Jeg har bare bemærket at formanden for rådet inden for det sidste års tid i ihvertfald et interview (husker ikke hvor) har udatalt sig at d r har været nogle få med afvigende synspunktet, deriblandt han selv. Det var i forbindelse med et andet tiltag hvor staten ville eksproprier private data til brug i ML projekter.
Og tak for tippet. Den serie må jeg se ved lejlighed, hos nogen med Netflix abonnement.
Det er vist et retorisk spørgsmål. Vi ved jo allesammen at det kun er KL og DI som man ønsker at involvere. Nepotister kan man nemlig stole på som politiker. Alle andre som ved noget om emnet (eller endnu værre, har et menneskeretligt perspektiv), kan få lov til at læse lovudkastet to (hellig) dage før det behandles i Folketinget. Hvis de når at skrive et høringssvar alligevel, så ryger det i skraldespanden uden at blive læst af nogen.
Mht Dataetisk råd, så er det mest tænkt som et gummistempel som skal "betrygge" borgerne om at de kan have ubetinget tillid til staten. Der er så uheldigvis opstået en uventet uenighed i rådet. Man har indset at har udpeget et par enkelte medlemmer med principper ud over hvad DI og Singularity University prædker. Derfor kan de ikke bruges i den aktuelle sag.
Er der nogen som har et bud på hvad Skat allerede har lovlig adgang til? Har de adgang til forbrugsdata for individuelle hustande på minut-niveau, ligesom elselskaberne (og vist nok også udbetaling Danmark)?
Jeg undskylder hvis jeg er utidig, men nu hvor jeg genlæser denne gamle artikel, kunne jeg ikke dy mig for lige at checke op på et par af kommunens konsulenter som jo betjener GDPR-relaterede borgerhenvendelser.https://www.facebook.com/kimroessellJeg studser lidt over bagrunden på profil-billedet, men så dæmrer det.
"Inge sigfer, at sagsbehandleren har mod/selvtillid til at sætte spørgsmålstegn ved en sag, som algoritmen har vurderet til "meget akut og alvorligt, skal prioriteres først)."
Nej, og man ser tydeligt hvad der nemt sker med dem som trods alt har modet og selvtilliden. De bliver fyret ligesom Bitten Vivi Jensen blev da hun begyndte at tale op om kriminel adfærd og ulovlig sagbehandling i Frederiksberg kommune. En adfærd som i øvrigt fortsætter mere eller mindre som hidtil, den dag i dag.
... kører lobby maskinen derudaf med glatte sælgere galore:
Føj for helvede. Der er nogen som er i stand til at kaste så store økonomiske resourcer ind i markedsføringen, stille så gode 'ben' i sigte for beslutningstagerne, og snyde så meget på vægten vedr. faktualitet, at demokratiske forsamlinger og borgere aldrig har en chance i længden.
Gå af H til, alle i offentligt-private nigeria scam'ere som tømmer kommune-kassen og udnytter borgerne med jeres slangeolie.
Det synes jeg er en interessant observation, Tom Paamand. Og netop navnet 'Meta' er da oplagt, fordi det er super glat, lyder sufistikeret, og fordi enhver ytring eller handling udtrykt og udført under etiketten 'meta' er konsekvensfri fordi evt. kritikere af forretningen åbentlyst må have misforstået genialiteten og de subtile nuancer, -uvidende som de jo er. Helt ligesom studentikose Erasmus Mantanus kan forblænde almuen med pseudo...
Nu hvor jeg tænker over det, så tror jeg aldrig at jeg nogensinde før har hørt om et brand som lyder mere af ... Bullshit.
Jeg har nu også været godt tilfreds med min Huawei Matebook X Pro. Endda så meget at jeg sendte den første videre til min konen så jeg kunne få lov at købe en ny med mere ram, da den kom på tilbud.
De er selvfølgelig begge blevet opgraderet til Linux, og jeg har ikke haft nogen videre problemer med support for hardwaren.
Lige en tilføjelse: Jeg er kommet i tanke om at første gang jeg skulle hjælpe min søn med at logge ind hjemme med sin skolelaptop, der, skulle den først have internet adgang før man kunne komme forbi start skærmen og logge ham ind. Jeg tror aldrig jeg før har logget på wifi på en Windows laptop allerede på start skærmen, så derfor husker jeg det.
