Anders Vind Ebbesen

Myndigheder satser stort på AI: Her er de sidste 12 signaturprojekter

Er jeg den eneste der ser listen af projekter og tænker at de IT-problemer der beskrives algoritmisk kunne håndteres med basal aritmetik og nogle if-sætninger?

25. januar kl. 18:50
It-branchen mangler kvinder: »Det er uinteressant at sige, at man sælger en server«

"Evolutionen har gjort at mænd og kvinder er forskellige. Mænd interesserer sig i højere grad for døde ting såsom computere."</p>
<p>Det er lidt svært at dokumentere.

Simon Baron-Cohen (ikke hans fætter komikeren Sascha Baron-Cohen!), professor i psykologi ved Cambridge har i sin forskning refereret til undersøgelser, hvor man hos næsten nyfødte spædbørn har kunnet konstatere, at drenge holder øjefokus på mekaniske ting i længere tid end piger, som i højere grad holder øjefokus på andre mennesker.

I mange år har mantraet fra "ligestillingsforkæmperne" været, at der ikke var forskel på mænd og kvinder - og at årsagen til at der ikke var en ren 50/50 kønsfordeling i IT-branchen måtte være udbredt misogyni.

Derfor er det forfriskende, at det nu åbent erkendes, at der faktisk er forskel på mænd og kvinders interesser!

Desværre ligger artiklen sig i halen på mange andre artikler her på Version2, hvor arbejdsgivere - uden at blive udfordret - tilkendegiver deres ønske om et større udbud af arbejdskraft (flere ansøgere til stillinger = lavere lønpres). IT-arbejdsgiverne har en simpel økonomisk interesse i at flere kvinder søger ind i branchen.

For når det nu er erkendt, at mænd og kvinder I GENNEMSNIT har forskellige interesser, så er det måske også helt forventeligt, at de har forskellige præferencer i forhold til jobtype og -område?

I forskningen taler man således om "det nordiske ligestillingsparadoks": Det har vist sig, at jo friere valg folk har i forhold til at vælge jobretning, jo mere kønsopdelt bliver arbejdsmarkedet. Groft sagt: Når man har fri adgang til uddannelse som i Skandinavien, så vælger kvinder "varme" fag og mænd "kolde fag", mens man i samfund med hårdere strukturer ser, at kvinder i højere grad vælger "kolde fag" som en måde at undslippe undertrykkelse.

Så måske skal vi bare være glade for, at der er masser af dygtige kvinder og mænd i IT-branchen - og at dem der er der er der af lyst? I stedet for at opsætte arbitrære mål om en bestemt kønsfordeling, når vi nu har erkendt, at mænd og kvinder har forskellige interesser?

21. januar kl. 10:41
Datatilsynet udtaler alvorlig kritik af forsikringsselskab: Kunde nægtet indsigt i egne personoplysninger

Hvorfor fremgår det ikke af Datatilsynets afgørelse hvilket forsikringsselskab der er tale om?

7. september 2021 kl. 12:26
Udviklere skal ikke frygte no-code: Fjerner snarere de kedelige opgaver

Hvor er denne kæmpe gruppe af udviklere, som frygter for deres job og derfor som gammeldags maskinstormere kæmper imod low-code?

Eksisterer de overhovedet andre steder, end som stråmænd i den fortælling low-code-fortalerne gerne vil give topledelsen?

Kan det være, at de udviklere som kæmper imod low-code IKKE gør det fordi de frygter for deres job, men fordi de måske kender deres historie og derfor erindrer hvordan CASE-værktøjer (Computer-Aided Software Engineering) som COOL:Gen lige om lidt ville gøre alle udviklere arbejdsløse - men reelt ikke gjorde andet, end at generere flere penge til dem der havde opfundet det og mere arbejde til udviklerne, som skulle få "low-coden" til faktisk at fungere efter at en ikke-udvikler havde siddet og trukket rundt med musen i nogle måneder?

Ikke alt der glimter er guld. At man kan huske sidst low-code-agtig teknologi skulle revolutionere softwareudvikling - og hvordan det ikke kom til at ske - betyder ikke, at man er hverken reaktionær eller maskinstormer. Det betyder blot, at man ved hvorfor det ikke kommer til at fungere på mellemlangt sigt - og følgeligt forholder sig kritisk til det low-code folkene lover.

