Også min tanke: Ville det i virkeligheden ikke også være billigere at ansætte (slag på tasken) 2-3 personer til at skimlæse de indkomne underretninger, og prioritere dem? - Hele projektet lyder som et dyrt teknologiprojekt, som skal dække over, at man ikke har afsat ressourcer nok til den opgave, som reelt skal løses.
En del offentlige systemer er tydeligvis udviklet med bind for øjnene,
Ironisk nok ville det i det her tilfælde havde været et fordel, hvis UX-testerne bogstaveligt talt havde taget bind for øjnene under deres test.
Hvorfor melder historien intet om, hvorvidt drengen selv har givet samtykke? Forældrenes samtykke betyder vel højst, at hvis han selv er indforstået, så er det i orden, mens hvis han ikke selv vil være med, så er det ikke i orden, uanset forældrenes samtykke. Men har han i situationen reelt fået valget? Og har han i situationen følt, at han reelt kunne sige fra? Hans udstrækte langefinger kan vel også tolkes som, at han netop afviser samtykke, hvilket Statsminister Mette Frederiksen så har valgt ikke at respektere.
Et andet gæt: Praktikanten er oprindeligt blevet sat til at lave den indledende proof-of-concept server. Da den i den tidlige udviklingsfase ikke er kritisk (og allerhøjest befinder sig på et lukket testnetværk), har man ikke hærdet den til et produktionsmiljø (så f.eks. gode kodeord er ikke en nødvendighed). Da den efter noget tid er udviklet nok til, at man kan bruge den til noget, sætter ledelsen den blindt i produktion, uden først at sørge for at gøre den produktionsklar (den virker jo, så hvorfor spilde udviklertimer på det der sikkerhedspjat?).
men jeg mener så sandelig også at der er mange ting der ikke er tjent med at der sættes strøm til - og at hvis man gør det, så skal systemet være til for borgerne, ikke omvendt.
Og især skal det være muligt og nemt som borger at bruge ydelsen (f.eks. at booke tid til vaccinering) uden om den digitaliserede portal (og man skal som borger ikke begrunde, hvorfor man ikke bruger den digitale udgave) - den digitale udgave skal kun være et tilbud, ikke et krav.
Jeg forstår din pointe, Torben. Men netop fordi de fleste (som du er inde på) forhåbentligt har købt ejendom for at bo i den (og ikke nødvendigvis får højere løn, hvis buddene på ejendommene stiger, og derfor ikke vil kunne betale en tilsvarende forhøjet ejendomsskat), vil jeg stadig foretrække den omvendte idé af din (a'la Øresundstolden - bare den anden vej): Staten vurderer, hvad ejendommen burde være værd (beskatningsgrundlaget), men er til gengæld til hver en tid forpligtet til (på ejerens anmodning) at købe den til den højeste vurdering, ejeren er/har været beskattet ud fra (eller måske 10% over denne, bare for at få Skat til at være lidt mere konservative med deres vurderinger).
Hedder det 'businesscase', 'business case' eller 'business-case'?
"Business case", ifølge ordbogen.dk, hvilket stemmer overens med, at man sjældent bruger sammensatte ord på engelsk.
Og tænk så lige over, at de kommende generationer sandsynligvis aldrig vil møde bånd som medie, medmindre de bliver ansat inden for IT. Og de vil aldrig have "fornøjelsen" af, at mediet skal spoles frem/tilbage - disk og solid-state medier er jo random access.
Hvorfor sørger man ikke for, at der på produktionscomputere ikke kan bruges mail/web?
Jeg vil gætte på, at en industrihavns logistiksystem er nødt til at være på internettet, for at kunne kommunikere med med kundernes systemer rundt om i verden (shipping/fragt-firmaer, m.m.), da det er dem der leverer informationen om, hvor en contatiner kommer fra, og hvor den skal hen.
Jvf. artiklen: "Branden hos Evry påvirker ifølge Post Danmark ikke levering af pakker og breve."
Så den vitale service Post Danmark leverer (udbringning af breve og pakker - efter "send and pray" princippet) er netop ikke lagt ned (det kunne man også før der kom IT ind over). Det er kun muligheden for at spore forsendelserne undervejs, der er ramt.
Såsom os, der handler gennem netbank. Jeg tjekkede lige. Chromium på Ubuntu (IcedTea Java) virker til at logge ind. Jeg skulle ikke umiddelbart noget, der krævede engangsnøgler, så det har jeg ikke tjekket.
Ville det iøvrigt være end ide for digitaliseringsstyrelsen at involvere sig i en (sandsynligvis minimal) Linux- eller BSD-distribution, som skal være sikker og nem at bruge, selv for ikke-tekniske brugere. Nogle ideer:
Primært formål er, at den skal gøre det muligt at tilgå services, der kræver NemID (dvs. der behøver pricipelt ikke være mere end en browser med Java/JavaScript til rådighed).
Alt skal være OpenSource (og helst ikke afhængig af en enkelt leverandør som f.eks. Oracle).
Du skal nemt kunne bygge den fra source-koden, selv hvis du ikke er teknisk kyndig (så du ikke skal stole på deres binære kode).
