steam, som engang var stedet for nogle af de bedste spil der nogensinde er lavet, i dag er reduceret til en rodebutik hvor enhver tåbe kan smide noget op, i håb om at en endnu større tåbe vil købe det.

I mellemtiden skal vi andre så døje med at søge rundt i denne pærevælling af rod for at finde de 1-5 % gode spil.

Specielt Kina er gode til at publicere spil, som måske nok ser fantastiske ud på screenshots, men som i praksis ikke er meget mere end det spil som pigen i denne artikel har lavet. De udgives gerne under navne som minder om kendte store spil, eller med mistænkeligt samme design af logo osv.

For nogle år siden ville det have været fantastisk at en lille pige fik udgivet et spil på Steam... men i dag er det ikke mere fantastisk, end hvis hun havde uploadet en video af sin hamster til Youtube.

6. august 2018 kl. 08:26
Spoiler: DNA-registret er blevet hacket!

Det bliver "fedt" når man, evt. via hackede data på en eller server placeret i et eller andet U-land, kan klikke af på dating profilen at man altså ikke ønsker tilbud fra personer som sandsynligvis bliver demente for tidligt, er bærer af rødhåret-genet, eller sandsynligvis er under 175cm høj.

Forholdet til svigerfamilien kan også sikres ved at man undgår den sandsynligvis alkoholiske svigerfar og den svigermor som sandsynligt har en lavere intelligens.

I stedet kan man samtidig krydse dataene med sin egen profil og vælge en partner som med en høj sandsynlighed sikrer at ens børn får blå øjne og lyst hår.

Fagre nye verden ...

27. februar 2018 kl. 12:26
Spoiler: DNA-registret er blevet hacket!

Forsikringsfrygten er i høj grad begrundet!

For det som kommer til at ske i praksis, er at du FRIVILLIGT lader dem lave en profil.

Det starter ud i det små. Et enkelt selskab tilbyder, at hvis du lader dem lave en DNAprofil, så får du en pris som matcher dig lige nøjagtigt. For mange vil det give en besparelse, fordi de ikke er i risikogruppen for sygdom X Y og Z.

Personen som har risiko for Z, han får et tilbud, men prisen er så høj at han vælger et andet forsikringsselskab.

"Alt er godt", og det er jo kun rimeligt synes hovedparten af befolkningen, som har fået den lave pris. Man har jo frit valg og ingen er blevet tvunget til noget.

Men nu er der jo prisforskel. Det ene forsikringsselskab kan tilbyde LANGT billigere forsikringer... for deres kunder bliver jo aldrig syge. Grundet denne konkurrence følger de andre forsikringsselskaber trop og indfører samme FRIVILLIGE system.

Nu står personen med risiko for sygdom Z uden for. Han kan enten betale den dyre pris, eller han må gå uden forsikring.

Kort sagt har vi differentieret befolkningen, på grundlag af deres DNA. Og vi gjorde det helt frivilligt!

Det sker allerede i dag, inden for forsikring, men bare på overvågning. Vil du køre med en overvågningsboks i bilen? Så kan du frivilligt gøre det... så får DU en lavere pris.

27. februar 2018 kl. 10:29
Popcorn Time skal stoppes med DNS-blokering

Da jeg klikkede på linket til denne artikel troede jeg det var et oldtidsfund som var dukket op på forsiden på V2.

Popcorn-time... det er vel flere år siden det var et hit... sandsynligvis hos en utroligt lille brugerskare.

Og DNSblokering ... som alle jo ved ingen effekt har ... af en liste sites i et open source projekt ... som kan ændres fra den ene dag til den anden.

Sager som denne er spild af tid og penge for alle andre end den advokat, som fik narret en eller anden rettighedsejer til at betale ham for at køre sagen.

14. december 2017 kl. 08:09
Forskere: Maskiner vil skrive det meste kode i 2040

Alt efter hvordan man ser på det, så nåede vi vel det punkt allerede engang i 70'erne... måske allerede 60'erne.

Så snart man begyndte at spytte flere maskinkodelinjer ud fra compilere, end fra mennesker som sad og skrev det manuelt... så var der vel tale om maskingenereret kode.

At man i dag autogenererer både databasestrukturer, webservice-udstillere, og alt muligt andet trivielt osv... betyder ikke at Skynet er tættere på overhovedet.

11. december 2017 kl. 08:42
VR-entusiasmen har ramt en betonvæg - men er dog ikke død

Som kæmpe VRFan og naturligvis ejer af et HTC-rift kan desværre se at det lugter lidt af teknologien lige skal ud på en omvej.

De store headsets Vive og Occulus er supergode, men det virker lidt som "gameren" i dag er lidt doven.

