Per Møller Olsen

Bag kulissen i Chromebook-kampen: Datatilsynet ser på sagen »med ekstrem alvor«

Wow ... det udstiller jo virkeligt, at Lars Rich ikke har læst Datatilsynets vejledninger - eller har hørt om Schrems II. Han har i hvert fald slet ikke fattet det fundamentale problem. En IT-ansvarlig med så lidt føling med tendenser og nyheder på sit ansvarsområde er chokerende.

Man sætter vel heller ikke en landkrabbe uden relevant erfaring til at være kaptajn på krydstogtskib?

15. august kl. 11:28
Helsingørs borgmester angriber Datatilsynet: »Det er ikke i orden!«

Ja ... Schrems II-dommen gjorde med et snuptag USA til et usikkert land og gjorde Privacy Shield ugyldig.

Det har været debatteret hyppigt på Version 2, men det lader ikke til at beslutningslagene i virksomheder og det offentlige læser med her.

Datatilsynet har lavet denne Q&A:https://www.datatilsynet.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2020/aug/qandas-om-konsekvenserne-af-schrems-ii-dommen

Den er udgivet d. 10.08.2020 - og der står bl.a.:

"Hvis dine undersøgelser viser, at du ikke kan sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau ved brug af overførselsværktøjerne i GDPR – og undtagelserne i artikel 49 heller ikke kan anvendes - skal du stoppe med at overføre oplysninger til USA."

Supplementary Meassures, som der nævnes som et krav for overførsel til USA har været prøvet ved den franske forvaltningsdomstol i april 2021.

Version 2 skrev om det d. 2. april 2021:https://www.version2.dk/artikel/vigtig-schrems-ii-afgoerelse-i-frankrig-blaastempler-omstridt-aws-garanti

I artiklen står der: "Så selvom retten medgav, at AWS luxemburgske datterselskab kunne blive tvunget til at udlevere data til de amerikanske myndigheder, så var der udarbejdet en teknisk løsning, der umuliggjorde udleveringen.

Data er nemlig ikke bare krypterede. Krypteringsnøglen bliver opbevaret hos en betroet fransk tredjepart og ikke af amerikanske AWS. Dermed er døren til data ikke bare låst - nøglen er også gemt væk, og det vurderede retten var vigtigt i denne sammenhæng."

Og selvom EU og USA har indgået en ny principaftale, har Datatilsynet meldt ud, at den endnu ikke vil kunne bruges i praksis:https://www.datatilsynet.dk/internationalt/internationalt-nyt/2022/mar/ny-aftale-om-udveksling-af-personoplysninger-mellem-eu-og-usa

Datatilsynet har i øvrigt udarbejdet en vejledning om cloud-løsninger:https://www.datatilsynet.dk/Media/637824109172292652/Vejledning%20om%20cloud.pdf

Siderne 19-31 handler om overførsler til tredje-lande generelt og USA specielt. Her findes flere eksempler, som belyser, hvordan man kan benytte tjenester eller ej.

Der står bl.a.: "Idet en dansk organisation normalt vil behandle oplysninger om non-USP’s, er det derfor Datatilsynets umiddelbare opfattelse, at en dansk organisations brug af cloudleverandører i USA normalt vil være inden for anvendelsesområdet af FISA 702 – og dermed omfattet af såkaldt ”problematisk” lovgivning. Du har herefter to muligheder, hvis du fortsat ønsker at benytte den pågældende cloudleve- randør og dermed overføre personoplysninger til USA. Du skal enten (i) træffe supplerende foranstaltninger, der imødegår denne problematiske lovgivning, eller (ii) vurdere, om den på- gældende lovgivning vil blive anvendt i praksis med hensyn til de oplysninger, du ønsker at overføre til leverandøren."

Derefter en lang tekst, der viser, hvor vanskeligt det er at manøvrere i ovennævnte punkt ii i forhold til USA, da FISA 702 pålægger virksomhederne at bevare og udlevere data til de amerikanske myndigheder.

Vi skal selvfølgeligt se flere afgørelser, for at kende grænselandet, men det tegner ikke godt for fortsat brug. Og det kan nok vise sig mere vanskeligt/tidskrævende/dyrt at forsøge at dokumentere et fortsat brug - og med usikkerheden om en modstridende afgørelse og eventuel bod hængende over hovedet. Man kan måske endda forestille sig, at det vil være billigere at finde alternative løsninger, europæiske leverandører eller måske ligefrem en hjemtagelse af cloud-løsinger.

