Jeg er enig i, at kontanter også er med til fremme kriminalitet. Eller rettere: Uden kontanter vil megen kriminalitet få det særdels svært. Så afskaf til en start gerne alle sedler større end 100 kr. Men kriminalitet er ikke det eneste problem med Bitcoin. Der er jo også problemet med, at der er kun et bestemt antal Bitcoins at udvinde, og det er udvindingen, der holder møllen i gang. I øjeblikket bruges der enorme ressourcer på at udvinde Bitcoins. Det er i sig selv slemt nok, hvis man tænker på miljøet osv. Men alle de ægte penge, der bruges til udvinding, kommer fra alle dem, der "investerer" deres sparepenge i Bitcoins. Får de deres penge igen, når Bitcoin-boblen eksploderer? Gæt selv.
I artiklen fremgår det, at data lå på en usikker webserver. Hvordan var/er den usikker, eller er det blot en generel karakteristik af en server, der leverer data til Internettet? Er der i øvrigt nogen indikationer på, at data er blevet lækket? Ikke at jeg skal forsvare det skete, jeg savner blot at tingene bliver proportioneret i forhold til risikoen/skaden.
Nu spørger jeg nok lidt dumt. Undskyld på forhånd. For at kunne teste 60 mia kodeord om dagen, kræver det vel, at de har adgang til filen med de hashede værdier af kodeordet. Man kan jo ikke teste 60 mia kodeord gennem almindelig web-adgang. Så hvis de har haft adgang til at stjæle filen med hashede kodeord, har de vel også kunnet kopiere andre filer, nu de var i gang. Dernæst: Tiden det tager at bruteforce stiger eksponentielt med længden af kodeordet, men AAU har vel ikke gemt de hashede kodeord. De har vel gemt en kombo af kodeord, logonnavn og evt yderligere salt. Altså værdier på langt over 20 karakterer. At bruteforce hashværdien af inputs af den længde, tager astronomisk lang tid, med mindre man vælger en algoritme, der producerer en alt i verden for kort hashværdi.
Sorry, men universets ubestridte geni forlader enten præsidentposten januar 25 (eller januar 21). Hvis det går ret til.
Jeg har fuld forståelse for den frustration , som denne app eksponerer. Jeg ser problemet have rodårsag som problemet med cyberkriminelle og IT-giganter, der ikke betaler skat nogen steder. Nemlig at internettet har fjernet alle landegrænser, og derfor er både national og EU lovgivning sat udenfor. I Kina forsøger man at dæmme op for problemet ved at afskærme landets internetforbindelser, men det er en illusion at tro, at man kan det. Jeg har ingen patentløsning på problemet, men håber på, at Vestager får en værdig afløser i EU, der kan fortsætte kampen for at holde de transnationale spillere på måtten.
Der er faktisk et begreb, der hedder "majkat", som er 1. maj, hvor man har lov at drille med fake news.
Adgangskoder kan godt være sikre. Også i al fremtid. Hvis nu adgangskoden indeholder flere kombinationsmuligheder, end der er elementarpartikler i det kendte univers, så er det næppe muligt at prøve dem alle af. Men det er en gratis omgang at påstå, at dette eller hint er usikkert, fordi det er så fandens svært at modbevise.
Men apropos fremtiden, så kig fx på behaviosec.com. Alle de biometrikker, man kan måle på en mobiltelefon, gør identifikationen af brugeren 100% sikker. Påstås det fra pålidelig kilde.
Mange ledere i det offentlige bliver faktisk straffet økonomisk for deres manglende duelighed. Hvor vi andre kan blive belønnet med et engangsvederlag, hvis vi har gjort noget ekceptionelt godt, kan cheferne miste deres fastgroede engangsvederlag, hvis de har dummet sig.
Hvem ejer de data, der bliver hældt i systemet? Jeg har ladet mig fortælle, at i andre lande er det Epic, der ejer hospitalets patientdata, for så kan de nemlig facilterere udveklingen af data med andre hospitaler på tværs af landegrænser. Er det foreneligt med GDPR? Læs i øvrigt mere om Epic her:http://www.beckershospitalreview.com/lists/10-things-to-know-about-epic.htmlog https://en.wikipedia.org/wiki/Epic_Systems
Er der nogen, der kan fortælle mig, hvor Statens It-projektråd er henne i denne her sag? De er jo sat på jorden for at hindre at statslige it-projekter over 10 mio.kr. går galt. Har de også fejlet?
Det er et komplet unødvendigt problem, der kun opstår, fordi hele processen omkring anskaffelse af et domænenavn er så automatiseret som den er, således at prisen kan holdes nede på nærlig ingenting. Hvad ville det gøre, hvis et domænenavn kostede 10 gange så meget? For det seriøse erhvervsliv ingenting. Tværtimod så ville man blive mindre generet af at konkurrenterne laver strategiske opkøb af domænenavne. På Færøerne er det - eller var det i hvert fald i starten - således, at hvis man ikke umiddelbart kunne dokumentere sin legitime adkomst til et domænenavn, blev domænenavnet offintliggjort i aviserne, og kun hvis andre ikke kom med en begrundet indsigelse, kunne man købe domænenavnet.
