Agnete Nørskov Nielsen

Ministerium efter kritik: Det er skolernes eget ansvar, at eleverne ikke snyder med internettet

Jeg har undervist i matematik i gymnasiet i 10 år. Så vidt jeg har forstået, så er den nuværende situation opstået på følgende måde: Eleverne har efter eksamensbekendtgørelsen ret til at bruge "egne læremidler" dvs. "alle materialer anvendt i undervisningen" til prøver med mindre andet er angivet. Dette var nemt at administrere, da der kun blev brugt papirmaterialer. Hvis jeg som lærer bruger en video på youtube i min undervisning, så skal mine elever i følge bekendtgørelsen have adgang til den pågældende video (men ikke andre videoer) i forbindelse med eksamen. Ministeriets skrivelse ovenfor skal ses i lyset af, at de prøver at undgå klagesager i forbindelse med eksamen og klager til ombudsmanden for overtrædelse af forvaltningsloven eller lignende, hvis en eksaminand ikke har adgang til "egne læremidler" ved en prøve. Det overlades til skolen at sørge for, at min elev kun bruger bestemte youtube-videoer og ikke andre, hvilket naturligvis er håbløst.

I gymnasiesystemet er vi i gang med at lave nye eksamensformer som er mere eller mindre tilpasset denne nye virkelighed. For tiden kører et forsøg med skriftlig A-niveau eksamen. I forsøget er den skriftlige prøve delt op i to timer uden andre hjælpemidler end en blyant og en formelsamling. Ved anden delprøve har eleverne fri adgang til brug af materialer, computer og at hente information på nettet - dog ikke kommunikation. Dette er en efter min mening glimrende eksamensform. Den tester færdigheder uden hjælpemidler (dvs. rutine) samt færdigheder i løsning af opgaver med computer. Ideen med fri adgang til at hente information i anden delprøve giver ikke så megen mening i matematik, men meget mere mening i f.eks. engelsk og samfundsfag, hvor det sikkert også indføres. Det er efter min mening muligt at forhindre snyd (dvs. kommunikation) fra langt hovedparten af eleverne ved en kombination af teknisk og pædagogisk indsats. Der er tale om et indtil videre treårigt forsøg som nok bliver standard i 2016 (eksamensbekendtgørelsen og prøveformer er ikke noget man sådan lige beslutter sig for at lave om hen over weekenden).

Problemerne er så vidt jeg ved større i sprogfagene. I spansk har eleverne ret til at bruge ordbøger, men ikke programmer som kan oversætte hele sætninger. Hvordan skal vi kontrollere det i en hal med 250 elever med hver deres computer (de henter oversættelsesprogrammer ned inden prøven)? Her afventer vi vel også en mere rationel eksamensform.

Jeg synes også, at skrivelsen ovenfor er håbløs, og jeg håber ikke, at det er god forvaltningsmæssig skik at udstede retningslinjer som ikke kan lade sig gøre i praksis, men jeg går ud fra, at ministeriet prøver at trække tiden indtil eksamensformerne laves om.

21. april 2014 kl. 21:40