5. august kl. 20:21
Helsingørs borgmester angriber Datatilsynet: »Det er ikke i orden!«

Som jeg har forstået Schrems II-dommen og de efterfølgende afgørelser i bl.a. Frankrig samt Datatilsynets vejledning på baggrund af disse, så er problemstillingen ret simpel:

Ingen personhenførbare data må overføres til amerikanskejede virksomheder, medmindre man har krypteret data lokalt inden overførslen.

Så det er grundliggende mig helt uforståeligt, at KL og kommunerne forsøger alle mulige juridiske krumspring for at fortsætte med at benytte en amerikansk cloud-løsning - og derefter beskylder Datatilsynet for urimelig behandling.

Schrems II-dommen faldt i sensommeren 2020, så de har jo haft næsten to år til at finde en løsning. Men det lader til, at man har brugt alt tiden på, at skrive hvorfor man ikke mener, at det lige gælder for dem.

4. august kl. 11:13
Farvel til GratisDNS og Gratis Google GSuite

Jeg bruger Gigahost til stort set alt mit eget. Jeg har også gennem årene skrabet en hel del domæner sammen.

Hos Gigahost kan man for kr. 29,- pr. måned have alle de domæner og e-mailkonti man vil. Det fungerer let og ligetil - og det hele administreres fra EN administratorkonto.

Man får 40 GB plads i alt ... og man KAN tilkøbe mere. Jeg har for længst ramt muren ... og erfaret, at Gigahost åbenbart ikke gider at kontrollere grænserne, for det kører bare videre. Jeg har et par gange oplevet, at jeg ikke kunne uploade filer, fordi der ikke var mere plads. Men når jeg så henvender mig til supporten og spørger efter mere plads, så får jeg bare et svar om, at problemet er fikset ... men ingen faktura.

Det eneste negative, jeg kan sige om Gigahost er, at man kun kan skrive til supporten - og at det typiske tager 3/4 døgn før de svarer.

18. februar kl. 12:03
Unreal Engine viser fremtidens computergrafik: »Vi er ved at nå fotorealisme i realtid«

Tjek "The Volume" eller "Stagecraft" som ILM har udviklet til The Mandalorian. Det er et system udviklet på Unreal Engine, og består af et studie omgivet af LED-skærme (også i loftet). I stedet for at filme mod green screen, går skuespillerne rundt inden i virtuelle udgaver af de omgivelser de spiller i. De kan dermed bedre interagere med omgivelserne, og reflektionerne i armour og våben bliver "rigtige". Hvis kameraet bevæger sig, følger baggrunden også.

Det giver kæmpe besparelser på tid og penge ... og det gør at skuespillerne blender bedre ind i baggrunden.

https://www.youtube.com/watch?v=gUnxzVOs3rk

5. januar kl. 11:13
Apple M1 hardware: Jeg er imponeret...

En lille interessant ting er også at betragte prisen:

Mac mini M1 med 8 GB ram og 512 GB SSD, 8-core CPU, 8-core GPU og 16-core Neural Engine koster kr. 7.999,- inkl. moms.

Apple sælger stadig den gamle model:

Mac mini 3,0 6-core Intel Core i5 med Intel UHD Graphics 630, 8 GB ram og 512 GB SSD koster kr. 9.799,- inkl. moms.

Hvis man kan nøjes med 256 GB SSD kan man få en Mac mini M1 for kr. 6.199,- inkl. moms. Ikke galt for en lille og meget kompetent maskine i størrelse madkasse. Specielt fordi GPU'en sparker ret meget røv. Bare synd at de store spiltitler som GTA V ikke kan køre på dem - for ellers havde jeg udstyret alle ungerne med M1'ere. ;-)

2. november 2021 kl. 17:41
Apple M1 hardware: Jeg er imponeret...

Hvis vi lige ser bort fra MacBook Pro 2008, 2011, 2012retina, 2016 og 2017 samt iMac G5 og iMac 27" 2011 (hvor en stor del havde ca. 5-6 års levetid før forskellige hardwarefejl tog livet af dem), så er Apple Hardware faktisk rigtigt lang tid i brug.

Mine observationer er fra 30 år som Mac-supporter, så det er i real-life. Typisk har mine kunder deres maskiner i ca. 5-8 år før de udskiftes - og går i arv. Maskiner udrangeres typisk efter 9-10 år pga. forældelse i forhold til software.

2. november 2021 kl. 13:09
Apple M1 hardware: Jeg er imponeret...