26. august 2021 kl. 09:50
Infrastruktur uden IT

Hver udvikler tildeles en grundløn. Dertil oprettes en månedlig bonuspulje af en vis størrelse, hvoraf en del uddeles til udviklere, der finder (og retter) signifikante fejl i andre udvikleres publicerede kode - man kan vel kalde det en slags intern bug-bounty. Den resterende del af bonuspuljen fordeles mellem alle udviklere, dog med en fordelingsnøgle, der reducerer bonus for udviklere, der laver mange fejl, og øger bonus for udviklere, som laver færre fejl.

Denne form for incitament struktur matcher i nogen grad det, som gælder for det offentlige i dag. Man kan kalde det "nulfejlskulturen".

Det skaber mange problemer, hvor den mest oplagte er måden det paralyserer organisationen på to forskellige måder:

  1. Du ønsker ikke at træffe nogen beslutninger, som kan henføres alene og direkte til dig. Når du mødes med folk i det offentlige er der altid 5+ deltagere, fordi ansvaret skal smøres ud. En chef skærer aldrig igennem, men afventer en indstilling fra sine underordnede. Den underordnede kan sige "jeg traf ikke beslutningen, jeg fremlagde blot tingene", mens chefen kan sige "jeg traf beslutningen, men jeg fik forelagt det forkerte grundlag". Ved større beslutninger sørger man også for at bruge 1+ mio. på ekstern konsulentbistand, således at man kan sige, at det var den eksterne rådgivning der var mangelfuld, hvis det senere viser sig, at der er blevet truffet en "forkert" beslutning. (Og hvordan afgør man i øvrigt, hvad der er en "forkert" beslutning?)

  2. Kommer du ind som ny et sted i den offentlige sektor og kan du se, at det går galt (at deadlinen om 4 måneder f.eks. overhovedet ikke kan nås) er det smarteste at gøre at gøre absolut ingenting. Begynder du at ændre på tingene, så vil overskridelsen blive tilskrevet din beslutning - din forgænger havde jo sagt, at alt kørte på skinner. Det eneste handlerum du har er den korte panik-periode der opstår lige når det hele er gået galt - her har du mulighed for eventuelt at udpege en ny retning, men igen med risiko for punkt 1.

I en udviklerkontekst ville det kort sagt betyde, at der næsten ikke ville blive skrevet ny kode og ingen ville næsten turde røre ved den gamle - og i så fald kun for at finde små, ubetydelige bugs.

Samtidigt skaber du et incitament for at dække over egne fejl. Det kan være alt fra at slette mails inden en kommission kommer på besøg, til at lave et nyt git repositorie hvor de gamle commits ikke er logget.

Man har vel siden midten af 1960erne forsøgt at måle og belønne udviklerproduktivitet (hvem erindrer ikke IBMs gode idé om at måle produktivitet ud fra KLOCs?), men jeg tror endnu ingen har fundet den hellige gral. Især fordi vi som fag ikke engang er enige om, hvad der er god eller dårlig kode (fra arkitekturastronauterne, der mener en løsning først er perfekt hvis den implementerer samtlige design patterns fra Gang og Four, mens andre mener at det er fint at bruge npm til at inkludere 200 dependencies for at reverse en streng..).

29. juni 2021 kl. 15:59
Jurister og IT-folk: Et lykkeligt (tvangs)ægteskab?

Jeg er overhovedet ikke enig i, at det er juristerne der kærer sig om privatliv og beskyttelse af data, mens IT-folkene bare gerne vil have frie tøjler til at samkøre mest muligt. Tværtimod.

Præmisserne i indlægget er ganske enkelt forkerte:

For det første "amerikaniserer" du debatten ved at bruge eksempler fra den modsatte side af Atlanten og overfører dem til Europa. Det er meget anvendt på mange politikområder for tiden (identitetspolitik, universitetspolitik, osv), men er ikke desto mindre en uskik.

For du har nok en pointe i, at det i USA er sådan, at det er de private IT-aktører med den mest afslappede moral til persondata, som udfordrer grænserne mest, mens juristerne "over there" i højere grad kan se nogle problematiske perspektiver. Omvendt synes deres mulighed for at gøre noget begrænset, da politikerne på føderalt niveau overordnet set er meget markedsorienterede og samtidigt glade for overvågning.

