Axel Kellermann

ITU-professor: Amatøragtigt forarbejde gjorde EFI og Polsag til IT-skandaler

Min erfaring (fra Politiet og Kulturministeriets institutioner) er at beslutninger om IT træffes på niveauer 2-3 niveauer over den sidste person med IT-kompetencer. Det vil sige at de vigtige beslutninger tages uden at der er de nødvendige kompetencer til stede. Dette betyder igen at muligheder og konsekvenser ikke er belyst nuanceret nok. Samtidig støder man på kontrolforanstaltninger der ligeledes ikke kommer fra sagkyndige personer, som derfor ofte er ude af kontekst og dermed ikke kan opfyldes med fornuft. Resultatet er prioriteringer, der er direkte usunde for forretningen og den egentlige sikkerhed.

5. juli 2016 kl. 09:39
Hvad skal TDC levere, når de leverer et kobberkabel?

Jeg kan se at der er stor uenighed om emnet bredbånd. Det havde jeg også forventet. For mig ligner det meget en religionskrig, der måske har baggrund i hvor langsigtet man tænker. Det jeg gerne vil have for fremtiden er:

  • Gode stabile forbindelser hvor upload er min. 50% af download.
  • Folketinget tager teleforligt fra 1999 op således at det tilpasses de behov og de teknologier der er til rådighed.
  • reel konkurrence

Det sværeste bliver måske at få teleforliget taget op, da man ikke kan få at vide hvorfor det ikke kan ændres - det lyder altid suspekt når begrundelser ikke kan gives.

Tak for debatten!

24. november 2014 kl. 19:54
Hvad skal TDC levere, når de leverer et kobberkabel?

Ja jeg har checket det og det var 3G, men det var åbenbart fordi der ikke var 4G til rådighed, for den vil ikke forbinde til 4G. Modemmet er nyt.

Der er en anden udfordring med xDSL teknikkerne og det er asymmetrien. I den morderne verden vi har bliver der uploaded væsentligt mere end man gjorde tidligere.

I dag bruger selv private cloudservices som f.eks. storage og når supersygehuse med 30% færre sengepladser skal til at levere telemedicin ud til Maren i Kæret vil en asymetrisk forbindelse også være en udfordring, så jeg kan ikke4 se at man kommer uden om fiber eller en anden symmetrisk teknologi.

24. november 2014 kl. 19:12
Hvad skal TDC levere, når de leverer et kobberkabel?

Jeg kan forstå at vi kan blive ved længe, men du overbeviser mig ikke. Jeg gætter på at du er ansat ved TDC siden du har så godt kendskab til xDSL teknologier.

Økonomi i dette er også noget med elastikker i metermål. Jeg ved at Energi Syd regner med, at investering i fiber tilbagebetales på 20 år, men mit indtryk med TDC er at de forventer en tilbagebetaling på 3-5 år på teknologiinvesteringer, som de fleste andre kapitalfonde. Deri ligger der en meget stor forskel, som i bund og grund er politisk.

Når jeg selv investerer i elektronik (både arbejde og privat) forventer jeg også en tilbagebetaling på 3-4 år, men når det gælder ledninger i væg og jord, synes jeg at 20 år er mere rimeligt. I tilfældet kobberkabler tror jeg at den 20 års periode er længe opbrugt, hvorfor dit økonomiargument ikke holder i længden.

Vi fik forøvrigt trukket et fiberkabel på arbejde hvor dem der financierede det var tilfredse med en tilbagebetalingstid på 5 år.

Jeg holder stadig på fiber.

24. november 2014 kl. 18:11
Hvad skal TDC levere, når de leverer et kobberkabel?

Nu er infrastruktur et politisk emne!

Jeg mener at de jyske fiber investeringer har vist sig at være rigtige og langt mere samfundsnyttige end det kunstige åndedræt der bliver givet til kobbernettet.

Et mobilnetværk virker på den måde, at alle dem der forbinder til en mast deler om den båndbredde den kan præstere. Det betyder at der i en storby er store udsving i kvaliteten, da folkemængeden kan varierer meget. Jeg har lige prøvet en måling af forbindelsen her i 2300 S. 4G dongle: ping 51 ms og 12,6/1,58 Mb/s - 10 min. senere: ping 121 ms og 1,0/0,13 Mb/s ADSL: ping 25 og 26.3/4.3 Mb/s - næsten det samme hver gang - udsving under 10% Pingtiden på ADSL'en var helt nede på 12 ms i begyndelsen. Så jeg vil fastholde at der er ikke meget stabilt streaming i en mobilforbindelse. Generelt synes jeg at mobilforbindelsen i Kbh. er tvivlsom, fordi der er så mange mennesker og mine egne erfaringer er, at når man har mest brug for sine apps der fortæller om trafik m.m., så virker de ikke fordi der er for mange på nettet.