Jeg er jo så Mac-bruger gennem mange år ... primært fordi Amiga døde og når man skulle rode med grafik, så var det Mac'en man brugte ... way back.

Jeg købte også en Mac mini M1 i december 2020 for at afprøve den - og for at lære problemerne at kende. Det måtte der jo være, når man skifter arkitektur i så omfattende grad. Det var så overraskende lidt, der drillede ... faktisk har min M1 kørt væsentligt mere stabilt end den maskine, den afløste.

Apple har lagt Rosetta2 i macOS til M1 - og det betyder, at de fleste eksisterende programmer til macOS på Intel stadig kan køre.

Hvad jeg (og mange andre) har konstateret er, at intel-programmer kører en pæn sjat hurtigere gennem Rosetta2 på en M1 - end på en Intel Quad Core i7 med hyperthreading. For After Effects vedkommende renderede det video ca. 20 % hurtigere.

I nogle tests var Photoshop under Rosetta2 hurtigere end MacBook Pro 16" 2019 med i9-processor. Og det endda med meget mindre ram til rådighed.

Jeg har lavet logning på memory-pressure på flere af mine kunders og mine egne maskiner. Og her må jeg konstatere, at M1 klarer sig med mindre fysisk ram end Intel-maskinerne. Der foregår åbenbart en masse komprimering og brug af virtual memory på en måde, så det er overordentligt vanskeligt at presse maskinen ud i hjørnerne.

Selvom jeg har et hav af programmer åbne altid - og min maskine næsten altid har nok at foretage sig, har jeg endnu ikke hørt blæseren i min mini køre (den kører nok langsomt). CPU-temperatur ligger konstant på ca. 35˚-40˚, hvorimod min gamle mini med Quad-Core i7 konstant lå på ca. 70˚-80˚ ... med tydelig blæserstøj.

Jeg venter selv spændt på at at FreeBSD kan køre på M1 ... for så skal et par meget lune Intel-maskiner udskiftes.

2. november 2021 kl. 12:57
Højhastighedsbredbånd storsælger: Men er det overhovedet nødvendigt?

Det bliver spændende at se, om markedet rykkes, når StarLink senere på året dækker Danmark ... og når prisen falder (p.t. er det prisat til over kr. 700,- pr. måned).

Til gengæld viser de test, jeg har set/læst, at onkel Elons net kan levere nogenlunde det samme som en coax. I hvert fald rigeligt til almindeligt brug. Og så er det ligegyldigt, om du bor nede af en 10 km lang grusvej på Lars Tyndskids mark (det kan faktisk bare være en fordel).

For mit vedkommende kan StarLink være et godt alternativ til en backupforbindelse, når fiberen er nede (vores mobildækning stinker).

23. juli 2021 kl. 12:28
Få indsigt i dit elforbrug

For et par år eller femten siden, holdte Poul-Henning et foredrag i BSD-regi, hvor han fortalte om, hvordan han havde "hacket" diverse analog målere (herunder naturgas- og vandmålere) ved at aflæse tælleren optisk (noget med en farveforskel på nullet i måleren.

Det kan måske stadig bruges?

7. juli 2021 kl. 18:42
Hjælp til el/net i nyt hus

Der er nu rum hvor al belysning nu er fra 12V, det startede med LED strips under koekkenskabene. Naeste renovation var badevaerelset, her 12V LED strips rundt om spejlet, men ogsaa en LED strip under de vaeghaengte badevaerelseskabinetter, en strip saom faar underspaending. fint hvis mother nature synes man skal paa toilettet midt om natten, det er nok lys til at man kan finde det uden at taende lys, om dagen ses det svage lys ikke. Hvis vi har spaendingsudfald kan man altid gaa i seng og laese en bog, med de 12V lamper vi har ved sengen. Fidusen med underspaending til LED strips er nu ogsaa brugt ved nogle trappetrin ned til vores pejsestue. Hvis stroemmen svigter kan man se hvor trappen er og gaa i seng uden at falde.

Godt tip. Jeg er selv begyndt at bruge individuelt programmerbare RGB-WarmWhite LED'er til forskellige Arduino-projekter - og vil også fremover bruge dem til nogle lyskilder. De er voldsomt kraftige - og det er smart, at man kan styre lysstyrken individuelt, have enkelte tændt (evt. med rødt lys) om natten. De bruger kun 5V - og man kan serieforbinde dem, købe dem som strips, paneler eller monteret på ledninger. Og så koster de næsten gratis hos onkel Ali.

