Her er så en IT-fejl. Den ansvarlige udpeges som den pågældende myndighed. Sådan er det ret konsekvent for tiden, når leverandøren hedder Netcompany.
Netcompany er efterhånden sluppet uden navns nævnelse, selv om de - naturligt nok - har haft lige så mange problemer som alle andre leverandører.
Men hvis det havde været KMD, DXC eller IBM, havde leverandørens navn stået i overskriften med en bemærkning om "endnu en...".
I 80'erne kunne IBM gå på vandet. Derefter var det CSC. Så KMD. Så NNIT. Og nu Netcompany.
Nu får vi se, hvorlænge deres usynlighed varer ved.
Fran Allen er nok ikke så velkendt, men læs også
https://www.ibm.com/blogs/research/2020/08/remembering-frances-allen/
De hed faktisk ikke hulstuer. De hed hullestuer, hvor hulledamerne sad og tastede bilag ind på hulkort.
Dette er udmærket.
Men en sproglig kommentar til overskriften:
"Sanktionere" har to modsatrettede betydninger, og bruges i reglen på dansk i den modsatte betydning (at give lov til) - i modsætning til på amerikansk.
Se https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sanktionere&tab=for
Så et andet ordvalg ville nok være mindre forvirrende for bl.a. mig.
Jeg var til en teknisk konference for nylig, hvor der blev talt en del om optimering af Machine Learning fra en IBM'er. Jeg stillede spørgsmålet om det tvivlsomme i at optimere dårlige algoritmer og ikke-repræsentative data. Til min overraskelse blev jeg henvist til en del IBM-forskning om, hvad de kalder "AI Bias" og også en liste over værktøjer til at afdække dette fra både IBM og andre leveradører. Jeg har i efterhånden mange år diskuteret de politiske aspekter af AL/ML/osv., ikke mindst overvågning fra både firmaer og myndigheder, men synes faktisk, at det er interessant, hvad de kigger på. Et par links:https://www.research.ibm.com/5-in-5/ai-and-bias/https://www.research.ibm.com/artificial-intelligence/trusted-ai/https://www.ibm.com/blogs/think/2019/06/making-monitoring-ai-bias-a-little-easier/
Og ellers er Birkholms og Frøhlichs bog om "De skjulte algoritmer" jo altid værd at nævne, hvis man skulle få et tilbagefald til godtroenhed :-)
Mvh Michael Erichsen
Og søreme om ikke den nyeste version (5.5) af mainframe transaktionsbehandleren CICS også kan afvikle GraphQL!
Og måske alligevel. Hvis de først er kommet ind og har startet processer på maskinerne, kan de vel køre videre uden adgang til og fra omverdenen?
Iøvrigt stor ros til Isoplus for deres ærlighed.
Denne her er vigtig:
https://www.version2.dk/comment/344148#comment-344148
Det siges, at lægerne nu taster to timer for hver times lægeligt arbejde. Det håber nogen kun er i overgangsfasen. I USA er lønforholdet mellem en læge og en "clicker" måske 1 til 10, så der er det OK, at der ofte går to clickers pr. læge ved en stuegang. Dvs en 20% ekstraomkostning. I Danmark skal lægen gøre det hele selv, dvs. en 200% ekstraomkostning. Det lyder ikke som en overgangsfase, men som en permanent produktivitetsnedgang. Hvad gør vi så? Det ender nok med, at de sender de syge mennesker, der håber at gå på førtidspension, ud at clicke på stuegangene. Så er de alligevel allerede på hospitalet, hvis de skulle bryde sammen...
Dette må være en passende forkortelse til dette.
Desværre har den estiske begejstring over alt, der er digitalt, ikke rigtig givet plads til overvejelser om privatlivsbeskyttelse eller til en alvorlig evaluering af de initiativer, de har taget. Deres elektroniske valg er efter min opfattelse bekymrende, og eksperter, jeg har talt med, udtrykker dyb skepsis om, hvorvidt de faktisk har høstet de resultater af digitaliseringen, som de har håbet på. Lad os se en troværdig model for indbygget privatlivsbeskyttelse og en proces for privatlivsrevision, før vi hopper ud i det.
Det lyder, som om hovedformålet med blockchain er at kunne udveklse værdipapirer på tværs af landegrænser og kontinenter meget, meget hurtigere end i dag, hvor det kan tage dage at gennemføre en handel.
Er det entydigt godt?
