Sven Waskönig

Farvel til GratisDNS og Gratis Google GSuite

@Jesper

Lidt "off-topic", fordi det intet har med DNS at gøre.

Du kunne måske overveje "e.foundation" (https://e.foundation/ecloud/); en organisatin i EU (Frankrig). De tilbyder en NextCloud-løsning med email, kalender, tekstbehandling, regneark mv. Deres datacenter ligger så vidt i Finland.

Jeg er selv lige begyndt på det og synes brugerfladen er fin - om søgemulighederne i emails er avancerede nok, ved jeg ikke endnu, men man kan i hvert fald søge på felter som Til, Fra, Emne, Tekst, Ulæst, Med vedhæftet fil.

Hvis man gerne vil have en NextCloud løsning på eget domæne, må man installere det selv. Det har jeg gjort på mit domæne hos one.com.

18. februar kl. 09:49
Danskerne er villige til at dele browserhistorik for målrettede tilbud

Hvad der bekymrer mig mest, er de såkaldte samarbejdsparnere.

Det drejer sig jo ikke kun om, hvad hhv. Facebook, Google, Microsoft, Apple, Amazon o.m.a. samler ind om os hver især og bruger til annoncer eller til at skræddersy en eller anden service; mange af oplysningerne om os bliver solgt videre til andre firmaer og spørgsmålet er, hvilke oplysninger det er og hvad de bliver brugt til.

Dette her drejer sig i den sidste ende ikke kun om, hvilke reklamer, vi bliver udsat for. Vi bliver alle profileret. Måske først og fremmest med henblik på markedsføring, men al den viden, der bliver samlet ind om os, vores interesser og holdninger, kan bruges til at påvirke os - ganske som Cambridge Analytica gjorde i flere tilfælde: https://en.wikipedia.org/wiki/Cambridge_Analytica

At vi ikke kan få at vide, hvem vores data bliver solgt til og hvad de pågældende bruger det til, bryder jeg mig ikke om. Det kan i den sidste ende ødelægge et demokrati og det er alt for uigennemskueligt, hvad der foregår.

20. december 2021 kl. 19:04
Den tid af året igen...

Jeg bruger en del open source, både diverse operativsystemer og software a la officepakker, billederedigereing, IDE'er o.m.a.

Jeg vil gerne støtte det hele, men det er en noget uoverskuelig opgave, at skulle donere xxx kr. pr. til hver softwarepakke, jeg har installeret. Og hvis jeg donerer noget til en eller anden Linux-/BSD-distro, hvordan ved jeg så, at den pågældende organisation støtter alt det, distroen er sat sammen af ...?

Det ville være fint, hvis man som privatbruger kunne nøjes med at donere ét sted - som så sørgede for, at de enkelte projekter fik den støtte, de havde brug for. Måske baseret på antal downloads og/eller kodekvalitet - måske et pointsystem - eller noget helt tredje.

Alternativt går mine støttekroner til lidt forskellige fra år til år, men projekterne har vel brug for en mere stabil indtægtskilde, så man kan planlægge og budgettere.

13. december 2021 kl. 08:50
Mærsk jagter it-talenter fra London til Bangalore: »Hvis vi ikke tiltrækker de rigtige folk, kan vi ikke konkurrere.«

Rigtigt, der er forskel på fisk.

Og der et klart, at der vil være en del, som har nogle kompetencer, som tilsyneladende alt for mange har. Samtidig vil der nogen steder være brug for kompetencer, som de færreste har.

Sådan har det været i de sidste 25 år - mindst.

Samtidig er "drømmekandidaten" nogle gange lidt af en supermand med årelang erfaring i en lang række ting samt et eksamensbevis, der helst ikke er mere end et par år gammelt.

Sådan har det også være i mindst 25 år.

Hvad jeg aldrig har forstået er, hvorfor man hos så mange firmaer tilsyneladende hellere vil vente forgæves på de utopiske 100% rigtige profiler, end at hyre nogen, der passer nogenlunde og så fylde på med oplæring og kompetencegivende kurser.

Klart, det tager tid og koster penge. Men det gør det vel også at vente uendeligt længe på de helt rigtige - eller at skulle gøre hoserne grønne hos udenlandske IT-folk...