22. juni 2021 kl. 23:52
Hjælp til el/net i nyt hus

I mit næste luftkastel, vil jeg lave to separate ledningsføringer. En til kritisk udstyr (servere, routere, overvågning o.lign.) og en til alt det andet, som kan undværes.

Derudover vil det være praktisk, hvis der kan trækkes en ledning fra et skur, carport eller lign. ind til huset, så man kan køre på en generator - uden at skulle have en forlængerledning gennem et vindue (det kan jo være vinter).

Vi bor nemlig på landet - et sted, hvor der stadig er luftledninger hist og her. Det hygger vi os med, hver gang der er tordenvejr, hvor vi af og til skal en tur på loftet og vippe kontakten til HPFI-relæet på plads. Og i vinters, hvor kablerne i nærmeste landsby gav efter for frostvejret (strømafbrydelse i 7 timer).

Derudover er vi udenfor kloakering, så der er dykpumpe og noget sivebrønd i spil. Konceptet med at nedsænke en elektrisk pumpe i vand, har vi allerede haft glæde af to gange. Første gang da pumpen gik i stykker - og anden gang, da kablet til den åbenbart ikke længere var helt tæt.

Da vi lejer stedet, er alt en afvejning af, hvor meget vi vil investere i permanente løsninger - og hvor meget udlejer vil ofre på at undgå strømudfald.

Løsningen nu er, at der flere steder i huset står UPS'er. Det skyldes at fiberforbindelsen kommer ind i den modsatte ende af huset i forhold til det rum, der bedst kunne huse servere. De vigtigste servere og firewall er desuden bygget på bærbare computere ... da de så ikke behøver at belaste UPS'erne. Med det setup, kan vi køre det mest essentielle IT-udstyr i ca. 3 timer.

Man kunne f.eks. have røde stikkontakter til essentielt udstyr.

22. juni 2021 kl. 11:37
Rabalderstræde

Derfor er det noget der skal overvejes inden det sker. Hvis man skal kunne reagere fornuftigt på den slags, så kræver det både at man har tænkt og planlagt inden det sker samt at man reagerer agilt når situationen opstår. Forsvaret træner og træner selvom de ved at ingen plan overlever kontakt med fjenden.

Det er netop der, min bekymring er. Har vi det beredskab?

Netop SEAS-NVE fik vist en overraskelse, da de netop fik kigget det efter i sømmene.https://www.dtu.dk/nyheder/2017/01/dtuavisen_hyret-som-hacker

Der havde de i flere år haft digitale elmålere i hele deres forsyningsområde. Og som artiklen beskriver, så vidste producenten af elmålere ikke, at deres udstyr var så sårbart.

Hvis jeg var enevældig forsyningsminister, ville jeg kræve at elmålere (og meget andet) kun måtte være passive enheder. De må gerne være i stand til fjernaflæsning (GDPR- og profileringsdiskussionen kan vi tage andetsteds), men de må under ingen omstændigheder kunne foretage et aktivt indgreb. Det skulle kræve en tekniker på stedet, at kunne afbryde strømmen.

På samme måde kan vi jo se på, hvorlænge vi kan hente forsyninger i forretningerne, hvis internettet skulle være nede. Dankort-terminaler og MobilePay er alle afhængige af internettet. Hvormange borgere har kontanter på sig? Hvordan harmonerer det med de politiske vinde, der ønsker fysiske penge afskaffet (for at komme sort arbejde til livs)? Hvormange fysiske lokationer, skal sættes ud af spillet for at den danske økonomi går fuldstændigt i stå? Hvordan skal butikkerne håndtere en situation, hvor folk ikke kan købe det mad (og toiletpapir), som står på hylden?

Efter et par år i det frivillige beredskab blev jeg klar over, at det umiddelbart mest er gearet til mindre katastrofer - og man tænker meget konservativt (olieforurening, lokale strømafbrydelser, oversvømmelser o.lign.).

Beredskabets tiltag med "Robuste Borgere", skulle handle om at gøre borgerne klar til katastrofer, men der er tale om forholdsvis korte foredrag, der gives til f.eks. foreninger o.lign.

Og i Danmark har man sat det tidsrum, hvor man skal kunne klare sig selv under en katastrofe, til 72 timer. Så vidt jeg husker er EUs anbefaling 7 døgn.

Jeg har en fornemmelse af, at langt de fleste danske borgere og virksomheders beredskabsplan kan sammenfattes til "det sker kun for naboen".