-Men ved nærmere eftertanke, så tænker jeg at det rent juridisk er vildt smart... Altså, hvor dum kan man være at forære adgang til private resourcer væk til en 3. part allerede inden man har logget ind, og derfor ikke kan gøre evt. vilkår og rettigheder konkret kunde eller bruger af produktet gældende.
Er der mon nogen her som kan beskrive hvordan et typisk Microsoft laptop setup i kommunerne ser ud på folkeskoleområdet mht. elevernes unilogin, log-in til Windows, accounts til diverse læringsportal licenser, osv?
Tager løsningerne overhovedet højde for de sikkerheds- og rettighedsspørgsmål som brug af skolens udstyr i hjemmet kræver, og må maskinen godt gå på opdagelse i vores lokale netværket og crawle og portscane som den vil?
Jeg fryger at det nok bare er for at "forbedre brugeroplevelsen" -Altså den oplevelse som fås ved at bruge andres data til egne formål. Men der må være nogen her som har arbejdet med det, og kan komme med nogle detaljer.
"Fremmede" maskiner skal aldrig nærmere end gæstenetværket... Du ved jo dybest set ikke hvad der ligger på den maskine....
Så sandt, så sandt.
Men så rejser spørgsmålet sig om hvor kendt en maskine egentlig skal være for at den ikke længere er fremmed. I yderste konsekvens skulle man have mange uafhængige gæstenetværk. Og der er også den hage at en skoleelevs "arbejde" og privatliv ikke ofte ikke kan afgrænses så skarpt, da det forventes/kræves at eleven laver opgaver som indrager elementer som vi andre som regel ville betegne som klart private anliggender, og behovet for adgang til private ressourcer som printer, m.m. er ofte næsten umuligt at komme udenom, og vil nok gøre forældrene til skolens "problem børn" hvis grænserne håndhæves strengt.
Det er derfor så meget mere problematisk når netop en skolelaptop suger og deler lige netop passwords i ukendt omfang.
Hvad siger du til denne form for tvungen spionage:
Når mit barn har en Windows lånelaptop med hjem fra skolen og skal lave lektier så skal den jo på internettet. Ellers er der intet der virker, for alt materiale skal nu om dag lejes i skyen, selv om regnenkraften og kapaciteten på computerne aldrig har været større. Eleven skal jo betale forlagene med sin data, så derfor går det ikke at han kan arbejde offline.
Men når man så logger ind på.sin helt privat router bliver passwordet ikke bare gemt lokalt på maskinen, for sjovt nok så kan den næste laptop eleven har med hjem selv finde ud af at logge på. Hvor passwordet så gemmes står hen i det uvisse, og hvordan og hvornår det distribueres til skolens andre laptops er også uklart (for mig). Det kunne være rart at få klarhed og medbestemmelse over, for jeg har aldrig givet tilladelse til at nøglen til min private digitale hoveddør skulle kopieres i det sjulte.
Jeg synes ar det skærer lidt i øjnene at det offentlige er begyndt at gå all-in på at tvinge folk til at angive både email og telefonnummer i snart sagt alle de digitale selvbetjeningsløsninger som de har tvunget borgerne over på, selv om ingen er forpligtet til at eje en telefon eller email-adresse, eller at stille den til rådighed for staten.
Og at det så sker samtidig med at mange myndigheder, så som kommuner gør sig store anstrengelser for at skjule direkte telefonnumre og email-adresser til deres forskellige kontorer, og dermed tvinger borgere til at skulle gentage de samme forklaringer igen og igen når de skal i kontakt med mydigheder for at høre hvorfor de stadig ikke har ringet tilbage vedr. sag X, som de ellers lovede.
Borgerne skal være transperante og skal stå til rådighed når som helst og hvor som helst mens mydighederne helst slet ikke vil kontaktes, eller i hvert fald kun på ulige tirsdage i skudår mellen kl. 12:30 og 14.
"Soldaterne var udlånt af Forsvaret som et led i den såkaldte 'Open for business'-strategi, der forpligter Forsvaret til at hjælpe danske virksomheder med at eksportere deres produkter. Det fremgår af en artikel i tidsskriftet Interforce."