Jeg tror, der er flere årsager:

  • Man har ikke tid til at oplære folk, fordi der mandskabsmæssigt er skåret ind til benet i forvejen.
  • Man er bange for, at folkene med alle de rigtige kompetencer er for dyre (det kan de jo godt blive, når de finder ud af, hvor eftertragtede de er).
  • Man vil ikke vente på / har ikke råd til, at en nyansat bliver pengene værd; vedkommende skal helst være rentabel fra dag et.
  • Man vil helst ansætte nogen, der på holdninger og personlighed minder om de eksisterene ansatte - eller chefen.

Altså - i langt de fleste tilfælde handler det om et eller andet med økonomi. Derfor virker det som om, at nyansatte ikke er noget, man vil investere i. Jeg tror, at alle bliver nødt til at indse, at nye medarbejdere skal der investeres i; både tidsmæssigt, økonomisk og kulturelt (f.eks. at gøre arbejdspladsen attraktiv). Vi kan ikke som land blive ved med at tåle, at man altid bare kigger udenlands, når der skal findes folk; erhvervserfaring kommer ikke af sig selv.

10. december 2021 kl. 14:19
2021: Spættens År

Et af problemerne i branchen er stadig, at rigtig mange stadig betragter IT-løsninger som noget, der kan laves af semi-professionelle nørder og man betragter den selvlærte IT-mand, hvis faglige viden er begrænset til det, han har fået via Youtube, som "professionel nok", selvom vedkommende hverken kan fremvise uddannelse eller kursusbeviser.

F.eks. oplevede jeg en mellemleder i et større dansk selskab udtale, at man faktisk havde brug for en masse programmører til at udvikle apps, men i stedet for at starte med at få fat i de nyuddannede, der i det mindste har en relevant uddannelse, ville man satse på at få fat i "en af dem, der har nørdet med det i sin fritid". Så man vælger hellere en hobby-programmør, end en, der har valgt det som sin levevej... Det er sikker også billigere, i hvert fald på kort sigt.

Jeg tror, at rigtig mange IT-afdelinger rundt omkring er godt og grundigt underbemandende og forhold til, hvad man burde bruge af tid på at få løst tingene ordentligt. Når arkitekter, ingeniører og tekniske tegnere støder på et problem i forbindelse med et byggeri, så tænker de sig godt om, snakker om det og tager en kvalificeret beslutning. I IT-branchen er man vant til, at når noget går galt, kan man bare genstarte serveren - groft sagt.

Det bliver ikke godt nok, før man investerer de ressourcer, der skal til: der skal være folk nok, de skal vide nok og de skal have tid nok.

Men det er let for alle andre end IT-folk, herunder lederne, at tro, at IT bare er plug-and-play, for sådan er det hjemme i privaten. Vi, der sidder i maskinrummet og har skruet løsningerne sammen, ved godt, hvor de svage punkter er. Og er man professionel nok, så ved man, hvornår man ved for lidt.

Indtil nu har det været sådan, at når et højhus vælter, så kommer det på forsiden af adskillige medier. Men hvis et større firmas IT svigter, kommer det kun på forsiden af Version2 og Computerworld - og måske Børsen. I alle andre medier, skal man lige klikke sig lidt længere ind.

Det ændrer sig først den dag, hvor firmaer nok bliver ramt på deres IT. Om det så sker i år - måske. Jeg er bange for, at holdningerne til IT og IT-folk er ret sejlivede.

4. oktober 2021 kl. 14:15
Datatilsynet slår fast: Google kan køre lovligt i danske folkeskoler

Det slipper de formentlig aldrig ud af. Det, der én gang er registreret, bliver nok ikke slettet uden videre. Og selv hvis det lukker ned en dag, kan kommunerne / staten vælge at købe data fra Google.

Hvis de da ikke allerede gør det.

28. september 2021 kl. 12:22
Vi har sejret ad helvede til...

Det forekommer mig, at mange stadig har fordomme og forudintagelser omkring open source og closed source.

