Victor Jacobsen

Irsk smitteapp tre gange billigere end dansk

Man kan vel ikke sammenligne priser direkte. Lønninger, afgifter og skatter har stor betydning.

Hvad er forskel omregnet til købekraft eller bare udviklingstimer?

Dernæst var de first-mover eller kunne de kopiere koncept fra andre lande?

21. juli 2020 kl. 11:10
Mere end 100 milliarder ruller gennem Mobilepay i 2019: »Er blevet en central del af Danmarks betalingsinfrastruktur«

Løsningen er blevet en central del af Danmarks betalingsinfrastruktur

Danmark fungerer fint uden MobilePay.

Man har altid kunne overføre penge mellem konti - det er bare mere bekvemt at give et telefonnummer frem for at skaffe kontonumre og logge ind i netbank, hvor betaling kan udføres.

Tilsvarende er det enkelt ved nethandel at angive telefonnummer fremfor at finde betalingskort, indtaste og måske også indtaste en SMS kode til at beskræfte.

MobilePay har success fordi det har gjort nogle handlinger mere bekvemme.

Men det er ikke bekvemt at benytte MobilePay til betaling i butik. Der er ikke meget som slår et kontaktløst betalingskort eller den tilsvarende pendant i Apple Pay og Google Pay.

2. januar 2020 kl. 13:29
Slipper vi ikke snart af med de nationale test?

Med henvisning til https://www.berlingske.dk/kronikker/hvad-er-der-nu-galt-med-de-nationale-test så ser det ud til at de fleste har overset at formål er at se progression - altså om der sker en udvikling i elevens kompetancer. Skalaen til dette er sådan set ligegyldig bare der vises en trend.

Det er muligt det var dyrt at udvikle testsystemet, men indsatsen for den enkelte lærer er begrænset til stort set den time det tager eleverne at udfører testen - det kræver heller ingen undervisningsforberedelse.

Referencer til folkeskolen.dk vil jeg betragte som partsindlæg fra lærerforeningen, som beskæmper alt der ligner reform eller som indirekte kan måle kvalitet af den enkelte lærer. Ligeledes er rigsrevisionens rapport fra 2009 næppe relevant for kvalitet men mere udtryk for at udviklingsomkostninger overskred det budgetterede. Rigsrevisorer og de fleste folkevalgte har ikke væsentligt indsigt i pædagogik.

27. september 2019 kl. 08:29
Apple Pay anmeldes til Konkurrencestyrelsen

Nets har faktisk en åben løsning fx Lån & Spar Wallet, som også kan bruge det mobile dankort

14. november 2017 kl. 15:07
Slut med papkortet - og ingen digitale 10-turskort til ældre iPhones

NSB Norge laver ikke cross platform, de har bare sat grænsen ved iOS 8, Android 4.0.4 og Windows Phone 8

DSB har sat grænsen ved iOS 9 og Android 4.4

31. januar 2017 kl. 12:03
Dankort på mobilen smækker døren i for Apple og Android Pay

Der er en del lande i Afrika der har innovative bankløsninger, specielt når det gælder mobiltransaktioner.

Det er typisk mobilselskaber som driver de afrikanske mobilbetalingsløsninger.

Det er ligesom Paii i Danmark, der aldrig fik success, bl.a. fordi vi vil se pengene på vores bankkonto og ikke hos et teleselskab (plus MobilePay var først og allerede havde flere brugere)http://magasinet.f5.dk/her-er-afrikas-svar-paa-mobile-pay/

29. december 2016 kl. 11:22
Dankort på mobilen smækker døren i for Apple og Android Pay

Apple Pay virker allerede i Danmark, så turister kan nok klare sighttps://www.youtube.com/watch?v=Hp7y5lhbHxk

Problemet er at få en lokal kortudsteder til at medvirkehttp://www.digitaltrends.com/mobile/android-pay-guide/

Nets ser ud til at levere en løsning, som andre banker kan benytte og derved få løst kortudsteder opgaven, ellers skulle fx MobilePay (Danske Bank) lave special aftale/løsninger med de øvrige banker

29. december 2016 kl. 11:15
Nets om Dankort på mobil: Apples lukkethed tvang os til at bygge to parallelle systemer

Man kan se at COOP App registrerer betalingskort hos Epay. Så hver betaling er ligesom et køb i net butik, hvor merchant (COOP) beder PSP (Epay) om at reservere beløbet på det gemte kort. Der er forøvrigt helt tilsvarende MobilePay (for ikke Danske Bank kunder), de bruger bare DIBS.