Der er lidt setup, og der skal ryddes gulvplads, hvilket stopper rigtig mange. Selv inde på divs VRspils sider piver VR-ejere over om man ikke kan få udgaver af spillet hvor man kan sidde ned og spille.

Når man så er inde i spillet så er man stadig låst af at grafikken er lidt mere utydelig end man er vandt til fra 2D, og man kan heller ikke løbe 100m i en retning, uden at skulle "Out of Character" og mindes om at man står i et VR-spil hvor man enten skal teleportere rundt, eller trykke på en uvandt knap. Gamere har i 20år trykket på W for at løbe fremad, og det kan de gøre uden at tænke over det. VR har endnu ikke samme fordel.

Dertil kommer at det faktisk er lidt fysisk hårdt at spille VR-spil.

Ser man udelukkende på hvor meget underholdning man får for pengene, så taber VR desværre lige nu til alle andre helt normale spil.

Producenterne ser ud til at have forstået dette, og er tilsyneladende i fuld gang med at lave "billig headsets" uden room tracking, for bare at få den almindelige bruger med på vognen.

Desværre kommer det nok til at koste 2-4 års yderligere ventetid for dem som gerne betaler prisen og besværet for den unikke oplevelse, som VR nu engang er.

1. december 2017 kl. 11:13
En bitcoin-handel bruger nu samme mængde strøm som en husstand gør på en uge

Om noget har værdi har jo intet at gøre med selve "tingen". Det hele afhænger af to ting:

  1. Kan du betale med det? En hundredekr-seddel har jo heller ingen værdi i sig selv. Men går du ned i en butik så kan du købe mælk for den. Den eneste grund til at du kan det, er at butiksejeren er ret sikker på at han også i morgen kan bruge den samme seddel til at købe mælk hos producenten.

Det er det samme med bitcoin. Nogle butikker tager imod dem, udelukkende fordi de selv regner med at kunne bruge dem.

"ved at blive" er en helt forkert antagelse, det ER en brugbar valuta, og har været det længe. Nok er den startet af "græsrodsbevægelser" og kriminelle, men den er langt forbi det punkt i dag.

Samme historie har man set et utal af gange i historien. Folk har brugt træplader, "skyldner sedler", og alt muligt andet som brugbar valuta. Det eneste som kræves er at alle er enige om at det er gyldigt betalingsmiddel.

  1. Og så lige at valutaen ikke kan kopieres alt for nemt... Og det kan dine matadorpenge, men det kan bitcoin ikke.

Deraf forskellen: Bitcoin tilfredstiller begge behov i hele verden, Matadorpengene kun det ene... og kun inde i et spil matador.

Så jeg tror at du må tilbage til læsningen ...

3. november 2017 kl. 09:47
Coop advarer kunder mod Apple Pay: Kommer til at koste jer

Mobile pay er sgu lige så slemme.

"Gratis" for kunden, men butikken bag sejler rundt i dårlig service, og ekstreme gebyrer per transaktion.

For mindre butikker koster det f.eks. 75øre per transaktion lige nu. (Prisen er steget tre gange på et år, så måske er det dyrere når du læser dette.) så på ting som ikke koster ret meget er det en anseelig del af prisen.

30. oktober 2017 kl. 08:12
Adobe: Hackere udnytter sårbarhed i Flash

Til de brugere som piver, kan man jo spørge: "Hvorfor har I overhovedet flash installeret?"

Det er nu over to år siden jeg fik en pop up om at "Denne side kræver flash", og tænkte "Ok, men så skal jeg bare ikke se den side."

Og det har fungeret glimrende uden ret mange savn.

Jeg mangler det egentlig kun på dr.dk... hvis jeg skal se noget video på min pc. DR har været lidt langsomme om at fatte at licensbetalt indhold ikke bør distribueres via et mange år forældet og risikofyldt plugin... men det har de vist lovet at rette op på inden slutningen af 2017.

18. oktober 2017 kl. 09:25
Få et indblik i en af verdens største bitcoin miner

Det er egentlig bare en belønning for at "støbe" den næste blok med transaktioner ind i kæden.
...
Men konventionel bankdrift med deres finanstårne bruger også ressourcer.

Du kan ikke negligere omkostningerne ved bitcoin ved bare at sige at almindelige transaktioner også koster energi. Det er jo netop den enorme forskel som er helt ude af propertioner. Hvis en bitcointransaktion i praksis bruger 175Kwh, så svarer det jo til at hver transaktion burde koste over 350kr i gebyr hvis de blokke blev verificeret af en maskine som stod i DK og brugte strøm.

Jeg tror nok du ville brokke dig, hvis du blev trukket 350kr hver gang du svingede dankortet nede i supermarkedet!

Den høje pris skyldes bl.a. at minerne konkurrerer. Mange arbejder på samme blok, men kun EN får gevinsten.