F.eks. at open source altid er gratis, at closed source er bedre testet / mere fejlfrit, at open source er mere sikkert osv.

Efter min opfattelse består forskellen helt grundlæggende i, hvorvidt kildekoden er tilgængelig eller ej. That's it.

Alt andet afhænger i høj grad af, hvilke beslutninger leverandøren har taget omkring sikkerhed, test, stabilitet mv. samt hvordan man vælger at tjene sine penge.

  • Open source software kan godt koste penge. Mange har vel bare valgt at gøre det gratis, fordi man tjener sine penge på noget andet.
  • I princippet kan der potentielt være flere øjne på en open source løsning, fordi kildekoden er tilgængelig. Om der er det i praksis, beror vel på interessen for projektet - eller om man generelt bare stoler på det.
  • Der kan sagtens være god dokumentation og support på open source software, uden at man skal være henvist til brugerfora. Det afhænger helt og holdent af, hvad leverandøren har valgt at tilbyde.

Generelt afhænger kvaliteten af software vel mere af kulturen og principperne hos leverandøren end det handler om closed- vs open source.

Jeg tvivler stærkt på, at kvaliteten dalede eller steg fra den ene dag til den anden, da Microsoft valgte at gøre .NET core til open source.

Jeg tror heller på, at man nødvendigvis har skumle hensigter med kodefusk, hvis man ændrer et open source projekt til closed source; det er nok mere et spørgsmål om licens og måden man vil tjene penge på.

Jeg synes, at open source har vist sig at have mange fordele. Alene det, at man ikke behøver at bygge alting op fra bunden, men kan gøre brug af open source til dele af sit projekt og "betale" ved at komme med forbedringer eller flere features. Gøres det rigtigt, er det vidensdeling på højt plan. Og rigtig rigtig mange slutbrugere har glæde af det.

9. september 2021 kl. 15:24
Minister i samråd: Uholdbart, at digitale læringsplatforme ikke gør mere nytte

Enig. Alle skal forstå, at IT er værktøj - et middel til at nå et mål.

For at tage et helt lavpraktisk eksempel: skal man lave et budget for husholdningen, kan man vælge papir og blyant, et regneark eller en app designet til formålet.

Men uanset, hvad man vælger, skal man forstå det fundamentale i et budget (og ikke mindst, hvorfor man overhovedet bør lave et). Har man ikke det, hjælper alverdens digitale læremidler ikke et hak.

Altså: først lære det fundamentale, derefter vælge et passende værktøj - og det må gerne være digitalt, hvis man synes.

1. august 2021 kl. 00:07
Low code kan reducere udviklingstiden til det halve, viser undersøgelse

Ja, jeg må indrømme, at jeg har puttet low-code og no-code i samme kasse - i øvrigt samme kasse som MS Access og Excel (alt efter anvendelse). Det har jeg gjort, fordi de har det tilfælles, at de ofte bliver brugt til at få noget ud over rampen i en fart.

Hvilket bestemt kan have sin berettigelse, eksempelvis til prototyper, start-ups, der skal hurtigt i gang uden at investere en masse eller til små løsninger, der bare skal løse én bestemt opgave.

Jeg synes bare, at man skal passe på med at anse det som som nye superværktøjer, der principielt og i al fremtid kan spare nogen for en hel masse.

Jo, jeg vil da gerne bruge mere tid på non-trivielle opgaver, men det har low-code løsninger ikke gjort noget ved - tværtimod er der gået meget god tid med at forsøge at udrede nogle problemer, som en løsning, lavet af ikke-IT-kyndige, har skabt. Den tid ville jeg da hellere have brugt på at lavet en sund løsning, som kunne gøre en rigtig forskel for firmaet.

Og når jeg siger "sund løsning", kunne det såmænd godt være Excel/Access eller en online-løsning eller noget helt tredje. Man skal bare gøre sig klart, at træerne ikke vokser ind i himlen; man skal vide noget om datasikkerhed, sætte sig ind i det valgte produkts opdateringer osv. - alt det IT-tekniske, men ikke mindst - være parat til at smide hele løsningen over bord og starte forfra, når kravene og behovene har ændret sig mere end løsningen kan klare.