Egentlig ikke. Først er det en simpel Google-søgning (hendes navn + "digitaliseringsstyrelsen"), så der er rig lejlighed for net-bots for at finde mail-adressen ad andre veje. Derudover er der en tendens i det tvungne digitaliseringscirkus til, at det offentlige lukker for personlig betjening, og kun oplyser kontaktoplysninger (dvs. telefonnummer) til en support med timelange ventetider. Selvfølgelig skal man gøre et forsøg på at løse problemerne af de normale veje. Men når det offentlige lader dig drukne i bureaukrati for bureaukratiets skyld, kommer der et tidspunkt, hvor det er rimeligt at "gå til hovedet", som det hedder på jævnt dansk. Desværre glemmer de fleste instanser at angive kontaktoplysninger på cheferne.
Præcis, og som jeg også var med til at poientere i debatten, sidst emnet var oppe, så er det et alvorligt problem ved elektronisk stemmeafgivelse, at den enkelte vælger (end ikke dem med en doktorgrad i elektronik og software) vil have en jordisk chance for at vurdere, om deres stemme forbliver anonym. Det kan man til gengæld ret nemt overbevise sig selv om med vores nuværende papir-og-blyant system.
Iøvrigt @Frithiof Andreas Jensen: Ja, jeg er en af dem, der også overvejer, om det er værd at tage debatten igen, for over for Tåberne på Borgen taler man åbenbart for døve øren.
@Tåberne på Borgen: Men nu har de selvfølgelig igen muligheden for at vise os, om de er Tåber eller ej....
Det er bare stadig god kutyme (i hvert fald inden for IT-sikkerhed), at give de ansvarlige en rimelig mulighed for at udvise ansvarlighed, før man offentliggør sikkerhedsproblemet. Man kunne jo håbe på, at de danske politikere for en gangs skyld kunne udvise ansvarlighed. Samtidig ville det så også have gjort Ældresagens sag endnu stærker, hvis de i stedet for bare at sige: "Der er det her sikkerhedsproblem", kunne gå ud og sige: "Vi fortalte ministeren om problemet for 6 uger siden, og der er stadig intet sket". Og det ville samtidig sætte ministeren i et endnu dårligere lys (men også bedre, hvis hyn rent faktisk havde taget det alvorligt).
Erfaringen fra Danmarks internetlogning siger da det modsatte. Man tvinger bare udbyderne til at udføre opgaven, koste hvad det koste vil, og tvinger dem også til selv (dvs. deres kunder) til at betale.
Ifølge den Pjece, Lars Bengtsson linker til (2 første afsnit s. 9), er fotografering på privat område tilladt, hvis man har indhentet ejerens samtykke. Så hvis Søren ejer stedet, har han automatisk ejerens (dvs. sit eget) samtykke.
"Selvom jeg godt kan blive enige med cloud-evangelisterne om, at der næppe er en større konkurrencemæssig fordel i at have 240 volt i stedet for 220 i stikontakten"
Og her er du så selv hoppet lidt i analogifælden: Den officielle netspænding er 230 Volt, men begge dine tal ligger inden for den tilladte tolerance :-)
Pelle Söderling nævnte intet om at lade virksomheden låne ham penge. Derimod antydede han, angive en forventing om lav (eller ingen) indtægt, indtil der rent faktisk var en indtægt. Som jeg læser det: Hey SKAT, godt nok forventede jeg 0kr i løn fra firmaet i år, men det har lige her i december betalt mig en hel årsløn på x-tusinde kr, så nu er der selvfølgelig noget skat, der skal afregnes.
Hvorfor er det egentlig, at man ikke forlænger stålstængerne til fastsurring, så de får det øverste lag med?
Jeg tror, du har fat i noget af den rigtige problemeatik, men jeg ser ikke noget problem i, at din generelle reference er den samme flere steder, da der heldigvis stadig er regler for, hvilke oplysninger der må udveksles mellem forskellige offentlige instanser. Så det er ikke referencen, der er fortrolig, men de faktiske oplysninger (skatteforhold/økonomi hos Skat, og helbredsmæssige forhold på hospitalet).
Og især til: En sådan opslagsnøgle må ikke lække personlig information, og det gør CPR (alder eksempelvis).
Så er netop køn og fødselsdato i det mindste det eneste personlige, CPR-nummeret afslører. Jeg synes ikke selv det er så kritisk, men det er selvfølgelig individuelt. Først og fremmest er det ved personligt fremmøde en grovsortering af, om du kan være den pågældende identitet (står en ældre herre og påstår han er en person med en 20-årig piges CPR-nummer?). Og i de fleste sammenhænge, hvor man har brug for CPR-nummeret, er det alligevel nødvendig information: Må du købe alkohol/tobak i supermarked? Lukkes ind på diskoteket? Er du myndig til at indgå en juridisk bindende aftale (abbonement, lån, ..)? Hvad må arbejdsgiver sætte dig til (der er meget, du først må, når du er fyldt enten 16, 18 eller - vist nok - 21 år)?
- Forrige side
- Nuværende side
- Side
- Side
- Side
- Side
- 6
- Næste side
Jens Peter Jensen