Konsekvenserne af, at finansielle strømme kan flyde ekstremt hurtigt, er nok en del af årsagerne til, at de økonomiske kriser er så voldsomme og så ustyrlige for vore valgte politiske organer.
Faktisk var det ikke i Danmark, men i Vesttyskland i perioden 1948-1972. Og kurven var ikke retlinet, men pænt kurvet. Den stod i Scientific American for mange år siden.
Og hvornår var det nu C og Unix blev udviklet?
The politician's syllgism, also known as the politician's logic or the politician's fallacy, is a logical fallacy of the form:
We must do something
This is something
Therefore, we must do this.
The politician's fallacy was identified in a 1988 episode of the BBC television political sitcom Yes, Prime Minister titled "Power to the People".
Kunne man ikke "tænke ud af kassen" og gøre noget, der både sikrede vores fysiske sikkerhed og vores privatlivs fred?
Iflg. en artikel i sidste måneds Scientific American om emnet kan den "kun" knække asymmetriske nøgler, ikke symmetriske. Men det kræv er som nævnt ovenfor, at man kan udveksle dem sikkert.
Man kan selvfølgelig diskutere, om UIMA hører under machine learning, men som Open Source og samtidig underliggende teknologi for IBM's Watson er den nok værd at kigge på:
Når noget, der vokser, er vækstet, er en artikel så også skriftet? Kan vi ikke snart få det ord afskaftet?
Det er almindeligt at omtale den yngste generation som “digitale indfødte”, fordi de er født, efter at computere er blevet allemandseje.
En kronikør i Information havde for et stykke tid siden forspist sig så meget på dette billede og omtalte den såkaldte 68-generation som ”digitale indvandrere”. Billedbruget nærmer sig forstoppelse, for en indvandrer er normalt betegnelsen for en person, der ankommer til et allerede eksisterende område.
Og det hænger jo ikke sådan sammen. Selv om Internettets start kan dateres til oktober 1969, så er hele området blevet inddæmmet, tørlagt, drænet og kortlagt, især gennem 80’erne og 90’erne af den generation, der tales om. Der var ikke noget at indvandre til. Vi har skabt det.
Tvært imod har mange af os været digitale opdagelsesrejsende, der skridt for skridt har gjort området nemmere tilgængeligt for dem, der kom efter os. Selv var jeg for første gang med til at forbinde en computer til Internettet sidst i 80’erne, og dengang tog det tre måneder og mange deltagere at få alle netværksforbindelserne på plads mellem Danmark og partneren i Schweiz.
Generationen før os er mellem 70 og 105 år nu. Der er omkring 234.000 af dem i Danmark i dag. De færreste af dem nåede at bruge computere på deres arbejde. Mange har aldrig haft brug for dem siden, og mange kommer aldrig til det.
Denne gruppe er under stort pres i dag, fordi al kommunikation til det offentlige ønskes at ske elektronisk, og fordi den måske er den, der er mest afhængig af at kommunikere med det offentlige.
Denne gruppe består heller ikke af digitale ”indvandrere”. Et mindretal er aktive opdagelsesrejsende, men flertallet ville jeg betegne som digitalt fordrevne. De kan ikke selv vælge, hvor i den digitale verden, de skal være, og de føler ikke, at de hører til der. Den er ikke deres verden.
Hvad så med den yngste generation? De digitalt indfødte. Mange af dem fungerer imponerende med computere og internet og deltager i den fortsatte opdagelsesrejse med ”IT i alt”, ”Big Data” og de andre nye teknologiske strømninger, der endnu en gang vil vende op og ned på alt.
Mange andre af dem SMS’er lynhurtigt og bruger Facebook på samme måde, som tidligere generationer sendte postkort og skrev i poesibøger. Og de handler i stor stil pr. postordre, selv om Daells Varehus’ katalog er skiftet ud med Web Sites og postanvisninger med PayPal og BitCoins. Men denne gruppe har ikke den fjerneste anelse om, hvad der ligger bag, og hvad der ligger neden under overfladen. De forventer, at det bare er der, og at det virker hele tiden og overalt. Sikkerhed?
For at blive i billedsproget sidder de i strandkanten og svaler fødderne med en drink i den ene hånd og mobilen i den anden. De er digitale charterturister og besøger kun det store bagland, når de føres af opdagelsesrejsende eller er kommet i uføre. Måske bliver de engang indvandrere?
I mellemtiden må vi andre ikke bare slås med teknologien og dens udfordringer. Men også med meningsløse billeder, der hæmmer en ordentlig forståelse af virkeligheden.
Michael Erichsen