Jeg faldt over denne artikel:https://stackoverflow.blog/2021/06/09/using-low-code-tools-to-iterate-products-faster/

Han er overvejende positiv, men kender også faldgruberne.

11. juni 2021 kl. 13:10
Low code kan reducere udviklingstiden til det halve, viser undersøgelse

Og så ender man med at IT-afdelingen bliver flaskehals. I stedet bør man uddanne organisationen til god IT hygiejne og placere ansvaret så tæt på dem der har ansvaret for forretningsprocessen som muligt.

Helt rigtigt; IT-afd. er ofte en flaskehals, men så burde man give den lidt mere manpower + opbygge en kultur, hvor IT-afd. ikke bare bliver tænkt som dem, der sørger for stabilt internet, hardware og support - og ikke andet.

De fleste IT-folk jeg kender, kan godt sætte sig ind i forretningens processer. Og du har helt ret; IT-afd. skal ikke være små konger og der er mange aspekter af IT, hvor alle i virksomheden har et medansvar.

Det jeg mener er, at man bør snakke med IT-afd., inden man kaster sig ud i et eller andet. Og selvfølgelig skal IT-afd. lytte. Man skal bruge hinanden som sparringspartnere. Nogle er eksperter i forretningen, andre er eksperter i IT :-)

9. juni 2021 kl. 11:21
Low code kan reducere udviklingstiden til det halve, viser undersøgelse

@Sune: helt rigtigt. Low-code, RAD mv. kan sagtens have sin berettigelse.

Det skal bare gøres rigtigt.

9. juni 2021 kl. 11:02
Low code kan reducere udviklingstiden til det halve, viser undersøgelse

Jeg synes egentlig ikke problemet ligger i selv sproget, uanset abstraktionsniveau. Problemet ligger i, at det nogle gange lyder som om, at "konceptet" (low-code) indbyder til, at hvem som helst kan lave en løsning i en ruf og så er vi videre med hverdagen.

Det kan man også - men det ender bare ofte i de førnævnte problemer.

9. juni 2021 kl. 11:01
Low code kan reducere udviklingstiden til det halve, viser undersøgelse

@Michael: du har ret i, at nogle gange kan "godt nok" være bedre end ingenting; især hvis man har ventet alt for længe på en løsning. Men vælger man at gå den vej, skal man være skarp på, at løsningen gennemgås og evt. opdateres til en mere prof. udgave i nær fremtid eller måske ligefrem erstattes af noget, hvor man har styr på tingene. Og hvem skal så sørge for, at det sker? Næppe den pågældende hobby-programmør, da han/hun som regel har andre arbejdsopgaver.

Som Sune påpeger, så kan de små løsninger få vokseværk - det gør de ofte; der skal lige en feature mere på, der skal data ind fra en anden database el. lign. Og dermed begynder tingene at sejle:

Problemet er når løsningerne vokser sig for store, eller de viser sig at være decideret forretningskritiske. Lige pludselig er Knud ikke i biksen længere, eller den ene maskine skuffeløsningen var på crasher, eller Jesper kommer til at gemme en version der ikke virker (og hov, version control? Hvad er det?).

Alle løsninger - store som små - burde vendes med IT-afd.:

  • fordi man i afdelingen kan hjælpe med, hvad der skal tages af beslutninger vedr. datasikkerhed, backup, pladsmangel, rettigheder osv. Og - ikke mindst - at nogen skal kunne supportere løsningen fremadrettet, så staffetten ikke bare bliver smidt i samme øjeblik programmet er færdiglavet.
  • dels fordi både IT-afd. og ledelsen har en bedre chance for at få øje på behovene i organisation
  • dels fordi IT-afd. og ledelsen er dem, der kan få øretæver pga. datalæk, ringe sikkerhed mv. Det dem, der bliver trukket igennem et audit af og til og ikke sælgeren, kontorassisten eller ingeniøren.

Low-code, RAD-værktøjer og lignende shake-and-bake ting kan være helt ok. Men der skal være styr på processen. Min erfaring er, at man før eller siden ender med at erstatte den slags løsninger med noget mere prof. alligevel - og så kunne man lige så godt være startet der.