Og selve sikkerheden i cryptocurrency går på at mange computere er enige. Det vil lede til masser af spild og vil af samme grund ALDRIG kunne konkurrere med prisen på en normal banktransaktion, lige meget om der kommer "Lightning Network" eller andre ting. For i banken er det nok at EN computer er enig med sig selv. (+ lidt redundans.)

25. august 2017 kl. 08:28
Kommentar: Gammeldags teknologi gjorde det nemmere at lære it

Hvordan kan man skrive denne artikkel uden at nævne raspberry pi.

Da Raspberry pi blev annonceret tænkte jeg selv straks tilbage til de gode gamle C64'er dage. Men virkeligheden blev en anden ...

For Pi'en starter jo ikke op med et kommandointerface. Så de unge mennesker i dag begynder jo ikke at klampe kommandoer ind.

De smutter bare på nettet og finder et image, smider det på SD-kortet, og så kan den Pi pludseligt hvad de gerne vil have den skal kunne... og så fortsætter de bare med at spille eller hvad meningen nu var.

Selv de mest basale images til Pi'en starter op med en grafisk brugerflade, browser og hele molevitten. Der er brugere, brugergrupper, firewall, dns og alle de komplicerede ting som netop ikke eksisterede på en C64.

Ja, man kan vel vælge nogle mindre komplette images, men det svarer lidt til at pille hjulene af en cykel, fordi man lige skal lære at løbe før man kan cykle. Og det gider ungdommen ikke i dag, når Google på 2 sekunder kan vise hvor der står en færdig klargjort cykel med nypumpede dæk.

25. juli 2017 kl. 08:56
Blockchain-revolution: Sådan fungerer tidens mest hypede teknologi

Energispildet for bitcoins er således ikke en følge af blockchain teknologien.

Men det er trods alt spild at have MANGE computere til at blive enige om hvem der ejer en dims, hvis opgaven kan løses af EN computer hvorpå der er gemt hvem der ejer dimsen, i en helt normal database.

15. juni 2017 kl. 14:44
Blockchain-revolution: Sådan fungerer tidens mest hypede teknologi

Hvis man holder alt det tekniske ævl udenfor, og interesserer sig for hvad det er for en opgave som blockchain løser, så kan det gøres i EN sætning:

Blockchain er en teknologi, som gør at man kan identificere ejerskab af noget, uden at der skal være en enkel enhed som husker på, og/eller afgør, hvem der ejer hvad.

Ulemperne for at opnå dette er dog mange, og kan ikke gøres så kort. Det er dog disse som er interessante.

Ulempen/udfordringen ved blockchain er:

  1. at man er nødt til at være ret mange som bidrager til at holde systemet kørende, og at deltagerne skal være uafhængige af hinanden, så de ikke indgår "allicancer" etc. for at snyde de andre.

  2. at man skal sikker på at alle ikke lige tænker "Jeg gider ikke bruge strøm på det her længere." og slukker deres maskine, for så går der ikke længe før 1. træder i kraft.

  3. at listen over transaktioner bliver større og større og kan aldrig slettes. Og den SKAL opbevares hos et stort antal af de medvirkende, ellers mister man validiteten af alle senere transaktioner.

  4. at man ikke kan lave en transaktion og så få den godkendt "med det samme". Der er altid ventetid. Jo mindre ventetid man designer ind --> jo nemmere bliver det at lave falske transaktioner/stikke en kæp i hjulet på netværket.

  5. Systemet bruger ubeskriveligt meget beregningskraft i forhold til hvad et centralt styret alternativ ville bruge.

Kigger man på ulemperne vil man straks se at "privat blockchain" jo nærmest er en selvmodsigelse. Her har man netop en ejer, og ønsker også fuld kontrol over systemet. Man ønsker slet ikke de features som blockchain giver, og får egentlig kun en gigantisk elregning, og et buzzword man kan prale med.

14. juni 2017 kl. 12:39
Test: Kommer Virtual Reality til at fungere til spil?

Doom 3D var udkommet og man styrede med piletasterne, for næsten ingen PCere havde mus. Men med Windows 95 fik næsten alle en mus, og spillene begyndte at understøtte at man skulle "styre øjnene med musen", hvilket jo, når man tænker over det, er sindsygt mærkeligt. Half Life perfektionerede styringen og satte standarden for hvordan alle FPS'er styres i dag.

Egentlig komplet ulogisk på mange punkter: Højrehånd styrer dit hoved og din højre hånd. Venstre hånd styrer dine ben. I spillet har du altid kun en arm. (Kan du se den anden, kan du i hver fald ikke selv bestemme over den.)

