Michael Christensen

Sådan blev 283 millioner kroner spildt på skrottet it-system

Leverandøren kender jo ikke til andre processer end dem kunden præsentere dem for - så når kunden er overbevist om, at sagernes flow passer i et automatisk sagsbehandlingssystem, så er det svært for leverandøren at argumentere modsat. Det er jo ikke at forvente, at leverandøren pludselig skal være eksperter i alle typer flows en sag kan tage. Systemet skulle jo netop være konfigurerbart, således at flows blev lavet af kunden og ikke leverandøren. At sagernes flow så ikke passede i et automatisk system og det først kom frem for sent kan leverandøren jo ikke gøre så meget ved.

Dermed ikke sagt, at leverandøren er uden skyld men når kunden starter med at definere et forkert produkt, så er det op ad bakke.

23. juli 2015 kl. 20:09
Sådan blev 283 millioner kroner spildt på skrottet it-system

Kontrakten er efter det oplyste opfyldt. Hvis det er tilfældet og systemet er ubrugeligt, må der jo være en alvorlig misforståelse et eller andet sted. Jeg synes at det ville være ganske hensigtsmæssigt om det blev opklaret til fremtidig læring.

Misforståelsen ligger i, at de bestilte noget andet end det de havde brug for:

"Arbejdsskadestyrelsens vision om et automatiseret system er den altovervejende grund til, at projektet ikke lykkedes."

De troede at man kunne automatisere sagsbehandlingen og bestilte et system til det. Senere (alt for sent) gik det dog op for dem, at det kunne man ikke.

23. juli 2015 kl. 15:50
Sådan blev 283 millioner kroner spildt på skrottet it-system

Mon ikke at de mener er, at der kan være lange svartider på en sagsbehandles brugergrænseflade, hvis requests/responses skal transporteres asynkront gennem en SOA Enterprise Service Bus vha. SOAP Webservices?

Det var vist nærmere den workflow og regelmotor som sagerne skulle passere igennem der var problemet. Den skulle jo være fuldt konfigurerbar af Arbejdsskadestyrrelsen selv og den var vist ikke det hurtigste dyr i skoven.

23. juli 2015 kl. 14:26
Sådan blev 283 millioner kroner spildt på skrottet it-system

Bla som nævnt hvorfor en fastpris aftale for et system, der aldrig kom til at virke, udløser betaling. Endnu et blandt utallige argumenter for en IT-havarikommission.

En god grund er, at hvis kunden bestiller det forkerte men først finder ud af det efter varen er leveret, så skal der stadig betales for den leverede vare. Der er vist ikke lige returret på IT-systemer af den slags her :-)

23. juli 2015 kl. 12:29
200 fejl - panik!

PROASK er ikke offshoret - det hele er lavet i DK af danske udviklere.

Mht. de 200 fejl, så var størstedelen i klassen stavefejl, småjusteringer af UI, brevskabeloner mv. Det var ikke 200 blokerende fejl.

27. februar 2014 kl. 19:31
Nyt offentligt it-system vakler: Fem gange langsommere end system fra 1991

Der er tale om en skide multibruger database . . hvor svært kan det være.
Om så systemet skulle programmeres helt fra bunden, altså uden en sql del, kan det aldrig koste over 100 millioner, det er et 2-mands projekt, som kan laves af studerende i fritiden, på mindre end 1 år.

Mon ikke du lige skulle læse udbudsmaterialet og kravspec'en inden du lukker sådan noget ud?

Hvis du læser arkitekturbeskrivelsen: http://www.version2.dk/artikel/kriseramt-it-system-var-en-proeveklud-og-et-hoejrisikoprojekt-fra-begyndelsen-55994så bærer det rimeligt tydeligt præg af, at det ikke "bare" er en database.

Bare mængden af grænseflader (22) er nok til, at jeg i hvert fald godt kan følge hvorfor det koster kassen. Hvis jeg kender det offentlige, så er der så godt som ingen af dem der er standardiserede grænseflader, men sikkert en god blanding af alle muligt mærkelige API'er til 3. parts software, webservices, ftp og andet snask.

Steria kan næppe sige sig fri for en del af skylden, men jeg vil æde min gamle hat på, at størstedelen af skylden ligger hos Arbejdsskadestyrelsen.

28. januar 2014 kl. 17:56