Jesper Pedersen

Ny kulturminister efter Facebook-afsløringer: »Det her er den vigtigste opgave på mit bord«

Som Shoshana Zuboff, professor emerita ved Harvard Business School så smukt formulere det; underminere overvågningskapitalismen borgernes autonomy og demokratierne.

Overvågningskapitalismen er et begreb som dækker over alle de virksomheder der tjener penge på at sælge ekstremt specifik data om brugerene, hvoraf de største er de store tech-virksonheder som Facebook (Meta), Google (Alpha), Amazon, Microsoft med flere.

Hvis I vil vide mere så kan de læse et interview med Shoshana Zuboff her:https://news.harvard.edu/gazette/story/2019/03/harvard-professor-says-surveillance-capitalism-is-undermining-democracy/

Og hvis I vil have en god dybdegående forklaring, kan jeg anbefale hendes bog "The Age of Surveillance Capitalism":https://factumbooks.dk/?search_string=9781781256848

Det næste spørgsmål er så hvordan løser vi problemerne?

Vi løser det ikke ved at boykotte overvågningskapitalisterne, det har folk med teknisk indsigt gjort i mange år uden effekt.

Vi løser det heller ikke ved at snakke/skrive om ytringsfrihed eller pressefrihed.

Jeg kender ikke til en nem løsning, men et første skridt kunne være at fjerne muigheden for anonymiseret data udveksling. Shoshana Zuboff kalder der "rendition of data".

Et andet skridt kunne være ulovliggørelse af "profiling", "targeting" og "recognition" produkter, uden et eksplicit og informeret tilvalg, kombineret med et krav om sletning af alt data i samme sekund der bliver lavet "opt-out".

1. november 2021 kl. 04:03
Myndigheder vil gøre det nemmere at udnytte borgernes sundhedsdata

Der er en grund til at "man" bliver

notoriske nej-sigere

. For det første har de store IT firmaer som Google, Amazon, Microsoft og andre direkte løjet om hvordan de har tænkt sig at behandle persondata de sidste 15-20 år. [1] Dette avler en vis mistillid, når andre aktører benytter de samme floskler til at beskrive ophobning af data som derefter analyseres og deles med andre, ligegyldigt hvordan det analyseres eller med hvem det deles. Tillid går begge veje. Hvis myndighederne ikke på forhånd er så transperante at vi kan se og ikke mindst stole på hvad data skal bruges til, ser jeg kun grund til at være skeptisk. At nogen gerne vil tjene penge på data omkring mig medfører på ingen måde sympati eller tillid. Tværtimod!

[1] https://en.wikipedia.org/wiki/The_Age_of_Surveillance_Capitalism

27. oktober 2021 kl. 11:01
Ronnie Petterson RIP - Hvordan katastrofer kan gøre vores informationssystemer bedre

Som Poul-Henning Kamp beskriver i den glimrende artikel [1] har software industrien ganske enkelt ingen encitament til at tage fejl alvorligt. Medmindre selvfølgelig at kunderne ikke længere vil betale. Hvis dette skal ændres, er vi som samfund nødt til at stille de, som tjener penge på at levere software, til ansvar for fejl og mangler i det software de levere.

[1] The Software Industry IS the Problem - https://queue.acm.org/detail.cfm?id=2030258

19. december 2016 kl. 21:43
Patentrådgiver: Sådan bliver software patenteret, selvom softwarepatenter er forbudt

PS: Har du fået læst EPO opsummeringen af SW case law :-), eller synes du det er latterligt at blive beordret til at læse om substansen i diskussionen ;-) ? Et hint - de fleste SW patentansøgninger der falder, falder på opfindelseshøjde, bl.a. fordi der ikke kan identificeres noget ikke-SW bidrag til opfindelseshøjde.

Nej, jeg har endnu ikke læst de ca. 1200 sider der beskriver EPO case law. Og nej, jeg synes ikke at det er latterligt, men jeg blev overrasket over teksternes længder.