Ingen af de løsninger kan sammenlignes med Dankort på Android telefoner, hvor det hele går gennem betalingsterminalen, som ved alm kontaktløse kort

28. december 2016 kl. 14:24
Banker giver Swipp dødsstødet og vælger MobilePay: »Kunderne har talt«

"NemId" er forudsætningen for at kunne udføre konto-til-konto transaktioner, så der ikke er fri adgang til at hæve på ens bank konto.

Forøvrigt benytter Swipp (og MobilePay) Nets, når der skal overføres beløb mellem banker

15. november 2016 kl. 11:54
Opdatering sendte Danske Banks systemer i knæ

MobilePay er ikke et samfundskritisk system (endnu) selvom der er mange brugere. Det burde ikke trække lige så store overskrifter i medier som hvis NemId eller Dankortet er nede.

10. august 2015 kl. 15:44
Føtex åbner for trådløse betalinger via MobilePay

MobilePay er også en Dankort transaktion.

Under dankort nedbrud sidste uge var det kun Swipp som virkede, da det er en alm. konto overførsel, som ikke direkte er afhængig af Nets (udover til clearing mellem banker)

12. marts 2015 kl. 11:34
Tidligere Nets-ansat: Alle i kundeservice har adgang til danskernes kortoplysninger - og det bliver misbrugt

Jeg læste at banken ikke har oplysninger. Så det er vel bankens medarbejder som ringer til Nets kundeservice.

Jeg mener blot at en kundeservicemedarbejder har et legitimt behov for at se alle informationer.

2. maj 2014 kl. 11:33
Tidligere Nets-ansat: Alle i kundeservice har adgang til danskernes kortoplysninger - og det bliver misbrugt

Man ringer vel kun til Nets hvis man er i tvivl om en transaktion - og så er medarbejder vel nødt til at have alle oplysninger.

Der er forskel på det - og så at kunne sætte automatisk overvågning op med SMS alarmering

2. maj 2014 kl. 11:25
2013: NemID nede i sammenlagt tre døgn

i stil med at DSB blev frataget BaneDanmark og spornettet

Det har så bare ikke hjulpet på forrige uges signalproblemer, der påvirkede S-togene.

Ligeledes kunne man heller ikke indsætte busser, da togene stoppede under efterårets storm.

Bortset fra det så er jeg helt enig i at der bør være flere adgangsveje til det offentlige, jobcentre, A-kasser mv. (banker har jo allerede deres nødløsninger) - Der giver bare ikke altid 100% garanti. Det kan blive uforholdsmæssigt dyrt i forhold til at acceptere lidt manglende adgang (det var jo heller ikke sådan at samfundet gik i stå de 3 døgn NemId ikke var tilgængeligt)

27. marts 2014 kl. 09:46
Nu når Nets er solgt ...

ikke være så mange omkostninger ved hævning og håndtering af kontanter

Der er ganske mange omkostninger ved at trykke pengesedler, distribuere dem i sikrede biler, sikkerhedsvagter samt optælling, indsamling og deponering af modtagne kontanter.

I følge nationalbanken http://www.nationalbanken.dk/C1256BE2005737D3/side/Omkostninger_ved_betalinger_med_kort_og_kontanter_i_Danmark/$file/omkostninger%20ved%20betalinger%20med%20kort.pdf så er samfundets omkostning ved hver kontantbetaling i gennemsnit kr. 7.36 mens det for dankort er kr. 3.15. Omregnet til samlet betalingsværdi så koster det samfundet 3.8 øre hver gang man betaler én krone kontant, mens det kun koster samfundet 1 øre at betale én krone med dankort.

