Hvorfor er det nødvendigt at opfinde overhovedet? Hvorfor lever vi ikke i junglen som aber?
Crystal har nogle interessante egenskaber, og det kan være nyttigt at se hvor godt de virker i praksis. F.eks. bliver en funktion først type-chekket hvis den bliver kaldt. Dette er ikke kutymen i statisk typiserede sprog.
en "wallet" app, som vi kunne downloade og teste
Og hvad hed wallet appen? Jeg ville gætte på at det var en custodial wallet...
Traffic Alert and Collision Avoidance System II blev først certificeret på en Boeing i 1986. På det tidspunkt var begrebet "kunstig intelligens" (KI) allerede opfundet, men hvis man læser officielle dokumenter som 0 eller 1 er begrebet intetsteds at se. Så hvorfor skrives der "kunstig intelligens" i artiklen, hvor kommer det fra?
Jeg kan måske forstå at det i markedsføringsmateriale giver mening at bruge begrebet, jovist. Men vi taler jo om teknologi som ingen før har beskrevet som KI.
Mit problem med begrebet er, at en hvilken som helst kompliceret algoritme åbenbart kan beskrives som KI. Så det er et intetsigende begreb, og da Ingeniøren er et fagmedie, forventer jeg, at algoritmer bliver forklaret med ordentlige tekniske termer, og ikke med buzzwords.
Det er ironisk, da Ingeniørens forside reklamerer med at "Ingeniører gider ikke spille bullshit-bingo".
En bedre artikel om de seneste problemer i Flamanville (som heller ikke er paywalled som LaCroix artiklen):
https://world-nuclear-news.org/Articles/Weld-repairs-to-delay-Flamanville-EPR-start-up
WNN er det bedste medie for nukleare nyheder, og siden er meget minimalistisk sammenlignet med andre nyhedssider.
I artiklen nævnes "i begyndelsen af næste år". Virker det nu?
Vedrørende blockchainens pladsforbrug er Mimblewimble interessant. "We wouldn't have a forever-increasing history size." https://diyhpl.us/wiki/transcripts/sf-bitcoin-meetup/2016-11-21-mimblewimble/
Der er allerede en standard til keyboard layouts, og der er allerede en variant som tillader mange europæiske tegn: https://en.wikipedia.org/wiki/ISO/IEC_9995#Common_secondary_group
Jeg havde aldrig hørt om den standard, det havde i nok heller ikke, men er det ikke spøjst at man straks taler om nye standarder før at se om der findes nogen allerede? (XKCD anyone?)
Jeg har selv brugt US-International på Xorg, det fungerer glimrende til Esperanto, Dansk og Tysk. Men US-International er selvfølgelig ikke standardiseret (svjv), så på Windows er der f.eks. ingen død breve på shift-altgr-9 som der er på Xorg...
En talk der lige blev holdt paa 30C3: https://www.youtube.com/watch?v=gt9xJKpO1H8
Der kan man bare se, hele nyheden er løgn. Redaktør, slet omgående!
50 € (372 DKK) er helt klart for meget, hvis det er uden porto: https://www.idealo.de/preisvergleich/OffersOfProduct/3575856_-modell-b-version-2-0-raspberry-pi-foundation.html Billigste lige nu er til 37 € (DKK 275).
Den kan osse fås i Sverige for SEK 365 (DKK 316): https://www.pricerunner.se/cl/287/Tillbehoer-stationaera-datorer?search=raspberry+pi
@Lars Tørnes Hansen: Den feature-oversigt er lidt misvisende, da man ikke ser at der er en FPGA i Zynq'en. Så vidt jeg ved kan en Zynq-løsning (eller anden computer+FPGA) ikke fås billigere end dette. Epiphany'en ved jeg ikke rigtig hvordan jeg skal bruge, det lyder som om det svarer til en processor nogen lunde mellem GPU kerne og CPU kerne. Udviklingsmiløjet til FPGA'en (Xilinx ISE) har jeg arbejdet med, og det fungerer, selvom det er meget tungt og lidt buggy. Desværre mener jeg ikke der findes nogen open-source FPGA'er.
Sent til sommer kommer Adapteva Parallela, som er en US$ 99 mini-computer med en ARM processor, en FPGA (Xilinx) og en custom 16-kerne parallel processor: https://www.kickstarter.com/projects/adapteva/parallella-a-supercomputer-for-everyone
Teknisk er Java allerede fixet efter de aktiverede Click-to-run, hvilket oedelaegger drive-by exploits. Men der er stadig meget daarlig PR, derfor denne artikel.
Sindslidende har ikke brug for din hån. Og vi andre synes heller ikke det er så fedt.