Jeg kan godt se din pointe med at man skal kunne forstå begge sider af en diskussion, jeg vil dog sige at der er stor forskel på en 30 siders artikel der er skrevet af en software professionel til patent professionelle (godt nok amerikanske) og så EPOs dokument på 1200 sider som er skrevet af jurister til jurister.

Det kan selvfølgelig være at jeg misforstod ironien, og i så fald kan du ignorer dette indlæg.

24. maj 2014 kl. 20:37
Patentrådgiver: Sådan bliver software patenteret, selvom softwarepatenter er forbudt

Anders Broe Bendtsen:

Jesper Pedersen skrev "Jo, men når Amerikansk jura og Europærisk jura drager de samme konklusioner, som er faktuelt forkerte, kan de udmærket sammenlignes."</p>
<p>Ja SW as such (10 eller 150.000 kodelinjer) er abstrakt matematik - men tekniske produkter som opnår en teknisk effekt gennem samspil mellem SW, HW og omgivelser er ikke abstrakt matematik, det er teknologi som kan og bør kunne patenteres - hvis der er en teknisk effekt som er opfinderisk.

Og hvad præcist henviser du til når du skriver "SW as such"? er det kildekoden eller når programmet bliver afviklet på computeren? For det ændre intet, kildekoden definere sammen med alle de mellemliggende processer præcist hvordan programmet vil blive afviklet når det startes.

Jo, den software der indgår i dette samspil er stadigvæk matematik. Men den hardware som kan lave aflæsninger af virkeligheden (f.eks. sensorer, billedeaflæsningschips og lignende) kan vel patenteres.

... hvis der er en teknisk effekt som er opfinderisk.

Denne del ved jeg så ikke præcist hvad betyder, kan du uddybe det? Hvilke kriterier skal opfyldes for at opnå dette? Er det f.eks. nok at smide en pc ind i et fjernsyn ("smart" tv)? Hvad med en ny brugergrænseflade med store ikoner til et "smart" tv?

24. maj 2014 kl. 20:10
Patentrådgiver: Sådan bliver software patenteret, selvom softwarepatenter er forbudt

Anders Broe Bendtsen:

F.eks. faneblade patentet - der har Adobe ansat en skarp ide-mager, koncept-udviklet, brugertestet, interviewet osv. igennem måneder og kommet frem til at faneblads analogien virker intuitiv for brugeren, men hvis du eller jeg ser det implementeret kan vi kode noget tilsvarende på en eftermiddag - uden adgang til kildekoden. Det vil jeg kalde at nasse på andres ideer - og derfor mener jeg etisk, at det bør kunne beskyttes gennem patentering.

Det er så din holdning og jeg er dybt uenig.

Jeg mener ikke at Apple automatisk bør have ret til at tjene penge, fordi de har brugt en hel masse tid og penge på at implementere en løsning som faneblade. Der er meget stor forskel på hvor lang tid forskellige udviklere bruger på at implementere en given løsning, og jeg mener at tiden de benytter på det er komplet underordnet. Hvis selskabet ikke kan tjene penge på det som de sælger hvad enten det er proprietær software[1], service ydelser eller hardware så er det min holdning at de skal gå konkurs. Og jeg kan virkelig ikke se hvordan samfundet som helhed får nogen som helst gavn af at udstede et monopol på en abstrakt ide, som potentielt ikke engang er implementeret i software endnu, og så lade Apple tjene penge på at banke alle der implementere det oven i hovedet med at de patenterede det først.

Anders Broe Bendtsen:

Men selv hvis jeg har adgang til kildekoden kan jeg "vende den på hovedet" og implementere den på en anden måde, erstatte switch/case med if sætninger, for loops med while loops og ændre variabelnavne. Det vil være umuligt at påvise at min re-fakturerering er en kopi - i retten vil jeg selvfølgelig påstå at jeg har tænkt selv, og dommeren vil ikke have mulighed for at erklære andet som dokumenteret - og jeg har minimeret min udviklingstid kraftigt.