Kig op ad en stige og gå fremad for at kravle op. Kig ned og gå fremad for at kravle ned. Dit sigtekorn er altid lige midt i dit synsfelt, det samme gælder for dine hænder, hvis du skal samle noget op. Når du kravler kigger du stadig helt lige frem... dine ben forsvandt bare.

Men i dag er det bare standarden for hvordan alle FPSer spilles. Den eneste ting som folk stadig er en smule uenige om er om mus-fremad betyder "kig op" eller "kig ned."

Jeg tror VR på kort sigt vil blive accepteret på samme måde. Jeg selv føler det allerede nu, efter ganske få timers brug, helt naturligt at teleporte rundt, og flere skydespil fungerer glimrende på den måde. F.eks. Rec Rooms paintball er mega sjovt, netop fordi teleporteringen er begrænset på en naturlig måde, for at gøre spillet spilbart.

Men jeg håber da stadig på at vi kan få prisbillige måder, hvor man kan gå uendeligt langt rundt i stuen, eller et racersetup, så man kan mærke nogle G, når man kører bil.

22. maj 2017 kl. 09:31
I 2020 vil bitcoin bruge lige så meget energi som Danmark

Selvom vi ikke kan sige ret meget om hvad en transaktion koster i det "normale" banksystem, så må det være rimeligt indlysende at det ikke koster 38kWh at drive dem. Det ville jo repræsentere en pris på... tja.. 100kr per transaktion?

Og selvom bankerne er nogle gebyrgribbe, så tvivler jeg på at den almindelige dansker betaler "antal dankorttransaktioner" x 100kr årligt, i gebyr til nogen bank.

En af grundene til at Bitcoin kan vel være at de mange minere konkurrerer om at være først. Mange maskiner arbejder på de samme blokke, men kun EN får gevinsten. Måske vil problemet løse sig selv når det efterhånden bliver mindre rentabelt at mine nye bitcoins, og antallet af konkurrerende minere falder?

8. maj 2017 kl. 14:43
Microsoft tager patent på software der hjælper cloud-udbydere med at jage pirater

V2artiklen har glemt at beskrive at der netop ikke er tale om f.eks. bittorrent, men at det er et produkt henvendt til "hostingfirmaer" dvs. f.eks. dropbox, youtube osv.

Disse steder bruges nemlig også i høj grad til at distribuere materiale, men i nogle tilfælde er det helt legalt at have f.eks. et musikalbum liggende i sin private dropbox. Men det er naturligvis ikke meningen at det skal ligge delt og hentes af andre personer. Af samme grund vil det være lige lovligt voldsomt, og skabe dårlig omtale, hvis Dropbox bare smider brugeren ud, eller sletter hans filer.

Dvs. Dropbox kunne f.eks. tilmelde sig hos Microsoft. Når det så opdages at der ligger et album til download på dropbox, så vil Microsoft fortælle dette til Dropbox. Brugeren som ejer kontoen vil så straks sige: "Hov, det var ikke meningen, og slå sharing fra." og så er alt jo ok og ingen kan komme efter ham længere.

Her vil Microsoft så tilbyde at gemme data på personer som gentagne gange "kommer til" at dele deres materiale... således at personen efter et antal registereringer, med rette kan smides ud af dropbox og få slettet sine filer.

Hvorfor Dropbox ville have behov for sådan et produkt i stedet for bare at holde styr på det selv, går så over min forstand. Men et patent er jo et patent, og det gælder vel om at komme først... selv med en dårlig ide.

8. maj 2017 kl. 11:06
Udviklere bag Dankort-app: Vi har testet designudkast på fortovet og i S-toget

Lige for tiden virker det som om ALT handler om at kunne bruge sin mobil i betalingsterminalerne,i stedet for at bruge et helt normal betalingskort.

Men hvorfor? Jeg mangler stadig at se en undersøgelse som viser at dette er et reelt behov, og ikke bare noget som lyder smart?

Det kontaktløse dankort har da alle fordele i forhold til en mobil. Det løber ikke tør for strøm, det kræver ikke at man låser telefonen op osv. Det vejer mindre.

Der er naturligvis samme argument som gælder for kameraer... "Det bedste kamera er det du har med."..

Men er det virkelig sådan at "de unge" i dag kommer ud af døren kun iført mobiltelefonen?

2. maj 2017 kl. 09:37
Lumske ISP'er kan disrupte Bitcoins blockchain

Jo, men Henrik Vinter så åbenbart chancen til at genbruge artiklen OG bruge både ordene blockchain og disruption i samme artikel. Så bliver det ikke mere buzzword'y.

Dog bruges ordet disruption her i dets egentlige mening(at forstyrre), og ikke i den nye hypede mening(at vende en branche på hovedet med ny teknologi.)

12. april 2017 kl. 07:49