9. juni 2021 kl. 09:53
Low code kan reducere udviklingstiden til det halve, viser undersøgelse

Det er lidt underligt, at netop faget programmering i den grad har været - og stadig bliver - betragtet som noget, man sagtens kan excellere i uden alverden af uddannelse eller erfaring, hvor det bare er et spørgsmål om at have det rigtige udviklingsværktøj.

Bare fordi jeg i nogen grad kan betjene hammer og sav, betyder det ikke, at jeg er lige så god til at renovere soveværelset som en god håndværker ville være. Og resultatet bliver ikke bedre, fordi jeg går over til batteridrevet værktøj; manden med uddannelse, erfaring og know-how vil altid vinde.

Jeg kan godt være lidt bange for, at low-code værktøjer kan være med til, at der blomster nogle elendige software løsninger op.

Her i firmaet havde vi engang en masse små løsninger rundt omkring; det var mest Excel-ark, med og uden makroer, samt enkelte Access-løsninger. Bevares, de fungerede, men den slags skygge-IT ville vi godt være fri for. Det var ikke til at sige, hvad der pludselig ikke fungerede, hvis man opdaterede en SQL-server eller flyttede et netværksdrev til en anden filserver.

Ikke mindst var det umuligt at sige, hvem der havde adgang til hvad. Selvfølgelig kan man gøre noget med rettigheder på databaser og netværksdrev, men hvis man fjerner et værtøj fra folk, bliver man også nødt til at give dem et nyt, hvis de skal kunne arbejde.

Så det har været en proces at fjerne små hjemmelavede løsninger og erstatte dem med noget, hvor der er mere styr på, hvad programmet gør, hvordan det bliver opdateret og ikke mindst rettigheder.

Det betyder ikke, at der ikke kan være brug for små værktøjer til det ene eller det andet. Om det så bliver lavet med et eller andet low-code værktøj eller bliver programmeret i C, er i princippet mindre vigtigt - det vigtige er, at der er styr på udviklingen, at programmet gør det, man forventer og ikke mere, at der er styr på rettigheder osv.

Men jeg har flere ting i mod den slags værktøjer, der lover hurtige resulter, uden at man behøver at kunne kode (ret meget):

  • De er for ufleksible. De kan bruges til en del, men rammer for ofte en begrænsning, hvor man alligevel bliver nødt til at kunne programmere rigtigt - og så ender løsningen med at blive en underlig bastard, hvor man ikke rigtig stoler på stabiliteten.

  • Fejlfinding og ansvar. Hvis noget går langsomt eller laver fejl, hvor ligger problemet så - i løsningen, i databasen, i forbindelsen ...? Hvem skal fejlsøge og få det til at virke igen? Efter min erfaring ender det altid med, at IT-afdelingen skal udrede trådene, selvom de ikke har haft noget med den pågældende løsning at gøre. Og det kan der gå meget god tid med...

  • Den lette tilgang får nogle brugere til at tro, at de godt kan udvikle IT-løsninger - og det gør de så, uden at vende det med IT-afdelingen, hvilket kan ende med at give flere problemer; mere skygge-IT, datalæk, korrupt data osv. Det bliver ikke bedre af, at de via diverse google- og youtube-søgninger får sig noget know-how - lige præcis nok til at blive farlige.

8. juni 2021 kl. 13:09
Skal vaccinepas være digitale?

eg forstår ikke uviljen mod det pas. Man kan lade være at have et -

Det kan man selvfølgelig. Men det er ikke helt lige så uskyldigt som at have eller ikke have et kørekort; her er tale om en sygdom, som vi ikke bare kan vælge til eller fra.

Forestil dig følgende scenarie: en person vil ind på en café, men bliver afvist i døren, fordi appen siger, at det er for længe siden man sidst blev vaccineret - en vaccine, der i øvrigt lader vente på sig. Eller også kan man ikke tilgå data, fordi Nets er nede - eller noget helt tredje. Personen må gå derfra duknakket mens folk omkring kigger misbilligende. Vi bliver hurtigt delt op i "de raske" og "de spedalske".