Det er vel forventeligt at samfundets politiske og erhversspidser hjælper vennerne med deres investeringer og virksomheder uden alt for megen skelen til hvad som tilhører det private og hvad som hører det offentlige til.
Men gad vide hvad danske soldater (-altså de af dem som i værste fald risikerer mere end at få en "næse" eller at blive forflyttet) i almindelighed synes om at deres arbejdsgiver bruger dem som lejesoldater eller konsulenter for privat motiverede forretningsdrivende, og så endda i lande som de selv riskerer engang at skulle føre krig imod, næste gang verden rammes af en storpolitisk krise og alliancerne skifter?
Nå, allerede to thumbs down. Der er åbentbart nogle helt uskyldige spørgsmål som man skal udskammes for at stille, kan jeg forstå!
Det ligger måske ikke lige for, men når man ser på hvordan våbenindustrien, som foretrækker at rebrande sig som forsvarsindustrien (præcis ligesom overvågningskameraer nu hedder "tryghedskameraer") , så kunne det være interessant at vide i hvilken grad Terma m.fl. suger på offentilge data, herunder personrelateret data til deres "forskning".
Den slags data kan jo sikkert finde anvendelse til udvikling af produkter som stater som Emiraterne og Saudiarabien gerne betaler gode petro-dollars for, så de kan identificere og "forsvare" sig mod egne dissidenter og andre farlige "fjender".
I Danmark må data indsamlet til et formål jo snartsagt bruges til hvadsomhelst, så længe produktudviklingen kaldes forskning. Har danske våbenproducenter mon adgang til danske borgeres data på dette grundlag? Er der nogen måde vi kan få oplyst om borgernes data også bruges af våbenindustrien?
uOpensource kan være glimrende til at undgå USA/NSA er med på en lytter og et skridt i den helt rigtige retning. Det er jeg selv fortaler for. Men det løser ikke tillidsproblemet borger/stat imellem.
Det tror jeg du har ret i. Til gengæld vil det måske gøre det mere realistisk for borgere at kunne løfte bevisbyrden i sager om (mis)forvaltning af mange slags.
Hvem husker ikke den engelske kampange der skulle forebygge at kvikke skolebørn kom ud i noget snavs vedr. kopiering og hack'ning? Her blev det i informationsmaterialet gjort til et selvstændigt bekymringspunkt hvis barnet/den unge begyndte at interessere sig for Linux. -Og havde barnet ytret ordet 'Kali', så var løbet allerede kørt og man måtte heller ringe til afradikaliseringstjenesten straks, og i øvrigt forholde sig roligt og ikke selv forsøge at kontakte barnet i mellemtiden.
Det er en farlig verden derude. Selv din egen bumsede teenager kan stige op fra kælderværelset og falde os alle i ryggen når som helst.
"Mit gæt er, at alene brugen af denne privatfikserede og udenlandsk mailserver har være nok til at få det til at lyde skummelt for ham."
Det lyder i mine ørere som et kvalificeret gæt. Der findes skam folk i anseelige stillinger, for hvem det at oprette en email-konto var noget de senest gjorde for 17 år siden hos yahoo.com.
De er selv ansvarlige mennesker, som intet har at skjule, og som derfor heller ikke har set behov for at skifte password siden dengang. Eneste ændring er at de for godt 12 år siden begyndte at betale abonnement til Yahoo for ekstra plads, da deres indbox-kvote efterhånden var opbrugt af hengemt spam.
Så er det da lidt svært at forstå at nogle unge lømler skulle vælge en 'hemmelig' email i Schweiz, som tilmed er helt gratis at bruge. Det lugter langt væk af at noget er i gære.
Jeg kan kun bøje mig for din redegørelse om den historiske kontekst for de to citater. Jeg valgte dem selvfølgelig også fordi de er ikoniske "usandheder" (-det må man vel trods alt kalde dem?).
Af ren nysgerrighed, kan du komme på andre historiske, ikoniske udsagn som du mener rammer skiven mere rent? Det lyder som om at du må være den rette at spørge.
Kommunikationsfolk og lobbyister er ikke de billigste medardejdere.
Niels Madsen