I udgangspunktet enig i, at it skal understøtte og ikke begrænse, men derfra til at dataopbevaring, -transport og -behandling ikke har eller skal have en øvre begrænsning er der alligevel et stykke vej. Fx leverer kameraer stadigt flere pixels, men hvorfor indsætte et billede på 30 Mb i en opgave, hvor det kun bliver vist som 400x300 pixels? Bør elever ikke på et eller andet tidspunkt i deres læring lære fx at tilpasse størrelsen af billeder til brugen?
Det må da være muligt - selv for jurister - at skille tingene ad. Finder man frem til en forbryder, skal han/hun naturligvis straffes for sine forbrydelser. Viser det sig så, at politiet undervejs har brugt ulovlige metoder eller fremskaffet beviser på ulovlig vis, skal de ansvarlige naturligvis stilles til ansvar og dømmes. Det virker helt tåbeligt, at det skal medføre at den anklagede slipper fri. Men det er måske for at undgå, at de ansvarlige i politiet bliver stillet til ansvar for deres metoder?
Vi, der bruger Googles søgemaskine er en handelsvare. Vores klik er guld værd, vel at mærke hvis vi klikker på de annoncørfinansierede links. Men alligevel mangler Google penge. De, der annoncerer på Google, mærker det ved en kraftig optrapning af deres markedsføring af Adwords. Vi, der bruger søgemaskinen, oplever, at søgemaskinen er ændret en kende.
Førhen, når man skrev noget, der kunne være en stavefejl (hovedpind i stedet for hovedpine), viste den resultaterne for hovedpind, men gjorde høfligst opmærksom på, at der kunne være tale om en stavefejl. Men da der er mange annoncørfinansierede links under "hovedpine" og ingen under hovedpind, så får man nu automatisk den "stavefejl", der potentielt giver flest penge i Googles kasse.
Et bedre eksempel er måske "matador". At det skulle være en stavefejl for "matas" er svært at argumentere for, men det var ikke desto det, jeg fik.
Er det i orden? Nja, det virker lidt lidt stavehjælpen på min smartphone. Hvis jeg ikke passer virkelig på, sender den det frygteligste sludder afsted. Skriver jeg til min ven Ritter, synes smartphonen, at han i stedet skal hedde Rotter. Det Google dog skal passe på er ikke at presse brugernes goodwill for meget. Mange husker at i gamle dage hed den alt overskyggende søgemaskine Altavista, og Altavista brugte deres succes til at overklistre søgesiden med annoncer, så siden blev tungere og tungere at indlæse. Til sidst var der ingen, der ville bruge den som startside. Men som kom Google, der heldigvis har forstået, at en startside skal være let og hurtig at indlæse.
Men er det i orden? Hvad mener andre?
Nu har myndighederne både hos os og derovre jo ret vide beføjelser til at undersøge de indrejsende. De kan - uden retskendelse - undersøge om du har g(l)emt et eller andet i endetarmen. Så må de altså hellere få lov at kigge på min facebookprofil.
Pudsigt med det eksempel, de har fundet frem til, fordi det ser ud til at være en ret levende side med nærmest dugfriske indlæg . Mon der er en webmaster, der har sovet i timen?
Et datum - flere data. Ikke et data, flere datas. (se artiklens andet afsnit)
Det undrer mig, at MS vil forsøge at tvinge brugerne over på et produkt, der virker ufuldstændigt og giver brugerne en dårligere oplevelse end IE11. Hvorfor skulle man? Var jeg MS ville jeg satse på at lave et produkt, der er bedre i brugernes optik end IE11. Hellere det end at forsøge at købe loyalitet vha returkommision aka bonuspoints.
Jeg er helt enig med Simon i, at CPR-nummersystemet trænger til fornyelse. Sæt dog gang i projektet med det samme! Så kan vi også lave systemeksport, hvis/når det bliver en success. Noget andet er definitionen af "personfølsommer oplysninger". Persondataloven og datatilsynets hjemmeside har en ret klar definition. Et kontonummer i en bank er ikke en personfølsom oplysning. Men selv Borger.dk kløjser rundt i det. De har på deres hjemmeside listet en række mere eller mindre private oplysninger som tlfnr og adresse som værende "personfølsomme". I Norge kan man google sig frem til hver enkelte borgers skattepligtige indkomst. Og er deres samfund brudt sammen af den grund?
Hvis en bank langer en masse af penge over disken til en, der er i stand til at fremvise en udskrift af et indscannet pas, hvorpå der er et billede, der i øvrigt ikke ligner 'kunden', så er det efter min meningen banken, der skal stå for tabet og ikke personen på pasbilledet. Det er jo helt forrykt, at det skal kunne lade sig gøre at stjæle en identitet bare fordi man kan fremstamme et cpr-nummer eller fremvise et fotografi af et pas. Skulle det vise sig at ingen banker er så tåbelige, så burde det være forbudt at fremmane sådanne skræmmebilleder, sådan som denne her artikel gør det. Det undrer mig i øvrigt at ingen synes at harcelere over at banken skal have årsopgørelser og lønsedler. Det er da mere privat end ens kørekort og pas.
Peter O. Gram