For et komplekst stykke software (læs over 15.000 linjers kode) vil dette være mere besværligt end at skrive det selv forfra. Der er også rigtig mange eksempler på at dette ikke lykkedes. Hvor mange systemer har den danske stat efterhånden implementeret for at erstatte et gammelt system og hvor det går galt? Jeg nævner i flæng "POLSAG", "Amanda". Og med disse systemer havde man endda adgang til både kildekode og udviklere for de gamle systemer (så vidt jeg husker).

ps. Hvis nogle skulle være i tvivl så stemmer jeg NEJ til enhedspatentet i morgen og jeg vil anbefale at alle andre ligeledes gør det.

24. maj 2014 kl. 17:10
Patentrådgiver: Sådan bliver software patenteret, selvom softwarepatenter er forbudt

Anton Lauridsen:

Det du siger er jo: forhold dig til verden som JEG forstår den, ellers kan jeg ikke tage dig seriøst! Mener du virkelig det seriøst?

Titlen på artiklen er "An Explanation of Computation Theory for Lawyers"[1], den er på ca. 30 sider uden fodnoter, referencer og kommentarer. Den er langt fra fyldstgørende hvis man vil studere "Computation Theory" men den er skrevet direkte med hensigt på at forklare patent professionelle hvorfor deres praksis med software patenter (eller computer-implemented invention patenter) strider mod videnskabelige resultater.

Nej, jeg kræver ikke at du forstår verden som jeg, jeg kræver at du bruger 1-2 timer af dit liv på at tage stilling til at eksisterende praksis ignorer det faktum at software er matematik. En opfattelse af at kildekode og et kørende program er forskellige er forkert og artiklen forklarer hvorfor.

Anton Lauridsen:

Groclaw? Beskæftiger de sig ikke med med Amerikansk jura?

Jo, men når Amerikansk jura og Europærisk jura drager de samme konklusioner, som er faktuelt forkerte, kan de udmærket sammenlignes.

[1] "An Explanation of Computation Theory for Lawyers" - http://www.groklaw.net/article.php?story=20091111151305785

24. maj 2014 kl. 16:21
Patentrådgiver: Sådan bliver software patenteret, selvom softwarepatenter er forbudt

Jesper Lund Stocholm:

For mig er der stor forskel på at "patentere matematik" [0] og at "patentere noget, der kan beskrives ved matematik".

Der er jeg helt enig, men det du (og andre) har misforstået er at kildekoden er en nedfældet matematisk funktion. Lad mig illustrere:

Her er et meget simpelt program skrevet i C# (det kan indeholde småfejl):

  1. using System;
  2.  
  3. class Program {
  4. static void Main (string[] args) {
  5. int a = Console.Readline("Indtast første tal");
  6. int b = Console.Readline("Indtast andet tal");
  7. Console.WriteLine("Resultatet er: {0}", Add(a, b));
  8. }
  9.  
  10. static int Add (int a, int b) {
  11. return a + b;
  12. }
  13. }

I dette program bliver der benyttet en matematisk formel (a + b). Vi kan også godt beskrive matematisk at programmet udfører formlen (a + b).

Men det som du (og andre) misforstår er at programmet i sin helhed er matematik. Hvert eneste lille skridt der bliver foretaget af computeren for at transformere denne kildekode til et kørende program samt det at afvikle programmet er ligeledes matematik.

Og endnu engang vil jeg henvise til artiklen på groklaw[1], da det er den bedste jeg har læst indtil videre som forklare hvordan det hænger sammen at software er matematik. Bedste i den forstand at den kan læses og forståes af personer uden matematisk og/eller datalogisk uddannelse.