12. maj 2021 kl. 11:23
Rabalderstræde

I yderste konsekvens kan elektrikeren montere fire stumper ledning i stedet for måleren. Formodentlig på under 15 minutter.

Det er jeg med på. Men mit tankeeksperiment går jo på, hvor mange dage et forsyningsselskab vil forhale den proces, før de fra beredskab/politikere får en direkte ordre til at lade det ske.

12. maj 2021 kl. 08:51
Rabalderstræde

Den tanke har jeg også haft overført til danske forhold.

Lad os antage, at hackere fik adgang til f.eks. SEAS-NVEs systemer og lukkede for strømmen i samtlige husstande (det er jo en af de "smarte" funktioner ved digitale fjernaflæste målere) og derefter ændrede koden.

Og skulle hackerne nu være så dygtige, at de kunne ødelægge måleren, så en factory-reset ikke er nok - f.eks. ved at skrive noget andet firmware ned i den.

Så ville 200.000 husstande være uden strøm - og der skulle muligvis sættes nye målere op. Så mange målere ligger med garanti ikke på lager.

Hvormange dage ville der gå med tovtrækkeri, før SEAS-NVE bliver pålagt at lade alle lokale elektrikere gå ud og bypasse målerne?

I øvrigt ... hvem kan lave en udregning på, hvorlænge det vil tage SEAS-NVEs teknikere at nå rundt til samtlige kunder og trykke på reset-knappen, hvis hackerne bare har lukket strømmen og skiftet adgangskoden?

Og ved vi egentligt, om elselskaberne er pålagt - eller frivilligt har valgt - at hver husstands elmåler har hver sin adgangskode?

Så vidt jeg forstod, er det ovenstående scenarie meget lig, hvad der skete ved nytårstale-angrebet, hvor hackere omkodede netværksudstyr i YouSees centraler, så teknikere måtte køre rundt og nulstille udstyret.

11. maj 2021 kl. 20:03
Rabalderstræde

Er der mon nogensinde nogen, der har regnet på, hvad det koster at trække netværksstikket ud til x-samfundsvigtigt-system, genansætte y teknikere og lade dem køre rundt i z antal biler - sat i forhold til, hvad det koster i it-konsulenter, firewalls m.m.?

Hvis man har behov for fjernovervågning, kunne man jo evt. sætte et webcam til at filme statusskærmen - og så nøjes med at sætte det på internettet. Man kunne endda gå så vidt som at lade statusskærmen vise QR-koder, som en computer i modtageendnen kunne omsætte til tal, generere alarmer på osv.

Det forhindrer stadig ikke lokal sabotage, men man skal nødvendigvis have en eller anden form for fysisk tilstedeværelse - og det udelukker script-kiddies og dem, der gør den slags for økonomisk vinding.

En anden mulighed er, at lave et parallelt statsnet, som ikke berører internettet. Lidt som dengang internet var det nye sort og man havde to maskiner på sit skrivebord - en til internettet og en til lokalnettet.

Okay ... jeg ved godt, at jeg fantaserer ... den slags sindssyge ideer er jo fuldstændigt utænkelige. ;-)

11. maj 2021 kl. 11:24
Politi og reddere løber tør for data under indsatsen

Først en kommentar til det med at løbe tør for data: Der stod jo netop i artiklen, at man var presset til at benytte Statens Indkøbsaftaler - og der har man jo typisk nogle begrænsede valgmuligheder. Jeg har selv været med til at købe en farvelaserprinter til kr. 25.000,- til et kontor med 4 medarbejdere, fordi SKI på det tidspunkt ikke havde en mindre løsning - og de måtte ikke købe en passende printer til kr. 4.000,- direkte hos en almindelig leverandør. Så hvis SKI ikke har en pakke med ubegrænset data, så er det jo op ad bakke.

Mobildækning udenfor større byer og veje kan stadig være et problem. Mange steder er der stadig kun et forkølet 3G-signal. I mit lokalområde blafrer signalet ind og ud - og hjemme er jeg nødt til at tale via wifi/fiber for at have en stabil samtale. Glem alt om at overføre en video via mobildata - det vil være hurtigere at sende den med PostNord. Vi kender jo Murphys lov, så en katastrofe VIL helt sikkert ske, nøjagtigt der, hvor der ikke er dækning.

Og hvis I mener, at der er nok data til rådighed på en mobilmast, så har I ikke prøvet at tage til et sommerhusområde i weekenderne under coronarejseforbud. I sommerferien var jeg på Endelave med familien. Der kunne man ikke modtage mails før kl. 0130, når alle var gået i seng!!!