Jeg synes stadig at der er mere fremtid i fiber, end coax og kobbernet, der skal boostes med forskellige teknikker. Kobber nettet er vel konstrueret til ca 10kb/s men man forventer 100/30 Mb/s inden 2020, men så skal der - så vidt jeg er orienteret - være aktivt udstyr for hver ca 400 m.

Det handler om at erkende hvornår man skal slukke for respiratoren til kobbernettet!

24. november 2014 kl. 17:18
Hvad skal TDC levere, når de leverer et kobberkabel?

Jeg bor kun 1,5 km fra Christiansborg og kan konstatere at bredbåndssituationen er bedst i Sønderjylland og derefter kommer Nordjylland, hvor jeg selv kommer fra. Jeg har virkeligt svært ved at forstå, at der hvor befolkningstætheden er størst har man dårligst internetforbindelse. Det var helt omvendt i begyndelsen af internettets udbredelse.

Tilbage i 90'erne og 00'erne var der massiv kritik af at de jyske elselskaber rullede fiber ud, men jeg syntes, at det var den fedeste beslutning de gjorde dengang - nu høster de fordelene ved fremsynetheden.

TDC's fremsynethed er, at de synes at kobberkabler er udmærket teknologi med fremtid i og at folk stadig skal se flowTV.

24. november 2014 kl. 14:28
Hvad skal TDC levere, når de leverer et kobberkabel?

Hvis det er moder stat der har klokket i det med en dårlig privatisering og et uambitiøst teleforlig er det kun moder stat der kan gøre noget ved det.

24. november 2014 kl. 13:59
Hvad skal TDC levere, når de leverer et kobberkabel?

Når vi snakker om internetforbindelse til hjemmet, mener jeg ikke mobile løsninger er et alternativ, da de er meget svingende i båndbrede og kvaliteten (pingtider) er væsentligt dårligere. Mobilbredbånd er beregnet til når man er på farten - ikke hjemme

24. november 2014 kl. 13:55
Hvad skal TDC levere, når de leverer et kobberkabel?

Grunden til at jeg beklager mig er at jeg igennem tiden har konstateret at TDC ikke tjener kunderne, men kun sig selv. Egentligt er dette et politisk problem, men det teleforlig, der ligger til grund for konkurrencesituationen, er udfærdiget i 1999. Det er der ikke nogen regeringer der vil åbne for at modernisere det. Det gælder både denne og den tidligere.

Mit gæt er at hvis der røres ved TDC's defacto monopolsituation vil regeringen få et milliard ertatningskrav fra TDC lige med det samme. Derfor den låste situation.

Jeg har et princip om at jeg helst ikke vil handle med defacto monopoler - det virker lidt oldschool, men det er mit princip!

24. november 2014 kl. 13:50
Forslag til bogens struktur

Jeg kan se at det bliver vi aldrig enige om, hvilket sandsynligvis har baggrund i de forskellige stole vi sidder på.

20. november 2014 kl. 13:39
Forslag til bogens struktur

Igennem mine tidligere indlæg har jeg tænkt over at målgruppen HA/Cand. Merc. studerende er måske for difus?!? Som tidligere nævnt betragter jeg dem som kommende beslutningstagere eller personer der kommer til at lave beslutningsgrundlag. Derudover forventer jeg at de skal vide noget overordnet omkring udvikling og drift af IT-systemer og have forståelse for hvad det betyder for og kræver af organisationen. Hvis de har et ønske om, at komme tættere på udviklingen af systemer er det vel mere en specialisering de skal ind på, hvor det ikke er muligt at skrive en generel bog på det. Jeg sidder i en organisation hvor der er rigtigt mange der ikke ved noget om IT - også/især beslutningstagere - og der er det som om man stadig forventer at man skubber en CD ind i en PC og så kører det bare - der kunne det være rart bare med noget basalt viden om f.eks. distribuerede systemer, deres kompleksitet og deres indvirkning på driften, men selvfølgelig også hvilke fordele de har. Det bringer mig sådan set også frem til at der ikke er drift med i det. I dag er der rigtigt mange driftsmodeller, hvor det kunne være rart, at der blev opridset forskellige modeller og deres økonomiske, juridiske og organisatoriske konsekvenser.

20. november 2014 kl. 13:37
Forslag til bogens struktur

De fleste systemer i dag er distribuerede systemer. Derfor er det vigtigt at denne type folk - igen formodede kommende beslutningstagere - ved noget om fordele og ulemper ved distribuerede systemer og hvordan man kan drage nytte af det og hvilke faldgruber der er idet. Det falder på sin vis ind under arkitektur, men det er en forudsætning for god arkitektur.