Jeg er helt med på, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at få lukket op; det har også konsekvenser at stå uden job. Og jeg er heller ikke sikker på, at landet er bedst tjent med, at vi arm i arm går statsbankerotten i møde, fordi vi insisterer på at holde på restriktionerne, indtil den allersidste rest af virus væk.

Men et pas..? Vi er én beslutning fra, at det skal bæres synligt ... Kunne man ikke åbne op på andre måder?

4. februar 2021 kl. 16:59
Skal vaccinepas være digitale?

@Bjarke: Hos Jolla

@alle: Jeg undrer mig også over at alting absolut skal være i en app; især når "det der med IT og smartphones" stadig er svært for relativt mange, herunder en hel del ældre. Samtidig skal man sikre sig at kunne være ude i samfundet, selvom ens smartphone mister netværket, løber tør eller går i stykker - det ender med, at vi både har en app-løsning og en kort-løsning.

Og så er der den etiske debat... der er meget at tage fat på.

  • Er hensynet til erhvervslivet og arbejdspladser større end hensynet til den enkeltes ret til at blive behandlet som alle andre?
  • Skaber man ikke en voldsom utilfredshed hos dem, der ikke er blevet vaccineret, fordi der ikke er vacciner til alle endnu?
  • Bliver passet droppet igen, når covid-19 forhåbentlig er overstået eller kan man finde på at bruge det til andre sygdomme? Og hvis ja, stopper det ved smitsomme sygdomme..?
4. februar 2021 kl. 15:12
Hvor går grænsen?

Jeg tænker, at Twitter (og visse andre) i princippet allerede har besluttet sig for at ikke at være Common Carrier, da de allerede har valgt at påtage sig et ansvar ved - blandt andet - at lukke for Trump eller sætte advarsler på visse tweets.

De slipper næppe for opgaven, men ville nok helst have været foruden; det er lidt af en opgave at holde øje med alle indlæg og afgøre, i hvilken ende af gråzonen de befinder sig. Her tænker jeg ikke på de tilfælde, hvor der helt åbenlyst er overtrådt en paragraf.

Når de træffer en afgørelse, vil der helt sikkert altid være nogen, der ikke er enige. Men sådan er det; præcis som når en avis kan undlade at trykke et læserbrev, kan et socialt medie vel også vælge at fjerne et indlæg. Det kan man så være enig eller ej, men man kommer ikke udenom, at man har med et privatejet medie at gøre, som har en interesse i, at indholdet ikke stikker for meget af .

Forskellen er, at aviserne har gjort det i årtier og det har vi været vant til; vi stoler for det meste på deres dømmekraft. Hvad der sker på Twitter, Facebook og diverse blogs og hjemmesider er relativt nyt; vi skal ikke mange år tilbage (okay, måske mere end 10), før der var debatter om, hvorvidt en ejer af en blog/hjemmeside/forum havde ansvaret for, hvad brugerne smed på af indhold. Det er der imidlertid love og regler for i både DK og EU.

Om det var ok, at Twitter lukkede ned for Trump... bestemt, men hvis der virkelig var sket valgsvindel i USA, ville det vel være ok, at blæse til kamp mod systemet og "marchere mod Washington". Stadig en gråzone, men hvis man opfordrer til, at det skal foregå med våben, træder man i "sort zone" og så må man finde sig i at blive lukket ned. Det opfordrede han måske ikke direkte til, man sprogbruget og hans øvrige ageren var nok:https://blog.twitter.com/en_us/topics/company/2020/suspension.html

Twitter burde måske have lukket hans konto noget før, men jeg forstår deres dillemma; han var trods alt en af de folkevalgte og i demokratiets navn skal man tænke sig om to gange, før man lukker dem ned.

19. januar 2021 kl. 14:15
PHK's 2021 quiz

00101010

7. december 2020 kl. 12:47
Kerne1 og Kerne2

En eller anden skrev tidligere, at systemd ikke er en "super-daemon" - og det er den måske heller ikke i den forstand, at det er "een stor binær fil" eller noget i den retning. Men det er eet stort system og folkene bag kalder det selv for "a system daemon" (se under "spelling": https://freedesktop.org/wiki/Software/systemd/)

På github er der pt. omkring 1100 issues: https://github.com/systemd/systemd/issues?q=is%3Aopen+is%3Aissue

  • hvilket selvfølgelig ikke er det samme som 1100 bugs, men det siger alligevel lidt om systemd's størrelse.