[1] http://www.groklaw.net/article.php?story=20091111151305785

24. maj 2014 kl. 16:02
Patentrådgiver: Sådan bliver software patenteret, selvom softwarepatenter er forbudt

Anders Broe Bendtsen:

Bare fordi man kan analysere valget af software løsninger matematisk bliver det jo ikke "discovery".

Det er ikke et spørgsmål om at software bliver analyseret eller at der i kildekoden benyttes matematiske formularer som du fremstiller det. Software og computere ville ikke eksistere hvis det ikke var på grund af de 3 matematiske teorier der beskrives i første afsnit af artiklen på groklaw [1]. Det største problem er at du (og andre) stille det op, som om der er en væsentlig forskel mellem kildekoden og det kørende program.

Den eneste væsentlige forskel der er mellem kildekode og et kørende program er at der mangler informationer i forhold til kildekoden, hvis disse informationer ikke bevidst var blevet ignoreret under transformationen fra kildekode til maskinkode, ville det være fuldt ud muligt at oversætte tilbage igen. Med andre ord; det er kildekoden der definere det kørende program. At kunne patentere det kørende program og ikke kildekoden gør igen forskel og er dermed ligegyldigt.

Anders Broe Bendtsen:

Software er så pærenemt at kopiere når man har set konceptet hos andre...

Ja, software er pærenemt at kopiere, men der er man jo beskyttet af copyright. Derudover er svaret ganske enkelt NEJ. At kopiere en ide fra et andet program uden at have kildekoden er bestemt ikke pærenemt, det kræver at en software udvikler implementere ideen i sit eget program forfra, dvs. at han også skal sidde og svede med at skrive kildekoden til det.

Anders Broe Bendtsen:

(fordi copyright er pærenemt at omgå f.eks. gennem refakturering).

Dette bliver du nødt til at uddybe. Hvordan mener du at man kan kopiere f.eks. faneblade fra Apple uden at have adgang til kildekoden? Det er iøvrigt utrolig nemt at konstatere om kildekode fra et program er blevet kopieret til et andet, så i en sådan situation ville en domstol ganske enkelt kunne kræve kildekode fra to systemer udleveret og få en programmør til lave en sammenligning.

[1] http://www.groklaw.net/article.php?story=20091111151305785

24. maj 2014 kl. 14:39
Patentrådgiver: Sådan bliver software patenteret, selvom softwarepatenter er forbudt

@Kim Garsdal Nielsen

Det er altså ikke sådan, at EPO har åbnet sluserne på patentering af hvadsomhelst, blot fordi det er implementeret i software.

Det er ikke korrekt, de tillader jo at software overhovedet patenteres og da alt software er matematik tillader de jo at patentere matematik, dermed er grænserne for hvad der kan patenteres jo netop blevet rykket.

At software og computere er for avanceret at forstå for patentjurister og lignende ændrer ikke på de grundlæggende matematiske principper der gør at computere eksister[1]

Du tror sikkert at det er et fortolkningsspørgsmål og at software blot ligner matematik i kildekoden, men det er en fejlfortolkning! Læs den refererede artikel!

[1] http://www.groklaw.net/article.php?story=20091111151305785

24. maj 2014 kl. 08:10
Patentrådgiver: Sådan bliver software patenteret, selvom softwarepatenter er forbudt

Kim Garsdal Nielsen:

Jeg er med på, at andre, der ikke, som jeg selv, er fedtet ind i Systemet, mener, at de er bedre end Patentmyndigheden, Appelkamrene, og den kommende Domstol, til at fortolke ordlyden af undtagelsen til Artikel 52(3) til undtagelsen til Artikel 52(2) i den europæiske patentkonvention, men jeg stoler nu stadig på praksis.

Dette er nøjagtigt samme argument som "20.000 mennesker kan ikke tage fejl.". Jo, selvfølgelig kan de tage fejl, især når de ganske enkelt ikke forstår hvad software er, og ikke forstår hvordan en computer fungere.