Så der er ikke noget som er gratis...

26. marts 2014 kl. 08:07
Nu når Nets er solgt ...

Hvis det var 5% f.eks.

Der skal tilsyneladende betales meget høje renter. I følge http://www.business.dk/finans/atp-scorer-kassen-paa-saerpraeget-nets-laan så kommer kapitalfonde og ATP kun med 5.5 milliarder i egenkapital, som de så forventer forrentet med 20% om året dvs. 1.1 milliard om året. Det går sikkert fint, da det er nuværende resultat før skat og afskrivninger.

De resterende 11.5 milliarder er lån som også skal forrentes, og ATP forventer 12%, i alt yderligere ca. 1.4 milliard. Uden at være økonom, så vil jeg antage det er lidt mere end man lige kan spare sig til (ud af en omsætning på godt 6 milliarder).

De ansatte skal sikkert være glade for at der netop er indgået 3 årig overenskomst (i hvert fald de som får lov at blive)

25. marts 2014 kl. 20:10
To amerikanske kapitalfonde gør klar til at købe Nets

Derefter kan staten oprette sit eget system til statslige funktioner

Det var præcist hvad man gjorde med Datacentralen I/S sidst i 1950'erne, hvorfra Kommunedata senere opstod. Derefter blev Datacentralen til CSC og Kommunedata til KMD.

Men på en forunderlig vis bliver statslige/offentlige selskaber åbenbart for dyre at drive. Om det skyldes mangel på effektiv ledelse eller for indflydelsesrige medarbejdergrupper er uklart.

I princippet burde det være billigere at drive et selskab som ikke skal generere profit. Hvadenten det så er CSC, KMD, Banedanmark, DSB, Movia m.fl.

Mht. Nets så er det vel kun NemID som direkte er styret af staten, og det er ikke mere monopol end at staten kan vælge en anden leverandør (og måske en anden løsning) når kontrakt udløber - selv om det sikkert ikke sker.

19. marts 2014 kl. 12:06
NemID på mobilen går i luften 1. juli – nogle steder

så må der hentes flere mia. hjem hvert år

I følge årsregnskab så er det fx ca. 195 mill transaktioner i betalingsservice á kr. 5,40 = ca. 1 milliard. Dertil kommer det som kreditorer betaler for service og for at oprette betaling.

ca. 975 mill dankort transaktioner som sikkert også giver nogle øre, og så skal vi huske takke Nordmændende som med 1.2 milliarder BankAxept transaktioner også bidrager. Endelig bidrager 33 mill kreditkort vel også til festen (også fra Norge og Finland mm.)

Omvendt så giver ca. 2500 medarbejdere en omkostning på et par milliarder...

18. marts 2014 kl. 15:45
NemID på mobilen går i luften 1. juli – nogle steder

Det ligner ikke rigtigt offentlige IT-projekter

Nu er det vel heller ikke et rent offentligt projekt, som bare skal servicere borgerne.

Man kunne tænke sig at Nets havde en stor interesse i at opdatere det nuværende åbenbart dyre system.

Det er næppe klienten som koster, det er mere sandsynligt at hele den bagvedliggende serverstruktur er udskiftet med en platform som er billigere at drive.

I følge planen udfases nuværende java/applet klient med udgang af 2014, så det er ikke usandsynligt at javascript klient benytter en anden protokol mod de centrale servere.

18. marts 2014 kl. 15:37
Bitcoins upåvirket af bankstrejke

et alternativ, hvor man har fuld kontrol med sit indestående.

Det kræver vist at kursen stabiliserer sig. Den seneste måned har der været udsving fra 2826 DKK til 3578 DKK pr. 1 BTC, ca. 25%

Hvis man bare ønsker at være bank uafhængig, kan man gemme penge i Paii. Så bliver man i stedet teleselskab afhængig, men i det mindste taber indestående kun værdi med inflationen.

14. marts 2014 kl. 08:35