Systemd har uden tvivl nogle fordele i forhold til "den traditionelle" måde at gøre tingene på i en Linux-distro - ellers ville så mange formentlig ikke være hoppet med på vognen (eller hvad...?).

Det, der bekymrer mig ved systemd, er netop omfanget. Hvis noget havde en bug før, behøvede man kun at rette i netop den komponent. Men hvis så stor en del af OS'et består af systemd, skal en rettelse i gennem folkene bag systemd, som nu skal koordinere rettelser i et stort og komplekst system - koordineringen alene bliver kompleks. Det tager tid og - som en tidligere chef udtalte engang om store systemer - "it's prone to error".

Det bekymrer mig også, at systemd tilsyneladende er så svært et blive fri for; jeg har selv prøvet PClinuxOS og MX Linux, hvor init softwaren ikke er systemd, men de implementerer dele af systemd må benytte sig af shimming.

Som sagt har systemd formentlig nogle fordele og jeg vil ikke bare afskrive det som skrammel; en "traditionel" Linux-distro er heller ikke uden issues. Men jeg undrer mig over, at man har ladet ét system vokse sig så stort og at det partout skulle overtage dele af et Linux-OS, som fungerede uden problemer før.

10. januar 2020 kl. 12:07
PiDP-11

Jeg tror, vi ville gøre alle unge en kæmpetjeneste ved at lære dem mere om IT end blot være forbrugere.

Da jeg gik i folkeskolen havde vi træsløjd, husgerning og metalsløjd - det gjorde os hverken til snedkere, kokke eller eksperter i undervandssvejsning, men det gav et indblik i brugen af forskellige teknikker i fagene. Det kan man have glæde af mange år frem, også selvom man ikke rent fagligt bevæger sig i den retning. Man lærte nok til, at man selv kunne bygge videre på det, hvis interessen var der.

Jeg tror, det ville have gavnet samfundet, hvis alle - især beslutningstagerne - havde fået lidt mere forståelse for IT-teknologi. Ikke kun for, at man selv kan blive en bedre bruger af det, men også for at man ikke for nemt lader sig imponere af salgstaler, når der f.eks. skal investeres i et eller andet nyt IT-system, der ikke rigtig holder, hvad det lover.

Det ville have været gavnligt med et syn på programmering, IT-drift mv. som et håndværk, hvor et godt resultat kommer af uddannelse, erfaring og know-how. Når voksne mennesker i dag kan falde på halen over de digitale indfødtes viden, skyldes det i høj grad deres egen mangel på samme.

Som de fleste andre har jeg ikke haft træsløjd siden folkeskolen, men det jeg lærte dengang, har jeg brugt mange gange siden. Og jeg tror, at hvis man gav de unge i folkeskolen en grundlæggende viden om elektronik, programmering, netværk mv., ville de være væsentlig bedre klædt på til at bruge teknologi. Man ville ikke overlade alting til den nærmeste 14-årige, der kun ved, hvad han ved, fordi han spiller computerspil; ikke at det nødvendigvis er dårligt, men det er en ret ensporet tilgang - og stadig kun en forbrugertilgang.

Og ja, udviklingen går stærkt og IT-verdenen kan forandre sig hurtigt. Ikke desto mindre gælder mange af de grundliggende principper jeg selv lærte i 80'erne og 90'erne stadig - og ikke mindst; jeg havde en grundviden, jeg kunne bygge ovenpå.

Jeg vil ønske for min søn og mine nevøer, at de får den viden, uanset hvad de ellers vælger af uddannelse. Det gør det nemmere at være mere selvhjulpen og man tager bedre beslutninger.

Og så vil jeg rigtig gerne slippe for at høre en digital indfødt sige, at hvis en PC får virus af, at man downloader et spil fra en suspekt hjemmeside, så må antivirussen være for dårlig...

16. juli 2019 kl. 13:51