Desuden: Hvis du selv havde læst om Darwin prisen, ville du vide at modenhed er forudsætning.
Se https://en.wikipedia.org/wiki/Darwin_Awards#Rules
Hellere være dum end ond.
Hvad mener du med at der ikke behoeves nogen app til Linux? Der er ingen standard maade at liste kataloger paa i Linux, saa dette maa Google selv definere og implementere (og dermed lave en app til downloadning). Mount bruger filsystemer. Hvis det bliver lavet med mount som du mener, maa Google bruge et a de eksisterende virtuelle filsystemer (muligvis til FUSE siden det ville vaere dumt at kraeve root). Dvs de skulle bruge curlftpfs eller lign. Hvis det skal koere over HTTPS skulle det vaere WebDAV eller lign. Jeg tror ikke du har ret, da det ikke ville give Google mulighed for at implementere nogen af de optimeringer jeg nævnte i mit tidligere post.
Et andet eksempel på en forskel er tilgangsmønstrene. Tror du at folk virkelig tilgår deres e-mail random-access?
Nej, gammel mail bliver ikke tilgået så ofte som ny mail, og systemet kan optimeres derefter. Prøv at lege lidt med Gmail's søgemaskine. Jeg mener at kunne mærke at den er langsom ved gammel mail. Dropbox filer derimod, tilgås muligvis temmelig ofte i sammenligning. Specielt fordi alting skal læses når en ny maskine forbindes.
Den eneste grund til at der er 7.7 GB hos GMail er fordi Google kan se at folk ikke bruger så meget plads. De 7.7 GB skaffer brugere, også selv når de aldrig bliver brugt. Det samme gælder med andre services.
En strategi som Dropbox bruger (brugte) til at minimere server-side pladsforbrug, er, at hashe dine filer. Dvs. at hvis du f.eks. putter et 4.4 GB DVD rip på Dropbox, vil din Windows Dropbox client først beregnet et hash at filen. Hvis Dropbox-serveren allerede har gemt en fil med det hash (også fra andre brugere!), vil Dropbox ikke uploade filen og den vil blive regnet som syncet. I langt de fleste tilfælde er det intet problem, men der var et sikkerhedsproblem da man på den måde kunne finde ud af hvilke filer andre har ved at prøve forskellige permutationer. Hashing af filerne giver nok mest mening på et system som Dropbox, og ikke så meget på Google Docs hvor alting alligevel altid er syncet.
Grunden til at jeg nævner alt dette er for at forklare hvordan Google Docs og Dropbox er to vidt forskellige services som med sikkerhed lagrer data på vidt forskellige måder.
@Seph: Hvad er "critical mass" mht Bitcoin?
Se under "The June 21st. 2011 Bitcoin Flash Crash" paa denne side: https://www.quora.com/Bitcoin/Is-the-cryptocurrency-Bitcoin-a-good-idea
Hvis folk ikke havde tillid, ville disse market crashs have draebt Bitcoin.
Dit argument med "kan / tror .. kan" holder ikke. Brugen af Bitcoin er jo netop beviset paa at nogen tror paa den.
@Anders: Nej, din paastand om at det kun er miners og folk der samler der modtager Bitcoins, er usand. Hvis du kigger paa nogle af de folk der saelger ting med Bitcoins, saelger mange af dem baseret paa den nuvaerende dollar kurs, og omsaetter til dollars saa snart de modtager pengene.
@Anders:
Maengden af guld i jorden er osse begraenset. Du ved heller ikke hvem der har alt guldet. Desuden kan du allerede koebe ting for Bitcoins, saa det argument holder heller ikke. Guld har ganske vist en laengere historie, men der er ingen garanti for at guld bevarer vaerdien. Det er bare et spoergsmaal om at faa fat i saadan en her: https://en.wikipedia.org/wiki/Molecular_assembler , paa atomart niveau.
@Lars Nielsen: Nej. Drop dine ubegrundede konspirationsteorier. Du ved jo ikke hvad du snakker om. Bitcoins er totalt decentraliseret, og derfor intet pyramidespil.
@Peter Andersen: Det du tænker på er muligvis en JavaScript Bitcoin generator. Det er ingen "høster". Den kan dog bruges til at lade alle dine website visitors generere Bitcoins til dig. Men du skal jo have nogle besøgende og de forsvinder nok igen hvis hele websiten lagger.
@Seph Soliman: Paypal er ingen e-coin.
Problemet med Bitcoins er at for de fleste mennesker koster de flere penge at generere (i strøm) end de er værd lige nu. Hvis værdien stiger mere kan det være det bliver en god forretning. Lidt af et gamble dog. Men hvis du har fri servere tilgængeligt er det da et sjovt eksperiment.
Bob Hagenstrup