20. november 2014 kl. 13:12
Forslag til bogens struktur

Der er jeg ikke enig. I sådan en bog skal man kun skrabe i overfladen, men en så stor del af overfladen som muligt. Hvis de ikke ved noge om NoSQL vil de heller ikke tage beslutning om det! Derfor er der risoko for dårlige belutninger hvis der gås i "dybden" med relationsDB og ikke med de andre.

20. november 2014 kl. 13:02
Forslag til bogens struktur

Når snakken er om databaser, synes jeg at man skal introducere andre databaser en relationsdatabaser, da de også er interessante for mange af de datatyper og systemtyper der er idag. Jeg har noteret mig at mange systemer der f.eks. arbejder med objekter og relationer mellem objekter meget prøver at emulere triple-stores, men slipper ikke særligt heldigt fra det fordi det gerne giver moster SQL'er når der skal søges. Jeg har ikke det store forkromede overblik over disse databaser og deres virkemåde, men jeg kan se at de bliver væsentlige fremover. De går under mange forskellige navne og mærker, hvor nogle af buzz-ordene er: NoSQL, RDF, Triplestores, Neo4J, MongoDB for at blande lidt fra både begreber og projekter. Systemer som Facbook, Twitter og Google havde ikke kommet så langt hvis de var bundet til relationsdatabaser.

Målgruppen er - som jeg ser det - for en stor del kommende beslutningstagere og de skal vide noget om muligheder for de forskellige systemer, databser, teknologier, men hvor meget praktisk de skal have vil jeg sætte stort spørgsmålstegn ved, derfor er tilgængeligheden for eksempeldatabasen vigtigere end mærket. Jeg bruger meget både MySQL og Postgres, men synes at de er meget lidt visuelle og besværlige at installere, hvor Access er så visuel at man ikke har fornemmelse af teknikken - svært valg, men hvis man skal vælge en OpenSource vil jeg også helst pege på PostgreSQL.

20. november 2014 kl. 11:57
Regeringen skærer i optagelsen på it-studier

Det var måske en ide at nedlægge Datamatikeruddannelsen (2,5 år), således at en proffesionsbachelor/bachelor (3 år) er den korteste IT-uddannelse. For mig har det altid været en mærkelig konstruktion med Datamaikeruddannelsen ikke blev skrottet, da det blev muligt at tage en proffesionsbachelor ovenpå. At have to uddannelser der har ½ års forskel, men det koster 1-1,5 år mere hvis man kommer til at vælge datamatiker først.

9. oktober 2014 kl. 08:14
Rejsekortet – igen igen

Du har ret med at det er en gammel nyhed, men det er vel også fantastisk at man implementerer noget der er definere 10 år tidligere - verden flytter sig - specielt på det teknologiske område. Herville jeg gerne være ironisk, men jeg er mere måløs!!!

17. september 2014 kl. 10:07
Programmering kommer til folkeskolen uden plan for efteruddannelse

Mads Joakim Sørensen nævner programmer som Scratch og Tynker samt den online tutorial-side code.org som mulige værktøjer til fysiklærerne. Værktøjer, der ifølge læringskonsulenten, er så simple, at de ikke kræver efteruddannelse til lærerne.

Børn finder da ud af på 30 sek. at det ved læreren ikke ret meget mere om end dem. Dermed vil sådan en undervisning være til mere skade end gavn. Det er jo at se ned på lærerfunktionen i et nyt fagområde.

27. august 2014 kl. 09:01
Kortslutning af NemID

Jeg synes der er 2 ting i dette:

  • Aftalebogens implementering af systemet
  • NemID som identifikation af en borger

Aftalebogens implementeringHer er der 2 vigtige ting der mangler:

  • Passwords skal altid være stærke
  • Man skal altid fortælle hvilke data de beskytter, så man som bruger er helt klar over hvad man har imellem hænderne

NemID som identifikation af en borgerSpørgsmålet er om det er udbyder, bruger eller samfundet der skal betale gildet. For mig er det et af de nye elementer af grundlæggende infrastruktur der skal have en så stor udbredelse som muligt og dermed skal finansieres på en hensigtsmæssig måde. Der synes jeg at man skal fra politisk hold ind og gøre op med sig selv hvordan denne finansiering skal være og hvordan den indvirker på udbredelsen. I dette tilfælde er disse beslutninger lagt ud til tilfældige læger, tandlæger og IT-firmaer, som selvfølgelig først tænker på deres egen økonomi. Er det hensigtsmæssigt?

19. august 2014 kl. 09:43