Men i Danmark er situationen lige omvendt i mine øjne. Her er det f.eks. juristerne i Justitsministeriet som uden at blinke beder teleselskaberne om at fortsætte med overvågning, som er kendt ulovlig, mens IT-folk i årevis har råbt vagt i gevær. I Gladsaxe var det næppe heller en lokal IT-mand eller en tilfældig leverandør som kom på ideen om at man skulle sammenkøre registre for at overvåge borgerne på bedre vis - mon ikke det var en fra DJØF-grenen at kommunen, der så en mulighed for at spare penge? Når Rigspolitiet indfører ANPG er det også IT-aktivister der råber vagt i gevær, mens juristerne hos etaten er forbløffende stille.

Måske lever vi blot i Danmark i to forskellige bobler?

I den ene bobbel ser juristerne på IT-folk som nogen der elsker at samkøre data og som juristerne må gøre deres ypperste for at holde i skak, så borgernes privatliv ikke krænkes.

I den anden bobbel ser IT-folk på juristerne, som hovedårsagen til privatlivskrænkelserne, da de gennemfører lovgivning samt bestiller og implementerer systemer, som de fleste IT-folk kan se kan misbruges.

Det er lærerigt at se, at der er jurister i Danmark, som tænker udfordringerne med privatlivsbeskyttelse generelt skyldes IT-folkene. Samtidigt er det positivt, at du ønsker at "sprænge boblerne". Så alt i alt tak for et spændende indlæg.

14. juni 2021 kl. 08:55
XGS-PON - Fremtidens fiber?

Helt dumt spørgsmål:

Dermed er vi til stede på de to største IX'er i Danmark, NL-ix og Netnod.

Hvad er der sket med DIXen (https://dix.dk/)? Er den blevet irrelevant eller?

28. april 2021 kl. 02:01
Nu kan du hive teleselskaberne i retten for ulovlig logning

Jeg har et par gange, lavet supportsager mod TDC, hvor mobilens placering var et problem. Jeg kan godt forestille mig at mastedata i det tilfælde kan være nyttigt.

Så er forløbet:

Kunde: "Jeg har problemer. Kan I se hvad der er galt."

Teleselskab: "Nej. Men vi kan slå logning til, så vi bedre kan fejlsøge problemet. Er det OK for dig?"

Kunde: "Ja."

[14 dage senere]

Kunde: "Jeg har fortsat problemer."

Teleselskab: "Vi kan se, at din telefon forsvinder hver gang du kører mod x. Det skal vores netværksafdeling se på. Må vi fortsat logge din lokation eller skal vi stoppe?"

[4 uger senere]

Kunde: "Nu har jeg ikke længere problemer."

Teleselskab: "Perfekt. Skal vi slette de loggede data og stoppe med at logge?"

Kunde: "Ja"

Teleselskab: "Ok".

Så klares det som en frivillig aftale uden overordnet juristeri.

26. januar 2021 kl. 11:17
Støttepartier om fortsat masselogning: Regeringen har et “anderledes” syn på frihed

Det er jo derfor det er en "gratis omgang" hvor SF og EL selv deltager i hykleriet.</p>
<p>Tilgiv mig hvis jeg er lidt direkte, men at folk som dig hopper den limpind at disse partier ikke er blandet i den slags snavs – viser jo at politisk spind virker!

Øh. Hvor har jeg skrevet, at disse partier ikke er involveret i denne "slags snavs"?

Det Hørupske princip har - desværre - vundet: "Folketinget er den højeste Myndighed, der har ingen over sig og ingen ved siden af sig".

Det gør, at hvad der de facto er lovligt eller ulovligt, dvs. hvad en minister kan slippe afsted med og hvad han ikke kan slippe afsted med? Det afgøres ene og alene af den aktuelle parlamentariske situation.

Så jeg vil anbefale dig at tage de partipolitiske briller af. Det er til enhver tid et problem, at lovligheden af en given ministers gerninger ikke afgøres af loven, men af det aktuelle parlamentariske flertal. Uanset om det er rødt eller blåt.

Og det ved partierne godt. Af samme årsag har intet parti i blå blok fremsat forslag om, at Mette F. skal stilles for en rigsret pga. minksagen. Det ville være ligeså formålsløst.

26. januar 2021 kl. 10:40
Støttepartier om fortsat masselogning: Regeringen har et “anderledes” syn på frihed

En rigsret kræver at et flertal i Folketinget ønsker en sådan nedsat.