Så hvis beredskabet skal bruge det almindelige mobilnet, bør deres kommunikation automatisk have forrang.

Og endeligt så er årsagen til, at vi ikke allerede er ved at få udrullet Ericssons (eller et andet) beredskabssystem nok, at det ikke er udviklet i Danmark. Vi har jo en stolt tradition for, at vi hellere selv opfinder en utæt dyb tallerken fremfor at købe et gennemtestet og fungerende produkt.

5. maj 2021 kl. 12:44
Ny dansk forskning: 3 ud af 10 studerende og ansatte falder for phishingangreb

For nyligt modtog jeg 4 phishing-mails i rap ... og de var på vej i papirkurven ... eller hov ... hvad hulen? Kunne de være ægte?

Det fire mails påstod, at mine 2 timeshare-børn skulle have nyt pas, og at jeg bare skulle følge linket og give mit samtykke med NemID.

På positivsiden:

  • Jeg vidste at ungernes pas udløb her i 2020.
  • Mit navn var helt korrekt.
  • Mine børns fulde navne var også korrekte.
  • Mine børn bor i den pågældende kommune.

På negativsiden:

  • De fire mails havde alle Køge Kommune som afsender, men afsender-adressen (intet-svar@id-port.dk) tilhørte dog ikke kommunen. Den tilhører en privat virksomhed Scandi System A/S.
  • Der var intet sagsnr. eller anden reference i e-mailen.
  • Det var en rå tekstmail uden layout, logo eller andet indhold.
  • Teksten opfordrede til at følge et dybt link og benytte NemID på det.
  • Linket førte til en webadresse i Luxemburg - endnu en privat virksomhed ( http://xw78h.mjt.lu/lnk/AU8AA....osv. ).
  • Jeg har intet modtaget i min e-boks.

Ville I have trykket på linket og brugt jeres NemID?

Jeg ville ikke. Jeg spurgte min ex., om hun havde bestilt nyt pas til ungerne. Hun bekræftede, at hun havde booket tid til det.

Okay ... så var det måske legit ... men jeg havde stadig ikke lyst til at trykke på linket. Man KUNNE jo (hvis man er paranoid/realistisk tænkende - vælg selv) forestille sig, at en hacker eller et bråddent kar hos kommunen eller leverandøren havde skaffet sig adgang til data og brugte dem til at udføre et phishing-angreb.

Så jeg gik den tunge vej til Borgerservice og fik udleveret papirer, som jeg kunne underskrive og sende til min ex.

Jeg kontaktede kommunens DPO, som netop her varetages af advokatfirmaet Bech-Bruun, for at orientere dem om, at der enten var it-kriminelle med adgang til vitale systemer - eller - at man forærede en genialt simpel angrebsvektor væk (find en fraskilt person, find deres barns navn - send en mail).

Efter 8 dage har jeg stadig intet hørt fra dem (udover en kvittering for modtagelse af min e-mail).

I øvrigt har jeg også tippet Version2 - og sendt screenshots til dem, men redaktionen har ikke vist interesse heller.

E-mailenes ordlyd er her:

Godkend venligst ansøgning om børnepas

Kære Per Møller Olsen Borgerservice har registreret, at der er blevet bestilt et pas til dit barn, XXXXXXXXXXX, af den, som du har fælles forældremyndighed over barnet med. Hvis du har NemID, klik da venligst på dette link Godkend børnepas-ansøgningen, hvor du kan logge ind og godkende de indtastede oplysninger. Hvis du ikke har NemID, skal du møde op i et Borgerservicecenter for at underskrive ansøgningen. Denne e-mail kan ikke besvares.

6. oktober 2020 kl. 10:11
Datamuseum.dk: Alt skal væk

Man kunne også arbejde med sponsorater på samme måde som f.eks. Zoo gør det. Der har mange dyreanlæg skilte, der fortæller at Weyland-Yuntani Corp. har støttet Xenomorph-anlægget (tænkt eksempel).

Det kunne måske være sjovere (og lettere) at få virksomheder til at give en seriøs som penge hvert år for at få lov til at stå som redningskrans for Geir eller RC-4000.

Kulturbroen i Aalborg - en gangbro der for et par år siden blev hægtet på ydersiden af Frederikssundsbroen (nej jeg er ikke geografisk udfordret - der er tale om genbrug) - har små plaquetter med sponsorer for hver ca. 2 meter.

2. oktober 2020 kl. 11:32