Software er matematik ned til mindste detalje og fordi 20.000 patentadvokater og lignende påstår at software der er skrevet i en tekst fil er anderledes fra et kørende program ændre det ikke fakta; software er stadig matematik.

24. maj 2014 kl. 07:49
Patentrådgiver: Sådan bliver software patenteret, selvom softwarepatenter er forbudt

Men så længe konventionen står, må patentmyndighederne og domstolene følge den tekst og intentionen bag den, uanset hvordan lægfolk vil forstå ordene, siger Jan Simonsen. Det er derfor korrekt, hvad Henrik Sass Larsen sagde til folketinget – at man ikke kan få patent på software.</p>
<p>»Ministeren har forstået loven. Hvis folk generelt ikke har forstået loven, så må man enten få folk til at forstå loven eller lave loven om. Lovens definition er nødt til at være den rigtige – uanset hvordan folk ellers synes, den skal fortolkes. Så indtil loven bliver ændret, er den gældende,« siger patentrådgiveren.

Lige præcist her udstiller han at han komplet har misforstået hvad software er.

Som en skribent på groklaw.net meget gennemført beskriver [1] er alt software matematik ned til mindste detalje på grund af de matematiske principper der ligger til grund for hvordan en computer fungere. Det at patentrådgiveren siger at der er forskel på software i tekst form og software der afvikles på en pc eller en ABS bremse er bedøvende ligegyldigt og ignorer stadig fakta; at software er matematik.

Som det meget flot er formuleret på en.wikipedia.org [2]: A program is the transcription of an algorithm in a programming language, and being every (Turing-complete) programming language equivalent to Church's lambda calculus by virtue of the Church-Turing thesis, a program is thus the transcription of a mathematical function. Since math is not patentable, neither is software.

Ovenstående kan ikke fortolkes, da det er matematik og dermed ikke tillader fortolkning! Software er stadig matematik hvad enten der er nedfældet på papir, er skrevet i en tekst fil eller kører på en computer.

Jeg vil foreslå at samtlige personer som for fremtiden skriver/snakker om software patenter afkræves at forholde sig til artiklen på groklaw.net[1] inden at de på nogen som helst måde kan tages seriøst!

[1] http://www.groklaw.net/article.php?story=20091111151305785[2] https://en.wikipedia.org/wiki/Software_patent_debate#Software_is_math

24. maj 2014 kl. 07:37
Ekspert: Softwarepatenter findes i Europa – selvom ministeren siger det modsatte

Folk, der ved lidt om software ville vide at det er en komplet meningsløs fortolkning af patentkonventionens formulering af "software som sådan". Det er muligt den giver mening i jurist-kredse, men den har ingen praktisk effekt for begrænsning af det patenterbare område i forhold til praktisk softwareudvikling.

Det er lige præcist dette patent advokater komplet har misforstået; hvad software er.

Som en skribent på groklaw.net meget gennemført beskriver [1] er alt software matematik ned til mindste detalje på grund af de matematiske principper der ligger til grund for hvordan en computer fungere.

Som det meget flot er formuleret på en.wikipedia.org [2]: A program is the transcription of an algorithm in a programming language, and being every (Turing-complete) programming language equivalent to Church's lambda calculus by virtue of the Church-Turing thesis, a program is thus the transcription of a mathematical function. Since math is not patentable, neither is software.

Ovenstående kan ikke fortolkes, da det er matematik og dermed ikke tillader fortolkning!

Jeg vil foreslå at samtlige personer som for fremtiden skriver/snakker om software patenter afkræves at forholde sig til artiklen på groklaw.net[1] inden at de på nogen som helst måde kan tages seriøst!

[1] http://www.groklaw.net/article.php?story=20091111151305785[2] https://en.wikipedia.org/wiki/Software_patent_debate#Software_is_math

21. maj 2014 kl. 09:45