Den ulovlige logning har fundet sted under Søren Pind, Mette Frederiksen, Karen Hækkerup, Morten Bødskov, Brian Mikkelsen, Søren Pape og fortsætter nu under Nick Hækkerup.

Dvs. ulovlighederne er blevet begået af personer med tilknytning til partier der tæller 103 mandater i Folketinget pt. - og omfatter to aktuelle partiledere. Samtidigt er det rimeligt at antage, at en del af de øvrige partier heller ikke ser nogen problemer i de pågældende ministres embedsførelse.

Det vil derfor være formålsløst for SF og EL at forfølge sagen via mistillidsvotum eller rigsret. Det bedste de kan håbe at gøre, er at udstille hykleriet.

25. januar 2021 kl. 11:30
Ambitiøs finanslov – umuligt it-projekt?

På Reddit har en dansk bruger illustreret hvordan den nye afgiftsstruktur får en Mercedes E-350 ned i samme prisklasse som en Skoda Octavia:

https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/k8ovui/dr%C3%B8mmebilen_bliver_opn%C3%A5elig/

Man kan stille spørgsmålstegn ved hvor grønne PHEV biler reelt er. Hvor mange mennesker vil dagligt køre under 50km OG bøvle med ladning hver dag?

Folk der har adgang til en ladestander derhjemme har typisk et større kørselsbehov ud til parcelhuskvarteret. Folk der er afhængige af offentlige ladestandere gider næppe bruge 10-15 minutter hver dag på at lede efter en ledig stander inde i byen.

Så mon ikke den nye afgiftsstruktur er en stakket frist, som skal ændres igen snart? Eller er det for fristende at kunne sige "vi har en grøn bilpark" når en stor del af den er PHEV biler der aldrig møder en stikkontakt?

10. december 2020 kl. 10:46
Nyt ejendomsvurderingssystem på vej: Næsten hver tredje vurdering er upræcis

Det virker som en supergod idé! Men kun hvis man er af den holdning, at spændet mellem strandvejskapitalisten der sidder gældfrit i sit hus og bruger en relativ lille del af sin indkomst på hverdagsforbrug og den enlige mor i den belånte 1. værelseslejlighed som har en indkomst der gør at hele rådighedsløbet går til mad hver måned simpelthen er for småt.

Det tror jeg, trods alt, ikke at flertallet mener. Heldigvis.

29. oktober 2020 kl. 18:15
Vi er FAANG’et og har ikke et alternativ

Er jeg den eneste der synes det er hylemorsomt at den talk er på YouTube og ikke kun på et eget-hostet site

Det er hylemorsomt, indtil man indser hvor tåbelig den indvending er.

På samme måde som man også kan bekæmpe klimaforandringer ved at tage livet af sig selv (så producerer man ikke selv mere CO2!), men det alligevel måske er mere konstruktivt at tillade sig at spise mad og italesætte problemet - og dermed acceptere at man personligt udleder CO2 i lidt længere tid.

(Han har i øvrigt i senere videoer også selv behandlet denne type indvending)

21. august 2020 kl. 12:27
Vi er FAANG’et og har ikke et alternativ

Sålænge man bidrager med indhold på de pågældende sider er man en (mere eller mindre) del af problemet.

Løsningen er ligefor: Folk skal igen til at lave deres egne hjemmesider.

Man erindrer den gamle supporterhistorie om kunden der ringede ind til TDC og gerne ville opsige sit abonnement fordi han nu havde set hvad der var at se på internettet. Kunden havde - viste det sig - i et halvt år betalt for internet, men rent faktisk aldrig været der. I stedet havde han "surfet" rundt i det "virtuelle univers" som kom inkluderet på Opasia-CD-ROMen! Han havde lært hvor han ikke skulle trykke, fordi hvis han trykkede på noget med "www." så kom der en fejl op på skærmen.

For mange brugere (især de app-native) eksisterer internettet slet ikke i dag. De har i stedet for "YouTube", "Facebook", "Instagram" osv. At der findes et spraglet netværk under og ved siden af er de helt uvidende om. Så løsningen (i hvert fald i forhold til Facebook) er klar: Stop med at levere gratis indhold til dem.

En Luke Smith har flere gode betragtninger herom: https://www.youtube.com/watch?v=BYDwep9yI8A

21. august 2020 kl. 11:27
Ingen har brug for det: Det vrimler med tilbud på overflødige internetforbindelser

"Medie afslører: Folk har ikke brug for en Maserati

Det viser sig at en stor mængde danskere kører rundt i en Maserati, som de betaler 300 kroner for om måneden. Men det giver ingen mening.

