Kaare Skovgaard

Opråb til it-nørderne: Smid tennissokkerne - og tal, så vi kan forstå det!

I respons til titlen på din kommentar: Så har du da ramt spot on.

Trine giver jo fint udtryk for at hun har stor respekt for os og vores erhverv, set ifht. at vi er med til at bære Danmark fremad ind i den teknologiske verden - og mens at det da er forfriskende dejligt at læse (tak for det i øvrigt) - så fjerner det jo bare ikke den ignorans og form for "jeg ved bedre end dig" (og til en given grad også "jeg ved hvem du er og hvorfor") tankegang som jeg læser ud af resten af indlægget.

Det at Trine tydeligvis ikke har forstået de værdi grundlag jeg, og andre i min branche, må have - det slår mig. Jeg forstår ikke hvordan én der forsøger at udvise så stor respekt som visse dele af indlægget ligger op til - helt kan have udeladt at forsøge at sætte sig i mit sted. Det gør desværre at de komplimenter som findes i artiklen hurtigt bliver til luft for mig. Én som tillader sig den arrogance, at gøre antagelser om hvem én som mig kunne være er, mener jeg heller ikke er i sit rette sted til at kunne give mig komplimenter som giver mig en større værdi, eller større selvværd.

Hvis du vil gøre et større opråb til folk om at de går glip af noget pga. den måde de lever på. Så bør du også gøre et oprigtigt forsøg på at forstå hvorfor verden hænger sådan sammen. Herfra må du i min verden gerne generalisere og have fordomme - jeg er overbevist om, at vores hjerne arbejder bedst på denne måde - man skal bare være meget opmærksom på at det er dét man gør. Men et helt indlæg som blot stiller hele situationen så firkantet op som gjort her, f.eks. "Her sidder Danmarks fremtid bag skærmen iført tennissokker og gør dermed alt, hvad der overhovedet kan gøres, for at undgå kvindekontakt." Bare for at pille lige netop denne sætning totalt i stykker:

1. Ja vi sidder da bag skærmen (hvorfor er det i netop dette tilfælde relevant hvilke sokker vi har på, er det ok hvis jeg var i bare fødder her?) - og hvis vi skal være Danmarks fremtid med det vi laver - så er det altså nødvendigt! Ligesom en håndværker ikke lærer sit erhverv ved ikke at anvende deres værktøjer, så skal vi også anvende vores for at blive klogere. Her må der vælges - enten så sidder vi bag computeren til tider, eller også opnår vi aldrig den nødvendige viden. 2. Personligt (og jeg kunne forestille mig at næsten alle andre i mit erhverv har det på samme måde) så er det altså ikke noget jeg gør for at undgå kvindekontakt, eller fysisk kontakt på nogen måde. Hvorledes Trine har nået denne konklusion begriber jeg ikke. Det er desværre en uheldig sideeffekt af aktiviteten. Jeg antager i øvrigt her at når Trine siger kvindekontakt, at hun derved mener fysisk kontakt med kvinder.

Det er sætninger og formuleringer som denne som gør at jeg virkelig har svært ved at tage de positive ting som indlægget dog bringer, meget seriøst, og derfor har jeg svært ved at ligge en ordenlig værdi i dem.

Sidst men ikke mindst finder jeg det i øvrigt spøjst at én af forespørgslerne her er at nedtone nørdheden for os. Hvis formålet her er at finde en partner at reproducere med (ikke mine ord) - så synes jeg måske det er uheldigt hvis jeg ikke må vise hvem jeg egentlig er. Jeg siger ikke at jeg går i byen og snakker så utydeligt at ingen forstår hvad jeg siger. Dog mener jeg ikke at der er megen gevinst for hverken mig eller en potentiel partner hvis jeg foregiver at være en som jeg ikke er.

2. august 2013 kl. 15:30
Opråb til it-nørderne: Smid tennissokkerne - og tal, så vi kan forstå det!

Jeg synes hele indlægget meget fint viser hvorledes fordomme altid skal formå at komme i vejen for smukke oplevelser. Ligeledes som Trine her udtrykker en stor mangel på forståelse for hvorfor jeg kunne finde på at gå klædt som jeg gør (til tider) - eller hvorfor jeg også til tider nyder tid for mig selv bag en computer. Ligeledes ved jeg da at jeg ikke forstår de mange overfladige mennesker jeg møder fra tid til anden, mennesker som tilsyneladende ikke går op i andet end det tøj de har på - samt hvordan de ser ud i det. Mens jeg selvfølgelig nyder at se på pæne damer - så går jeg personligt langt mere op i hvem de er - end hvem de forsøger at udgive dem for at være.

Jeg ved godt at ovenstående udviser et meget flabet og arrogant syn på disse menneskers tilværelse. Jeg ved også udemærket godt at det på ingen måde reflekterer hvem de virkelig er.

Min egentlige pointe her er, at det jeg tror der i virkeligheden går "galt" vedr. hele den her situation - er mangel på forståelse for den anden parts syn på livet, samt hvilke værdier de vurderer har højest prioritet. Det er naivt at tro at det er "de andre" der opfører sig mærkeligt, eller forkert. I stedet, burde vi forsøge at lære lidt af hinanden.

2. august 2013 kl. 12:45