'Vi kan konstatere, at langt de fleste danskere ikke har brug for en bil der kan køre mere end 130km/t, hvilket let opnås med en Dacia Sandero, som kan lejes for 200 kroner om måneden', udtaler ejeren af Kvikbil, der udlejer både Maserati og Dacia biler.

En ekspert fra DTU istemmer: "Vi har ved observation og egne målinger konstateret, at der mange steder kun kan køres med 50km/t. Det er derfor spild af penge, når folk for en diminutiv merpris vælger høj komfort, overskud og stabilitet, når de vælger bil"

Med en prisforskel på hele 100 kroner om måneden undrer vi os her på mediet os over, at der overhovedet er nogen, som gider opgradere fra en Dacia til en Maserati. Man får nemlig nøjagtigt det samme i form af et køretøj med fire hjul og et rat uanset hvilken bil man vælger. Det kan derfor undre at biludlejere i det hele taget tilbyder Maseratier og endnu mere at der er nogen der gider bruge dem."

Der var masser af mennesker på den tidligere artikel, som gjorde Version2 opmærksom på forhold der kunne tale for fiber/Maserati fremfor ADSL/Dacia udover den gennemsnitlige load. Sjovt at disse forhold (f.eks. latency og headroom) overhovedet ikke er blevet taget ad notam, men at man i stedet kører hårdere på med den allerede besluttede vinkel.

25. juni 2020 kl. 07:31
Tæt på hver anden husstand betaler for overflødig net-hastighed

Kviknet (næsten tilfældigt udvalgt) udbyder tilbyder en (næsten tilfældigt udvalgt) adresse:

ADSL, 10/2, 219 kroner om måneden Fiber, 1000/500, 319 kroner om måneden

Er det dumt og overflødigt at gå med fiber når man ikke sidder og downloader med 1000mbit/s døgnet rundt?

Eller er merprisen værd at betale for bedre latency, højere stabilitet og båndbredden når man har brug for den? Det mener jeg.

29. maj 2020 kl. 14:26
Kun hver fjerde forælder foretrækker Aula frem for Forældreintra

Tre irritationsmomenter:

  1. Man logger ind med Nem-ID. Går ind under "Beskeder". Ser der er en besked med "Følsomt indhold". Klikker på beskeden. "Du skal logge ind på et højere sikkerhedsniveau". WTF?

Når man er logget ind med Nem-ID må man vel forvente at sikkerhedsniveauet ikke bliver højere. Hvorfor afkræves der dobbelt-login? Skal man forvente at alle beskeder der ikke er markeret som "følsomt indhold" per definition er usikre?

Der er sikkert en bagvedliggende grund til at man kan sætte dette flag - men hvorfor udstille det for brugeren?

  1. Apropos beskeder. Man logger ind og der er på forsiden en masse... beskeder. Men så er der et menupunkt der hedder.. beskeder. Så der er beskeder og beskeder, hvor hver oversigt indeholder forskellige beskederr. Okay, flot design.

  2. Endeligt har man valgt at gå imod 30-40 års tradition med at default "svar"-knappen betyder "besvar kun afsender". I AULA betyder "Svar" nemlig "Svar alle", mens man skal finde en lup frem for at finde "Svar afsender direkte".

Det gav - især i starten - et unikt indblik i klassekammeraternes udfordringer, men det havde jeg egentligt helst været foruden. Hvorfor man har valgt at gå direkte imod "standarden" vides ikke.

Reelt set kunne Aula erstattes af.. well, mail. Ved skoleårets start kunne forældre oplyse deres mailadresse, som så røg på mailinglister for skole/afdeling/klasse. Intet nyt software der skulle udvikles, ingen projektledere der skulle ansættes, ingen "implementeringseksperter", ingen kurser for lærerne, ingen.... Enhver lærer eller forælder der var i stand til at betjene en mailklient kunne anvende den nye "platform".

.... og så ville forældrene i øvrigt også selv råde over en kopi af de informationer skolen havde udsendt, ligesom risikoen for central overvågning og aggregering af data ville blive reduceret.... er der f.eks. i systemet i dag nogen sikkerhed for, at kommunikation mellem forældre ikke bliver læst af enten skole eller kommune..?

24. april 2020 kl. 14:01